Industriens dilemma mellem pris og kvalitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Industriens dilemma mellem pris og kvalitet

Der er lang vej til målet om en dansk fødevareindustri, der bygger på kvalitetsprodukter. To tredjedele af eksporten konkurrerer nemlig stadig på pris frem for på kvalitet, viser en opgørelse fra Dansk Industri (DI).

Opgørelsen understreger det dilemma, som er det centrale omdrejningspunkt i det Fødevareteknologiske Fremsyn, som Ingeniørforeningen (IDA) udsender i dag. Danmark kan ikke blive ved med at producere basisfødevarer i en tid, hvor især østeuropæiske lavtlønslande er med til at presse prisen, konkluderer fremsynet.

»Fødevarer er det ømme punkt. Vi producerer for lidt kvalitet, og vi er simpelthen nødt til at tænke i værditilvækst for at forsvare vores høje produktionsomkostninger,« siger Jørn Guldberg, der er formand for IDAs Erhvervs-, IT- og Teknologiudvalg og med i styregruppen for fremsynet.

Det er DI's globaliseringsrapport fra efteråret 2004, der inddeler dansk eksport i »downmarket, middlemarket og upmarket«. 40 procent af den samlede danske eksport er upmarket-produkter, hvor der er opnået en værditilvækst. For fødevareindustrien er kun 33 procent af eksporten upmarket.

Det er ikke godt nok, erkender branchedirektør i FødevareIndustrien, Ole Linnet Juul.

»Kravet er hele tiden at øge andelen af upmarket. Dertil kommer, at det, der er upmarket i dag, bliver middlemarket i løbet af nogle år, så vi skal for alvor have fokus på nye teknologier, hvis vi skal bevare vores stærke eksportmarked,« siger han.

Skeptiske forbrugere bremser udvikling

Som udviklingsområder nævner han bioteknologi, emballageteknologi og de såkaldte RFID-tags, der på sigt kan styrke produkternes sporbarhed, logistik og information til forbrugerne.

»Men forudsætningen, for at vi rykker, er, at forbrugerne accepterer innovation. Når det handler om fødevarer, er folk meget skeptiske over for nye tiltag, og det bremser udviklingen. Hvis vi oplevede samme lyst til fornyelse som inden for mobiltelefoni, ville vi ikke have noget problem,« siger Ole Linnet Juul.

Siden november 2001 er 19 virksomheder inden for fødevareområdet lukket som følge af prispres og globalisering, oplyser fagforbundet NNF. Alene slagteriernes omstilling fra medarbejdertunge til teknologitunge industrivirksomheder har kostet 1.300 medarbejdere jobbet, og slagterigiganten Danish Crown har meldt ud, at yderligere 2.000-4.000 slagteriarbejdere vil blive overflødige de kommende år.

Alligevel understreger vicepræsident i Landbrugsraadet, Bent Claudi Lassen, at vi ikke skal lade os skræmme af den stigende konkurrence.

»De nye EU-lande kan konkurrere på de produkter, der er arbejdstunge. Derfor bliver den arbejdstunge del af produktionen flyttet ud. Men Danmark står stærkt. Vi har fordelen af at have hele kæden fra koen i stalden til de færdige produkter. Det vigtige er, at vi tænker merværdi i hele kæden og ikke kun i den sidste forædling. Værditilvækst gælder alt fra sikre maskiner på slagterier til at udvikle produkter, der kommer tættere på forbrugerne,« siger han.

Han mener, at jagten på værditilvækst har været i gang længe. Og han finder, at DI's upmarket-opgørelse er misvisende:

»Det kan lige så godt være en lille tilvækst, der giver en høj indtjening. Og det er altså først og fremmest den høje indtjening, vi går efter.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten