Ing.dk fylder 25: Nettet BLEV en tidsrøver
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ing.dk fylder 25: Nettet BLEV en tidsrøver

Illustration: Ingeniøren

Når man runder et 25-årsjubilæum som det første danske medie på nettet, er det fristende at tage det fra en ende af – alt det, der er sket med mediet siden 1994. For ældre læsere vil det være en tur ned af memory lane. For yngre læsere vil det byde på overraskelse over, hvor voldsom en forandring nettet har været for vores arbejdsliv.

Men i stedet for den lange gennemgang, tager vi dette nedslag, der alene fortæller alt: Daværende redaktionschef Rolf Ask Clausen forklarede fagbladet Journalisten i 1995, at »det kræver en bevidst indstilling fra start at få alle medarbejdere med i et elektronisk projekt«:


»Det første hug er at give e-mailadresser til alle, det næste at give alle erfaringer med at bruge de e-mailadresser til noget fornuftigt. Det foregår ved individuelle råd og vejledning og lade folk prøve det af, lade dem lege med det og opdage, hvor nyttigt det faktisk er at bruge e-mail. Man skal ligesom erfare på sin krop, hvad interaktiv, elektronisk kommunikation er. Efterhånden får mange i redaktionen fornemmelsen for, hvad det kan bruges til som journalistisk researchredskab og fra det punkt begynder det at gennemsyre organisationen.«

Ved en højtidelighed på Københavns Rådhus i foråret 1995 blev Ingeniøren hædret med en Bording-plakette for udviklingen af Danmarks første netmedie. Fra venstre Kurt Westh Nielsen, Rolf Ask Clausen, Erik Lyngsø-Petersen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der som pressens minister foretog overrækkelsen. Illustration: Jerry Bergman

Og det fik mailen skam lov til. I samme artikel fortalte journalist Jesper Tornberg, at der første dag hjemme efter ferie lå 40 e-mails i hans elektroniske postkasse.

Læs også: Ing.dk fylder 25: Her er de 'pinlige barndomsbilleder'

»E-mail og netsurfing bliver hurtigt en gigantisk tidsrøver. Man får ikke tid til at passe sit arbejde, hvis man ikke passer på,« berettede han.

Men det rystede ikke den daværende chefredaktør og adm. direktør Erik Lyngsø-Petersen, som i dag fortsat driver bagsiden på Ingeniøren. Han var ikke så bekymret for at »medarbejderene skal bruge arbejdstid til at lege i cyberspace«:

»Nogle store virksomheder forbyder deres medarbejdere at ‘lege’ på Internettet i arbejdstiden, men der har vi det fuldstændig omvendt. Vi mener det her er et så vigtigt journalistisk redskab, at de fanme skal bruge det - ellers bliver de ikke gode journalister,« sagde Erik Lyngsø-Petersen.

Målrettet udlandet

Men fredag den 2. december 1994 kl. 10.00 skete det altså. Det første indhold, der blev publiceret, var resumeer, jobannoncer og to-tre ultrakorte beskrivelser af ugens vigtigste overskrifter fra papiravisen. Online-indholdet var primært målrettet ingeniører i udlandet, som ofte måtte vente flere uger på at få tilsendt avisen og på dette tidspunkt anvendte internettet i langt højere grad end deres kolleger hjemme i Danmark.

Teknikken bestod af en kraftig Sun-computer, der udgjorde webserveren, en skrantende ISDN-forbindelse og gratis serversoftware, der var hentet som shareware eller freeware på internettet. Den samlede pris lå i omegnen af 150.000 kroner i 1994-kroner.

Frabad sig annoncer på nettet

I begyndelsen udkom Ingeniøren|net én gang ugentligt. Fredag kl. 10. Trafikken på sitet kom primært fra udlandet med 600-800 hits om ugen, og det udløste på et tidspunkt en vred opringning til chefredaktør Erik Lyngsø-Petersen, fortalte han i forbindelse med 20-årsjubilæet:

»Et dansk hospital søgte en kemiingeniør, og vi bragte en kort version af jobannoncen fra avisen på nettet. Pludselig havde de fået en ansøgning med telefax fra Singapore, og det pjat gad de altså ikke. Nu skulle de til at besvære sig med at faxe annoncen derud i sin fulde version. Så man ville gerne frabede sig at få annoncer bragt på nettet,« fortæller han.

Efterhånden som medieforbruget flyttede online, blev det klart for journalisterne, at relationen til print skulle afklares.

»I de år diskuterede vi fantastisk intenst, hvad indhold på nettet skal være. Egner det sig bedst til baggrundsartikler og lange interviews? Kan man publicere en artikel på nettet, før den bliver bragt i avisen? Er selvstændig online-nyhedsdækning noget, vi skal prioritere?« erindrede Erik Lyngsø-Petersen ved 20-årsjubilæet.

Det er sjovt nok en diskussion, der nok har ændret karakter, men alligevel pågår på mange redaktioner. Omkring år 2000 begyndte det ujævnbyrdige forhold mellem papir og web dog at udligne sig. 11. september 2001 krydser platformene klinger.

»Den dag smed vi samtlige journalistiske kræfter ind i online-dækningen. Alle 18 mand. Også dem, der havde deadline på avisartikler den følgende dag,« husker redaktionschef Rolf Ask Clausen.

Den dag oplevede ing.dk sin hidtil største læservolumen. Da klokken blev 20, tog alle hjem. Dagen efter var der nærmest intet indhold til avisen, som skulle sendes i trykken samme aften.

Vi snupper 25 år mere

Kønt var sitet i starten ikke. En grå baggrund, et overdimensioneret logo og en klassisk fonttype i henholdsvis sort og en skinger blå farve mødte læserne, når de tastede www.ingenioeren.dk. Men i 2002 tjente Ingeniøren lige så mange penge på online-annoncer som avisannoncer, og i 2004 ændredes navnet på nyhedssitet fra Ingeniøren|net til ing.dk, hvor vi fortsat er i dag.

Om 25 år står vi her forhåbentlig endnu som det kritiske og uafhængige fagmedie. Vi tog fat, da Dash 8-fly kollapsede på stribe, et IC4-tog havnede hos en diktator i Libyen, et rejsekortet voldte takst-problemer, og da et signalsystem blev ubegribeligt dyrt og forsinket. Som læser må du i kommentarsporet meget gerne dele din forhåbning til ing.dk og Teknologiens Mediehus.

Emner : Webudvikling
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tillykke med jubilæet - husker godt at det var vigtigt at få domænet på tre bogstaver inden andre ville optage det. Tillykke med Ing.dk

  • 2
  • 0

Det var jo lidt før de fleste overhovedet vidste, hvad det var.
Jeg husker bidraget til Teledata I fra Rovsing, men på den tid var der næsten ingen, der vidste hvordan og materialet blev stort set ikke opdateret. I 80'erne knoklede jeg med at få adgang til databaser over 300 baud og hvert abonnement kostede ganske meget. Danmark troede også at alle databaser skulle være dyre, så der blev så få 'kunder' som muligt.
Men X25 packet switching satte lidt mere fut i det, så man kunne lidt før Ing startede, men det var ikke meget

  • 1
  • 0

Jeg begyndte at blive daglig besøger på ing.dk under min studietid på DTU. Studiemedlemskab i IDA og avisen i postkassen hver fredag - den flød over det hele på kollegierne rundt DTU.
Jeg husker særligt bloggen med den anonyme og “sure” overingeniør (eller hvad var det nu han kaldte sig?). Han bjæffede særligt over DJØF’ernes indtog mm - ganske underholdende.
Hvad blev der af den blog?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten