Infrarødt internet på vej med svimlende hastigheder

Infrarødt internet på vej med svimlende hastigheder

Med hastigheder på over 40 Gbps lover en ny type lysbaseret wifi en helt ny type trådløs forbindelse.

En ny type trådløs forbindelse bruger infrarødt lys i stedet for radiobølger og kan nå imponerende hastigheder på 42,8 Gbps, viser en ny test af systemet fra Technische Universiteit Eindhoven.

Forbindelsen er en ny version af konceptet, der kaldes Li-Fi – en lysbaseret version af wifi. De typiske Li-Fi-projekter benytter almindelige LED-lamper, hvor lyset moduleres, så det kan bruges til at sende data, uden at det menneskelige øje bemærker det – en teknologi, der løst kan sammenlignes med en lynhurtig og usynlig version af at morse.

Læs også: Fremtidens computere skal blinke til hinanden

I den nye hollandske version er LED-pærerne udskiftet med infrarøde access points, der betyder, at man kan bruge sin computer i mørke, og at man ligesom med wifi kan installere enkelte access points én gang for alle i stedet for at udskifte alle sine pærer til Li-Fi-LED-pærer.

Den imponerende downloadhastighed på 42,8 Gbps er opnået over en afstand på 2,5 meter, oplyser forskerne i deres pressemeddelelse. Resultatet har endnu ikke været igennem en peer-review-proces.

Ifølge forskerne vil den høje hastighed imidlertid være tilgængelig for hver enkelt bruger af systemet i stedet for at være en delt ressource, som vi kender det fra wifi i dag. Det kan lade sig gøre, da det ifølge forskerne er muligt for dem at sende forskelligt lys til de enkelte enheder, der kobler sig på et access point.

Læs også: Kontorlamper kommunikerer med mobiltelefoner ved at blinke

Det lader sig gøre, ved at en central router udsender lys gennem fiberkabler til hvert enkelt access point, også kaldet en lysantenne. I hver lysantenne brydes lyset, så hver bølgelængde bliver sendt i forskellig retning. Dermed kan hver bølgelængde tildeles et forskelligt apparat, der er koblet på systemet.

Det fremgår imidlertid ikke af forskernes pressemeddelelse, hvordan de håndterer det, hvis en enhed bevæger sig rundt under antennen. Det fremgår dog, at forskerne stadig mangler at tackle bevægelser mellem to rum, hvor enheden skal kobles på forskellige lysantenner.

Ifølge pressemeddelelsen forventer forskerne, at systemet er kommercielt brugbart om cirka fem år.

Kommentarer (20)

For at kunne bruge lys skal der altid være line of sight mellem enhederne.

Stort set alle lamper har lampeskærme... planter, rumdelere, reoler, forskellige rum...

At ville bruge eksisterende fatninger og lyskilde placeringer er derfor omsonst.

Men at plastre et lokale til med masser af disse infrarøde access points og lave roaming mellem dem er muligt.

Måske de skyggelister der ofte er ved væg/loft, kunne laves i en Acces point version med en TX/RX diode for hver løbende meter.

Ja, hvorfor ikke?

  • 5
  • 1

Altså man skal plastre stedet til med infrarøde access points som højst må være et par meter fra computeren (som i øvrigt ikke er specielt praktisk at betjene i mørke!).

Access points (en masse) skal så være forbundne via fiber med en central controller, og alle computere skal så i øvrigt også lige have et infrarødt interface - det lyder.... dyrt.

Imo er vi nu ude på tåbelighedernes overdrev, i stedet for bare at benytte noget lavpraktisk og stabilt, til en brøkdel af prisen, nemlig almindelig PDS kabling.

  • 4
  • 0

Ja for at opnå max hastighed skal der nok være direkte "line of sight" men mon ikke reflektioner også kan bruges? Når man tænder lyset i et rum er der jo trods alt lys en del andre steder end hvor der er line of sight, med de hastigheder kan man vel godt leve med at det kun kører 10% af hastigheden for at vinde pålidelighed. Spændende lyder det i hvert fald.

  • 0
  • 0