Industri-landbrug fremavler resistent ukrudt

Danske landmænd har hidtil klaret sig fri af den værste resistens-bølge. Det skyldes både fokus på at bruge så lidt gift som muligt og på sædskifte, som gør, at der ikke plantes de samme afgrøder på markerne år efter år.

Et sædskifte, hvori der også angår græssende kvæg, har imidlertid måttet vige pladsen for et stadig mere specialiseret landbrug inden for de seneste 10-15 år.

Desuden er landbruget i stigende grad gået over til vintersæd, altså at så om efteråret. Det skyldes både øgede udbytter, og at det mindsker udvaskningen af kvælstof, som medfører iltsvind. Men vintersæd giver også på grobund for græsukrudtet, som landbruget har de største resistens-problemer med.

Fuglegræs var den første resistente ukrudtsart, som blev påvist i Danmark. Den findes i mindre omfang i hele landet. Det er relativt enkelt at finde alternative midler at sprøjte med, hvis fuglegræs er blevet resistent over for et middel. (Foto: Ole Hansen, Landbrugsrådgivning Syd) Illustration: Ole Hansen, Landbrugsrådgivningg Syd

Læs også: Resistent ukrudt i hastig fremmarch på danske marker

»Med det højt specialiserede landbrug, vi har, bliver sædskifterne mere ensidige og giver dermed højere risiko for resistens. Det er rigtig svært og dyrt at lave om, for produktionen er optimeret ud fra økonomiske hensyn og ikke af hensyn til ukrudtet,« siger landskonsulent Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug.

Han mener, at resistens på det nuværende niveau er tålelig, men omfanget stiger hele tiden støt og roligt.

»Det kommer snigende,« som seniorforsker Solvejg Mathiassen, Aarhus Universitet, udtrykker det.

Cirka én ud af en million planter fra naturens hånd er resistent over de mest udbredte og miljøvenlige herbicider. Der kan eksempelvis være op til 50 agerrævehale-planter per kvadratmeter. En mark på 10 hektar, 100.000 kvadratmeter, rummer altså fem millioner planter af arten, heraf fem resistente. De udgør i sig selv intet problem for landmanden.

»Men når landmanden bekæmper de følsomme planter, får de resistente planter gode kår til at blive opformeret. Det kan ske på fire-seks år, men som oftest tager det ti år,« siger Jens Erik Jensen.

Læs også: Resistent ukrudt tvinger britiske landmænd til at lægge marker brak

De resistente planter spreder sig kun langsomt til andre marker ad naturens egne veje, fordi frøene kun bliver båret få meter væk. Mange landmænd får dog resistens ind med frø fra maskiner som majetærskere og ballepressere.

Alle eksperter understreger. at der ikke er nye ukrudtsmidler på vej de næste 10-15 år, som kan hjælpe landmændene af med resistente arter.

»Kemikassen er smækket i de næste mange år,« siger professor Jens Streibig, Københavns Universitet.

Læs også: Professor: GM-majs vil give Europa eksplosion i gift-resistent ukrudt

Ukrudtet skal derfor bekæmpes med andre metoder. De mest almindelige metoder til at holde det nede er ud over sædskiftet at benytte større mængder udsæd og at så senere, fortæller Solvejg Mathiassen.

»Vi kan også komme et stykke af vejen med en effekt på måske 20 procent af ukrudtsplanterne. Men vi taler slet ikke om den effekt på over 90 procent, som vi kan opnå med kemisk bekæmpelse,« siger hun.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudtet vinder frem i rækkeafgrøder som majs og roer, hvor det er lettere at komme til end i en kornmark. Men miljømæssigt er det heller ikke uden omkostninger, påpeger Jens Streibig.

»Det koster et øget CO2-udslip, og hvis ikke vi vil bruge pesticider, så falder udbyttet også,« fremhæver han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desuden er landbruget i stigende grad gået over til vintersæd, altså at så om efteråret. Det skyldes både øgede udbytter, og at det mindsker udvaskningen af kvælstof, som medfører iltsvind.

  • om man bruger vintersæd eller efterafgrøder har samme effekt på udvaskning af det kvælstof, der frigives af den mikrobielle virksomhed om efteråret. Men kan vi ikke blive fri for den floskel eller myte, at udvaskning af kvæsldtof giver iltsvind? Eller i det mindste få en henvisning til forskning, der dokumenterer den ofte fremsatte påstand, der ikke bliver mere rigtig af at fødevareministeren gentagne gange nævner det uden at kunne dokumentere det - hun besvarer ikke spørgsmål herom!.
Kvælstof fra land udvaskes med forårsnedbøren. Det giver en voldsom vækst af alger, der er det første led i fødekæden. Alger der spises forårsager ikke iltsvind - alger der ikke spises er rene iltfabrikker, der forsyner vandmiljøet med ilt!

Hvis man stopper for N-udledningen vil det påvirke livet i vandmiljøet - det vil stimulere vækst af algetyper der kan udnytte kvælstoffet i luften, men ikke levere ilt til vandmiljøet - de er uspiselige og vil kræve ilt når de døde alger omsættes på bunden. Landbruget har halveret sin N-udledning uden det har haft målelige konsekvenser på miljøet - den såkaldte "Redfield" konstant (N:P-forholde) øges, derfor får vi flere af de ubehagelige algetyper. I 1997 havde vi en af de mindste N-udledninger siden 1. verdenskrig, det år døde Mariager Fjord. Jeg vil derfor anmode Magnus Bredsdorff til at henvise til forskningsresultater, der viser en sammenhæng mellem N-udvaskning og iltsvind. Hidtil har Mette Gjerskov ikke kunnet - heller ikke DMU/DCE har hidtil kunnet, de har en teori, men ingen beviser! Så skal jeg til gengæld gerne vise nogle lokaliteter i Danmark og Canada, hvor man har bekæmpet uønskede algeopblomstringer ved at tilføre kvælstof til vandmiljøet, så Redfield-konstanten blev optimal.

  • 0
  • 0

Det er glædeligt at Magnus Bredsdorff nu anerkender at vi i Danmark skam har eksperter, der forsker og følger herbicidresistens. Men at knytte professor Jens Streibig med artikkel om professor Charles Benbrook, er vist at stramme den. Desuden bør baggrunden til at "kemikassen" er smækket i drages frem, og specielt hvad det betyder for resistensdannelsen. Det ved Jens Erik Jensen og Jens Streibig, men det kommer ikke frem.

At årsagen til græsukrudt skulle skyldes vintersæd er ikke korrekt. Der er også ukrudtsarter der følger et vårsædskifte, bagved ligger en frøpulje i jorden. Om jorden tilsås om efterår eller forår, bestemmer hvilke ukrudtsfrø forlader spirehvile.

Der mangler desuden ordentlige henvisninger til hvad f.eks. Seniorforsker Solvejg Mathiassen bygger udtalelserne på. Meget af det er (belejligt) klippet ud af sammenhæng, f.eks mekanismerne ved afgrødens konkurrence med ukrudtet er ikke med. Måske ved Christian Andreasen mere om emnet.

  • 0
  • 0

Per: Har du en henvisning til algers iltproduktion i relation til deres respiration?

  • Ja Bent. Prøv det gamle forsøg fra gymnasiet - fyld et reagensglas med vand fra vandmiljøet - tilsæt evt. lidt nitrat - og lad lyset skinne på glasset. Se ilten boble lystigt op fra iltfabrikkerne. Du kan også nøjes med Jans links. Forskellen mellem grøn- og blågrønalger er den, at de sidste flyder i overfladen og afgiver ilten til atmosfæren - grønalger som Chlorella afgiver ilten ned i vandet, hvor andre organismer kan bruge den. Iltproduktionen overstiger langt deres respiration.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten