Industrikonsulent: Nu skal videnarbejdet outsources

24. april 2010 kl. 11:009
Industrikonsulent: Nu skal videnarbejdet outsources
Illustration: Das Büro.
Tab af arbejdspladser inden for industrien skyldes strukturelle ændringer, og hvis vi ikke lærer at udnytte dem, har vi tabt, mener industrirådgiver.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har langtfra set det sidste til den outsourcingbølge, der de seneste 20 år er skyllet over landet og bidraget til at reducere antallet af arbejdspladser i industrien med 147.000 - eller 29 procent.

Nu er der ikke længere så meget at hente i rationaliseringsgevinster ved fysiske processer, til gengæld er turen kommet til, at ledelsen og videnarbejderne flytter væk fra Danmark, påpeger Morten Munk, der i 25 år har levet af at rådgive danske industrivirksomheder om outsourcing og strategi:

»Outsourcingbølgen startede for alvor for omkring 20 år siden, og amerikanske undersøgelser tyder på, at vi er cirka halvvejs igennem. Indtil nu har udflytningen været relativt omkostningsfri for ledelsen og videnmedarbejderne, men det er slut nu. Viden er nemlig ikke længere en regional ressource, den er blevet global,« siger han.

»Vi skal først og fremmest acceptere, at vi som land befinder os i en solid økonomisk krise, og her har både politikere og virksomheder en vigtig rolle,« fastslår industrirådgiver Morten Munk. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med andre ord betyder det, at det produkt, som en dygtig dansk ingeniør kan sidde og udvikle, kun er et par klik på musen væk fra konkurrenter i Kina og Indien. Forspringet kan kun holdes i meget kort tid - højst et par år - så er konkurrenterne i stand til at lave præcis samme vare.

Siden 1980'erne har danske virksomheder flyttet maskiner til Polen og Baltikum for at opnå gevinster på lønkronerne. Men det, vi ser i dag, er langt mere alvorligt, nemlig en strukturel ændring af industriens vilkår. Store internationale virksomheder er ved at indse den nye verdensorden, hvor ingen længere er bundet af nationale grænser. Fokus vil ikke længere være på at skabe vækst gennem produktionsoptimeringer. Nu skal man tættere på kundernes reelle behov, og her har det ikke længere nogen betydning, om varen er 'dansk':

»I dag ser vi jo allerede, at en virksomhed som Vestas har flyttet deres tyngdepunkt rent produktionsmæssigt langt væk fra Danmark. Produktionen af vindmøller sker der, hvor kunderne er, og frigjort fra det historiske udgangspunkt,« påpeger Morten Munk, som ellers ser miljø og cleantech som en dansk styrkeposition, der er oplagt at satse på.

*Læs hele interviewet med Morten Munk i denne uges trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan logge ind og læse artiklen***HER**

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
27. april 2010 kl. 15:23

Hvis vi vil have at virksomhederne bliver i landet med arbejdspladserne så er vi forbrugere nødsaget til at sige det til dem med pengepunge. Start en kampagne for at købe dansk. Det er os forbrugere der skal gøre det for politikerne må ikke for EU. Jeg vil gerne selv give lidt ekstra for danske vare for det giver en chance for at rede vores samfund på lang sigt.

8
Indsendt af Claus Overgaard (ikke efterprøvet) den søn, 04/25/2010 - 09:39

Jeg mener ikke at Hr Munk bringer noget til torvs som vi ikke allerede vidste i forvejen. Der er massere af eksempler på videnstungt arbejde der glider ud af landet, det er i sig selv ingen nyhed. Det interview er lidt ligesom efter bankkrisen, hvor alle eksperterne var vældigt kloge og stod i kø for at fortælle hvorfor krisen kom, og hvad vi skulle gøre for at komme ud af den. Og på kommentaren om at det ikke betyder noget om varen er dansk eller ej længere, må man bare sige at der har han helt ret i men det er da også en gammel nyhed. Sådan har det været i mange år efterhånden, og det er vel stort set også umuligt at købe ting der ikke er produceret i østen eller andre steder. At en ting er dansk produceret eller ej er for de fleste hamrende ligegyldigt, bare det er billigt nok så køber folk det.

Citat :

"Forspringet kan kun holdes i meget kort tid – højst et par år – så er konkurrenterne i stand til at lave præcis samme vare".

Altså hvis det er en stor nyhed for Hr Munk at konkurrenterne ikke sover, så må han selv have sovet trygt og godt længe. I de mange år jeg har arbejdet som maskiningeniør har det altid været sådan at hvis man sov i timen fik man klaps af sine konkurrenter uanset om der stod kina eller tyskland på visitkortet.

Jeg synes det er et kedeligt og intetsigende interview der ikke bringer ret meget nyt til torvs udover Hr Munks navn og virke.

7
Indsendt af Stephan Engberg (ikke efterprøvet) den søn, 04/25/2010 - 08:11

Hvordan skal Danmark leve af at være et vidensamfund, når viden outsources ud af landet? Enten er overstående industrikonsulent helt galt på den eller også er samtlige partier på Christiansborg. Al empiri viser, at det ikke er Morten Munk den er gal med...

Der er 2 dimensioner her.

a) Som kortene er pakket er det rationelt for virksomheder at flytte vidensarbejdspladser ud af landet, så det sker uanset hvad man appelerer til eller gør.

b) Som samfund betyder det at vi er i dyb krise og lever på lånt tid. Vi er nu helt inde og skære i alt vi lever af - med den direkte konsekven at Danmark ikke har noget at leve af i morgen.

Du kan ikke leve af rettigheder, når processerne som skaber nye rettigheder ikke finder sted i Danmark.

Når både produktionsviden og processviden er flyttet, kan den sidste man lukke og slukke, når kassen er tom og virksomhederne væk.

6
25. april 2010 kl. 07:36

Det er da helt skudt i låget at anbefale at vidensarbejde flyttes ud af landet. Lige så (på lang sigt) tåbeligt som resten af outsourcingen har været. Vi sælger ud af arvesølvet til der ikke er mere tilbage. Velkommen til transformationen af Danmark fra førende industrination til "landet med den billge arbejdskraft og intet andet" - det er nemlig det langsigtede resultat af at outsource ikke blot produktion men også udvikling og andet vidensarbejde.

Fri os venligst fra den slags "gode" råd der fremsættes i artiklen :-)

  • Jesper
5
24. april 2010 kl. 23:22

Teoretisk, er det en god løsning, at få pengene ind til landet via patenter og ophavsret. Men ansætter virksomhederne så danskere, fordi de nu har pengene? De har jo ikke brug for den danske arbejdskraft. Eller, er de villige til at betale en del af deres formue, på grund af patenter, til staten - som så kan udbetale pengene til danskere? Hvis virksomhedernes patenter, og ophavsret, er i stand til at give danskerne et sted at bo og mad på bordet, og rimelige levevilkår, så er det måske ikke en tosset løsning. Vi kan alle blive arbejdsfri, og leve af virksomhedernes patenter.

Problemet er, at jeg ikke tror det er så nemt. For samtidigt med at udviklingen, forskningen, og viden flyttes ud af landet, så er risiko for, at patenterne også falder udenfor landet. Men ellers synes jeg idéen er genialt: Lad kineserne arbejde, og os få patenterne for det de gør. Og tjen så mange penge ind, at det rigeligt kan betales løn til kineserne, samt løn eller understøttelse til fem danskere, for hver ansat kineser.

4
24. april 2010 kl. 21:27

Skal vi nu ikke lige slå koldt vand i blodet, og erindre hvorledes hr. Morten Munk tjener sine penge. Det ville da, alt andet lige, være bemærkelsesværdigt om præsten tog prædikestolen og erklærede gud for død.

Reelt konstatere han jo bare at det omkostnings tunge produktionsapparat er flyttet til Asien, bla. for at spare transport omkostninger på vare til "deres" marked, og ekstrapolere derfra at det vil vidensarbejdspladserne nok også gøre, uden egentligt at analysere på præcist HVOR rationaliserings gevinsten skulle ligge.

En subtil pointe der dog kan udledes af artiklen er at vi skal blive bedre til at beskytte og håndhæve vores patenter overfor de "billige" varianter fra alternative producenter. Det kan ske at grunden til jeg ikke føler mig så udsat er at den virksomhed jeg er ansat i, hovedsageligt eksportere til "lovlydige" lande der respektere ophavsretten. Det er imidlertid så også handels vilkår jeg er helt overbevist om at Kinesiske fabrikanter, o.a. med billige ingeniør timer, kommer til at lære at respektere i de kommende år, i hvert fald hvis de fortsat vil ekspandere ind på Europæisk/amerikansk grund. Men så er konkurrencen også fair, og er "de" mon så reelt billigere i et komplekst udviklings forløb?.

R

3
24. april 2010 kl. 18:03

Tjaaaa - man må jo så håbe på i det mindste at have afkastet tilbage - ifm. ejerskabet.

OG så ellers satse på, at landet her også er et sted, virksomhedsledere har lyst til at slå sig ned i.

Det er et postulat, jeg ikke kan underbygge empirisk, men: Det er jo ikke nødvendigvis skatteforhold & infrastruktur, der gør det hele. Et rigt kulturtilbud fx?

Eller er det kun turistorganisationerne forundt at reklamere med?

Jeg spørger blot!

2
24. april 2010 kl. 15:01

Hvordan skal Danmark leve af at være et vidensamfund, når viden outsources ud af landet? Enten er overstående industrikonsulent helt galt på den eller også er samtlige partier på Christiansborg. Al empiri viser, at det ikke er Morten Munk den er gal med...

1
Indsendt af Stephan Engberg (ikke efterprøvet) den lør, 04/24/2010 - 13:54

Moren Munk har ret - nu er man i færd med at flytte vidensarbejdspladserne.

Og hvad er der då tilbage af værdiskabende aktiviteter i Danmark - udover de tilfældige virksomheder som stadig ligger her af historske og sentimentale årsager uden at blive fornyet i takt med at de flytter/lukker?

Iværksætteriet fungerer slet ikke. Jo, man lokker nogle opstartvirksomheder i gang og man spilder en masse skattepenge på halvhjertede tiltag - men virksomhederne slås ihjel længe inden de bliver flyvedygtige.

Vi har en ting tilbage - intelligent efterspørsel - men på den ene side kaster man den i grams til profileringsmaskiner, sociale netværk gatekeepere i infrastrukturen o.lign. og på den anden side har man travlt med at fratage behovet indfyldelse (f.eks. statens digitaliseringsstrategi som ikke skaber nye eksportvirsomhyeder fordi det er en planøkonomisk struktur)

I takt med at vi overforbruger og f.eks. pensionsformuerne nedskrives forsvinder både efterspøgrselseffekten og finaniseringsevnen - og til sidst er der intet tilbage udover en overdimensioneret offentlig sektor og en befolkning som er vænnet til at leve over evne.