I sidste uge indviede Frederikssunds borgmester en ny fjernvarmeinstallation, der gør det muligt at sende overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatormaterialer ind i E.ON’s fjernvarmenet – og dermed ud til Frederikssunds borgere, der sparer gennemsnitligt 2.000 kroner om året i varmeudgifter pr. hus.
Samtidig er projektet en god forretning for Haldor Topsøe, som godt nok skal betale 38 pct. i afgift af salget af varme til E.ON, men som samtidig modtager tilskud fra et energiselskab for de energibesparelser, projektet genererer.
»Salg af besparelsen til et energiselskab er et godt tilskud til økonomien i projektet, og både vi og fjernvarmeselskabet har optimeret projektet, så det alt i alt er blevet en god forretning,« siger Haldor Topsøes tekniske direktør, Vegard Hetting.
Besparelsen omfatter både den naturgas, som fjernvarmeselskabet sparer, samt den strøm, som firmaet internt sparer ved omlægningen.
Hos E.ON oplyser COO Henrik Rasmussen, at overskudsvarmen fra Topsøe leverer næsten halvdelen af byens fjernvarme. I fremtiden vil det være muligt at aftage næsten dobbelt så meget overskudsvarme fra virksomheden ved at udbygge fjernvarmenettet yderligere og ved at inddrage nye forsyningsområder.
Projektet fra Frederikssund er blot ét af en stigende mængde overskudsvarmeprojekter, som – trods myter om, at afgifter gør sådanne projekter ufordelagtige – nu vinder frem landet over.
Ifølge partner Peter Maagøe fra Viegand Maagøe, som har undersøgt området for Energistyrelsen, er der op til 10-15 større projekter i gang rundt om i landet, fordi de økonomiske vilkår for overskudsvarmeprojekter er blevet markant bedre de seneste år:
»Siden 2011 er tilbagebetalingstiden for overskudsvarmeprojekter, der anvender varmepumper, reduceret med 30-40 pct., så den nu er nede på de 3-4 år, som erhvervslivet typisk kræver af sine investeringer,« siger han.
Billedet af et område i vækst bekræftes af chefkonsulent John Tang fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Han forklarer, at fjernvarmeselskaberne de seneste par år for alvor er begyndt at kigge på, hvor fremtidens CO2-neutrale varme skal komme fra:
»Fjernvarmen er jo opstået på overskudsvarme, så det er oplagt, at selskaberne nu kigger til industrien efter uudnyttet overskudsvarme,« siger han og tilføjer, at stigende brændselspriser presser selskaberne samme vej.
Af Viegand Maagøes rapport ‘Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien’ fremgår det, at det er flere ændringer i rammevilkårene, som tilsammen har gjort udnyttelse af spildvarme mere interessant for virksomhederne.
Bedst når spildvarmen anvendes internt i virksomheden og næstbedst til ekstern brug til fjernvarme uden ekstra opvarmning. Projekter, hvor en varmepumpe øger temperaturen til fjernvarmebrug, er tredjebedst.
En lempelse af elafgiften på varmepumpeanlæg har for eksempel gjort varmepumperne meget mere rentable. Den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler får prisen på rumvarme til at stige, hvilket gør brug af billig overskudsvarme langt mere økonomisk.
Samme vej trækker kraftigt stigende brændselspriser gennem de seneste 10 år.
Endelig er varmepumper blevet godkendt som en elbesparelse, som energiselskaberne kan købe af virksomhederne, og så kan virksomhederne modtage gratiskvoter for overskudsvarme til fjernvarmeformål.
Sidst, men ikke mindst har virksomhederne siden august sidste år kunnet få tilskud til overskudsvarmeprojekter under en ny tilskudsordning ved navn VE (vedvarende energi) til procesformål, hvor virksomheden kan få betalt op til 20-40 pct. af investeringen.
»Mere end halvdelen af den samlede investeringssum på et projekt finansieres i øjeblikket via tilskuddene fra energiselskaberne, der køber besparelser til ikke mindre end 35 øre pr. kWh, så det er noget, der tæller for virksomhederne,« vurderer Peter Maagøe.
Peter Maagøe opgør potentialet for udnyttelse af overskudsvarme til i alt 9 PJ pr. år, hvilket svarer til 8 pct. af erhvervslivets energiforbrug. Heraf kan 3 PJ udnyttes til fjernvarme. I øjeblikket udnytter danske virksomheder 4,5 PJ spildvarme.
John Tang fra Dansk Fjernvarme mener dog, at potentialet er langt højere:
»Bygget på min erfaring fra en stor virksomhed så opdager man rigtig meget overskudsvarme, når man først begynder at kigge efter den,« siger han.
En barriere for at realisere potentialet er dog, at mange virksomheder stadig tror, at afgifterne ødelægger økonomien i overskudsvarmeprojekter, og det afholder dem reelt fra at realisere nogle attraktive projekter, der i sidste ende vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.
»Opfattelsen bremser også interne varmegenvindingsprojekter, som slet ikke er omfattet af afgifterne, og det er kritisk,« siger Maagøe.
En mere konkret barriere er derimod varmeforsyningslovens bestemmelser omkring brug af biomasse til varme. Den kan begrænse brug af spildvarme fra biomassefyrede anlæg i byområder med central kraftvarme samt i områder med decentral naturgasfyret kraftvarme.
