Industriens spildvarme luner flere og flere fjernvarmekunder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Industriens spildvarme luner flere og flere fjernvarmekunder

I sidste uge indviede Frederikssunds borgmester en ny fjernvarme­installation, der gør det muligt at sende overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatormaterialer ind i E.ON’s fjernvarmenet – og dermed ud til Frederikssunds borgere, der sparer gennemsnitligt 2.000 kroner om året i varmeudgifter pr. hus.

Samtidig er projektet en god forretning for Haldor Topsøe, som godt nok skal betale 38 pct. i afgift af salget af varme til E.ON, men som samtidig modtager tilskud fra et energiselskab for de energibesparelser, projektet genererer.

»Salg af besparelsen til et energiselskab er et godt tilskud til økonomien i projektet, og både vi og fjernvarmeselskabet har optimeret projektet, så det alt i alt er blevet en god forretning,« siger Haldor Topsøes tekniske direktør, Vegard Hetting.

Besparelsen omfatter både den naturgas, som fjernvarmeselskabet sparer, samt den strøm, som firmaet internt sparer ved omlægningen.

Hos E.ON oplyser COO Henrik Rasmussen, at overskudsvarmen fra Topsøe leverer næsten halvdelen af byens fjernvarme. I fremtiden vil det være muligt at aftage næsten dobbelt så meget overskudsvarme fra virksomheden ved at udbygge fjernvarmenettet yderligere og ved at inddrage nye forsyningsområder.

Overskudsvarme hitter

Projektet fra Frederikssund er blot ét af en stigende mængde overskudsvarmeprojekter, som – trods myter om, at afgifter gør sådanne projekter ufordelagtige – nu vinder frem landet over.

Ifølge partner Peter Maagøe fra Viegand Maagøe, som har undersøgt området for Energistyrelsen, er der op til 10-15 større projekter i gang rundt om i landet, fordi de økonomiske vilkår for overskudsvarmeprojekter er blevet markant bedre de seneste år:

»Siden 2011 er tilbagebetalingstiden for overskudsvarmeprojekter, der anvender varmepumper, reduceret med 30-40 pct., så den nu er nede på de 3-4 år, som erhvervslivet typisk kræver af sine investeringer,« siger han.

Billedet af et område i vækst bekræftes af chefkonsulent John Tang fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Han forklarer, at fjernvarmeselskaberne de seneste par år for alvor er begyndt at kigge på, hvor fremtidens CO2-neutrale varme skal komme fra:

»Fjernvarmen er jo opstået på overskudsvarme, så det er oplagt, at selskaberne nu kigger til industrien efter uudnyttet overskudsvarme,« siger han og tilføjer, at stigende brændselspriser presser selskaberne samme vej.

Af Viegand Maagøes rapport ‘Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien’ fremgår det, at det er flere ændringer i rammevilkårene, som tilsammen har gjort udnyttelse af spildvarme mere interessant for virksomhederne.

Bedst når spildvarmen anvendes internt i virksomheden og næstbedst til ekstern brug til fjernvarme uden ekstra opvarmning. Projekter, hvor en varmepumpe øger temperaturen til fjernvarmebrug, er tredjebedst.

En lempelse af elafgiften på varme­pumpeanlæg har for eksempel gjort varmepumperne meget mere rentable. Den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler får prisen på rumvarme til at stige, hvilket gør brug af billig overskudsvarme langt mere økonomisk.

Samme vej trækker kraftigt stigende brændselspriser gennem de seneste 10 år.

Endelig er varmepumper blevet godkendt som en elbesparelse, som energiselskaberne kan købe af virksomhederne, og så kan virksomhederne modtage gratiskvoter for overskudsvarme til fjernvarmeformål.

Sidst, men ikke mindst har virksomhederne siden august sidste år kunnet få tilskud til overskudsvarme­projekter under en ny tilskudsordning ved navn VE (vedvarende energi) til procesformål, hvor virksomheden kan få betalt op til 20-40 pct. af investeringen.

»Mere end halvdelen af den samlede investeringssum på et projekt finansieres i øjeblikket via tilskuddene fra energiselskaberne, der køber besparelser til ikke mindre end 35 øre pr. kWh, så det er noget, der tæller for virksomhederne,« vurderer Peter Maagøe.

Myter bremser virksomheder

Peter Maagøe opgør potentialet for udnyttelse af overskudsvarme til i alt 9 PJ pr. år, hvilket svarer til 8 pct. af erhvervslivets energiforbrug. Heraf kan 3 PJ udnyttes til fjernvarme. I øjeblikket udnytter danske virksomheder 4,5 PJ spildvarme.

John Tang fra Dansk Fjernvarme mener dog, at potentialet er langt højere:

»Bygget på min erfaring fra en stor virksomhed så opdager man rigtig meget overskudsvarme, når man først begynder at kigge efter den,« siger han.

En barriere for at realisere potentialet er dog, at mange virksomheder stadig tror, at afgifterne ødelægger økonomien i overskudsvarmeprojekter, og det afholder dem reelt fra at realisere nogle attraktive projekter, der i sidste ende vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

»Opfattelsen bremser også interne varmegenvindingsprojekter, som slet ikke er omfattet af afgifterne, og det er kritisk,« siger Maagøe.

En mere konkret barriere er derimod varmeforsyningslovens bestemmelser omkring brug af biomasse til varme. Den kan begrænse brug af spildvarme fra biomassefyrede anlæg i byområder med central kraftvarme samt i områder med decentral naturgasfyret kraftvarme.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Haldor Topsøe betaler afgift af den energi de køber. Haldor Topsøe betaler afgift af den energi de sælger. Til gengæld får de tilskud. De som køber varmen af Haldor Topsøe betaler også afgift af den allerede 2x afgifts belagte varme. Hvad handler dette om ? energi, eller penge til statskassen ?

  • 14
  • 4

Det er nok snarere Projektbekendtgørelsens §15 som giver problemer ved brændselsskift.

§ 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-4 for fastlæggelse af brændselsvalg.
Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen god-kende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO2 -afgiftsfrit brændsel for an-læg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog § 13.

  • 3
  • 0

Der er selvfølgeligt mange decentrale naturgasfyrede værker, der drømmer om at kunne skifte til biomassevarme, men det er måske alligevel ikke en løsning, der er langsigtet holdbar. ?

Der er ved at blive regnet på situationen i 2020, hvor bl.a. forsyningssikkerhedsafgiften forventes fuldt implementeret og hvor mænden af vindkraft er endnu større.
Her viser det sig at det for varmeværket er MERE rentablt at anvende varmepumper end biomassevarme.
Solvarme vil også spille en væsentlig rolle, fordi solvarme ventes at være billigere end varmepumperne om sommeren.
Betop det forhold at varmepumper nu tegner til en større rolle, gør at også udnyttelse af spildvarme, som kræver varmepumper bliver interessante.
Vi skal altid huske at det er lavtemperaturvarmen til varmepumperne, der er udfordringen.

  • 3
  • 0

citat:En mere konkret barriere er derimod varmeforsyningslovens bestemmelser omkring brug af biomasse til varme. Den kan begrænse brug af spildvarme fra biomassefyrede anlæg i byområder med central kraftvarme samt i områder med decentral naturgasfyret kraftvarme.

Det er forkert! Spildvarme fra en fabrik som forbruger biomasse i produktionen, herefter er energien efter fabrikken samfundsøkonomisk bedre end naturgas og naturgassen til fjernvarmeproduktion skal vige..

  • 0
  • 3

I dagens situation burde det være således, at enhver energibesparelse burde fremmes og ethvert energitab burde stoppes.

Hvis et supermarked, en fabrik, et landbrug har behov for at "bortskaffe" energi (altså lave "køling"), så burde det være sund fornuft at bruge denne energi.
Som beskrevet i form af overførsel til fjernvarme, eller måske bare en varmepumpe til nabohusene.

Hvorfor spiller afgifter ind her ? Hvorfor er det ikke bare indlysende sund fornuft ?
Hvorfor kan der ikke laves et moms-lignende regnskab for energi ?
Supermarkedet bruger 150 MWh, men kan "sælge" 80 MWh til naboen (etageejendom), som føder dem direkte ind i varmesystemet. Supermarkedet burde kun betale energiafgifter for de 150-80=70 MWh.
Alternativet ser vi jo Idag: de 80 MWh spildes i et køleanlæg, og naboen køber 80 MWh naturgas.

Er forklaringen, at energiafgifter fra at være adfærdsregulerende er blevet en cash-cow for staten ?

  • 6
  • 0

Forholdet er nok det enkle, at energi til forskellige formål er belagt med forskellige afgifter.

Tunge processer, som gartneri, Portland etc. med meget lave afgifter.
Rumvarme med de højeste.
Hvis ikke mer-afgiften blev opkrævet ved for eks. at hente overskudsvarme fra tung proces til rumvarme, vil der næppe gå 2 minutter før vi havde kreeret med meget energi-INEFFEKTIV tung proces, for derefter at genvinde varme til rumvarme. og derved omgå den højere afgiftsbetaling til rumvarme.

  • 9
  • 0

Hvis et supermarked, en fabrik, et landbrug har behov for at "bortskaffe" energi (altså lave "køling"), så burde det være sund fornuft at bruge denne energi.
Som beskrevet i form af overførsel til fjernvarme, eller måske bare en varmepumpe til nabohusene.

Jo men her er det fjernvarmesystemet kommer til kort! Dels skal en betydelig del af (afgiftsbelagt) varmen tabes i fjernvarmenettet. Og det er nødvendigt fordi når en lille del af den energi som afsættes i husstanden skal være meget varm til brugsvand mm, og selv om det kun er en lille del af varmen som skal forbruges ved en høj temperatur og den overvejende varme forbruges i boligmassen ved lave temperaturen f.eks. till gulvvarme, så skal hele mængden altså opvarmes maksimal for maksimal tab i fjernvarmenettet.

Men når energien findes til overflod i de danske industrier så er energien som oftest ikke varm nok til fjernvarmesystemet og der skal indsættes en varmepumpe som bruger (afgiftsbelagt) strøm. Så altså først opvarmes energien fra en given industri via varmepumper og når så energien kommer via fjernvarmenettet til boligen så udtages måske 80 % i en bladesløjfe og temperaturen sænkes nu til den samme temperatur som fra industrien, når radiatorsystemet i boligen kun skal forbruge lunken vand til opvarmning..

  • 2
  • 4

Kender du Bygningsreglementet og DS469 ?
For ud fra dine udtalelser om temperaturforhold i varmelæg, så er du ikke bekendt med forudsætningerne for Varmeforsyning af den danske boligmasse.
http://www.fjernvarmen.dk/Faneblade/Fjernv...

Hr. Rasmussen's igen manglende indsigt i praktiske forhold!

Hvorfor skal der fremføres 60 c' varmt fjernvarmevand hele året til boligmassen så varmesystemet som er dimensioneret korrekt kan afsætte den nødvendige effekt til boligen når der er - 12 c' ude. Hvorfor skal der så også fremføres 60 c' en junidag hvor effektbehovet i boligen er lig nul..

Vågn dog op!

  • 2
  • 4

Hr. Rasmussen's igen manglende indsigt i praktiske forhold!

Hvorfor skal der fremføres 60 c' varmt fjernvarmevand hele året til boligmassen så varmesystemet som er dimensioneret korrekt kan afsætte den nødvendige effekt til boligen når der er - 12 c' ude. Hvorfor skal der så også fremføres 60 c' en junidag hvor effektbehovet i boligen er lig nul..

Vågn dog op!

@Niels
Og hvor stor en del af den danske boligmasse tror du har gulvvarme eller bare varmesystemer der kan klare sig ved temperaturer under 60 grader ?
Kom dog ud i samfundet og oplev den virkelige verden.

  • 5
  • 1

Og hvor stor en del af den danske boligmasse tror du har gulvvarme eller bare varmesystemer der kan klare sig ved temperaturer under 60 grader ?
Kom dog ud i samfundet og oplev den virkelige verden.

Det ved jeg ikke med jeg ved at behovet for fjernvarmeffekt afhænger af udetemperaturen og derfor forekommer det direkte tåbeligt at sende 60 c' varmt vand rundt i fjernvarmenettet i de perioder hvor varmebehovet er vigende i boligmassen når det netop er den høje temperatur som umuliggør at industrivarmen kan tilflyde fjernvarmenettet og herunder at den høje temperatur netop bevirker et højt tab fra nettet.

  • 2
  • 4

Der er jo ingen grund til at bruge varmepumper om sommeren.

Der kan behovet dækkes af højtemperatur spildvarme og, hvis der stadigt er behov, så solvarme.
Varmepumperne kan næppe konkurere med ovenstående.

Når disse ovenstående kilder ikke kan følge med skal varmepumperne sættes ind. og det blvier nødvendigvis ved temperaturer på et vist niveau, men ikke nødvendigvis hverken 60 eller 70 grader som nettet har behov for.
Ved en delvis forsyning fra varmepumper kan varmen fra disse jo blandes med anden varme af høj temperatur.

  • 3
  • 0

Det ved jeg ikke med jeg ved at behovet for fjernvarmeffekt afhænger af udetemperaturen og derfor forekommer det direkte tåbeligt at sende 60 c' varmt vand rundt i fjernvarmenettet i de perioder hvor varmebehovet er vigende i boligmassen når det netop er den høje temperatur som umuliggør at industrivarmen kan tilflyde fjernvarmenettet og herunder at den høje temperatur netop bevirker et højt tab fra nettet.

Netop - det ved du ikke !
Og hvorfor tror du at DS469 i efteråret blev revideret med krav om vejrkompenseringsanlæg også på mindre bygninger ?

  • 2
  • 0

Pointen er, at det har stort set alle opdaget før dig. Og gjort noget ved det.

Nej Hr. Rasmussen. Pointen er stadig hvorfor skal man bruge ressourcer på at opvarme fjernvarmevand når det netop pga. denne varme energi som skal ud i fjernvarmenettet at tabet er eksplosiv i sommerhalvåret se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Eller hvorfor tabe 70 - 80 % af energien i sommerhalvåret når det netop er den anstrengelsen at opvarme vandet som netop giver dette tab.

Det er da lidt tumpet at have så store anstrengelser med at opvarme en energikilde fra en given fabrik og så tabe hoveddelen af energien i nettet.

  • 0
  • 3

Nej Hr. Rasmussen. Pointen er stadig hvorfor skal man bruge ressourcer på at opvarme fjernvarmevand når det netop pga. denne varme energi som skal ud i fjernvarmenettet at tabet er eksplosiv i sommerhalvåret se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Eller hvorfor tabe 70 - 80 % af energien i sommerhalvåret når det netop er den anstrengelsen at opvarme vandet som netop giver dette tab.

Det er da lidt tumpet at have så store anstrengelser med at opvarme en energikilde fra en given fabrik og så tabe hoveddelen af energien i nettet.

@Niels
Prøv at Google "temperaturoptimering og fjernvarme"
Og se hvor mange der i mange år har arbejdet med netop dette.

  • 1
  • 0

Ja! Og uden nogen resultat, snarer tværtimod! I 2010 sendes 42 Twh ud i fjernvarmenettet og 32 Twh ender i boligen. Fjernvarmen er en af de væsentligste årsager til at danmark har et så helt igennem stort ressourceforbrug til varme og el, sammenlignet med andre lande med individuel varmeforsyning og effektive kraftværker..

En udtalelse som faktuelt er helt i modstrid med hvad de danske myndigheder på området siger, og hvad alt statistik materiale angiver.
Og så kan man igen ikke tage Hr Niels Hansen alvorligt.

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/polit...

http://www.dst.dk/da/Statistik/internation...

  • 3
  • 0

Niels Hansens forslag kræver individuelle vand-vand varmepumper, som ikke vil fylde mere end et typisk naturgasfyr, og kun koste det samme, pga. af karteldannelse i den danske VVS-branche, ellers ville de koste mindre.

Med en individuel løsning ville vandet aldrig blive opvarmet til en højere temperatur end nødvendigt, og der ville ikke spildes exergi.

  • 1
  • 2

Det lyder fornuftigt --- altså ikke det med penge frem og tilbage i form af dobbelt beskatning kombineret med tilskud --- men brugen af overskudsvarme.
Men det, jeg ellers har hørt, er, at en virksomhed vil blive straffet så hårdt med afgifter, hvis den vil bruge sin overskudsvarme til opvarmning af egne lokaler, at det er billigere at blæse overskudsvarmen væk og varme lokalerne op med fjernvarme fra byens kraftvarmeværk.

  • 3
  • 0

Med en individuel løsning ville vandet aldrig blive opvarmet til en højere temperatur end nødvendigt, og der ville ikke spildes exergi.

I 2003 omsætter H C Ørsted 1,5 Twh naturgas og 11 % af gassen ender som strøm, 66 % ender som fjernvarme og 15 % ender som spild i røggassen.

Ude i det københavnske fjernvarmenet er der mere end rigelig med energi ved lave temperaturer fra industrier, kølehuskompressorer, udluftning mm som kan lave lunken vand som tilføres fjernvarmenettet, og herved minimere tabet fra fjernvarmenettet.

Løsningen med H C Ørsted som det virker i dag, hvor tabet i fjernvarmenettet antagelig er 20 % så ender der 790.000 Mwh fjernvarme i boligerne i København.

Men med varmepumpeløsningen så yder kraftværket 60 % el af gassen og lunken vand som sendes ud i fjernvarmenettet.

Nu yder værket 900.000 Mwh strøm, mod 165.000 Mwh el som det er nu. Altså en mer-el-produktion på 735.000 Mwh.

Da en stor del af energien ude i fjernvarmenettet i lunken vand overvejende kan bruges direkte i boligen skal måske 25 % over varmepumpen til brugsvand og til boliger som kræver en høj temperatur. Hvis varmepumpen virker med en cop 4.

Herefter kan de 735.000 Mwh ekstra strøm nu yde 11.700.000 Mwh fjernvarme eller mere fjernvarme end der forbruges i hele det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Og nu er tabet mindre end det bestående fjernvarme som det virker i dag.

  • 1
  • 1

I 2012 forbruger fysnværket 5,43 twh brændsler for at afsætte 1,818 Twh el, eller en samlet udnyttelse på 33,4 %. Og den lave el-ydelse fordi værket ikke kan afsætte strøm når fjernvarmenettet i Odense skal ydes fjernvarme, og der er ikke brug for strøm, og resultatet er at kul omsættes kun til fjernvarme.

Men hvor meget kul kunne der været sparet i odense hvis man ikke var afhængig af at yde højtemperaturfjernvarme og dermed at man kunne lukke ned for el-produktionen når priser på strøm er vigende.

Og det kunne man hvis Odense havde varmepumper i boligmassen så byens lavtemperaturenergikilder kunne tilflyde den Odensianske boligmasse...

  • 0
  • 1

Og det kunne man hvis Odense havde varmepumper i boligmassen så byens lavtemperaturenergikilder kunne tilflyde den Odensianske boligmasse...

Hvis du havde læst mit tidligere link, så ville du vide at det allerede sker.

  • 1
  • 0

At man sviner exergi bort i Odense ved at opvarme fjernvarmevand til 70 c' for så overvejende at lade dette vand tilflyde boligen, hvor 80 % af energien kan bruges ved en langt lavere temperatur, netop den temperatur som energien havde før det blev opvarmet af varmepumpmen, dette er jo ikke særlig imponerende.

Eller sådan http://www.molbohistorier.net/Storken.html

Suk.
Det er nu svært at debattere, når du ikke læser det der bliver henvist til.
Men havde du læst mit tidligere link, så ville du vide at man allerede bruger lavtemperatur varme i fjernvarmenettet.
Vand med f.eks. 50-55 grader indeholder jo stadig masser af energi.

  • 2
  • 0

Vand med f.eks. 50-55 grader indeholder jo stadig masser af energi.

Johe og det kan man så i Odense blande med varmere fjernvarmevand så man opnår en høj fremløbstemperatur til alle brugere i et område så altså resultatet er at fjernvarmereturen til Fynsværket hæves, og dermed øget behov for exergi til produktion af fjernvarme ved højtemperatur fra værket.

Men fakta er stadig at der cirkuleres alt for varmt vand rundt i det fynske fjernvarmenet som lægger beslag på for meget energi som kunne bruges til el-produktion (når der er behov for strøm).

  • 0
  • 1

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Samlet er der produceret (side 11) 110.000 Tj el fra indenlandske el-produktioner heraf er 37.000 Tj fra møllerne, dvs. kraftværkerne har produceret 73.000 Tj eller 20,2 Twh.

Men alene de centrale kraftværkers forbrug af brændsler (side 18 og 19) er 154.600 Tj (101.000 Tj kul) eller 43 Twh. Og decentrale værker 37.000 Tj eller 10,3 Twh og fjernvarmeværkerne 31.000 TJ eller 8,5 Twh. Sekundære produktioner 37.000 Tj eller 10,3 Twh.

Samlet er der brugt 72 Twh brændsler for altså at yde 20,2 Twh strøm fra landets kraftværker.

Men sjovt nok så bruger kraftværkerne 101.000 Tj kul, men kun 16.300 Tj kul medgår til at yde de 136.000 Tj fjernvarme som er forbruget i 2012. Det forekommer lidt mærkeligt når alle de brændsler næsten ingen strøm yder.

  • 0
  • 1

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokum...

Side 16 og 17 brændselsforbrug: Centrale kraftværker samlet brændselsforbrug 226.600 Tj. De decentrale kraftværker samlet brændselsforbrug 55.000 Tj, Fjernvarmeværker samlet brændselsforbrug 31.000 Tj og Sekundære produktioners brændselsforbrug 40.000 Tj.

Samlet er der brugt 353.300 Tj eller 98,1 Twh brændsler til Fjernvarmeværker og kraftværker.

Side 10: Samlet er der produceret 132.000 Tj el og møllerne har afsat 28.000 Tj og samlet har kraftværker afsat 104.000 Tj eller 28,8 Twh el.

Side 15: samlet afsættes 150.000 Tj fjernvarme eller 42 Twh fjernvarme hvoraf 10 Twh tabes i fjernvarmenettet så der optages 32 Twh i boligmassen.

Altså 98,1 Twh brændsler for at yde 28,8 Twh el og afsætte 32 Twh brugbar energi i boligmassen via fjernvarme.

Det kan vist ikke andet end kaldes et ekstrem overforbrug af brændsler og et helt igennem enestående overforbrug sammenlignet med alle andre lande, når man ser på hvad brugbar energi der kommer ud af brændslerne..

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten