ING BAGSIDEN: Sagen opklaret: Den kaldes et ‘Trossemaal’
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

ING BAGSIDEN: Sagen opklaret: Den kaldes et ‘Trossemaal’

Flere læsere kom for sent til sidste uges deadline vedr. historien om den gamle skydelære til måling af tovværk på skibe, men nu kan vi opklare sagen fuldstændig:

Læs også: Bagsiden: Skydelære for rebslagere?

Af Erik Pratts beretning i sidste uge fra hans tid som sømand fremgik det, at skydelæren først og fremmest er til brug paa skibe. Anders Bjerre Nielsen kan supplere med at oplyse, at den kaldes et ‘trossemål’ og at han i øvrigt selv har arvet et eksemplar efter sin far.

Skydelæren, som har været omdrejningspunkt for flere skriverier på Ingeniøren bagside de seneste uger.

Trossemålet er beskrevet i den herlige ‘Lærebog i praktisk sømandsskab’ af Jens Kusk Jensen fra 1924 (genoptrykt i 2009, Høst og Søns forlag) og den efterfølger en bog med samme titel af Knud Hansen fra 1901.

Heraf fremgår det, at man på skibe måler omkredsen af trosser og tovværk, idet tovet netop skal kunne rotere imellem skydelærens kæber ved målingen. Tabellerne angiver brudstyrken for tovværk af hamp og manila, den sidste for både tre- og fireslået tovværk, samt for stålwire i to kvaliteter.

Trossemålet er beskrevet i Haandbog i praktisk sømandskab: ‘Et bekvemt instrument til at måle omkredsen af et tov med er det i Fig. 4 afbildede Trossemaal, af hvilket det tillige kan ses, hvad en trosse omtrent vejer ...’

De to skalaer på den bevægelige del giver henholdsvis diameter og omkreds i tommer. Lærebogen anbefaler endvidere, at belastningen aldrig bør overskride 1/5 af den angivne værdi paa trossemåleren! Også tak til Klaus Stubkjær for samme litteraturhenvisninger.

Hvad angår spørgsmålet om enheden ‘CIR’, som vi lod forblive uopklaret i sidste uge, formoder Rasmus Vestergaard Skannrup, at der er tale om en forkortelse for ‘circumference’, »da en engelsk tomme indtil 1959 var ‘lidt kortere’ end en amerikansk (i bedste journalistvendinger). En amerikansk tomme er på 25,4mm = pi x 8,085 mm. En CIR er så tykkelsen af en line med omkreds på 1 tomme«.

Også tak for denne forklaring! Så mangler vi bare en sidste detalje, nemlig at en læser har undret sig over, at Erik Pratt skriver, at man med skydelæren kan vurdere et tovs »førlighed og styrke«.

Her skal man så lige slå op under førlighed i ODS (Ordbog over det Danske Sprog), der opregner en række betydninger og herunder disse: »... nu især (fagl.) om bredden af spantetræer, et tovs omkreds, et rundholts diameter, et træs tykkelse olgn.«

– Så er den ged vist barberet, som man siger.

/Lynch