ING BAGSIDEN: Netbankhukommelseskunst – tjek lige 45 tegn ...

1. april 2017 kl. 16:00
ING BAGSIDEN: Netbankhukommelseskunst – tjek lige 45 tegn ...
Illustration: MI Grafik.
Bagsiden er kommet på nettet – her kan du kaste dig over ugens hukommelseskunst!
Artiklen er ældre end 30 dage

Ingeniørens printede bagside er en populær og traditionsrig kending. Nu får vores mange onlinebrugere også glæde af Lynch og hans filosofisk-humoristisk-tekniske tilgang til verden. Følg desuden Ingeniørens Backsite på Facebook, hvor der sker mere end både her og i avisen (red.)

Hej Lynch.

Da jeg forleden skulle underskrive en aftale vedrørende et nyt Mastercard i netbank, blev jeg mødt af en udfordring, nemlig at skulle memorere en ca. 45 bogstavs dokumentnøgle – og kontrollere at den samme nøgle fremgår af senere skærmbillede:

Illustration: privatfoto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der stilles godt nok store krav til os brugere af netbank. Jeg må indrømme, at jeg nøjedes med at tjekke de første og sidste bogstaver i nøglen, men jeg spekulerer da på, hvordan jeg mon er stillet, hvis det viser sig, at der var afvigelse på f.eks. det 13 bogstav. Har jeg så skrevet under på noget helt andet?

Ingeniørens bagside

Illustration: MI Grafik.

Backsite er avisens mangeårige skæve tilgang til teknologiens verden. Skriv til Lynch om sære og uforklarlige ting fra teknikkens overdrev. Og følg Lynch på Ingeniørens Backsite på Facebook, hvor der er livlig debat.

Den imponerende dokumentnøgle ser overbevisende præcis og entydig ud, men kunne banken ikke have valgt en, der i praksis lader sig kontrollere?

Med venlig hilsen

Morten Laursen

Artiklen fortsætter efter annoncen

– – –

Ja, den computernørd, der har sat maskinen til at generere den kode, skulle skamme sig. Men faktisk så jeg for nylig i et dagblad et krav om ‘hukommelseskunst’ på ca. 100 underlige tegn og gerninger. Det drejede sig om en fejl i et debatindlæg, hvis rigtige udgave kan læses på den angivne adresse. Hvor mange orkede mon det?

I avisen kan man bringe en forkortet url (f.eks. via tjenesten llk.dk), men hos netbanken er man desværre nødt til at tænke sig om .../Lynch

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger