ING BAGSIDEN: ‘Puppen’ i røret er en tot afbrændt vat

Illustration: MI Grafik

Ingeniørens printede bagside er en populær og traditionsrig kending. Nu får vores mange onlinebrugere også glæde af Lynch og hans filosofisk-humoristisk-tekniske tilgang til verden. Følg desuden Ingeniørens Backsite på Facebook, hvor der sker mere end både her og i avisen (red.)

To læsere har meldt ind på en forklaring på sidste uges mærkelige ‘puppe’ i Erik Bruun Lorentzens aræometer. Bo Albrechtsen forklarede således i tråden under artiklen inde på ing.dk, at ‘puppen’ i røret muligvis er en tot gammelt vat. En mere omfattende forklaring med samme pointe kom fra vores læser i Hvidovre:

Illustration: Erik Bruun Lorentzen

Kære Lynch

Instrumentet er opgivet til at vise meget små vægtfyldeforskelle, 1,000 til 1,060. Det vil sige, at der kræves en meget fin trimning/kalibrering, ved fremstillingen.

Almindelige flydevægte trimmes jo ved at tilsætte f.eks. blyhagl igennem det øverste smalle glasrør, inden det lukkes (smeltes til). Sådan metode er givetvis alt for grov til dette instrument.

Hvis det var min opgave at trimme Bagsidens instrument, kunne jeg da finde på at anbringe en lille bomuldstot, som jeg vidste var ‘for tung’, inde i flydevægten. Bomuldstotten er sikkert tilpas elastisk til at passere den smalle del af glasrøret.

Dernæst ville jeg anbringe skalaen, så præcist jeg kunne. Skalaen er blot et stykke sammenrullet papir, altså vil der stadig være et ø4-5mm hul gennem glasrøret/skalaen.

For at trimme instrumentet, ville jeg dernæst indsætte en elektrisk probe med et lille modstandselement for enden. Hermed ville jeg brænde en del af bomulden væk ved elektrisk opvarmning af modstandselementet.

Bomuld antænder jo ikke så let, og iøvrigt er der begrænset mængde ilt i røret. Altså løber processen ikke så let løbsk, og kan givetvis kontrolleres fint.

Noget af den brændte bomuld undslipper gennem røret som gas.

Altså bliver instrumentet lettere, og trimmes derved. De små korn, der beskrives, er sikkert forkulninger fra denne trimning.

Når jeg er tilfreds med trimningen, smeltes glasrøret til og; Voilá ! Et kalibreret og ret stabilt instrument !

Mit gæt er, at instrumentet stadig fungerer upåklageligt, og har ændret sig meget lidt siden fremstillingen.

Dette afføder jo følgende reflektion, måske egnet til Bagsiden? Nemlig den, at jordgravitationen i DK har ændret sig mere end instrumentet i perioden siden fremstillingen.

Pudsig tanke. Men jeg antager, at da væsken, der skal vægtfyldebestemmes, er underkastet samme gravitation, vil instrumentet vel, relativt set, vise det samme som dengang det blev trimmet. Og sådan set også ved en måling på månen.

Eller hur ?

Venlig Hilsen

Bjarne Gulløv-Rasmussen

– – –

Tak for den interessante hypotese.

Hvad angår dit spørgmål om instrumentets fortsatte præcision, herunder på månen, så fik vi lige igen noget at tænke over. /Lynch