Inflationen tager en bid af ingeniørernes lønstigning
3,7 procent – eller et halvt procentpoint bedre end sidste år. Sådan kan IDAs medlemmer gør årets lønregulering op ifølge IDAs lønstatistik, som offentliggøres i dag.
Helt så godt, som det lyder, er realiteterne dog ikke. I år har inflationen sneget sig op på 1,6 procent, og dermed svarer stigningen til en reallønsfremgang på blot 2,4 procent.
Det er 1,4 procentpoint lavere end sidste år, hvor inflationen var et rundt nul. Dermed var der fuld valuta for de 3,5 procent, som lønreguleringen lød på dengang.
Alligevel synes Jørgen Stamhus, lektor på Institut for Økonomi og Ledelse ved AAU, at der er god grund til at glæde sig over årets resultat:
»Jeg vil kalde det en pæn lønstigning – uanset inflationen. Det her minder om, at dem, der har forhandlet, har brugt sidste års regulering som målestok, men ikke har kalibreret for inflationsudviklingen.«
Årets resultat bliver også modtaget med tilfredshed hos Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.
Hun hæfter sig ved, at IDAs medlemmer har får et halvt procentpoint mere i lønregulering end sidste år, og at de endnu en gang har haft reallønsfremgang. Hertil kommer, at inflationen lå på 0,6 procent i juni og først nåede op på 1,6 procent i september, påpeger hun:
»Hvis de fik lønstigningen i foråret, var inflationen jo en helt anden. Nogle har kunnet tage højde for inflationen, men der kan jo gå op mod et år, før den afspejles i reallønnen.«
Flere år med fremgang i realløn
Ifølge Jørgen Stamhus bør ingeniørerne glæde sig over, at de flere år i træk har opnået en reallønsfremgang:
»Det er en faggruppe, der i forvejen trækker godt indtjeningsmæssigt, og når de i flere omgange har fået en lønstigning, der overstiger væksten i samfundet, er der grund til at være tilfreds,« påpeger han.
IDA definerer løn som en fast, aftalt månedsløn inklusive eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, faste månedlige tillæg samt goder som f.eks. pc og bil. Statistikken er baseret på septemberlønnen. 19.949 erhvervsaktive, privatansatte medlemmer har deltaget – en svarprocent på 40.IDA lønstatistik 2017
De senere år har virksomhederne haft et nærmest desperat behov for ingeniører, hvilket også afspejles i oktobers ledighedstal på blot 2,4 procent.
Når den massive ingeniørmangel ikke fører til endnu højere lønstigninger, skyldes det, at ingeniører ønsker balance mellem vækst og beskæftigelse, vurderer Jørgen Stamhus:
»Ingeniørerne vil gerne beholde deres job, og derfor malker de ikke koen for hårdt. Krisetiderne er ikke længere væk, end at man stadig husker fyringsrunderne. Det spiller også en rolle.«
Årsagen skal også findes andre steder, mener Juliane Marie Neiiendam. Hun henviser til en undersøgelse blandt IDA-medlemmer, som har skiftet job.
Den viser, at ‘manglende faglige udfordringer’ og ‘dårlige ledelse’ er hovedårsag til at søge væk. Det angiver henholdsvis 53 og 52 procent. ‘Ikke tilfredsstillende løn’ er derimod kun udslagsgivende for 22 procent.
»Så længe den gennemsnitlige bruttoløn er forholdsvist pæn, kan man tillade sig det privilegium at sige, at andre ting er vigtigt end lønnen. Hvis man har et elendigt arbejdsmiljø, bliver man ikke, fordi man får 1.000 kroner mere i måneden. Man går gerne ned i løn for at få et bedre arbejdsmiljø,« siger Juliane Marie Neiiendam.
