ING BAGSIDEN: Otte kroner til Nets – alt iberegnet

Illustration: MI Grafik

Ingeniørens printede bagside er en populær og traditionsrig kending. Fra i dag får vores mange online brugere også glæde af Lynch og hans filosofisk-humoristisk-tekniske tilgang til verden. Følg desuden Ingeniørens Backsite på Facebook, hvor der sker mere end både her og i avisen(red.)

Vor energibevidste læser har fået en elregning og skriver bl.a.:

Kære Lynch

Jeg har lige modtaget denne faktura for elforbrug, og hvis man regner efter, så burde den lyde på kr. 0,00 kr.

Illustration: Thorsteinn Thorsteinsson

Det kan tilføjes at jeg har solcelleanlæg, så der er meget nemt på forhånd at regne ud, hvor meget jeg skal betale aconto.

Men fordi man lægger ‘Betalingsgebyr for Betalingservice’ ind, inden man regner ud, hvor meget jeg skylder, så får de det til at fremstå, som jeg skylder kr. 8,00. Smart, ikke sandt?

Med venlig hilsen

Thorsteinn Thorsteinsson

– – –

Altså: Du skylder ingenting og skal derfor ikke betale noget, men dette ikke-noget, som ikke skal betales, skulle i givet fald belægges med et betalingsgebyr på 8 kr, som du altså heller ikke skal betale, for du skylder ikke noget ...

Nu forstår man så bedre, hvorfor opkrævningsfirmaet Nets pludselig havde en børsværdi på 30 milliarder kroner. Helt ærlig, det beløb betaler du altså ikke – otte kroner her og otte kroner der, det løber jo op!

Du er meget velkommen til at true med, at sagen i givet fald havner på Ingeniørens Bagside ...

... Nå-ja, det gjorde den så allerede! /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm. Der skal vel betales moms af abonnement. Der står jo kun at det er BS gebyret på 8 kr. der er momsfrit. så der skal vel regnes om, da de 40 kroner vel ikke er momsfrit? Og så bliver det jo ikke til Nul kroner.

  • 0
  • 2

De beder betalingsservice betale et for lille beløb, hvorefter de sender rykker og truer med fogeden. Jeg var ude for at de havde opkrævet 2,65kr for lidt, og det tog nogle telefonsamtaler at overbevise dem om at de havde lavet fejlen. Den halve undskyldning var, at det skulle have været mere end 25kr, før de rykkede.

  • 1
  • 0

Gebyret er ikke momsfrit: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2153530&vId=0...

"Gebyrer, som virksomheder i henhold til eksempelvis lov om betalingstjenester og elektroniske penge (tidligere betalingsmiddelloven), kan opkræve fra deres kunder, når kunderne bruger betalingskort mv., skal behandles som en biydelse til den leverede hovedydelse. Gebyrerne skal altså undergives samme momsmæssige behandling som hovedydelsen. Det vil sige, at hvis hovedydelsen er momspligtig er gebyret det også.

Dette har været gældende siden offentliggørelsen af Den juridiske Vejledning 2012-1 (version 1.5 - 23.01.12 - 15.07.12), den 23. januar 2012."

  • 1
  • 0

Det tegner lyst for nets når det lykkes for en eller anden demagog i folketinget at få flertal for afskaffelsen af kontanter, så bliver der vel fri prissætning for alle transaktioner

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten