Industrien blander sig i debatten: Lad ikke statsskovene stå urørte

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Et nyt forslag fra 3F og Dansk Industri skal sikre, at der stadig kan fældes statsskov til glæde for blandt andet Træ- og Møbelindustrien, der er en del af DI. Samtidig skal det sikre, at træ-importen ikke øges unødigt.

Regeringen vil henlægge 75.000 hektar skov til at være urørt, hvoraf de fleste vil komme fra statsskovene. Det bekymrer DI og 3F, fremgår det af en pressemeddelelse fra organisationerne.

»Den løsning, som er på bordet nu, er den helt forkerte vej at gå, hvis politikerne ønsker at gavne både biodiversitet og klimaet,« siger branchedirektør i træ- og møbelindustrien under DI Hanne Sundin ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: Om to år vil danske skove tynge klimaregnskabet

»Statsskovene indeholder nogle af de bedste produktionsskove i Danmark, og en meget stor del af dansk certificeret, bæredygtigt træ kommer derfra. Det vil være uhyre ærgerligt at miste den i den grønne omstilling, som samfundet står over for,« fortsætter hun.

I stedet foreslår de to organisationer, at man øger andelen af certificeret bæredygtig skovdrift i landet generelt i landets skove – både i statsskovene og i de private skove. Dermed følger et krav om mindst ti pct. urørt skov i de bæredygtige skovområder, hvormed man ifølge organisationerne vil nå op på et endnu større areal urørt skov, end regeringen lægger op til.

»Vi bakker op om mere urørt skov med det formål at øge biodiversiteten. Med vores plan kommer vi op på hele 76.700 hektar urørt skov. Og det uden at det vil gå væsentligt ud over den hjemlige produktion af klimavenligt træ til den danske bygge- og møbelsektor. Det vil være til gavn både for klimaet, biodiversiteten og for virksomhedernes konkurrenceevne,« siger Hanne Sundin ifølge meddelelsen.

Læs også: Eksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld

Forhandlingerne om urørt skov foregår netop nu som en del af folketingets klimaaftale om landbrugssektoren.

Der er i dag udpeget over 25.000 hektar urørt skov på statens arealer, eller hvad der svarer til omkring 12 pct. af statens skovarealer. Hertil kommer, at der på finansloven for 2021 er afsat midler til at udlægge yderligere arealer med det mål at nå op på i alt 75.000 hektar.

Læs også: Forskere gør op med urørt klimaskov: »Gammel skov suger ikke CO2«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er bange for at vor miljøminister har ladet sig besnakke af en lille flok indhegningsfantikere i sådan en grad, at hun bare bliver forvirret, når der kommer andre fagfolk på banen, med en konsekvensanalyse af hvad fremtiden bringer ved at følge de udstukne retningslinjer for nationalparkerne. Problemet er dog at det vil tage generationer at reetablere vore statsskove med den diversitet der allerede findes, når Sebastian Klein har været forbi med dynamitten.

  • 3
  • 17

Dvs vi kommer op! På ca 1,5% af dks areal i urørt skov med DI s forslag🤔 tror hvis du spurgte hr ogfru DK om hvor meget vi har og skulle have ville begge tal være noget større.

  • 14
  • 4

Hvis det er korrekt, at målet for urørt skov er 1,5% af skovene, så er det OK. Men jeg er bange for, at især NF satser på meget mere. Og NF har alrdig kommenteret mit og andres indlæg, der forklarer, at det måske gavner biodiversiteten, men skader klimabestræbelserne. Det sidste er helt logisk, for når vi reducerer skovenes bidrag til el- og varme-produktionen, så skal denne energi hentes fra andre kilder, der tit er mindre CO2-neutrale end træ og flis fra de danske skove. Men det er endnu værre: for træer og grene, der ligger i skovbunden udleder langsomt samme mængde CO2 (og tit også metan), som når vi udnytter det i kraftvarmeværkerne. Så klimaet får to drag over nakken!! - Se reo.dk/?p=304 Mon vi snart får en kommentar fra Naturfredningforeningen???

  • 4
  • 4

tror hvis du spurgte hr ogfru DK om hvor meget vi har og skulle have

Det kunne egentligt være interessant at høre? I den analyse jeg linkede til, var folks holdninger til naturen en væsentlig del af analysen til, hvor meget natur man skulle gå efter.

Så resultatet står ikke mejslet i sten. Det kan tale for at undersøge folks præferencer. Omvendt er der i sagens natur tale om langsigtede projekter, så det bør heller ikke få karakter af "modeluner". Men det kunne være interessant at finde ud af, om folks holdninger til værdien af biodiversitet egentligt har ændret sig, siden analysen blev lavet?

  • 1
  • 0

Stig: Jeg læste den korte version om biodiversitet, du henviste til. Jeg synes, den er meget lidt konkret, og når den starter med følgede passus: "Biologisk mangfoldighed er en afgørende forudsætning for stabile og velfungerende økosystemer, der kan levere en række ydelser, som mennesket har gavn af." - Så studser jeg og tænker: Det ligner mere en rendyrket holdning end en naturlov!!! Det vil jeg gerne begrunde, når jeg har tænkt mere over det!

  • 3
  • 0

"Biologisk mangfoldighed er en afgørende forudsætning for stabile og velfungerende økosystemer, der kan levere en række ydelser, som mennesket har gavn af."

I den lange version vil man se, at de knytter økonomisk teori på. eksempelvis ser på, hvor meget tid og hvor mange penge (eksempelvis transportudgifter), folk er villige til at bruge for at opleve naturen.

Så det skal næppe opfattes som en naturlov, men snarere som en banal økonomisk erkendelse af, at hvis folk er villige til at bruge ressourcer på at opleve naturen, så må den repræsentere en reel værdi for os mennesker.

  • 1
  • 0

Stig: Det er da OK at spørge folk, hvad de mener om bestræbelserne på at øge biodiversiteten. Men hvis det skal være deriøst, så skal de samtidig informeres neutralt om fordele og ulemper. For ellers svarer de blot "JA, det er fint", da det jo sandsynligvis ikke kan skade!!!

  • 1
  • 0

Der ligger mange undersøgelser bag. Både af, hvordan folk faktisk bruger naturen, men også af deres holdning til naturen. Også spørgsmål om, hvor meget de ville betale for bestemte ting i naturen.

Noget af det jeg fandt interessant var, at folk synes, at vi skal bruge penge på at bevare sjældne arter, men de ønsker ikke, at de skal blive almindelige. Konkret ville folk betale mindre for, at en art blev almindelig, end for at en sjælden art blev beskyttet nok til at blive stabil.

Det var en af begrundelserne for, at man endte med at satse på, at hver af de truede arter skulle have mindst to stabile levesteder. Havde folks holdning ikke været så "nærig", var analysen jo nok endt med, at man havde anbefalet en løsning med flere levesteder til de sjældne arter.

  • 2
  • 0

Den konkrete præsentation af det ret bemærkelsesværdige resultat jeg omtalte:

"Et nyere studie viser, hvad betalingsvilligheden er for, at en truet art går fra at være truet til at være enten sjælden eller almindelig. Betalingsvilligheden er her noget større end i de ovennævnte studier, nemlig hhv. 810 og 690 kr. pr. familie pr. år, jf. Jacobsen mfl. (2010). Det er her bemærkelsesværdigt, at den højeste værdi er for at øge bestanden fra truet til sjælden og ikke, som forventeligt, fra truet til almindelig. Det samme overraskende resultat findes i en supplerende delanalyse, hvor det er undersøgt, hvad man vil betale for, at en population af en almindelig (dvs. ikke truet) art øges med hhv. 25 og 50 pct. Her er betalingsvilligheden hhv. 540 og 300 kr., igen med den mindste betalingsvillighed for den største forøgelse. Dette tolkes af forfatterne som, at en del af befolkningen ser det som ressourcespild at forøge populationer “mere end nødvendigt” for, at arten overlever. Lignende resultater findes i Lundhede mfl. (2011) samt McVittie og Moran (2010)." https://dors.dk/files/media/rapporter/2012...

  • 1
  • 0

Langt de fleste danske skovarealer er monokulturer - altså med kun én dominerende træart på samme areal. Overgår et sådant areal til urørt skov, vil det tage rigtig mange år inden der bliver en mere blandet skovvækst på arealet. Og det vil vare rigtig længe inden der kommer så meget lys til skovbunden at andre vækster vil få fodfæste og dermed få en rolle i forhold til at øge biodiversiteten.

Ønsker man sig større biodiversitet, vil en sådan langt hurtigere kunne opbygges via aktiv skovdrift, hvor man tilstræber fra kulturstart at etablere blandskov - altså en kultur med flere træarter i blanding på det aktuelle areal.

Hvis man samtidig udlægger arealer, hvor der ikke plantes træer - og hvor trævækst aktivt holdes nede, vil der for alvor blive grobund for en langt større biodiversitet.

Der er kun én ulempe ved en sådan ændring af vores skovdrift: Det er betydeligt dyrere end at udlægge arealer til urørt skov!

Drift af blandet skov vil kræve langt større indsats, hvis man vil sikre, at der vedblivende skal være en blandet skov. Og træfrie arealer og lysåbne skovarealer skal også passes for at være optimale for en større biodiversitet.

Der er ingen let vej til en bedre løsning end dagens skovbrug, men det er en stor misforståelse at tro, at skovdriften i sig selv har negativ indflydelse på biodiversitet. Det er stærkt begrænset, hvor stor betydning det har for biodiversiteten, at der hver 6. til 10. år udtyndes i en bevoksning og i den forbindelse køres med maskiner til fældning og udbringning af det høstede træ. De større dyr flytter sig, mens der arbejdes, mens de mindre kun berøres i ubetydeligt omfang - insekter og svampe påvirkes næppe mærkbart, fordi nogle få % af arealet trykkes med traktordæk.

Til gengæld kan man fortsat høste træ til alle de formål, som vi har med dette materiale - og vi kan via anvendelsen af træet sikre mange års oplagring af den bundne CO2. Træ er jo et helt centralt materiale til at nedbringe CO2 forbruget ved etablering af nye bygninger.

Urørt skov har flere negative sider: Den skal jo være urørt og må følgelig ikke høstes. Den vil uden en passende drift have en mindre CO2 opsamling end dyrket skov og den vil i sidste ende udlede mere klimaskadelig gas end den optager - netop fordi en del af gassen vil være metan og ikke CO2.

  • 4
  • 1

Tak til Finn L ! - Det samme skrev en skovkyndig i Frederiksborg Amts Avis for nogle dage siden. - Men hvordan får vi Naturfredningsforeningen (især formanden m/k) til at læse det og erkende, at de tager fejl. Og hvis klimabestræbelserne er alvorligt ment, er det utroligt, at man vil have store arealer med urørt skov, hvor "træ og flis" ligger og rådner - uden at levere CO2-neutral energi og varme til os alle! Selv Klimarådet er vattet i denne debat. De er ikke helt med på "fysikken" bag dansk skovdrift! Også tak til Stig, der har sat sig grundigt ind i folks ønsker omkring biodiversitet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten