Industri 4.0 forlader skrivebordet: Velkommen til lade-som-om-fabrikken

Illustration: Bjørn Godske

Det er svært at blive bedre, hvis man ikke øver sig, forklarer Ole Madsen, mens vi går rundt om en mobiltelefonfabrik. Fabrikken står i laboratoriet på Aalborg Universitets Institut for Materialer og Produk­tion, hvor Ole Madsen er Laurits Andersen-professor.

Og selvom mobiltelefonerne er modeller, og ‘fabrikken’ består af otte moduler udviklet af tyske Festo, så kan de noget, som lige nu er det mest hypede begreb i industrien: De kan give et glimt af, hvad Industri 4.0 og digitalisering egentlig betyder i praksis.

På Aalborg Universitet kalder de det for ‘Smart Production Lab’, og her kan virksomheder, komponentleverandører og ikke mindst studerende lære grundtrinnene i fremtidens produktionsmiljø. Det handler nemlig om at øve sig:

»Det er enormt svært at sidde i en munkecelle på universitetet eller i et bestyrelseslokale eller på et ingeniørkontor i en virksomhed og forestille sig gevinsterne ved at anvende principperne i Industri 4.0. Man skal ud fysisk og røre ved det for bedre at forstå, hvad det drejer sig om,« siger Ole Madsen og peger på robotten, der sætter sikringer i mobiltelefonernes printplade.

Fabrikken er opbygget, så telefonerne kommer i flere forskellige farver, med forskellige montagehuller og mulighed for én eller to sikringer monteret. Det giver et væld af konfigurationsmuligheder, der meget gerne skal kunne produceres i samme proces eller ved hurtigt at rekonfigurere selve det fysiske produktionsanlæg. Produktionsordrer lægges ind i et Manufacturing Execution System (MES), og al kommunikation går gennem en cloud – eller ‘fog’, som det hedder i fabriksverdenen, når data ikke skal alt for langt væk.

Vinderne bliver ejerne af data

Men hvad er egentlig vigtigst, den konkrete produktion, eller de data som samles sammen?

»Jeg er jo vant til at have fokus på at gøre produktionen så effektiv som mulig med så få ressourcer som muligt. Men måske skal vi til at optimere efter nogle andre parametre i fremtiden,« siger Ole Madsen og tilføjer, at det f.eks. være evnen til at forudse og tilpasse produktionen til markedsbehovene.

»Hvis det er den vej vi skal gå, så skal sådan nogle som mig forstå, at data er mere værd end det fysiske, som jeg kan se lige foran mig, og at ejerne af data går hen og bliver vinderne.«

Læs også: Proprietær automation er fortid – IIoT tvinger leverandører til samarbejde

Derfor er hele telefonfabrikken lagt an på at arbejde med data som i en ‘rigtig’ Industri 4.0-produktion. Men Ole Madsen erkender også, at der vil være alt for meget på én gang for en virksomhed, der vil i gang.

»I stedet kunne man jo starte med at kigge på nogle simple data­sæt; for eksempel en sensor på en maskine, som fortæller om den kører eller ikke kører. På den måde kan virksomhederne få noget grundlæggende viden om, hvordan deres anlæg i virkeligheden kører: Udnyttes kapaciteten så godt, som den kunne?« siger han.

Øve-fabrikken er mødested for studerende fra forskellige ingeniørretninger, for eksempel maskiner og elektronik, hvor de kan lære at samarbejde. Smart produktion kender nemlig ikke til de traditionelle faggrænser. Illustration: TM

»Det kan også være noget så simpelt som at få indsigt i mine underleverandørers lagerstatus og samtidig sende mine egne data videre til mine kunder. I stedet for big data, skal vi bare kalde det for small data.«

Om få år er det slet ikke noget, virksomhederne kan vælge fra, for på det tidspunkt vil det være en standard, som alle virksomheder vil skulle leve op til, vurderer han.

Alle har en indgang til fabrikken

Den dag, Ingeniøren var forbi Smart Production Lab, var det studerende, der gik og puslede med forskellige problemstillinger, men Ole Madsen har løbende folk fra industrien inde for at blive opdateret:

»Når virksomheder er på besøg, vil jeg gerne vise dem, hvordan de kan omstille deres produktion, hvordan de lægger data op i skyen, hvor svær eller let produktionen er at hacke. Når det er systemintegratorerne og teknologileverandørerne, så gælder det om at få testet deres udstyr,« siger professoren.

Læs også: Internettet gør industrirobotter til mål for hackere

Men det er ikke kun virksomhederne, som er udfordret af den nye teknologi; også på universitetet opstår der brydninger, når de traditionelle studieretninger bevæger sig ind over hinandens domæner. For hvor maskinretningen ved Aalborg Universitet tidligere var meget ‘maskiner’, og elektronikretningen meget elektronik, så er et projekt som Smart Production Lab i høj grad blevet noget, der dækker det hele og bindes sammen af et it-softwareprojekt. For eksempel har studerende haft til opgave at hacke anlægget for på den måde at lære mere om cybersikkerhed i industrien:

»Derfor skal vi lære at være ufarlige over for hinanden og kunne mødes om at løse problemerne. Det, vi oplever på universitetet, er jeg sikker på, også er tilfældet ude i industrivirksomhederne. Vi skal selvfølgelig uddanne specialister inden for de forskellige domæner og invitere eksperter udefra, men pointen er, at de skal kunne mødes her og samarbejde,« siger Ole Madsen.

Det vil tage mindst ti år

Ifølge en tysk undersøgelse har gennemsnittet af tyske industrivirksomheder kun lige taget de første skridt mod Industri 4.0 og den digitale fabrik. På en skala fra 1 til 5 lå de fleste på niveau 1, og kun enkelte kunne snige sig op på niveau 2. Det er Ole Madsens vurdering, at danske industrivirksomheder på ingen måde ligger efter de tyske:

»Generelt vil jeg mene, at vi ligger bedre end tyskerne, når vi ser på it-værktøjer ude i virksomhederne og de digitale rammebetingelser. Så der er altså ingen grund til at gå i panik. Hele processen med at transformere virksomhederne er slet ikke afsluttet på ti år. Men hvis man ikke allerede er i gang med at se på de nye muligheder, så er det på tide,« siger Ole Madsen.

Læs mere på Ole Madsen og hans kollegers blog om fremtidens industriproduktion