ING BAGSIDEN: Noget om præcision og nøjagtighed

Illustration: MI Grafik

Inspireret af indlægget om kalibrering af aræometret med ‘puppen’, eller hvad det nu er, gør vor nøjeregnende læser i Jyllinge opmærksom på, at et pålideligt måleinstrument ikke kun skal måle præcist, det skal også måle nøjagtigt!

Illustration: Furqan Nazeeri

Til illustration af problemstillingen vedhæfter han bl.a. den viste tegning, der – så vidt jeg kan spore – stammer fra en artikel om emnet, som kan læses her. Han skriver bl.a.:

Hej Lynch.

Præcision er et udtryk for, i hvilken grad en måling kan reproduceres med omtrent samme resultet. En lille spredning på tallene i en måleserie svarer til stor præcision. Nøjagtigheden udtrykker resultatets overensstemmelse med den søgte størrelse.

Resultatet kan godt være præcist, men unøjagtigt ...

Private instrumenter er noget andet. Hvem har nogensinde konrolleret om fx et stegetermometer til flæskestegen viser helt korrekt?

Hvad angår spørgsmålet om gravitationens indflydelse på aræometrets måling, så har Arkimedes fra Syracus, Sicilien (ca. 287 – ca. 212 BC), forsket i bl.a. den kraft (opdrift), der opstår som en følge af, at et legeme nedsænkes helt eller delvist i en væske.

Følges Arkimedes Princip, forsvinder gravitationen (forskellig fra 0) ud af ligningen for de kræfter, som indgår.

Udføres målingen ved en anden temperatur end den af fabrikanten anbefalede, skal der tages hensyn til dette.

Foretages målingen på månen, må der tages hensyn til de derværende klimatiske forhold. I et veltempereret rumfartøj med samme atmosfæriske forhold som på Jorden, burde det kunne lade sig gøre.

mvh.

Henning Tousted

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke forkert at sige at (a) har lav nøjagtighed? Ud fra de tre dartpile er gennemsnittet da ca lige i midten? Altså høj nøjagtighed?

Lav præcision og lav nøjagtighed må være stor spredning hvor gennemsnittet ligger langt fra målet?

  • 1
  • 1

Er der ikke nogle bedre ord for begreberne, for jeg har selv lidt svært ved at skelne. Skiverne viser det meget godt, selvom a måske er lidt tvivlsom. Middelværdien ser jo ud til at ramme plet.

  • 0
  • 0

Det nytter jo ikke noget at middelværdien er ok, hvis der er stor spredning på de enkelte målinger. Forsil jer at hele forsøgsopstillingen er den samme (omgivelser, dartpile, afstand til mål, luftmodstand osv) og før man kaster (foretager målingen) ved man ikke i hvilken retning det vil gå... Når man har gennemført 100 målinger med 100 forskellige resultater kan man naturligvis foretage en gennemsnitsbetragtning, men man ved ikke hvor nøjagtig den er...

A og C er ikke ens. På C er der en mindre spredning end der er på A, dvs. man får en mere pålidlig måling, men den er stadig ikke præcis. Hver gang man foretager en ny måling, på den samme forsøgsopstilling, får man et nyt resultat.

Men for politisk bestilt arbejde vil man mene at alle fire eksempler er lige gode... Alle pile er jo inden for målskiven... Det er bare ikke videnskabligt...

  • 0
  • 0

Dartskiverne er åbenbart et helt almindeligt eksempel på præcision og nøjagtighed.

Søger man på billeder i Google med termerne "accuracy precision" får man utallige dartskive-varianter, hvor de fleste bedre understreger pointen end lige netop den, der ledsager artiklen her på Ingeniøren.

  • 0
  • 1

Er det ikke forkert at sige at (a) har lav nøjagtighed? Ud fra de tre dartpile er gennemsnittet da ca lige i midten? Altså høj nøjagtighed?

(A) er et flot eksempel på at nogle mennesker ikke engang kan plagiere rigtigt.

Den pædagogiske fremstilling er John R. Vig's fra hans berømte "Quartz Crystal Tutorial", som havde existeret i et par årtier eller tre, inden den første gang blev officielt udgivet i 1992:

https://ieee-uffc.org/frequency-control/ed...

  • 2
  • 0

Men det nytter jo netop noget at middelværdien er korrekt (målingen er nøjagtig) selvom den ikke er præcis, det nytter jo netop det du selv skriver, at så kan man kompensere for den dårlige præcision ved at foretage mange målinger og tage gennemsnittet. Det er derfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Hvis man har lav nøjagtighed hjælper det ikke noget at tage gennemsnittet af mange målinger, du vil stadig have et bias. Figur A viser ikke noget bias, kun meget lav præcision.

  • 2
  • 0

Det hjalp at få det tredje begreb med, stabilitet. Stabile målinger der blot ligger skævt kan klares med kalibrering. Ustabile målinger (der ligger over hele skiven) er svære at kalibrere, i særdeleshed når man ikke ved hvad resultatet burde være. Og det ved man principielt ikke, det er derfor man laver en måling. Hvor ligger så klimamodellerne i denne kassificering? OK, det er ikke målinger, men alligevel.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten