Ing.dk kom først – lige fra den spæde start
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ing.dk kom først – lige fra den spæde start

Han var rystet og vred. Chokeret over, at det, han havde sagt, pludselig lå online. Frit tilgængeligt for alle.«

I februar 1997 er Ingeniørens journalist Kurt Westh Nielsen i Paris for at dække et OECD-topmøde, hvor der hersker voldsom uenighed. USA kræver strammere regler for brug af internetkryptering, mens man i Europa og andre lande gerne vil beskytte sine data mod fremmede efterretningstjenester.

Sammen med en fransk journalist interviewer Kurt Westh Nielsen en tidligere britisk efterretningsmand, som nu er topembedsmand i EU, hvor han er ansat til at rådgive om den slags konflikter.

Kilden, David Herson, viser sig at være særdeles åbenmundet af en embedsmand at være. Han fortæller lystigt om, hvordan efterretningsvirksomheder overvåger og aflytter lande og personer efter forgodtbefindende. Ikke så meget for at forhindre terror, men mere for at være sikre på at få alle interessante informationer med. Dagen efter laver Kurt Westh Nielsen en udskrift af interviewet. Det bliver publiceret online på ing.dk.

»Og så brød helvede løs,« husker daværende redaktionschef Rolf Ask Clausen.

Der er ingen aftale mellem journalisten og kilden om, at interviewet ikke må offentliggøres, men den tidligere efterretningsmand har aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det bliver publiceret online, hvor hele verden kan se det. Han forlanger, at interviewet straks bliver fjernet. Og det bliver det. Men et døgn senere ombestemmer ledelsen sig og lægger det online igen.

»Det var en interessant øjenåbner,« siger Kurt Westh Nielsen. »Nettet repræsenterede lige pludselig en helt anden virkelighed, og den begivenhed står for mig som en af de vigtigste milepæle i ing.dk’s historie.«

Et lidet kønt eksperiment

I 1997 har mediebranchen endnu kun taget sine første spæde online-skridt. Ingeniøren bliver som det første danske medie lanceret på internettets World Wide Web i december 1994. Ingeniøren|net er navnet på online-satsningen. Kønt er det ikke. En grå baggrund, et overdimensioneret logo og en klassisk fonttype i henholdsvis sort og en skinger blå farve møder læserens blik, når han taster adressen ingenioeren.dk.

Teknikken består af en kraftig Sun-computer, der udgør webserveren, en skrantende ISDN-forbindelse og gratis serversoftware, der er hentet som shareware eller freeware på internettet. Den samlede pris ligger i omegnen af 150.000 kroner. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men det er det.

Drivkræfterne bag er redaktionschef Rolf Ask Clausen og nyansatte webmaster Kurt Westh Nielsen. Beslutningen om at gå online har været et par år undervejs. I hvert fald for Rolf Ask Clausen, der som journalist har skrevet en del artikler om internettets udbredelse i de foregående to-tre år. I august 1994 viser han Ingeniørens ledelse en kurve over trafik på internettet. Den er eksponentiel. Og så går det stærkt med at komme online.

Den dag smed vi samtlige journalistiske kræfter ind i online-dækningen. Alle 18 mand. Også dem, der havde deadline på avisartikler den følgende dag.Rolf Ask Clausen, tidl. redaktionschef, Ingeniøren

Fredag den 2. december 1994 kl. 10.00 sker det. Det første indhold, der bliver publiceret, er resumeer, jobannoncer og to-tre ultrakorte beskrivelser af ugens vigtigste overskrifter fra papiravisen. Online-indholdet er primært målrettet ingeniører i udlandet, som ofte venter flere uger på at få tilsendt avisen og på dette tidspunkt anvender internettet i langt højere grad end deres kolleger hjemme i Danmark.

»På det her tidspunkt var der ikke engang nogen, der havde gjort sig tanker om, hvordan man kunne tjene penge på nettet. Vi eksperimenterede og var ikke super målrettede,« siger Kurt Westh Nielsen.

Kommunikation går to veje

I begyndelsen udkommer Ingeniøren|net én gang ugentligt. Fredag kl. 10. Trafikken på sitet kommer primært fra udlandet, og det udløser på et tidspunkt en vred opringning til chefredaktør Erik Lyngsø-Petersen.

»Et dansk hospital søgte en kemiingeniør, og vi bragte en kort version af jobannoncen fra avisen på nettet. Pludselig havde de fået en ansøgning med telefax fra Singapore, og det pjat gad de altså ikke. Nu skulle de til at besvære sig med at faxe annoncen derud i sin fulde version. Så man ville gerne frabede sig at få annoncer bragt på nettet,« fortæller han.

I de første måneder har Ingeniøren|net 600-800 hits om ugen. Et halvt år efter sin fødsel får sitet sit første online-community i form af fem debatfora, hvor læserne kan skrive og læse debatindlæg via e-mail. Kommunikationen går nu to veje.

»Vi satte en datalogistuderende, Peter Speck, fra Roskilde Universitet til at kode et debatforum fra bunden. Det fandtes simpelthen ikke. Vi mente, at det var det, der skulle til for at fastholde vores segment af ingeniører, der er vilde og gale med teknologi,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

På samme tid kommer Jyllands-Posten som andet danske medie i rækken på nettet.

Ved en højtidelighed på Københavns Rådhus i foråret 1995 blev Ingeniøren hædret med en Bording-plakette for udviklingen af Danmarks første netmedie. Fra venstre Kurt Westh Nielsen, Rolf Ask Clausen, Erik Lyngsø-Petersen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der som pressens minister foretog overrækkelsen. Illustration: Jerry Bergman

Årene frem mod årtusindskiftet går stærkt for ing.dk og dets bagmænd.

»I de år diskuterede vi fantastisk intenst, hvad indhold på nettet skal være. Egner det sig bedst til baggrundsartikler og lange interviews? Kan man publicere en artikel på nettet, før den bliver bragt i avisen? Er selvstændig online-nyhedsdækning noget, vi skal prioritere?« fortæller Erik Lyngsø-Petersen.

Web og avis krydser klinger

Omkring år 2000 begynder det ujævnbyrdige forhold mellem papir og web at udligne sig. 11. september 2001 krydser platformene klinger.

»Den dag smed vi samtlige journalistiske kræfter ind i online-dækningen. Alle 18 mand. Også dem, der havde deadline på avisartikler den følgende dag,« siger Rolf Ask Clausen.

Den dag oplever ing.dk sin hidtil største læservolumen. Da klokken bliver 20, tager alle hjem. Dagen efter er der nærmest intet indhold til avisen, som skal sendes i trykken samme aften.

Læs også: Læs reportage fra ing.dk’s debut på nettet i 1995

Den dag står også for Rolf Ask Clausen som dagen, hvor avisen ikke længere er vigtigere end netudgaven.

I 2002 tjener Ingeniøren lige så mange penge på online-annoncer som avisannoncer, og i 2004 ændres navnet på nyhedssitet fra Ingeniøren|net til ing.dk.

De seneste ti år har ing.dk levet sit eget liv – mere eller mindre selvstændigt. Jovist har Ingeniørens avis- og online-redaktion været skilt fra hinanden og samlet igen ad flere omgange, ligesom kampen mellem avisens deadline og nettets flow består om ikke på daglig, så i hvert fald ugentlig basis.

Men når Dash 8-fly kollapser på stribe, et IC4-tog havner hos en diktator i Libyen eller rejsekortet igen volder takst-problemer, kommer nyheder på nettet nu engang først. Tillykke til ing.dk!

Prøvede lige at checke ing.dk hos DK-Hostmaster:
https://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=...

Ing.dk er i følge dem oprettet 6. april 1998.

Har selv en stadig eksisterende hjemmeside som har eksisteret siden 1997 (dengang som *.get2net.dk) opgav dengang eget domæne fra starten af da det var for dyrt og langhåret. Også plads på en server var en bekostelig udgift (til et hobby-projekt) dengang.

DIFO/DK-Hostmaster overtog domæne-opgaven fra TeleDanmark i 1999 og først derefter blev det muligt uden de store kræfter at erhverve sig et domæne for almindelige mennesker.

  • 1
  • 0