Infralyd skal tages alvorligt

Af Jesper Tornbjerg Miljøstyrelsen bevilger 300.000 kr. til udredning om infralyd og lavfrekvent lyd - kommende grænseværdier vil formentlig ikke hjælpe alle støjplagede.

  • Det, der piner mig mest, er, at problemet ikke tages alvorligt, sukker ingeniør Flemming Frøslev fra høreapparatfabrikken Oticon.

Sammen med en række andre danskere er han stået offentligt frem med et alvorligt problem: Infralyd eller lavfrekvent støj, der ikke kan måles af ''almindelige' måleapparater.

Flemming Frøslev, der bor i Frederikssund, hører lejlighedsvis - hyppigst om aftenen og om natten - en dyb brummen, der næsten virker som en rystelse.

Irriterende er det, men Flemming Frøslev føler sig ikke specielt hårdt ramt af lyden. Det er der andre, der gør. Han har bl.a. talt med en støjgeneret læge. Ruderne klirrer, men lægen tør ikke stå frem af frygt for at blive til grin - og miste kunder.

STØJHELVEDE Kunstmaler Solveig Odderskov fra Frederiksværk tør godt fortælle om støjhelvedet, der har varet siden 1985. Mange nætter er blevet ødelagt af ''lyden'', og hun kæmper en indædt kamp for at udbrede kendskabet til infralyd - og for at bringe
Kunstmaler Solveig Odderskov fra Frederiksværk tør godt fortælle om støjhelvedet, der har varet siden 1985. Mange nætter er blevet ødelagt af ''lyden'', og hun kæmper en indædt kamp for at udbrede kendskabet til infralyd - og for at bringe
myndighederne til handling. Private løsninger med ørepropper hjælper ikke.

Solveig Odderskov har siden hun stod frem modtaget over 500 henvendelser fra støjplagede mennesker over hele Danmark. Sammenfaldende for dem er, at de har glædet sig over at se, at andre har det på samme måde som dem selv.

Infralyd og lavfrekvent lyd kan nemlig kun høres af de få.

Når denne gruppe af støjplagede mennesker fortæller om deres problem, mødes de ofte med stor skepsis - også fra læger og myndigheder, der ikke aner, hvad de skal stille op med disse 'patienter''. Solveig Odderskov beretter, at nogle støjplagede er
blevet opfordret til at søge hjælp hos psykiater.

INFRALYD KAN MÅLES Infralyd er lyd, hvis frekvens (antal svingninger pr. sekund = Hertz) ligger under det normalt hørbare område. Ligger frekvensen på 2-20 Hertz, tales der om infralyd. Lavfrekvent lyd opererer fra 20 til 200 Hertz. Over denne tærskel
Infralyd er lyd, hvis frekvens (antal svingninger pr. sekund = Hertz) ligger under det normalt hørbare område. Ligger frekvensen på 2-20 Hertz, tales der om infralyd. Lavfrekvent lyd opererer fra 20 til 200 Hertz. Over denne tærskel
taler man om normal støj.

Almindeligvis måler man støjens A-vægtede lydtryksniveau (dB(A)). Herved undertrykkes de lave frekvenser, som ikke påvirker hørelsen så kraftigt, men samtidig afskærer man sig fra at opdage lavfrekvent støj. Hvis en myndighed rykker ud for at undersøge
en klage fra en borger, vil meldingen derfor typisk være: Vi kan ikke måle noget (underforstået: og så er der ikke noget problem).

Men infralyd kan måles med de rette apparater. Ingeniør Tonny Pihl, der underviser på Københavns Teknikum og bor i Frederiksværk, glædede sig midt i ærgrelserne over, at en måling i hans hus ved 8,25 Hertz påviste en lyd på 46,2 dB. Det viste det, han
havde været klar over i et par år: At han hører en lyd, de fleste ikke kan høre, og at han ikke er tosset. Målinger hos Solveig Odderskov og hendes mand, civilingeniør Ole Birk Nielsen fra Novo Nordisk, har også dokumenteret infralyd.

KENDT PROBLEM Der har verden over været forsket i infralyd i en del år. Det har smittet af på lovgivningen bl.a. i USA og Sverige - og sporadisk i Danmark. Det betyder ikke, at vi her i landet har manglet viden om emnet. I 1987 fastslog
Der har verden over været forsket i infralyd i en del år. Det har smittet af på lovgivningen bl.a. i USA og Sverige - og sporadisk i Danmark. Det betyder ikke, at vi her i landet har manglet viden om emnet. I 1987 fastslog
Arbejdstilsynet i At-meddelelse nr. 4.06.4, at infralyd kan høres ned til 2 Hertz, hvis lydstyrken er stor nok.

Endnu tidligere - i 1984 - bragte bladet Forskningen & Samfundet en artikel skrevet af lektor, lic. techn. Henrik Møller fra Institut for elektroniske systemer, AUC. Heri skrev Henrik Møller om infralyd: 'Det har i mange år været den normale
opfattelse, at disse lyde ikke kunne opfattes af mennesker. Derfor er måleudstyr sædvanligvis indrettet, så infralyden ikke måles med. I miljølovgivningen er der derfor ikke krav, der vedrører disse frekvenser, ja, der eksisterer ikke engang
standardiserede målemetoder for infralyd''.

Aalborg-forskeren fastslog i samme artikel, at infralyd i mange tilfælde kan være stærkt generende, ligesom han påpegede, at miljøkravene i området 20-200 Hertz 'formodentlig ikke er skrappe nok''.

SLAPPE GRÆNSEVÆRDIER Det er de ifølge civilingeniør Jørgen Jakobsen, Delta Akustik & Vibration i Lyngby, stadig ikke. Han påpeger, at målt i antal er flest danskere (over 100.000) generet af 'almindelig' trafikstøj ved 500-1000 Hertz. Jørgen Jakobsen
Det er de ifølge civilingeniør Jørgen Jakobsen, Delta Akustik & Vibration i Lyngby, stadig ikke. Han påpeger, at målt i antal er flest danskere (over 100.000) generet af 'almindelig' trafikstøj ved 500-1000 Hertz. Jørgen Jakobsen
mener, at meget få er generet af infralyd. Mange af dem, der beklager sig over infralyd, påpeger han, er typisk generet af lavfrekvent støj i stedet.

  • og der er de nuværende grænseværdier for slappe, siger han, der fastslår, at der er god grund til at tage problemet alvorligt. Dem, der hører lyde, har et høreindtryk, der enten skyldes forurening eller en sygdom.

Miljøstyrelsen har netop bevilget 300.000 kr. til Delta Akustik & Vibration, der bl.a. skal kigge dybt i den videnskabelige litteratur, anvise målemetoder og vurdere kriterier med henblik på eventuelle grænseværdier.

Med i en følgegruppe sidder udover Miljøstyrelsen og Delta også en repræsentant for Sundhedsstyrelsen samt kredslægen for Frederiksborg Amt.

Også Henrik Møller fra AUC er inviteret med.

SKELE TIL SVERIGE I arbejdet vil Delta bl.a. skele til Sverige, hvor lavfrekvent støj i boliger vil blive omfattet af regler, og til Tyskland, hvor der findes et forslag til DIN-standard for måling og vurdering af lavfrekvent støj og infralyd.

Om udredningen, der vil være færdig om 1½ år, fastslår Jørgen Jakobsen, at der ikke bliver tale om ny forskning; den viden, der eksisterer, skal gøres operationel.

  • Det skal blive et værktøj, der kan vise kommunerne, hvordan de kan gribe sådan noget an, siger civilingeniør Kurt Delvig fra Miljøstyrelsen.

Han deler de lydplagede op i to grupper: Den med hørelidelser (for eksempel tinnitus, red.), og den, der er udsat for ekstern virksomhedsstøj i form af infralyd/lavfrekvent støj. Kurt Delvig er ganske sikker på, at en gruppe mennesker af og til kan
høre lyden fra 'en diesellastbil i tomgang''. Selv om der på et tidspunkt måske kommer grænseværdier, kan Kurt Delvig dog ikke love alle de infralydplagede ro og fred.

  • Jeg kan ikke med miljøloven lave regler udover det rimelige. Vi er nødt til at fastsætte grænseværdier ud fra normale forhold. Det er lige som med høfeber - vi kan ikke afskaffe pollen. Derfor må man beskytte sig selv og måske flytte, siger Kurt
    Delvig.

MISTANKER Et af de store spørgsmål er: Hvor kommer lyden fra? Arbejdstilsynet nævner ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, transformatorer, ovne, turbiner, langsomtgående motorer og transportmidler som biler, lastbiler, tog, skibe og fly.
Et af de store spørgsmål er: Hvor kommer lyden fra? Arbejdstilsynet nævner ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, transformatorer, ovne, turbiner, langsomtgående motorer og transportmidler som biler, lastbiler, tog, skibe og fly.

Infralyd/lavfrekvent støj kan principielt komme enten fra svingninger i luften eller fra vibrationer som følge af faste legemer i bevægelse.

  • For at kunne løse problemer med infralyd/lavfrekvent støj er det vigtigt at finde årsagen til støjen. Det er også vigtigt at klarlægge, om den generende påvirkning er støj eller vibrationer - ellers kan kostbare støjdæmpende foranstaltninger vise sig
    virkningsløse, siger Jørgen Jakobsen.

Solveig Odderskov har tidligere haft kik på Stålvalseværket som sin mulige plageånd, men nu mistænker hun naturgasnettet, hvilket hun har meddelt miljø- og energiminister Svend Auken i en række spørgsmål. Dem sidder Kurt Delvig og forsøger at svare på.

  • Der er peget på mange ting, men umiddelbart tror jeg ikke, det er naturgasnettet, siger Kurt Delvig, der regner skibstrafikken som et godt bud på en del af støjproblemet. Der er selvsagt også andre muligheder. Kurt Delvig fortæller om et tilfælde på
    Avedøre Holme, hvor en virksomhed klagede over støj. Man fandt frem til, at der var tale om en kompressor i tomgang hos en nabovirksomhed.

De støjplagede, Ingeniøren har talt med, ønsker regler på området - og hurtig identifikation af støjkilderne. De er ikke tilfredse med blot at udfylde de 'støjlister'', Frederiksborg Amt har bedt 30 af dem om at indsende.

Når der er mistanke om infralyd, må myndighederne rykke ud med et måleapparat og finde kilden, siger de. Utålmodigt.