ING BAGSIDEN: Mysteriet om puppen i aræometret

Illustration: MI Grafik

Ingeniørens printede bagside er en populær og traditionsrig kending. Nu får vores mange onlinebrugere også glæde af Lynch og hans filosofisk-humoristisk-tekniske tilgang til verden. Følg desuden Ingeniørens Backsite på Facebook, hvor der sker mere end både her og i avisen (red.)

For en gang skyld kommer her et måleapparat, hvis funktion vore (tilsammen) alvidende læsere overhovedet ikke behøver at kloge sig på. Mange, der f.eks. har prøvet at brygge øl eller vin, kender princippet fra en oechslevægt eller hydrometer. Men der er nu noget mystisk ved dette eksemplar, skriver vor læser i København S:

Kære Lynch,

Her er et par billeder af et gammelt aræometer, som jeg fik af en tidligere kollega.

Apparatet benyttes til måling af massefylde af væsker. Princippet går ganske enkelt ud på, at opdriften på beholderen er afstemt ved hjælp af en passende masse (her kviksølv), hvorved massefylden kan aflæses på en skala, når apparatet flyder i væsken.

ARÆOMETRET med de mystiske rester af en puppe. Illustration: Erik Bruun Lorentzen

Det der undrer mig er, som det kan ses på billederne, at der inden i den beholder, som giver apparatet opdrift, ligger noget, der ligner en delvis afbrændt kokon fra en sommerfuglepuppe.

Hvorfor ligger den der, hvad var dens funktion og hvordan brændte man den af (hvis det er det, der er sket?), uden at papiret med skalainddelingerne tog skade? Jeg har forsøgt at spørge leverandører af måleudstyr til kemiske laboratorier uden at få svar på mit spørgsmål. Desværre lader det sig ikke gøre at rense glasset, da tågen sidder på indersiden.

Rummet, som kviksølvet ligger i, er adskilt fra rummet med puppen, så der er ikke tale om reaktionsprodukter mellem kviksølvet og de øvrige genstande, men måske fra puppen og papiret?

Udover den ‘afbrændte’ puppe ligger der nogle små korn, omkring en halv snes stykker, der ligner birkes. Det kan være aske fra puppen?

Der ligger også en seddel med påskriften ‘F.C. Jacob, København’, som man selvfølgelig kan google og konstatere, at det var en virksomhed i København, som netop producerede laboratorieudstyr af glas. Skalaen på apparatet går fra massefylde 1,000 op til 1,060.

Med venlig hilsen

Erik Bruun Lorentzen

– – –

Ja, det ligner noget, der slet ikke kan lade sig gøre.

For det første kan man spørge, hvordan larven, der forpuppede sig, overhovedet kom derind? Og måske har den gennemgået sin fuldstændige forvandling, så de nævnte sorte korn er resterne af det færdige insekt?

Nå, men send straks en mail til lynch@ing.dk, hvis I tør byde ind med en forklaring på mysteriet. /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nu ligger mit meget gamle meter desværre pakket langt væk i forbindelse med flytning, men så vidt jeg husker så er skalaen inde i glasrøret holdt på plads af en lille tot af groft vat. Vægten forneden er i min gamle måler desuden små blyhagl, der ligeledes er holdt på plads af en lille tot vat. Moderne vat er bleget og helt hvidt, men vat for 50 år siden eller før var ofte gulligt og urenset så der kunne være små mørke korn af bomuldsfrøskaller samt lidt mørkere brunlige fibre. Måske er det noget sådant der her er tale om og ikke en puppe.

Mvh. BoA

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten