Ingen afgiftslettelser på elbiler i energiforlig

Illustration: Clever

»Jeg hæfter mig ved, at man ikke for alvor tager fat i udbredelsen af elbiler i Danmark,« siger professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

Det nye energiforlig, som er aftalt af et samlet Folketing, er landet i dag. Og mens Brian Vad Mathiesen er glad for, at der nu ligger en bred aftale, som er har ambitiøse mål for vedvarende energi, undrer han sig over, at Folketinget ikke har taget et opgør med de omdiskuterede afgifter på elbiler.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

»Et smart energisystem kræver, at vi får elbiler ind i systemet, og det er der ikke skrevet noget som helst om,« siger han.

»Det er vigtigt, at vi ikke fortsætter denne stop and go-politik. Og det kræver, at vi omlægger den måde, vi beskatter vores køretøjer på. Det er ikke med i aftalen, og det synes jeg, er problematisk,« siger energiprofessoren.

500 millioner over fem år

Foråret har ellers budt på flere politiske udmeldinger om 2030-mål for overgangen til elbiler.

De Radikale har meldt ud, at partiet ønsker en million elbiler i 2030. De skal hjælpes på vej af grøn firmabilbeskatning, en fritagelse af afgifter på el til elbiler frem til 2025, tilskud til ladestandere samt bedre parkerings- og køreforhold for elbiler.

Socialdemokraterne vil udskyde højere registreringsafgift på elbiler og opstille flere ladestandere, og ikke mindst indføre et totalforbud mod salg af nye dieselbiler fra 2030.

Læs også: Ny rapport om massiv forurening i København: Skærp miljøzoner

Folketinget er da også med den nye energiaftale blevet enige om at afsætte en pulje på 100 millioner kroner årligt i perioden 2020 til 2024, som skal understøtte grønne løsninger i transportsektoren. Puljen skal udmøntes i efteråret 2018 efter et oplæg fra regeringen, »med afsæt i at fremme grøn mobilitet og transport i bred forstand, herunder både kollektiv og individuel tranport til lands og kollektiv transport til havs«.

»Så der er gode elementer i aftalen, men der er altså også nogle mangler,« siger Brian Vad Mathiesen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er over 55% af nye biler med et ladestik. Vi er vel stadig godt under 1% i dk. Takket være vores trumpianske regering købt af tysk bilindustri. De sagde der skulle absolut afgift på elbiler for ellers ville de tabe skattekroner. Selvom der intet salg var i dk af elbiler. Og så sænkede de afgifterne på alle brændstofbiler. For jer der tankeløst stemmer på højrefløjen, det betyder de løj.

  • 13
  • 8

Batteribilen er en teknologi der på ingen måde kan erstatte fossilbilen set fra et velfærdssynspunkt, og rent miljømæssigt bidrager den kun med en ret lille nedsættelse af miljøaftrykket pr. kilometer, da dansk el jo stadig i høj grad er fossil og A-kraft.

Så hvad i alverden vil professoren dog med batteribiler i Danmark på nuværende teknologiske stade ? Det vil jo kun betyde, at statskassen går glip af en masse afgiftskroner - uden at det resulteret i bedre miljø, og borgerne går glip af al den velfærd der er i en fossilbil med rækkevidde, trækkraft og anhængertræk og varme til fødderne om vinteren !

Så: Stop nu den der uvederhæftige hype af disse batteribiler. De er kun anvendelige som bil nr. 2 til konen, og som bybiler under sydlige himmelstrøg.

  • 5
  • 23

er over 55% af nye biler med et ladestik. Vi er vel stadig godt under 1% i dk.

Du kan ikke bruge Norge til nogensomhelst form for sammenligning: Ikke alene betaler man ikke engang moms af elbiler deroppe, de har også en lang række uhørte privilegier: Gratis kørsel i Oslos betalingszone Kørsel i busbaner Gratis elladning Gratis parkering Gratis kørsel over betalingsbroer For nu at citerer et gammelt American Express slogan: Rewards never ends, Norge binder ukristeligt mange penge i halen på elbilen, det er kun i kraft af det, at der sælges så mange elbiler deroppen. En gavebod Danmark ikke har råd til.

  • 5
  • 15

Du kan ikke bruge Norge til nogensomhelst form for sammenligning:

Hvilket netop er årsagen til at man kan lave sammenligningen... Norge støtter elbilerne på alle fronter, Danmark sænker afgiften på fossilbiler og hæver den på elbiler...

Vi skal derfor sætte os et mål for hvor mange elbiler vi ønsker i vores land af hensyn til folkesundheden og så derefter fastsætte den nødvendige støtte for at nå det pågældende mål...

  • 18
  • 3

Er der virkeligt stadigvæk nogen der tror på at politikerne i Danmark virkeligt er interesseret i miljø og trafiksikkerhed.

De eneste gange de lader som om de kærer sig om de ting, er når de skal bruges som brækstang for endnu flere afgifter.

Hvis politikerne virkeligt mente noget med det så sørgede de for at gøre eldrevne biler afgiftsfrie, fik sat elstandere op "overalt" og gjorde det gratis at køre over Storebælt i elbil f.eks

At de så nok ville fifle med afgifter når mange så havde købt en elbil er så en anden ting.

  • 13
  • 3

"Efter planen producerer Danmark 100 % grøn strøm i 2030. Man kan lige så godt starte med at udfase fossilbilerne nu, de har jo en forventet levetid på 16 år..."

  • nå. I 1972 var planen at verden var løbet tør for olie i år 2000. Og alle "2020-planer" er allerede kulsejlet.

Husk at "Vejen til helvedet er brolagt med gode fortsætter."

Eller på nudansk: Alle politiske planer er uforpligtende løfter, da der er valg mindst hvert 4. år.

  • 3
  • 6

Eller på nudansk: Alle politiske planer er uforpligtende løfter, da der er valg mindst hvert 4. år.

Og det gør det svært at løse familiens transportbehov på en både miljømæssig og privat økonomisk forsvarlig måde. Vælger man at købe en ny familiebil i dag så skulle udgiften gerne være nogenlunde gennemskuelig over flere valgperioder ...

Jeg forstår godt at leasing er blevet så populært. Så binder man sig typisk for en 3årig periode og men kender sine udgifter. Så kommer der godt nok noget mindre i statskassen i afgifter da de vist stadig betales løbende og bilen kan afhændes i hele Europa når leasingperioden udløber. Selvom leasingselskabet selvfølgelig tjener på det så er det kun bilens ubeskattede værdi der er usikkerhed om istedet for bilen med dansk afgift ....Og ved nogen leasing aftaler så er service og reperationer også indeholdt, ligesom usikkereheden for restværdien også kan lægges over på leasingselskabet. Så derfor er jeg ved at overveje leasing en nyere brugt dieselbil.

  • 3
  • 0

Vælger man at købe en ny familiebil i dag så skulle udgiften gerne være nogenlunde gennemskuelig over flere valgperioder ...

Helt og aldeles enig, men som fortiden viser så er det langt fra sådan verden ser ud.

Man ser igen og igen at staten "lokker/opfordrer" folk til noget bestemt og når så mange nok er hoppet på, så kan man ikke lade være med at misbruge sin magt og plyndre de folk.

Vi så blandt andet hvordan staten for ikke så forfærdelig mange år siden talte varmt om dieselbilen til dem som skulle køre lidt længere end "kort".

Da mange danskere så købte en dieselbil, så fandt man straks på miljø-afgifter med "tilbagevirkende kraft".

En ting er at man strammer kravene til nye biler som endnu ikke er solgt, der går køberen ind i handlen med åbne øjne og ved hvad udgifterne er.

Men når man begynder, selvfølgelig i "miljøets navn" at pålægge dieselbiler uden partikelfilter, en ekstra afgift, som er så tilpas høj at den giver masser af rare penge i statskassen, men så tilpas lav at det ikke kan betale sig, hverken at skrotte bilen, eller få eftermonteret et filter, så ender man op i en situation hvor de eneste der fik noget ud af "miljø" tiltaget var statskassen.

Vi har også set hvordan man har lokket mange folk til at investere i solceller med løftet om at man ikke ville lave om på den ordning de var på, men da mange så havde investeret, så lavede man tekniske finurligheder som gjorde at det alligevel blev dyrere end lovet, at have solceller.

Jeg er efterhånden nået frem til den erkendelse at man ikke skal lave investeringer på ting som staten subsidierer, hvis ikke der er en tilbage betalingstid på max et par år eller 3.

Har selv overvejet leasing, men er kommet frem til at jeg nok bare beholder den gamle EURO 4 dieseloser (med partikelfilter) indtil den "dør".

Ikke fordi jeg ikke gerne vil have en nyere bil nu, men fordi det, lige nu føles meget usikkert at købe en ny.

Vil helst ikke ende med en EURO 6 diesel som om få år, pludseligt ikke må køre ind til større byer eller får pålagt en heftig afgift og vil helst ikke have en benziner for den går kun 15 km/l mod 22 km/l for dieselbilen i den model og variant jeg gerne vil have og kører rigeligt de kilometer som det kræver for at dieselbilen er rentabel rent afgiftsmæssigt.

Hvis den gamle EURO 4 diesel skulle dø den dag imorgen, så vil jeg også kraftigt overveje at lease en bil, om ikke andet så i 3 år og så håbe på at der er en afklaring på hvad man kan forvente.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten