Inspireret af indlægget om kalibrering af aræometret med ‘puppen’, eller hvad det nu er, gør vor nøjeregnende læser i Jyllinge opmærksom på, at et pålideligt måleinstrument ikke kun skal måle præcist, det skal også måle nøjagtigt!
Til illustration af problemstillingen vedhæfter han bl.a. den viste tegning, der – så vidt jeg kan spore – stammer fra en artikel om emnet, som kan læses her. Han skriver bl.a.:
Hej Lynch.
Præcision er et udtryk for, i hvilken grad en måling kan reproduceres med omtrent samme resultet. En lille spredning på tallene i en måleserie svarer til stor præcision. Nøjagtigheden udtrykker resultatets overensstemmelse med den søgte størrelse.
Resultatet kan godt være præcist, men unøjagtigt ...
Private instrumenter er noget andet. Hvem har nogensinde konrolleret om fx et stegetermometer til flæskestegen viser helt korrekt?
Hvad angår spørgsmålet om gravitationens indflydelse på aræometrets måling, så har Arkimedes fra Syracus, Sicilien (ca. 287 – ca. 212 BC), forsket i bl.a. den kraft (opdrift), der opstår som en følge af, at et legeme nedsænkes helt eller delvist i en væske.
Følges Arkimedes Princip, forsvinder gravitationen (forskellig fra 0) ud af ligningen for de kræfter, som indgår.
Udføres målingen ved en anden temperatur end den af fabrikanten anbefalede, skal der tages hensyn til dette.
Foretages målingen på månen, må der tages hensyn til de derværende klimatiske forhold. I et veltempereret rumfartøj med samme atmosfæriske forhold som på Jorden, burde det kunne lade sig gøre.
mvh.
Henning Tousted
