ING BAGSIDEN: Er det krudtkammerlampe?

Vi fik desværre ikke noget bud på oprindelsen til de (formodede) saksesknive fra Tøjhusmuseet, som vi fremlyste tilbage i nr. 19. Men vor læser oppe i Nordjylland, som i øvrigt i sin tid var fagmedarbejder med speciale i entreprørmateriel hos vores forgænger ‘Ingeniørens Ugeblad’, vil gerne vide mere om et finurligt maritimt arvestykke:

Kære Lynch

For 50 år siden gjorde jeg tjeneste i søværnet og sluttede min værnepligt som løjtnant. På samme tid havde min kone en onkel, som var ansat som ingeniør i Kystartilleriet. Fra ham fik jeg, da jeg blev udnævnt til løjtnant, genstanden på det vedhæftede billede – med den information, at der var tale om en ‘krudtkammerlampe’.

Det forekommer klart, at der er tale om en ‘eksplosionsikret’ lampe. Den ene side med de facetslebne tykke glas kan åbnes. og i et par skinner kan indsættes enten en holder til to lys (tælleprås eller stearin?) eller måske en dunk til petroleum med to væger?

I toppen af lampen er der en krone over bogstaverne K A, hvilket jeg læser som Kystartilleriet. Lampen bærer produktionsnavnet ‘FA Birch Kjøbenhavn’.

Det forekommer mig indlysende, at man før elektriciteten naturligvis måtte have en eller anden form for lys, når man f.eks. på fregatterne skulle hente krudt og kugler, og det forekommer også indlysende, at man næppe gik i krudtkammeret med en tændt tælleprås.

Hidtil er jeg gået forgæves til Forsvarets materielindkøb, Marinemuseet i Aalborg og jeg venter stadig på et svar på min henvendelse til Tøjhusmuseet og Fregatten Jylland.

Men er det en krudtkammerlampe eller ...?

Mvh. Niels Henriksen

– – –

Det er jo nok en krudtkammerlampe, som din kones onkel fortalte dig, men næppe fra Fregatten Jylland, idet kystartilleriet vel blev inde på kysten. Måske har nogle af vore (tilsammen) alvidende læsere yderligere informationer om rariteten, som er en snild teknisk løsning på et brændende problem. /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På orlogsskibe "før i tiden" ville man aldrig turde tage en lampe med ind i krudtkammeret. Lampen var anbragt i naborummet og lyste krudtmagasinet op gennem en rude. Der var også noget med, at manskabet, der skulle arbejde i rummet, bar filttøfler for ikke lige at komme til at slå gnister mod et eller andet. På den tid blev krudtet gerne målt op fra tønder og syet i karduser af stof, så der har været rige muligheder for at spilde krudt på dørken (gulvet).

På et eller andet tidspunkt må krudt i tønder være erstattet af karduser eller lignende lavet i land. Evt. som store patroner eller i metalhylstre. Det ville gøre tingene lidt enklere og sikrere.

Kystartelleriet må have haft den samme udvikling, men jeg tvivler stadig på, at en lampe med ild, selv om den er bag glas, fik lov at komme i teoretisk nærhed af krudt, skydebomuld eller hvad pokker.

Så hvis det faktisk er en "krudtkammerlampe", så har den NOK stået i et rum ved siden af.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten