Indsigt i komplekse fysiske systemer belønnes med Nobelprisen i fysik

Syukuro Manabe, Klaus Hasselmann og Giorgio Parisi modtager Nobelprisen i fysik for 2021 Illustration: Nobelprize.org

Dette års Nobelpris i fysik går til forskere, der med Nobelpriskomiteens ord har ydet »banebrydende bidrag til vores forståelse af komplekse, fysiske systemer«.

Den deles i år i to dele.

Den ene halvdel går i fællesskab til Syukuro Manabe og Klaus Hasselmann, der er henholdsvis 90 og 89 år, »for fysisk modellering af Jordens klima, kvantitativ analyse af variationer og pålidelig forudsigelse af global opvarmning«.

Giorgio Parisi, der er 73 år, modtager den anden halvdel for »for opdagelsen af vekselvirkning af uorden og fluktuationer i fysiske systemer fra atomar til planetarisk skala«.

De første klimamodeller

Syukuro Manabe stod i spidsen i 1960’erne for arbejdet med at udvikle fysiske modeller for Jordens klima bl.a. ved at udforske samspillet mellem strålingsbalancen og den vertikale transport af luftmasse i en simpel endimensionel model, som kunne håndteres af datidens computere.

Et af de afgørende bidrag til klimaet var atmosfærens indhold af CO2.

Manabe justerede dermed den svenske kemiker Svante Arrhenius’ estimat fra slutningen af 1800-tallet for den globale temperaturstigning på ca. 6 grader celsius, der vil følge af en fordobling af indholdet af CO2 i atmosfæren, til ca. 2 grader celsius.

Det blev grundlaget for at udvikle egentlige klimamodeller.

Omkring ti år senere tog Klaus Hasselmann fat på at sammenkoble vejr og klima og dermed forklare, hvorfor klimamodeller kan være pålidelige, selv om vejret er meget varierende og kaotisk.

Vejrfænomener skyldes, at indstrålingen fra Solen er meget ujævnt fordelt både geografisk og over tid.

En at af Hasselmanns store bidrag var, at han udviklede en stokastisk klimamodel, som har indbygget tilfældigheder.

Nobelkomitten beskriver, at Syukuro Manabe og Klaus Hasselmanns har ydet en stor indsats for menneskeheden i Alfred Nobels ånd ved at bringe vores viden om Jordens klima et sikkert fysisk grundlag.

Skjulte mønstre

Giorgio Parisi har studeret mere generelle komplekse systemer, som omkring 1980 førte frem til en opdagelse af skjulte mønstre i selv meget uordnede, komplekse materialer.

Det har ført til en dybere og mere præcis matematisk forståelse af tilfældige materialer og fænomener ikke kun inden for fysik, men også i biologi, neurovidenskab og maskinlæring.

Det er måske den største indsigt inden for statistisk mekanik, siden dette område blev udviklet af James Clerk Maxwell, Ludwig Boltzmann og J. William Gibbs i anden halvdel af 1800-tallet.

Det er specialt studiet af materialer, som kaldes spinglasser, der er en særlig type af metallegeringer, som har ført Parisi, der har førte ham frem til en korrekt brug af et matematisk trick, der blevet en hjørnesten inden for teorien for komplekse systemer

Det er en fysikpris

Direkte adspurgt på pressekonferencen om prisen var et budskab til verdens ledere omkring global opvarmning, var svaret benægtende.

»Det er en fysikpris,« lød det med tilføjelsen om, at budskabet var, at »global opvarmning er baseret på solid videnskab«.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stort tillykke

Tek fix proselytterne, der har hængt sig i den analytiske metode (filosofisk døde de af det allerede ved deres fødsel, skabelse), forsøgte de første 150 år efter, at drivhuseffekten ved forskellige gasser var opdaget, at bortforklare fænomenet “menneskeskabt global opvarmning”, fordi det på forunderlig vis var ekstremt bekvemt, og fordi den eneste videnskabelige filosofisk gennemkneppede metode, som de beherskede, var sat ud på et sidespor i relation til netop det fænomen.

Den kausal analytiske metode kan kun bruges på trivielle fænomener, hverken tek fix proselytterne selv eller den verden, som de lever i, kan forklares på metodens præmisser.

Analytisk metode: Fremgangsmåde, der består i at opdele enhver problemstilling og ethvert fænomen i sine essentielle bestanddele, for her ud fra at forklare og erkende den helhed, der var udgangspunktet. Den analytiske metode går ud fra at helheden, det der skal forklares, kan udledes af de dele, den er sammensat af. http://www.informationsordbogen.dk/concept... (klart ekstrakt af min definition)

Den analytiske filosofi bygger i al sin enkelhed på den fordom, at erkendelsen må gå via den objektive analyse, at udfordringen består i at opdele enhver problemstilling, ethvert fænomen, ethvert genstandsfelt for undersøgelse i sine essentielle bestanddele, for her ud fra at danne sig et sandt indtryk af indholdet i den helhed, der skal forklares, erkendes, beskrives. Den analytiske metode går ud fra at helheden, det der skal forklares, kan udledes af de dele, den er sammensat af, og at verden i sin helhed kan forklares analytisk.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-83.pdf (Min definition frit formuleret med David Favrholdts fremstilling af sin tilgang til verden in mente og på baggrund af min senere udviklede kritik af samme) https://www.google.com/search?q=david+favr...

Hasselmann kunne allerede i 1988 på sin noget mere rummelige metodes baggrund sige, hvad proselytterne dengang ikke ville høre: "In 30 bis 100 Jahren, je nachdem, wieviel fossiles Brennmaterial wir verbrauchen, wird auf uns eine ganz erhebliche Klimaänderung zukommen. Klimazonen werden sich verschieben, Niederschläge anders verteilen. Dann wird man nicht mehr von Zufallsergebnissen reden können. Man sollte sich bewusst werden, dass wir in eine Situation hineinkommen, wo es keine Umkehr mehr gibt. Wir müssen vor allem versuchen, mit Öl und Kohle sparsam umzugehen, denn das Kohlendioxid ist wesentlich an der Treibhauswirkung schuld." https://www.tagesschau.de/ausland/europa/p...

Siden, dvs. ca. 30 år senere, gik de fleste over til, at løsningerene - når nu problemet ikke ville forsvinde, bare fordi man ikke kunne forklare det på sin metodes fattige kriterier for sandhed - ville kunne udvikles på deres metodes betingelser.

Teknisk kausale forklaringer vælter ud i æteren fra det gode folk, der forstår sig på funktion og økonomi. Økonomerne er mere primitivt sammensatte i deres filosofiske grundlag end selv de mest indavlede teknikere. Deres tilgang til samfundet er analytisk deduktiv og deterministisk i kvantitativ forstand og i en grad, så man kun kan undre sig over at det lader sig gøre i en verden, der fx står over for kvantecomputerens gennembrud. Evnen til at hive forudsigelighed ud af forunderlige sammenhænge på elementarpartiklernes niveau, svarende til noget, som min fattige forstand ikke kan forklare som andet end noget rod, for så at speede sammenhænge op som ekstremt omfattende og sammensatte forudsigeligheder, der kan bruges som forklaringer på andre systemer end maskinens egen kompleksitet, fx de vejrfænomener, som vi tenderer mod at være skyld i, kan i et svagt øjeblik bruges som analogi på det, som det Giorgio Parisis forskning beskæftiger sig med: Zusammenspiel von Unordnung und Fluktuationen physikalischer Systeme von der atomaren bis hin zur planetarischen Ebene. (citat fra samme artikel i Tageschau, som Hasselmann citeres fra)

Os, der hele tiden er gået ud fra, at verden ikke lader sig forstå på den analytiske metodes fattige betingelser alene, og at løsningerne på de forbandede problemer, vi har fået på halsen, takket være de gigantiske mængder af drivhusgasser, vi har postet ud i atmosfæren, heller ikke kan løses på metodens betingelser, skal så leve med den svære erkendelse, at selvom der nok blev opnået videnskabelig erkendelse om problemets alvor, så nåede proselytterne alligevel at fortsætte med at styre udviklingen ud over afgrunden.

Vi skal bare importere noget mere træ, og brænde det af i tilpas store forbrændingsanstalter, så det kan lade sig gøre at vaske kulstoffet ud af skorstenene og bruge det til alt muligt (CCS og CCU-teknologisk fix fax fugle på taget I ved!), gi bønderne nogle pyrolyseanlæg, så de kan destillere noget gas ud af landbrugets affaldsprodukter og købe os en Tesla, så ender vi alle sammen som frelste af proselytterne med den højeste nytteværdi af alle nyttige væsener.

Den sociale praksis er i mangt og meget problemet, et alt andet end trivielt fænomen, dvs. noget, der falder uden for det, som metoden kan forklare. Fx den selvforgudelse Svensmark afslørede for fulde gardiner i 00’ erne, hvor han frit fik lov at blæse sit nonsens ud over den ganske verden: “hvis min teori er rigtig, så er klimagasserne for intet at regne, i forhold til GW. AGW er derfor ligegyldigt”. Han fik lov, selv om han var dumpet videnskabeligt, fordi medierne og politikerne med Fogh i spidsen ikke brød sig om videnskabens alt for udemokratiske sandhed. Det døjer vi med endnu her på stedet, fordi de ansvarlige medier aldrig har gjort op med praksis.

Problembenægterne og proselytterne er ret beset den største forhindring for en adækvat rationel tilgang til udfordringen. Nobelprisen kommer ca. 30 år for sent.

Men tillykke alligevel.

  • 3
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten