Industrien i offensiv: Nu trækker vi arbejdspladser tilbage til dansk produktion
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Industrien i offensiv: Nu trækker vi arbejdspladser tilbage til dansk produktion

It skal fylde mere i danske produkter, og automation og fleksibel organisation skal være med til at holde produktionsjob i Danmark.

Det er nogle af de emner, som et nyt samarbejde mellem 26 produktionsvirksomheder, fem universiteter og to teknologiske institutter sætter fokus på med oprettelsen af Manufacturing Academy of Denmark - eller blot Made.

Samarbejdet råder over 184 mio. kr. til forskning i produktionsteknologi over de næste fem år. De største beløb kommer fra virksomhederne selv og Det Strategiske Forskningsråd samt Rådet for Teknologi og Innovation (som begge i fremtiden kommer til at indgå i den nye Danmarks Innovationsfond).

Dansk Industri har store forventninger til, at projektet kan være med til at øge antallet af arbejdspladser - også hos de små og mellemstore virksomheder, som vil kunne få fordel af resultaterne.

Antallet af job i produktionen er raslet ned. Et nyt forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder skal vende udviklingen. (Kilde: Made og DI)

»Vi har mistet en femtedel af alle arbejdspladser i danske produktionsvirksomheder siden 2008,« siger DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.

Dem får vi vel næppe alle tilbage?

»Det er vores ambition, at Made skal medvirke til det. Det er vigtigt, at vi får spredt viden fra forskning om produktionsteknologi baseret på konkrete initiativer til alle virksomheder i Danmark. Ellers er der vished for, at vi sakker agterud i forhold til andre lande.«

Forskningsdirektør Lars Enevoldsen fra Grundfos er formand for Made. Han fortæller, at et af de overordnede temaer, som vil fylde meget, er det øgede indhold af software i produkterne.

»Googles køb af termostatvirksomheden Nest for nylig var en øjenåbner for mange. Mange produkter vil i fremtiden være baseret på software, som vi ikke selv i vores vildeste drømme troede var muligt for fem år siden,« siger Lars Enevoldsen.

Læs også: Efter Googles termostatopkøb – er Danfoss ved at lave en ‘Nokia’?

Det vil have mange fordele. Virksomhederne kan sent i produktionen lave de forskellige varianter, markedet efterspørger, og dermed have færre produkter på lager - og spare penge. Software giver også mulighed for at opdatere produkterne løbende.

»Nokia lancerede nye mobiltelefoner med få måneders mellemrum. Apple kan nøjes med at lancere en ny iPhone om året. Det er en udvikling, vi også vil se inden for andre brancher,« siger Lars Enevoldsen.

Et andet emne, som Made vil tage fat i, er, hvordan man hurtigt kan skalere produktionen op og ned i takt med efterspørgslen. Det er en problematik, der er aktuel for eksempelvis Lego, der lever højt på sit julesalg verden over.

»3D-print i industriel skala kan være en del af løsningen,« mener Lars Enevoldsen.

Ikke alene kommer it i produkterne, det bliver også afgørende for styring af produktionen.

»I fremtiden vil megen form for manuel kvalitetskontrol blive erstattet med sensorbaseret kontrol,« siger Lars Enevoldsen.

Made drejer sig ikke kun om teknologi, men også om, hvordan man bedst organiserer arbejdsopgaverne i virksomhederne.

»Vi skal nedbryde grænserne mellem udvikling og produktion - også ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen og understreger, at det er et område, hvor danske virksomheder kan have stor fordel i at udveksle erfaringer.

Han har stor forventning om, at skabelsen af et netværk mellem danske virksomheder og et tæt samarbejde med forskerne kan give målbare resultater i virksomhederne.

Det er jo en problematik, som man også i andre projekter har søgt at adressere - ikke altid med den store succes. Hvorfor skulle det lykkes denne gang?
»Det er heller ikke ligetil, men vi har faktisk forudsætningerne. I modsætning til andre initiativer har virksomhederne haft stor interesse i at medfinansiere projektet. Men det er vigtigt, at vi meget hurtigt kan se resultater ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen.

I 2005 blev det eksempelvis fastslået i et forslag til Det Strategiske Forskningsråd, at Danmark savnede innovationskraft til at forny og udvikle den industrielle produktion. IDA, DI og Dansk Metal bakkede op om dette synspunkt.

Læs også: Stort ønske om mere forskning i produktion

Karsten Dybvad ønsker ikke at forholde sig direkte til, om projektet er en kritik af, at det er sket for lidt tidligere på dette område.

»Jeg vælger at se fremad. Vi skal gennem samarbejde sørge for, at den offentlige forskning bliver til gavn for danske virksomheder,« siger han.

Hvordan skal det det måles?
»Vi har et succeskriterium om, at tre ud af fire forskningsprojekter i projektet skal have direkte betydning for virksomhederne.«

Så er der spørgsmålet, om de danske forskere er gode nok?

»Vi har mange gode forskere på højt internationalt niveau i Danmark. Jeg kan eksempelvis pege på forskningen i robotteknologi ved Syddansk Universitet og it-forskningen ved Aarhus Universitet som værende helt i top,« siger Lars Enevoldsen og tilføjer, at også de tre øvrige universiteter i projektet, DTU, Aalborg Universitet og CBS, har meget byde ind med.

Skal danske virksomheder vinde kampen, er et enkelt initiativ dog ikke nok, mener Karsten Dybvad.

»Virksomhederne er i daglig konkurrence, så vi skal se på alle områder, der kan forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen,« siger han.

Kommentarer (4)

Det er en meget glædelig udvikling men som altid er der en grund til at firmaerne ikke allerede indgår i sådanne tætte samarbejder.
Viden er magt og penge, og uden et dynamisk instrument til at fordele den magt og de penge som samarbejderne kaster af sig, vil virksomhederne ikke "poole" den viden som holder dem på forkant med udviklingen.
Det turde nu være åbenbart at patenter og copyright ikke duer i den sammenhæng, så foruden det der pt. er på bordet skal der altså udvikles et dynamisk viden/ide udvekslings system for at de ønskede positive resultater skal få gennemslagskraft.

Light modellen skulle være lige til at gå til:
"Udnyttelse af ideer" (Bragt i Ingeniøren 2006)
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

Men skal det virkelig batte noget, må den model som egentlig ligger til grund for Apps Markedspladsernes succes konkretiseres, udvikles og implementeres:
"Idesamfundet" (For ikke at få erkendelsesmæssig krampe inden I når til det væsentlige her, så scroll ned til lidt over midten og start fra punkt 6.1 "Firmaer som pionerer")
"Idesamfundet"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 1
  • 0

Hvis det skal batte noget, så er det altså også nødvendigt at den (rigtig) tunge industri får bedre vilkår her i landet.

Det hele hænger sammen, men hvis man gør alt hvad man kan for at skræmme den tunge industri væk, som jo desværre mange gange er karakteriseret ved at den støjer, har stort transport og energibehov, samt ser grim ud og sviner, ja så mangler der altså et led i kæden.

Og hvis det led i kæden mangler, så mangler der også et hjemmemarked, og så er det altså svært at afsætte nok så smarte løsninger og teknologier.
For hvis ikke man har en sparringspartner relativt tæt på, ja så er det en meget svær opgave.

Her i landet er vi gode til at få styr på "svineriet", så det ikke ender som forurening, men det skal gøres på en måde så myndighederne arbejder sammen med virksomhederne, ikke imod - og der halter det desværre ret kraftigt, fordi der tages centrale skrivebordsbeslutninger, som intet afsæt har i den virkelige verden, og som mange gange mere går på at fylde statskassen, end egentlig at løse problemerne.

Ude af syne, ude af sinde løser intet problem.

Den erkendelse er vigtig før man kan få succes som industrination.

  • 6
  • 1

Et lille men meget centralt sted, mange danske virksomheder kan starte med at kikke på, er at få deres lager gjort let og overskueligt, at finde varerne på.
Min oplevelse af lagre, her i landet er at de ikke bliver bestyret. Tingene er på flere lagre/rum, der skal ikke skrives/skannes når man tager ting fra lageret og der bliver ikke udskrevet/genbestilt nye varer, via SAP eller andre lager programmer, når man sætter projekter i gang. Når vi taler om generelle varer, der indgår i flere produkter.
Derudover bør der også være ansat en person, til at holde styr på lageret, samt til at modtage og sende varer, og sætte tingene på plads og holde lageret opdateret. Dette område koster rigtig mange penge, ikke at have styr på. Hvilket jeg har oplevet, ved at spilde arbejdstimer på op til 5-7 timer om ugen, i flere firmaer, jeg har været i.

Næste punkt er PLANLÆGNING.
Her halter mange firmaer bagefter. For det dur ikke at man ikke har styr på hvor lang tid, det tager at lave de enkelte undersamlinger og at sætte det sammen til et produkt. Igen alt for mange danske virksomheder spilder mange timer på overarbejde, da det bliver hovsa løsninger, når produktet er lovet færdigt til en bestemt dato og man så ikke er startet i tide. Mange undskylder det med at de ikke har modtaget varer fra underleverandører, men dette er for langt de fleste, en rigtig dårlig undskyldning, da der typisk kan igangsættes andre under opgaver, der vil gøre, at produktionen, kan indhente forsinkelser, når underleverandøren, så leverer. Eller man kan bestille i tide, hos underleverandøren. Da de jo typisk også har andre kunder, der skal modtage varer.

  • 4
  • 0