Industriens plan: Sådan skærer vi 65 pct. af Danmarks CO2-udslip

En af Danmarks mægtigste organisationer, Dansk Industri, har lagt en plan for, hvordan CO2-udslippet kan barberes ned på 65 procent af niveauet i 1990.

Det et tæt på regeringens og støttepartiernes mål på 70 procent. De sidste fem procentpoint har Dansk Industri og konsulenterne fra EA Energianalyse, som de har hyret til at hjælpe med analyserne, ikke kunne finde med kendte teknologier.

Jeg synes det er lidt uklart. Vil det sige, at 60 procent af niveauet i 1990 er det samme som en reduktion på 70% (dvs. 30%) af den udledning vi har i dag?

Jeg synes det er lidt uklart

#me2!: En deduktion med 70% ift. 1990 må være ensbetydende med, at emissionen (i 2030) er 30% af, hvad den i 1990 var! ;) Så "hvordan CO2-udslippet kan barberes ned på 65 procent af niveauet i 1990" svarer til at foreslå, hvorledes halvdelen af den målsatte reduktion kan realiseres!

Hvad er uklart??

Regeringen har foreslået at udledninger i 2030 er reduceret med 70% i forhold til 1990. DI har vist hvordan udledninger i 2030 kan være reduceret med 65% i forhold til 1990. Der mangler altså initiativer for at nå de sidste 5 %-points reduktion i 2030 i forhold til 1990.

DI har vist hvordan udledninger i 2030 kan være reduceret med 65% i forhold til 1990

- ikke iflg. artiklen:

Dansk Industri, har lagt en plan for, hvordan CO2-udslippet kan barberes ned på 65 procent af niveauet i 1990

• 'ned på 65%' modsvarer en 35% (= 100 - 65!) reduktion ift. udgangs(tids)punktet (1990).

DI har vist hvordan udledninger i 2030 kan være reduceret med 65% i forhold til 1990

• ikke iflg. artiklen:

Dansk Industri, har lagt en plan for, hvordan CO2-udslippet kan barberes ned på 65 procent af niveauet i 1990

• 'ned på 65%' modsvarer en 35% (= 100 - 65!) reduktion ift. udgangs(tids)punktet (1990).

Nemlig. Der burde havde stået ned MED 65% - og ikke PÅ :)

Det anbefales at læse DI's 2030-plan. Artiklens forfatter har vist været lidt for hurtig, siden nogle sprogblomster forstyrer forståelsen. Der er dog medtaget det væsentlige. Fra forord af administrerende Direktør Lars Sandahl Sørensen: "DI deler regeringens ambition om at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 pct. i 2030. Det er et ambitiøst mål – faktisk så ambitiøst, at vi endnu ikke kender alle de tekniske løsninger, der kan bringe os derhen. DI’s plan viser, hvordan vi med kendt teknologi kan nå et langt stykke og reducere udledningen med mindst 65 pct. – ved at satse massivt på mere energieffektivisering, udbygning af vedvarende energi og elektrificering på tværs af sektorer. Og samtidig giver planen ideer til, hvordan vi ikke mindst gennem et massivt forskningsløft kan finde svarene til at komme det sidste stykke ad vejen."

Hvorfor er der ingen, der nævner kerneenergi som en del af den grønne omstilling. Er det ikke på tide, at Folketinget omgør den tåbelige beslutning om, at der ikke skal gives tilskud til dansk forskning i f.eks energi på basis af thorium i stedet for uran, når vi har dygtige forskere, der kan bruge nogen af den milliard, der skal uddeles til dansk forskning i klima/energi?

Citat: "Det bliver dog ikke gratis for statskassen, for regeringen bør ifølge Dansk Industri oprette en særlig »industriordning til grøn omstilling« på en halv milliarder kroner årligt"

Så er er det godt nok nemt at komme med en plan for grøn omstilling i virksomhederne: Bare giv os nogle penge så...

Hvad med at sænke løningerne på direktionsgangene og bruge mindre firmabiler, mindre i aktie udbytte, og droppe nogle bonusordninger, inkl aktie bonus!

Således kan Dansk industri ufatteligt nemt finde en halv milliard årligt i egne rækker, og det helt uden statsstøtte.

...elektrofuels - altså vi bruger grøn strøm til at producere syntetisk benzin og dermed har vi et produkt som ikke udleder CO2.

Hvis de 6-8 mia kr der bruges på vindmøller om året, gik til etablering af kernekraft, så ville vi kunne nå de 70% inden år2030 -uden problemer.

Hvis de 6-8 mia kr der bruges på vindmøller om året, gik til etablering af kernekraft, så ville vi kunne nå de 70% inden år2030 -uden problemer.

Uhm, nej ?

Hvis vi var rigtig heldige ville det skaffe os en russisk atomreaktor omkring 2040-2045.

elektrofuels - altså vi bruger grøn strøm til at producere syntetisk benzin og dermed har vi et produkt som ikke udleder CO2.

Lige bortset fra at der skal bruges en masse energi på at producere noget brændstof, hvor man i en forbrændingsmotor kun bruger omkring 30% af energien til fremdrift af bilen, resten bliver spildvarme. En ikke særlig effektiv måde at bruge energien på.

En ikke særlig effektiv måde at bruge energien på

- hvis man kan basere sig udelukkende på 'overskudsenergi', bliver 'nyttevirkningen' vel af sekundær betydning?

hvis man kan basere sig udelukkende på 'overskudsenergi', bliver 'nyttevirkningen' vel af sekundær betydning?

Problemet er den mængde af overskuds produktion der skal til og så skal man også bygge et eller flere store anlæg som kun kan køre når vi har overskud fra vedvarende energi.

Hvorfor skal vi absolut holde liv i forbrændingsmotoren? Det er ikke lige der dansk industri har en stor produktion, men det er sikkert olieindustrien der for enhver pris vil holde liv i forbrændingsmotoren og også dem der vil producere og tjene på den syntetiske brændstof og hvis de kan få energien gratis, så kan det selvfølgelig blive en god forretning for dem.

Løsningen kommer flyvende helt 'gratis' ind ad vinduet uden at Energi & Klimastyrelsen har bidraget - den skal måske have andre opgaver? citat fra Energiaftalen: Den grønne omstilling vil kræve store investeringer i en årrække, hvilket kræver sunde offentlige finanser. Investeringer i olie- og gasindvinding i Nordsøen giver provenu til staten og aktiviteter, der understøtter dansk økonomi og dermed skaber aktiviteterne her grundlag for, at man kan investere i den grønne omstilling. og citat: Energistyrelsen udarbejder en plan for gradvis reduktion i antallet af landvindmøller og. hvert andet år en status på udviklingen.

Det er tidlgere vist at moderne landvindmøller på 2.000 styk kan erstatte de oprindelige næsten 6.000 og citat: Parterne er enige om, at der er behov for at lempe energiafgifterne, så flere vælger grønne løsninger såsom varmepumper, som også kan fremme et mere fleksibelt og integreret energisystem Som det fremhæves i DI forslag

Det er tidlgere vist at moderne landvindmøller på 2.000 styk kan erstatte de oprindelige næsten 6.000

- 'en løsning, alle vil blive glade for'...altså lige bortset fra naboerne! :)

(De vil blive lige så (lidt) 'glade' som 'underboerne' til de kommende vestjyske el-ledninger!).

Hvorfor er der ingen, der nævner kerneenergi som en del af den grønne omstilling. Er det ikke på tide, at Folketinget omgør den tåbelige beslutning om, at der ikke skal gives tilskud til dansk forskning i f.eks energi på basis af thorium i stedet for uran, når vi har dygtige forskere, der kan bruge nogen af den milliard, der skal uddeles til dansk forskning i klima/energi?

Fordi vi skal reducerer CO2-udledningen til 30% af hvad den var i 1990 og det er ikke muligt at opfører et atomkraftværk, i et demokrtisk land, der gerne vil overholde internationale konventioner og som ikke i forvejen har atomkraft, på kun 11 år. Bare den politiske debat og VVM-undersøgelerne vil tage mere end 11 år og dertil kommer de offentlige institutioner der skal godkende designet og sikkerheden på atomkraftværket...

Hvis de 6-8 mia kr der bruges på vindmøller om året, gik til etablering af kernekraft, så ville vi kunne nå de 70% inden år2030 -uden problemer.

Hvis vi nu (helt urealistisk) forestiller os at vi fik opført alle de atomkraftværker der var nødvendige for at minimerer CO2-udledningen i elsektoren og varmesektoren, hvordan skulle det så bidrage til at minimerer udledningen i transportsektoren og landbruget inden 2030?

Synes Landbrug og transport afsnittene er lidt tynde.

...elektrofuels - altså vi bruger grøn strøm til at producere syntetisk benzin og dermed har vi et produkt som ikke udleder CO2.

Hvem skal så undvære den grønne strøm? Det er jo ikke ligefrem så vi oversvømmes af grøn strøm som er frit for at bruge for dem som vil. Det andet problem er hvorfra kulstoffet til elektrofuels skal komme, når vi ikke mere brænder noget af. Der opstår måske et virkeligt marked for CO2.

Jeg synes at tabellen i slutningen af artiklen er uklar. Jeg kan ikke se en sammenhæng mellem reduktion, baseline og en reduktion på 65%-70%.

Jeg synes at tabellen i slutningen af artiklen er uklar. Jeg kan ikke se en sammenhæng mellem reduktion, baseline og en reduktion på 65%-70%.

Tabellen til sidst i artiklen er målet i 2030... Reduktionen på 65-75 % er i forhold til niveauet i 1990. Vi har allerede reduceret udledningen en helt del...

Michael Rangård, svaret er elbiler som der jo alligevel er planer om.

I øvrigt har UAE opført et 5.6 GWe atomkræftværk fra start til slut på 11 år, heraf 7 år til den faktiske konstruktion (https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah_nucl...). Hvis UAE kan så kan Danmark også. Pris 165 Milliarder samt politisk vilje, og så har vi klaret vores energibehov i mindst de næste 60 år. Det er rundt regnet 2½ Femern forbindelser.

Hvis UAE kan så kan Danmark også. Pris 165 Milliarder samt politisk vilje, og så har vi klaret vores energibehov i mindst de næste 60 år

Så du mener I ramme alvor at UAE er demokratisk og at alle der har medvirket til konstruktionen er højtlønnede og velkvalificerede, eller skal Danmark også importere en masse billig asiatisk arbejdskraft til at bygge kraftværket?

Men inden vi overhovedet begynder på at bygge et akraftværk, så skulle vi måske lige løse problemet med lagring af atombrændsel. Den forrige regering udskød det jo til næste generation at løse vores nuværende problem med lagring af atomaffald.

Michael Rangård, svaret er elbiler som der jo alligevel er planer om.

Nåååå, så vi skal både bygge tilstrækkelig mange atomkraftværker og udskifte bilparken... Det skrev Lars Viggers ikke noget om, han skrev at det var nok med at bruge 6-8 milliarder om året de næste 11 år, så var alle problemer løst...

I øvrigt har UAE opført et 5.6 GWe atomkræftværk fra start til slut på 11 år, heraf 7 år til den faktiske konstruktion (https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah_nucl...). Hvis UAE kan så kan Danmark også. Pris 165 Milliarder samt politisk vilje, og så har vi klaret vores energibehov i mindst de næste 60 år. Det er rundt regnet 2½ Femern forbindelser.

165 milliarder for 5,6 GWe, dem skal vi nok have 2 af (dvs. 8x 1400 MW), mon mængderabatten gør at vi kan få dem alle (inkl. elbiler) for de 88 milliarder som Lars Viggers antager er nok?

Hvad med at sænke løningerne på direktionsgangene og bruge mindre firmabiler, mindre i aktie udbytte, og droppe nogle bonusordninger, inkl aktie bonus!

Således kan Dansk industri ufatteligt nemt finde en halv milliard årligt i egne rækker, og det helt uden statsstøtte.

Hvis DI og alle virksomheder under DI udskiftede alle firmabiler med elbiler ville besparelsen af co2 på transport området sikkert være større end i deres forslag.

Jeg forstår ikke, hvorfor ikke man involverer befolkningen noget mere. Vi har enorme mængder tagareal, som kunne benyttes til solceller. Hvorfor benytter man dem ikke? Er man bange for folks selvforsørgelse af energi, så man ikke kan kræve de vanvittige el-afgifter?

Ligeledes forstår jeg heller ikke, hvorfor man ikke giver befolkningen i lokalområderne ejerskab over de landvindmøller som alt andet lige står i deres lokalområde? Det vil alt andet lige få folk til at synes, at møllerne er lidt kønnere, når de nu arbejder for dem og ikke for nogle fjerne mega-virksomheder, som ikke har deres ve og vel på hjerte, men udelukkende profit. Lokalbefolkningen bør desuden få indflydelse på, hvor vindmøllerne opføres, selvfølgelig med hensyntagen til, hvor det er effektivt.

Tænk hvor mange tons plastik vi ville kunne sparre/fjerne hvis man forbud plastik som engangsemballage… nej vent, det vil jo gøre det dyre, og mere besværligt for virksomhederne, at skulle pakke deres vare ind, så det er en dårlig ide…

Hvad med at vi forbyder lastbiler at køre i gennem Danmark (transit) og tvang godset over på jernbanerne?... Nej det er jo også en dårlig ide, nu kommer varerne jo ikke nært så hurtigt frem, og virksomhederne skal hente deres vare ved den nærmeste godsbanestation. Det er jo dyr og besværligt for virksomhederne, så det går heller ikke..

Hvis vi nu tvinger industrien til at benytte elbiler og el lastbiler så ville vi kunne spare en masse CO2 - super ide....nej vent... så koste det jo virksomhederne penge, og det går jo ikke for så kan de jo ikke konkurrere med virksomhederne i de andre lande.

Hvad med at ”tvinge” alle virksomheder til at installere solceller på deres tage (industribygninger), og hvis de ikke selv ønsker at drive det kan et elselskab få lov til at bruge taget i stedet for… Nej det er jo også en dårlig ide, taget er jo ejet af virksomheden så vi bør ikke tvinge dem, og tænk hvis de skal bruge penge på noget som ikke er deres kerneområde, tænk at kræve at et udnyttet tag skal ”gives” væk til et andet firma – helt utænkeligt!

Hvad så med at forbyde de kemikalier og stoffer som er skadelig overfor miljøet og de ansatte, så industrien tvinges til at benytte mere sikre og miljørigtige kemikalier… nej vent, det komme jo til at koste virksomhederne en masse penge, og så kan de jo ikke konkurrere med virksomhederne i de andre lande… så er dette jo også en dårlig ide. Øv.

Hvad så med at ”tvinge” virksomheder til at slukke for lysest på/i deres virksomheds logo/skilt om natten, virksomheden er jo lukket så der er ingen der skal der hen - det er jo en lille ting som ikke kan betyde noget for selskabet…øv det er jo også en dårlig ide…nu får virksomhederne ikke fortalt alle de mennesker som er aktivt om natten hvor de findes, og så kan de jo risikere at miste kunder og derved også penge, så det er også en dårlig ide.

Jeg har meget svært ved at forstå hvorfor det er de ansatte (borgerne i Danmark) som skal betale for at virksomhederne skal kunne overholde loven og de politiske ønsker. Staten får ikke mange penge (skatter) ud af virksomhederne i forvejen, så hvor mange penge skal staten betale til virksomhederne for at de har lyst til at drive vriksomhed i Danmark?

Tal fra Dansk statistik Selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. indkomstskatter var på 632 mia. kr. i 2017.

Altså virksomhederne bidrag til det Danske samfund er kun på 11,4 % af det som borgerne bidrager med.

Bør det ikke være omvendt?

Snildt fordi modsat ca. Samtlige punkter i DIs forslag med infrastruktur oven på endnu mere infrastruktur til at opnå noget der ligner hvad Frankrig gjorde for 30år siden i løbet af 10-15år, så sænker kernekraft ikke EROI for energisystemet, men derimod hæver den, hvilket gør at vi måske i fremtiden kunne komme ud af eurozonens konkurrence imod bunden, hvor vi jubler over sølle vækst 0,8% her i andet kvartal(3,7% i Canada til sammenligning), fordi det er 0,1% højere end populisterne sydpå..

At man overhovedet kan tage sådan noget her seriøst når det er udregnet af industriens excel tryllekunstner EA energianalyse. Vi snakker samme organisation der tryllede træpiller CO2 frie :-D

Er man bange for folks selvforsørgelse af energi, så man ikke kan kræve de vanvittige el-afgifter?

Der er heller igen penge at tjene på selvforsyning, når først anlægget er opført.

Er der ikke et lille ordsprog, der siger, at hvad der er sparet er tjent? De penge man sparer, kan man jo bruge på noget andet, så jeg forstår ikke helt hvad du mener.

Jeg forstår ikke, hvorfor ikke man involverer befolkningen noget mere. Vi har enorme mængder tagareal, som kunne benyttes til solceller. Hvorfor benytter man dem ikke?

Det er relativt dyrt i forhold til andre muligheder, og den offentlige støtte er (til dels) konkurrenceudsat. Og så er der jo lige et problem med hvor energien skal komme fra om vinteren. Men der er ikke noget der forhindrer dig at at bruge dit tagareal.

Ligeledes forstår jeg heller ikke, hvorfor man ikke giver befolkningen i lokalområderne ejerskab over de landvindmøller som alt andet lige står i deres lokalområde?

Ja, det smarteste var på en måde hvis lokalbefolkningen selv stillede deres egne vindmøller op. Og det sker da også nogle steder, hvor udviklere kommer ind og projekterer men finansiering er lokal.

Der er også et punkt i lovgivningen at man skal udbyde et vis procentdel af ejerskabet til nabolaget. Men det kræver jo så stadig kapital og risikovillighed af lokalbefolkningen. Så måske er det stadig for de få.

Måske skulle jeg tilføje at hvis du synes det er mærkeligt at man ikke bare bestemmer sig for at gøre det, så er det altså forholdsvist store beløb der kan være i spil her. Så det er ikke helt lige meget hvad man gør, se f.eks. den langtrukne solcelleskandale for år tilbage.

De penge man sparer, kan man jo bruge på noget andet, så jeg forstår ikke helt hvad du mener.

Dansk Energi var meget aktiv i en kampagne mod den gamle solcelleordning. Afsenderen af rapporten er næppe interesseret i privat selvforsyning.

Men det kræver jo så stadig kapital og risikovillighed af lokalbefolkningen

- samt villighed til (/ønske om?) at være nabo til v_möller! :)

corporate biosphere stewardship. - interessant hvis en ny tilgang kan give udvikling. https://www.nature.com/articles/s41559-019...

Men inden vi overhovedet begynder på at bygge et akraftværk, så skulle vi måske lige løse problemet med lagring af atombrændsel. Den forrige regering udskød det jo til næste generation at løse vores nuværende problem med lagring af atomaffald.

En stor del af atomaffaldet på Risø stammer fra industri og sundhedsvæsnet. Vi vil stadig få affald herfra atomkraft eller ej.

Lige bortset fra at der skal bruges en masse energi på at producere noget brændstof, hvor man i en forbrændingsmotor kun bruger omkring 30% af energien til fremdrift af bilen, resten bliver spildvarme. En ikke særlig effektiv måde at bruge energien på.

Indtil alle forbrændingsmotorer (inkl. jetmotorer) er udfasede, er det en fin idé til at fortrænge fossile brændstoffer. Senere kan det bruges i kraftværker til fremstilling af el og varme. – Men forhåbentlig er teknologien overhalet af en billigere og mere effektiv lagringsform til den tid.

Hvis man kobler Islands CO2 opsamling, der nedfældes i undergrunden til den meste effektive og ufarlige energikilde Thorium, så er vi i mål uden at vi alle skal betale klimaskat og ændre vores adfærd ud over normal energibesparelse, hvor vi i Danmark ligger i top og hvor Sverige kan lære meget af os.

Hvornår acceptere garden af atomenergi elskere, at der bare ikke er stemning i DK for a-kraft i vores baghave, så vi andre kan slippe for den endeløse akademiske diskusion af lyksaglighederne ved a-kraft vs VE.

Og gad vide om "folkestemning" er blevet mere positiv efter CHERNOBYL på HBO uanset om denne serie er overdramatiseret eller ej, og at det aldrig kunne ske i DK.

Indtil alle forbrændingsmotorer (inkl. jetmotorer) er udfasede, er det en fin idé til at fortrænge fossile brændstoffer. Senere kan det bruges i kraftværker til fremstilling af el og varme. – Men forhåbentlig er teknologien overhalet af en billigere og mere effektiv lagringsform til den tid.

Den beste og billigste måde at fortrænge fossile brændstoffer er ved at reducere prisen på el.

Hæv afgiften på benzin og diesel med omkring 1-2 ører om året, hvilket sikkert vil blive en del billigere for ejere af biler med forbrændingsmotor, fremfor det som DI foreslår. Brug de ekstra penge på at sænke elafgiften eller give et tilskud til de virksomheder der vil lave ladepunkter for deres ansatte, så de evt kan lade med op til 7 KW i timen i løbet af af arbejdsdagen.

Lad virksomhederne betale fuld pris for brændstof til deres firmabiler og udelukkende give den rabat til fossil frie biler.

Det DI har fremlagt på transport området er greenwashing af værste skuffe og vil kun koste os ekstra.

Biobrændstof som også er omtalt og anbefalet i rapporten vil vel kræve at alt der skal bruges til fremstilling af biobrændstof produceres i Danmark, eller skal vi forsætte med at importere endnu mere palmeolie?

Hvis det udelukkende skal komme fra Danmark, så kan vi godt bede Brasilien om at fortsætte med at brænde deres regnskov ned, for så skal landmændene i Danmark importere al deres foder, for hele vores landbrugsareal skal så bruges på biomasse til biobrændstof.

Hvis man kobler Islands CO2 opsamling, der nedfældes i undergrunden til den meste effektive og ufarlige energikilde Thorium, så er vi i mål uden at vi alle skal betale klimaskat og ændre vores adfærd ud over normal energibesparelse, hvor vi i Danmark ligger i top og hvor Sverige kan lære meget af os.

Hvis EU skulle indfange 60 tons co2 årligt vil der skulle bruges 20 terawatt timer el og hvad der svarer til 70 terawatt timer varmt vand, så der skal bruges enormt meget energi på det det.

Skulle vi ikke lige vente på at se en færdig Thorium reaktor, eller regner du med at vi i Danmark uden problemer bare lige kan bygge en Thorium reaktor, når andre lande har arbejdet på det i årevis uden at have kunnet bygge en, der fungerer.

Lov er lavet af mennesker, og lov kan laves om igen, hvis den ikke er hensigtsmæssig, så det er egentligt ligegyldigt, hvordan tingene er nu.

Vi var jo allerede godt igang med udbygningen af privat solenergi, men den støtteordning blev nedlagt igen, og siden har det stået stille. Solenergi er faktisk ganske konkurrencedygtig. Hvis man indregnede CO2's sande omkostninger (prøv lige at indregne prisen på potentiel udryddelse af menneskeheden!), så ville der slet ikke være noget spørgsmål om, hvad der var billigst.

Vi var jo allerede godt igang med udbygningen af privat solenergi, men den støtteordning blev nedlagt igen, og siden har det stået stille. Solenergi er faktisk ganske konkurrencedygtig. Hvis man indregnede CO2's sande omkostninger (prøv lige at indregne prisen på potentiel udryddelse af menneskeheden!), så ville der slet ikke være noget spørgsmål om, hvad der var billigst.

Jeg tror at det skyldes at regeringen, ikke kun i Danmark, men rundt om i verden, er bange for hvad der vil ske ske med de store energi koncerner med alle deres ansatte. At der så er flere ansatte i alle de små virksomheder der arbejder med vedvarende energi er i den forbindelse åbenbart helt ligegyldigt.

Tyskland har nok mistet omkring 3-4 gange så mange arbejdspladser ved at beskytte de store energi koncerner, som der er ansatte i hele den tyske kul sektor. Når man så samtidig tænker på at mange af de store koncerner bruger diverse skattely ordninger, så er det samfundsøkonomisk en meget dårlig beslutning de har truffet.

Jeg synes vi bare skal bygge et par fusionskraftværker eller evt. noget der kørte på antimaterie. Altså nu vi er ved fantasifostre som fx Thorium værker, som jo åbenbart er totalt ufarlige og billige og klar til at blive bygget?!

Altså nu vi er ved fantasifostre som fx Thorium værker, som jo åbenbart er totalt ufarlige og billige og klar til at blive bygget?!

Selv sol og vindenergi kræver flere dødsofre pr produceret kWh end atomkraft. Skal vi til at klare helt uden elektricitet?

Selv sol og vindenergi kræver flere dødsofre pr produceret kWh end atomkraft. Skal vi til at klare helt uden elektricitet?

@Thomas Nu er det ikke de mest farlige teknologier. Og når nu atomkraft er dyrere og der er et markant flertal imod det i Danmark, hvorfor så blive ved med at bringe det ind i debatten ? Der er ingen sandsynlighed for at der etableres atomkraft i Danmark

Nu er det ikke de mest farlige teknologier.

Sol-paneler: Der er en del ildebrande. Der er ulykker ved opsætning, vedligehold og nedtagning. Desuden er kontakt med el-ledninger ikke uden problemer. Vindturbiner: Der er tilsvarende.

Andelen er måske lille, men der er temmelig mange af dem.

@Thomas Nu er det ikke de mest farlige teknologier. Og når nu atomkraft er dyrere og der er et markant flertal imod det i Danmark, hvorfor så blive ved med at bringe det ind i debatten ? Der er ingen sandsynlighed for at der etableres atomkraft i Danmark

@Jakob Nu mangler jeg stadig at se et regnestykke, hvor alle faktorer er medregnet, som viser at atomkraft er dyrere end andre energikilder.

Jeg mener at have læst at omkring 30% af danskere er for atomkraft, så du har ret i at flertallet er imod, men det betyder ikke at mindretallet ikke må ytre sig.

Jeg tror også af en stor del af modstanden skyldes meget lidt viden om atomkraft.

Jeg kan anbefale dig at se dette program fra NRK om atomkraft. https://tv.nrk.no/serie/folkeopplysningen/...

Her bliver nogle norske gymnasieelever bedt om at rangere forskellige energikilder efter CO2 udslip, og her rangerer de atomkraft som en af de energikilder med højest CO2 udslip.

Uden en nuanceret debat, vil folk ikke være i stand til træffe et valg på et oplyst grundlag, og det er synd for vores demokrati.

Nu mangler jeg stadig at se et regnestykke, hvor alle faktorer er medregnet, som viser at atomkraft er dyrere end andre energikilder.

Du kan jo prøve at at gå ud og finde investorer der vil investere i atomkraft på helt almindelige markedspriser og hvor atomkraft skal regulere deres produktion efter efterspørgsel og pris?

Tror ikke du vil finde en eneste investor der vil investere i sådan et projekt, men held og lykke med at finde investorer.

Du kan jo prøve at at gå ud og finde investorer der vil investere i atomkraft på helt almindelige markedspriser og hvor atomkraft skal regulere deres produktion efter efterspørgsel og pris?

Tror ikke du vil finde en eneste investor der vil investere i sådan et projekt, men held og lykke med at finde investorer.

Hvis du bad dem, der investerer i solcelle og vindmølleparker om også at betale for HVDC forbindelser til udlandet, ekstra højspændingsforbindelser, synkoronkompensatorere mv. samt backup i form af biomasse eller gas, vil det nok blive lidt sværere at finde investorer til sol og vind.

Sol og vind er kun en god investering fordi man ikke skal betale til al den infrastruktur, der skal til for at understøtte det. Samtidig har sol og vind fortrinsret frem for andre energikilder, der skal lukke ned, når der er energi fra sol og vind.

Hvis du bad dem, der investerer i solcelle og vindmølleparker om også at betale for HVDC forbindelser til udlandet, ekstra højspændingsforbindelser, synkoronkompensatorere mv. samt backup i form af biomasse eller gas, vil det nok blive lidt sværere at finde investorer til sol og vind.

Igen sådan et skin argument, for vi har haft udlandsforbindelser længe inden vedvarende energi kom på banen. Og i princippet er det næsten ligegyldigt om man laver en HVDC forbindelse eller en almindelig højspændingsforbindelse.

Forbindelsen mellem Fyn og Sjælland kan kun laves med HVDC og ligeledes de jyske forbindelser til Norge, Sverige og Holland.

Men lad mig se hvor mange investorer i kan finde til atomkraft i Danmark? Du kan jo vende tilbage om et år og fortælle at du nu har fundet alle de investorer der er nødvendig, uden at forbrugerne skal betale en stor merpris. Glæder mig mig til at se resultatet.

Sol og vind er kun en god investering fordi man ikke skal betale til al den infrastruktur, der skal til for at understøtte det. Samtidig har sol og vind fortrinsret frem for andre energikilder, der skal lukke ned, når der er energi fra sol og vind.

Det meste af den infrastruktur skulle udbygges uanset hvilken energikilde vi bruger, så det er også et skin argument du bruger, og elselskaberne har da også meldt ud hvor meget ekstra der skal bruges hvis vi går over til BEVer og hvis vi laver det intelligent så koster det ikke meget ekstra, men det er udvidelser der skulle foretages helt uanset energikilde. Så prøv at komme med et argument der virkelig holder, fremfor at komme med argumenter der ikke holder i virkelighedens verden.

Igen sådan et skin argument, for vi har haft udlandsforbindelser længe inden vedvarende energi kom på banen. Og i princippet er det næsten ligegyldigt om man laver en HVDC forbindelse eller en almindelig højspændingsforbindelse.

Forbindelsen mellem Fyn og Sjælland kan kun laves med HVDC og ligeledes de jyske forbindelser til Norge, Sverige og Holland.

Men lad mig se hvor mange investorer i kan finde til atomkraft i Danmark? Du kan jo vende tilbage om et år og fortælle at du nu har fundet alle de investorer der er nødvendig, uden at forbrugerne skal betale en stor merpris. Glæder mig mig til at se resultatet.

Når man gør brug af ustabile energikilder som sol og vind, skal der noget til at stabilisere elnettet og den slags koster mange penge.

Argumentet for den 11 mia dyre Viking Link til Storbritannien samt den nyåbnede Cobra link til Holland er vores afhængighed af vedvarende energi. Det samme gælder den nye 170 km lange 400kV forbindelse langs vestkysten.

Argumentet om at finde investorer i Danmark til akraft er også et skin argument så længe politikerne inde på Christiansborg lever i illusionen om at sol og vind redder det hele og det ved du godt.

Argumentet om at finde investorer i Danmark til akraft er også et skin argument så længe politikerne inde på Christiansborg lever i illusionen om at sol og vind redder det hele og det ved du godt.

Nej det er jo jeres argument at det er billigere at investere i atomkraft fremfor alt andet og hvis det argument virkelig skal holde burde det være nemt at finde investorer og der er jeg helt ligeglad med om du finder investorerne i Danmark eller uden for landets grænser.

Bortset fra opsætning af vindmøller, har jeg svært ved at gennemskue hvor besparelsen ligger.

Der ligger i forslaget en del støtte til industrien. Det er muligt, at det giver besparelse, men det undrer mig at industrien skal have støtte, for at være villig til at spare penge på strøm, naturgas og benzin.

At støtte forskning giver god mening, men med mindre vi får udviklet fusionskraft, så er det næppe noget som giver stor udbytte.

Det som jeg tror giver bonus er: 1) Flere vindmøller 2) Fjerne forhindringerne for at bruge varmepumper i fjernvarmesystemet 3) Sætte krav til, at alle der fyrer med naturgas eller olie, skal have mindst en luft-luft varmepumpe til at supplere naturgassen. 4) Fjerne det årlige krav til service på varmepumper, og ændre det til 3 år. 5) Man skal vælge at bruge afgifter og støtte, til at motivere til en bedre udnyttelse af energien. F.eks. vil være en god idé, at lægge ekstra afgifter på naturgas, og så til gengæld give pengene retur i støtte når gassen bruges fornuftigt, dvs. til at producere energi af høj kvalitet, mens at der ikke gives penge retur, hvis gassen bruges til rent afbrænding - jeg forestiller mig, at naturgasfyrede kraft-varmeværker, kan få til tilskud der svarer til samme tilskud som vindmøller får når de leverer strøm til nettet, forudsat at der ikke er overskud af vindmøllestrøm / vedvarende energi.

Man skal vælge at bruge afgifter og støtte, til at motivere til en bedre udnyttelse af energien.

Hvad hjælper det når for eksempel den forrige regering valgte at give skattelettelse til Maersk Oil, hvorefter de hurtigt solgte deres forretning i Nordsøen.

Igen er man tilbage ved at man støtter en virksomhed med mange arbejdspladser, at man samtidig kan være skyld i at at det koster flere arbejdspladser inden for vedvarende energi betyder selvfølgelig ikke noget, bare man kan hjælpe den store virksomhed.

Hvad hjælper det når for eksempel den forrige regering valgte at give skattelettelse til Maersk Oil, hvorefter de hurtigt solgte deres forretning i Nordsøen.

Igen er man tilbage ved at man støtter en virksomhed med mange arbejdspladser, at man samtidig kan være skyld i at at det koster flere arbejdspladser inden for vedvarende energi betyder selvfølgelig ikke noget, bare man kan hjælpe den store virksomhed.

Med støtte mener jeg ikke virksomhedsstøtte, men støtte der gives for at gøre det rette valg.

Som mit eksempel - afgift på gas, der bruges på at støtte når gassen bruges fornuftigt, dvs. til at producere el (høj kvalitet energi), såfremt der ikke er el nok produceret af vedvarende energi. Et sådan støttesystem medfører, at kraft-varmeværkerne bliver godt betalt, når de leverer strøm til nettet, og der er behov, mens de bliver dårligt betalt, når der er vindstrøm nok.

Dansk Industris forslag lugter af at man bare skal støtte industrien, så kan vi reducere CO2 udslippet. Og som du helt korrekt anfører, har de lovet det så tit, og aldrig holdt det de lover.

Med støtte mener jeg ikke virksomhedsstøtte, men støtte der gives for at gøre det rette valg.

Hvorfor så overhovedet støtte? Det er billigere og mere effektivt, at holde sig fra støtte og lettelser. Smagsdommeriet er dyrt og kontraproduktivt.

Hvorfor så overhovedet støtte? Det er billigere og mere effektivt, at holde sig fra støtte og lettelser.

Støtte kan være et effektivt middel til at booste en udvikling eller omlægning. Permanent støtte som for eksempel landbrugsstøtte bør ikke forekomme.

Nej det er jo jeres argument at det er billigere at investere i atomkraft fremfor alt andet og hvis det argument virkelig skal holde burde det være nemt at finde investorer og der er jeg helt ligeglad med om du finder investorerne i Danmark eller uden for landets grænser.

Jeg har ikke argumenteret for at atomkraft er billigere, jeg har bare sagt at det ikke er dyrere. Nu ved jeg ikke om du har hørt ordet "klimakrise" blive nævnt i nyhederne for nyeligt, for det er jo det, der i sidste ende handler om. Her mener jeg at atomkraft er den mest effektive energi kilde til at mindske vores CO2 udslip. Et godt eksempel er Frankrig, der får 75% af sin elektricitet fra atomkraft, og har en af de laveste CO2 emissioner pr. produceret kWh samtidig med at de har billigere elektricitet end eksempelvis Danmark og Tyskland.

Jeg har ikke argumenteret for at atomkraft er billigere, jeg har bare sagt at det ikke er dyrere.

Thomas. Det er stadigt ikke rigtigt. I Europa er akraft mere end dobbelt så dyr som sol, vind, bio og Hydro i rette kombination.

. Et godt eksempel er Frankrig, der får 75% af sin elektricitet fra atomkraft,

Frankrig har besluttet at reducere den andel til 50%.

Thomas. Det er stadigt ikke rigtigt. I Europa er akraft mere end dobbelt så dyr som sol, vind, bio og Hydro i rette kombination.

Flemming. Har du et regnestykke, der viser det?

Frankrig har besluttet at reducere den andel til 50%.

Det har ikke noget at gøre med prisen for atomkraft. Det har mere at gøre med, at Tyskland prøver at presse deres naboer heriblandt Frankrig og Belguen til at lukke deres atomkraftværker.

https://www.forbes.com/sites/michaelshelle...

Flemming. Har du et regnestykke, der viser det?

Du kan jo bare se på prisen for el fra Hinkley Point C. Og de DR seneste udbud af vind og sol. Dem kender du sikkert allerede.

Du kan jo bare se på prisen for el fra Hinkley Point C. Og de DR seneste udbud af vind og sol. Dem kender du sikkert allerede.

Flemming Hvis man skal sammenligne priser kræver det et sammeligneligt grundlag.

Et atomkraftværk er en stabil energikilde, det er sol og vind ikke. For at kunne sammeligne sol og vind med atomkraft, skal omkostningerne til at holde et gas/kul/ biomasse - værk stand-by også regnes med i prisen for sol og vind.

Billig elektricitet er ikke meget værd, hvis den ikke er tilgængelig når man har brug for den. De lave priser på sol og vind er ikke betinget af hvornår de genererer energi, og det er nok også det prisen afspejler.

Et atomkraftværk er en stabil energikilde, det er sol og vind ikke. For at kunne sammeligne sol og vind med atomkraft, skal omkostningerne til at holde et gas/kul/ biomasse - værk stand-by også regnes med i prisen for sol og vind.

Nu er det jo et varierende forbrug der skal dækkes og ikke et konstant forbrug. Så reelt, hvis man skal sammenligne, så skal man vælge en realistisk forbrugskurve og forsøge at dække den. Både i normale driftssituationer og i de fejlscenarier som man nu ønsker at dække.

Så for sol og vind, skal man naturligvis have vand, biogas og alle andre energikilder med. Det samme gælder naturligvis for atomkraft, der skal man også medtage omkostningerne til at få dækket mellemlast, spidslast og reservekraft... Ikke mindst til den situation hvor et værk bliver totaltskadet (det er pt sket for 1-2% af reaktorerne), der skal man medtage at det tager minimum 5 år at opfører et nyt værk og vi vil alle gerne have nok energi i den periode...

Hvis man skal sammenligne priser kræver det et sammeligneligt grundlag.

Thomas. Selvfølgeligt skal vi det. Som Michael Rangaard skriver, så varirerer vores elforbrug over tid. Med mere el til varme, vil variationerne øges. Hvis vi tager en akraft løsning, så vil der med mindst 90% i kapacitetefaktor, vil akraft kun dække 50 - 60% af elforbruget. hvis der opstilles endnu mere akraft vil kapacitetsfaktoren falde. og prisen stige. Resten skal dækkes af vand, bio mv.

For vind/sol løsningen, sker der omtrent det samme. Vind og sol kan dække op mod 60% uden problemer. Resten skal dækkes af vand, bio mv.

Da begge løsninger kan dække omkring 60% af forbruget. Resten fra vand, bio mv. Så tror jeg det må stå de fleste klart at akraft vil blive væsentligt dyrere end vind/sol. Akraft fra ny Europæisk kapacitet koster over 85 øre /kWh. (med stigende tendens) Medens ny vind og sol ligger fra 47 øre / kWh og ned. (Faldende tendens)