Informationsparadokset er en plage: Sorte huller kan ikke holde på en hemmelighed

Plus12. februar kl. 18:007
Informationsparadokset er en plage: Sorte huller kan ikke holde på en hemmelighed
Illustration: Ingeniøren.
Gennem næsten 50 år har fysikerne søgt en forklaring på, hvordan strålingen fra et sort hul rummer information om materialet, der i sin tid blev opslugt.
Artiklen er ældre end 30 dage

I 1974 opdagede Stephen Haw­king, at sorte huller ­udsender stråling.

Som konsekvens heraf vil sorte huller konstant tabe masse for til sidst at forsvinde – eller fordampe, som det populært udtrykkes.

Strålingen – som fik navnet Hawkingstråling – og dermed massetabet er bestemt af det sorte huls masse.

Processen tager lang tid, meget lang tid for de sorte huller, vi kender.

Et sort hul med en masse svarende til Solen har således en levetid på 10^67 år.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
13. februar kl. 22:00

Jeg er enig i, at superdetermisme i en moderne form er interessant at se nærmere på, men der findes vist ingen bredt accepteret form for superdeterminisme, så det er noget spekulativt. Jeg har dog indimellem overvejet om, det var ikke var værd at skrive en artikel om superdeterminisme og hvorfor nogle hælder i den retning på et tidspunkt.

Sabine Hossenfelder har en lille video om det.

Jeg tror dog ikke rigtig på idéen, da jeg foretrækker at vi har en smule fri vilje - bare lidt.

Skal superdeterminisme give mening, er nødvendigt med en detaljeret model, der kan vises er i overensstemmelse med kvantemekanikken, og vores almindelige fysiske naturlove ved større skala.

Informationsbevarelse tror jeg heller ikke på. Hvis alt information blev bevaret, så kunne vi vel teoretisk spole tiden tilbage, og kunne diskutere om tiden reelt har eksistens. Ingen informationstab, vil give problemer med andre love.

6
Videnskabsredaktør -
13. februar kl. 21:27
Videnskabsredaktør

Med andre ord, kan vi vel godt forestille os en ukendt deterministisk verden under vores detektionsniveau, hvor vores manglende viden og forståelse, alene er årsagen til tilfældigheder.

Du taler jo som en ren Einstein !

Jeg er enig i, at superdetermisme i en moderne form er interessant at se nærmere på, men der findes vist ingen bredt accepteret form for superdeterminisme, så det er noget spekulativt. Jeg har dog indimellem overvejet om, det var ikke var værd at skrive en artikel om superdeterminisme og hvorfor nogle hælder i den retning på et tidspunkt. Måske bliver det til noget en dag - måske er det ligefrem forudbestemt om, jeg vil skrive en sådan artikel eller ej. 😉

5
13. februar kl. 19:03

Men det er rigtigt, at det, vi måler, ikke er bølgefunktionen. Det er ved målingen, det tilfældige i kvantemekanikken kommer ind - og det var det, som Einstein ikke var begejstret for.

Men, det kan vel ikke udelukkes at denne fluktuation er et resultat af en ukendt deterministisk kaotisk energi, hvor at energiniveauet skal over et vist niveau, for at blive målt. Med andre ord, kan vi vel godt forestille os en ukendt deterministisk verden under vores detektionsniveau, hvor vores manglende viden og forståelse, alene er årsagen til tilfældigheder. Eller, har nogen fundet på et genialt eksperiment, der kan udelukke det?

I kvantemekanikken siges superdeterminisme at være et smuthul i Bells testsætning.

4
Videnskabsredaktør -
13. februar kl. 16:37
Videnskabsredaktør

Hvornår blev kvantemekanik deterministisk?

Udviklingen i bølgefunktionen er fuldt deterministisk - ellers ville en kvantecomputer ikke fungere

Citat: While the time-evolution process represented by the Schrödinger equation is continuous and deterministic herfra https://en.wikipedia.org/wiki/Schr%C3%B6dinger_equation

Men det er rigtigt, at det, vi måler, ikke er bølgefunktionen. Det er ved målingen, det tilfældige i kvantemekanikken kommer ind - og det var det, som Einstein ikke var begejstret for.

3
13. februar kl. 15:45

Jeg forstår slet ikke at der skulle være et paradox, særligt ikke med henvisning til kvantemekanik.

Hvornår blev kvantemekanik deterministisk?

2
13. februar kl. 08:44

Prøv at få dataene tilbage fra en slettet harddisk. Naturligvis er de forduftet. Der findes ingen love om informationsbevarelse overhovedet. Kvantemekanikken har måske, men de holder ikke i den virkelige verden. Her er det tab af information, og murphys love som er dækkende.

1
13. februar kl. 07:27

Personligt syntes jeg det er lidt for let bare at tænke sig at man kan overvåge en bog brænde (selv om at den opgave er nærmest umulig at gennemfører) og sammenligne det med at smide en bog ind i et sort hul (sammen med enorme mængder af andet "affald" på samme tid)...

Det svare nok nærmere til at en person smidder en bog i sin skraldespand og at forskergruppen så overvåger det affaldsforbændingsanlæg udefra, som afaldet på et eller andet tidspunkt bliver brændt af på... Så kan de overvåge fjernvarmen, elproduktionen, slaggerne og røggassen, efter rensning eller enhver anden måling udefra og se om de kan få nogen som helst brugbare indformationer ud af om hvad der har stået i bogen...