ING BAGSIDEN: Findes der logik i måden at nummerere sæder?

Illustration: MI grafik

Der er visse regler for nummerering af teater- og biografsæder (og f.eks. tidsskiftsudgivelser), som man bør følge, hvis man vil undgå at forvirre publikum.

Hvad angår teatre bliver stolene i hver række f.eks. ofte nummereret fra midten og ud til begge sider med hhv. lige og ulige numre. Det er dog også i orden med stigende numre, der begynder i den ene side. I begge tilfælde kan man nemt orientere sig og finde sin plads.

Et teater starter i hvert fald aldrig med at kalde forreste rækkes første sæde for nummer 1 for så at fortsætte med stigende numre række for række helt op til bageste række på øverste balkon! Så kan ingen jo vide, hvor på rækken man befinder sig, når man køber billet.

Men netop det sædenummereringssystem mødte os, da vi i forbindelse med et højskoleophold i Sydslesvig i sommerferien besøgte det hyggelige Stadtteater Flensburg for at overvære Lehars ‘Die lustige Witwe’.

Som det ses af billetten her, viste det sig, at jeg skulle sidde på Platz 435. Nu fremgår det heldigvis også, at vi skulle op på 2. Rang, Mitte, og at sædet befandt sig på Reihe 2.

Billetten til Stadttheater Flensburg – desværre langt tilbage i salen oppe på anden balkon. Illustration: Privat

Det lod sig altså gøre at finde frem, men jeg måtte ekstrapolere lidt, før jeg lokaliserde sæde nr. 435.

Det eneste praktiske ved netop den nummerering er vel, at man ved at finde bageste række på øverste balkon umiddelbart ved, hvor mange tilskuere teatret har plads til.Men folk med lyst til at sidde i siden eller i midten af en række, har det ikke nemt.

Hyggeligt minde fra den danske tid (og et fint sted at søge husly under 2. og 3. akt af ‘Enken’) Illustration: Privat

Og nej, det er ikke lykkedes for mig at finde en plan over teatret med stolenumrene på nettet, så man kan ikke orientere sig i forvejen.

I øvrigt syntes jeg personligt, at operetten var lidt af en kikser i højskolens ellers fine operaprogram. Platz 435 var desuden så elendigt, at jeg efter første akt gik hen på Borgerforeningen i den nærliggende gågade og tilbragte de to sidste akter der.

Dejlig lille by for resten og med en fin dansk historie – synd vi mistede den i 1864, men tyskerne passer tilsyneladende godt på den. Kan anbefales!

/Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En anden speciel måde at nummerere sæder på i toget, jeg kan godt se systemet, men ikke hvorfor :-)

  • 1
  • 0

De følger den gamle standard fra kupeerne, så pladser der ender på 3,4,7,8 er mellempladser, mens 1,2,5,6 er yderpladser. (Oprindeligt fra kupeernes tid er 5,6 vinduesplads og 1,2 ud mod sidegangen).

  • 1
  • 0

I Göteborg er der en gade, hvor der er flere huse med halve husnumre.

For eksempel "21 1/2".

Her er logikken nok, at man har klemt et ekstra hus ind efter nummeringen er indført.

  • 0
  • 0

Det er også helt uvant at komme til Innenstadt i Mannheim, hvor hvert "kvadrat" har et navn bestående af et bogstav og et tal, og husene så er nummererede fortløbende rundt i disse kvadrater. Skriv "Quadrate Mannheim" til google....

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten