Og fibrene der må stritte ud af granulatet kan måske være med til at give betonen en bedre trækstyrke.

Jeg ville være bekymret for hvor godt man vil kunne forudsige styrken af sådan en beton.

I stedet for direkte i cementen, kunne man så forestille sig granulerede vinger som tilslagsmateriale i beton? Måske kunne det give en lettere og mere isolerende beton. Og fibrene der må stritte ud af granulatet kan måske være med til at give betonen en bedre trækstyrke. Men nok lidt ringere trykstyrke. Og det kræver ikke storskalaproduktion at fremstille en sådan beton.

Jeg ville være bekymret for hvor godt man vil kunne forudsige styrken af sådan en beton.

Hvad med at knuse og brænde vingerne og så bruge dem som kattegrus? Der kan ikke være så strikse regler om bæreevne og så ender det som flyveaske i et forbrændingsanlæg for så at komme i cementen.

I stedet for direkte i cementen, kunne man så forestille sig granulerede vinger som tilslagsmateriale i beton? Måske kunne det give en lettere og mere isolerende beton. Og fibrene der må stritte ud af granulatet kan måske være med til at give betonen en bedre trækstyrke. Men nok lidt ringere trykstyrke. Og det kræver ikke storskalaproduktion at fremstille en sådan beton.

De indeholder glas (SiO2) og en brændbar poly-et-eller-andet.

Problemet her er nok at der er for lidt vingeskrot til at det kan blive en del af den normale produktion.

Den store gravko i Aalborg spiser 1000 tons i timen så al skrot siden 96 ville kunne være brugt på en formiddag.

Spørgsmålet er om vi overhovedet er på et punkt hvor vingeskrot mængdemæssigt overstiger udtjente surfboards.

Endnu et eksempel på en genanvendelses-case:

Skær vingen op i to - og vupti, så har man en lang rutsjebane :) Med 80+ meter skal man nok kunne få fart på!

De indeholder glas (SiO2) og en brændbar poly-et-eller-andet.