Når OL-åbningsceremonien afsluttes fredag, bliver jagten på dopingsyndere intensiveret i Tokyo, der er værtsby for de Olympiske Lege.
For selvom Rusland, der i årevis har været leveringsdygtige i dopede atleter, er udelukket i år, så har antidopingmyndighederne fortsat travlt. Og i år foregår dopingjagten med en ny dansk antidopingmetode i værktøjskassen, som kan erstatte de traditionelle metoder med blod- og urinprøver med et beskendt prik.
»Metoden går ud på, at man stikker atleten i fingeren eller i overarmen med en nål og opsamler et par blodråber på et stykke filterpapir. Derefter analyserer man de indtørrede bloddråber for dopingstoffer i laboratoriet. Metoden er smart, fordi den er hurtigere, mindre smertefuld og mindre intimiderende end de traditionelle metoder med blod- og urinprøver,« forklarer Sara Amalie Solheim, som i dag er videnskabelig konsulent i Anti Doping Danmark.
Hun er en af forskerne bag idéen til den særlige testmetode, som hun var med til at udvikle som ph.d.-studerende på Københavns Universitet i fra 2017 til 2019 i samarbejde med bl.a. KU-forsker Nikolai Nordsborg, Norges laboratorium for dopinganalyse samt Anti Doping Danmark, hvor hun i dag er ansat som videnskabelig konsulent.
OL afholdes i år i Tokyo i Japan fra 23. juli til 8. august. Det kræver ikke kun god fysik og taktisk overblik at vinde OL-medaljer. Teknologi og udstyr er i stigende grad med til at vinde vigtige sekunder, når danske roere, cykelryttere og sejlere kæmper om at komme først over målstregen. Frem mod og under OL i Tokyo dykker Ingeniøren ned i de tekniske detaljer bag atleternes udstyr og træning og spørger, hvornår teknologi bliver til doping i sportens verden. Læs også: Danske banecyklere i OL-finale - takket være hård træning og en dygtig ingeniør Læs også: Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer Læs også: Sprøjtestøbning i 3D-printet form er vigtigt våben for dansk bordtennisspiller Læs også: Super-tv, robotter og brintbiler: OL er en legeplads for teknologi Læs også: Bronze i kajak: Kraft- og effektmåling er nøglen til medaljerSerie: Sportsteknologi
Mere præcis og praktisk
I et nyt studie fra 2021, udgivet i tidsskriftet Drug Testing and Analysis, viser Sara Amalie Solheim og Nikolai Nordsborg, at metoden blandt andet er meget præcis, når det gælder afsløring af anabolske steroider, herunder testosteron, der ofte bruges i discipliner såsom vægtløftning og styrkeløft.
Derudover konkluderer en evaluering af metoden, at idrætsudøvere, dopingkontrollanter og laboratoriepersonale foretrækker bloddråbe-metoden fremfor de konventionelle prøvemetoder.
»Idrætsudøverne finder metoden mere skånsom og effektiv, fordi det ikke gør ondt at blive prikket i fingeren eller overarmen, og at det er så hurtigt overstået,« siger Sara Amalie Solheim.
»Derudover imødekommer metoden også kontrollanternes problem med at få en dehydreret atlet til at skulle afgive en urinprøve, efter eksempelvis at have siddet på en cykel i flere timer,« tilføjer Nikolai Nordsborg, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på KU og som også har bidraget til udviklingen af metoden.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor blev Armstrong og Riis ikke afsløret tidligere?
Testes ved OL
Metoden gør det også muligt at teste langt flere atleter på kort tid. I stedet for 10 atleter på en dag, kan man nu teste op til 100, fordi testen er så hurtigt klaret og let kan transporteres videre.
»Papiret med de tørrede bloddråber kan nemlig opbevares i en konvolut bag i en bil og kræver ikke nedkøling og meget plads, som de nuværende blodprøver gør,« siger Nikolai Nordsborg.
Og det er ikke kun forskerne, der er begejstrede for metoden. Også verdens internationale dopingorganisation (WADA) ser stort potentiale i de tørrede bloddråber og har netop godkendt metoden til implementering i Danmark og internationalt fra september i år.
Derudover planlægger de at teste metoden allerede ved dette års OL i Tokyo.
Og der er god grund til at teste så mange idrætsudøvere som muligt. Ifølge The Economist er der udsigt til en stigning i antallet af dopede OL-deltagere.
Læs også: OL-ingeniør: Sådan sniger du toptræning ind i en hektisk hverdag
Rejseforbud og nedlukninger har nemlig begrænset den løbende antidoping-test af idrætsudøvere. De såkaldte performance-enhancing drugs (PEDs) – eksempelvis anabolske stereoider – kan give kroppen en fordel, også selvom stofferne ikke længere kan måles i blodet. Det er forklaringen på, at man løbende tester idrætsudøverne, og ikke kun til selve konkurrencerne. Den cyklus har altså været brudt på grund af Covid-19, og antallet af mulige dopingsyndere er vokset, lyder advarslen fra Ross Tucker, der er idrætsforsker fra Sydafrika.
Som Kyle Chalmers, der er en australsk svømmer, der vandt 100 freestyle ved OL i Rio i 2016, fortalte sidste år ifølge The Economist:
»Jeg kan formentlig ikke stole på halvdelen af de fyre, jeg konkurrerer i mod.«
Officielt er dopingproblemstillingen dog noget mindre, og det er kun 0.6% ud af i alt 263.519 blod- og urinprøver, som de internationale dopingmyndigheder WADA testede i 2018 – det senest tilgængelige årstal – som endte med en sanktion.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvor sikre er test mod bloddoping?
