Indsigt: Gasrør slår hul i monopolet

Den 1. juli blev det første lille hul slået i statsejede Dongs monopol på gassalg og -trans mission. Da åbnede et EU-direktiv for, at større virksomheder kan købe gas på det frie marked.
Men konkurrencen rykker tættere på Dong på en helt anden måde.
Et større - og mere ubehageligt - hul i monopolet kan nemlig blive resultatet, hvis et konsortium bestående af to elselskaber og to gasleverandører nu beslutter sig for og får tilladelse til at lægge et gasrør på bunden af Østersøen fra Tyskland og til
Avedøre-værket og Sydsverige. Dermed mister Dong nemlig sit monopol på transport af gas til og i Danmark - enten der så er dansk eller fremmed gas i rørene.

Det er det forhenværende Sjællandske Kraftværker, nu Energi E2, som sammen med svenske Sydkraft, Norsk Hydro og tyske VNG-Verbundnetz Gas er i gang med en seriøs og EU-støttet analyse af mulighederne for at bygge en naturgas-rørledning fra Rostock
og nordpå, som på den sidste strækning deler sig og sender én gren til Avedøre og én til Trelleborg.
Med denne ledning får Energi E2 adgang til at købe de bundne 600 mill. kbm gas årligt til sit nye kraftvarmeværk, Avedøre 2 af en alternativ tysk, engelsk eller norsk leverandør, ligesom svenske Sydkraft får mulighed for at købe deres 600 mill. kbm gas
direkte hos en anden leverandør end Dong. Begrundelsen for at gå ind i denne 1,5 mia. kroners investering er temmelig enslydende for de to elselskaber: Nemlig at få mulighed for en reel konkurrence - og dermed en lavere gaspris, når det frie gasmarked
nu bliver en realitet.
Direktør i Energi E2, Palle Geleff:
- Ledningen til Tyskland er den billigste og korteste vej til endnu en gasforsyning. Baltic Gas Interconnector er udelukkende et kommercielt projekt og har ingen politiske undertoner, bedyrer han. Energi E2 skal stå for en fjerdedel af investeringen på
de 1,5 mia. kroner.
- En lav gaspris er afgørende for, om og hvor hurtigt vi kan udvikle naturgasmarkedet her i Sydsverige, siger senior vice president i Sydkraft Energy Trading AB, Christian Lenander, som også er glad for, at Sydsverige med en eventuel ny ledning vil opnå
en tostrenget gasforsyning. Sydkraft køber nu sin gas af Vattenfall, som igen køber den af Dangas, som er eneleverandør til det - endnu begrænsede - svenske marked.
Baltic Gas Interconnector har fået foretaget havbundsundersøgelser og er i øjeblikket ved at bearbejde resultaterne og de fire parter regner med at være klar til at beslutte, om projektet skal realiseres lige efter nytår.

Fuld kraft på gasproduktionen
Hos Dong afviser direktør Povl Asserhøj at kommentere, hvad en sådan ledning vil betyde for virksomheden og dens gassalg, når planerne endnu ikke er en realitet.
I stedet har Dong meget travlt med at promovere sit eget gasrørsprojekt - en ledning til Polen, som skal transportere dansk og norsk gas til polakkerne. Og Povl Asserhøj og andre Dong-folk lægger ikke skjul på, at de ikke tror på, at der er basis for to
gasrørsprojekter.
Underfor stå et, men usagt, at det er Interconnec tor-projektet, som ikke bliver til noget.
Dongs egen plan om en 2fi til 3 mia. kroners søledning til Polen er i virkeligheden en gammel idé, som nu er på banen for tredje gang. Formålet er at eksportere gas fra Danmark til Polen - i et samarbejde med det polske gasselskab, POGC.
- Projektet er blevet aktuelt igen, efter at DUC har opskrevet gasreserverne i Nordsøen med hvad der svarer til 2-3 mia. ekstra kubikmeter gas om året, forklarer Povl Asserhøj. I øjeblikket producerer DUC ca. 7 mia. kbm til salg.
Det betyder, at hvis Dong skal kunne købe den øgede gasmængde fra Dansk Undergrunds Consortium - som jo er interesseret i at producere på fuld kraft og så meget som muligt, før koncessionen udløber i 2012 - så må Dong finde nye, stabile aftagere af
gassen.
Og det kan man få i et relativt nyt og uudviklet marked som det polske, der ikke blokeres af eksisterende gaskontrakter med lang løbetid. På længere sigt bliver er også tale om at transportere norsk gas til Polen, ligesom en forbindelse til det russiske
gasnet i Polen er en mulighed.
Samtidig er det klart nok også af vital betydning, at Dong i et kommende frit marked må være klar til at skaffe sig alternative kunder til den mængde gas, som Dong via sine kontrakter allerede er forpligtet til at betale for - uanset om der er købere
eller ej.
Baltic Pipe, som projektet hedder, er i øjeblikket i gang med havbundsundersøgelser af forskellige linieføringer. Samtidig føres intense forhandlinger med potentielle medejere af gasrørledningen, hvor ét af selskaberne er norske Statoil. Ifølge Dong
regner man med at være klar til at træffe beslutning om projektets fremtid i løbet af efteråret.

God fornuft i to projekter
Spørgsmålet er så, om der reelt er grundlag for at sætte to så forskellige rørledningsprojekter op mod hinanden i en enten-eller overvejelse - eller at antyde, at de to projekter er konkurrenter på tid. Leder af Rambølls
afdeling for integrerede olie og gasprojekter, Per Jørgensen mener nej. Han tror på, at der er god fornuft i de to projekter - hver med deres forudsætninger:
- Jeg tror, der ligefrem vil være en fordel i at få begge projekter bygget forudsat selvfølgelig at parterne selv vurderer, at økonomien hænger sammen, siger han.
- Netop i disse år, hvor der er rigtig mange gasrørsplaner i gang i Norden, vil der blive brug for flere forbindelsesled - og disse vil også være med til at øge forsyningssikkerheden i hele området, siger Per Jørgensen. Rambøll er konsulent for en hel
række danske og udenlandske gasselskaber og udfører analyser inden for blandt andet gas-transmissioner.
I praksis skal anlægget af et gastransmissionsrør godkendes af den danske energistyrelse. Her understreger kontorchef Tho mas Bastholm Bille, at man endnu ikke har modtaget nogen konkret ansøgning, men at man i princippet ikke vil blande sig i, hvorvidt
projekterne er rentable - og at det ikke gælder om at komme først med sit projekt:
- Vi har ikke til hensigt at forhindre nogen i at gennemføre et sådant transmissions-ledningsprojekt. De skal blot overholde vores gældende regler og love på en række områder - ligesom en virksomhed, der for eksempel vil bygge en marmeladefabrik, skal
overholde lokalplaner, miljølovgivning, byggevedtægter og så videre, siger han.
Men spørger man direkte, om han tror på, at to projekter kan blive realiseret, så lyder svaret faktisk ligesom Dongs:
- Jeg tvivler på at der er kommercielt grundlag for at etablere med end én ledning, siger kon torchefen i Energistyrelsens 7.
kontor.

Tilpasning til andre projekter
I dansk sammenhæng er de to aktuelle projekter nogle temmelig store investeringer - henholdsvis 1,5-2 mia. kroner og 2,5 til 3 mia. kroner. Men skeler man til de mange andre gastransmissionslednings-planer, som lige nu
figurerer i og omkring Norden, så er det i virkeligheden meget små projekter.
Fra nordrussiske felter overvejer det statslige russiske Gaz prom og finske Fortum seriøst at bygge en kæmpelang rørledning gennem Østersøen og ned i Tyskland - alternativt ind til Stockholm og ned gennem Sverige til Tyskland. Og fra de norske felter
overvejer Statoil at bygge en søledning hele vejen fra Norge igennem Skagerrak og ned gennem Kattegat, ind over et stykke af Sverige og videre til Polen. Nyeste plan er Norsk Hydros og Shells projekt, som satser på en direkte gasledning fra deres nye
guldfelt Ormen Lange (næststørste gasfelt i Norge) og enten til United Kingdom, direkte til Holland eller gennem Norge og ned i Kattegat.
Disse planer bekymrer dog ikke Dong:
- Vores rørledning til Polen passer fint ind i disse planer.
Vores ledning kan nemt kombineres med de norske planer og den russiske rørledning vil ikke genere vores projekt, siger Povl Asserhøj fra Dong.
Per Jørgensen fra Rambøll kikker mere overordnet på planerne og ser faktisk en klar chance for Danmark til at blive et rigtigt gashub, som man siger. Altså et gasknudepunkt med forbindelser til både øst og vest:
- Jeg tror, at hvis de mange planer bliver realiseret, vil vi med vores placering og med de to danske ledninger have en god chance for at skabe et gascentrum omkring Øresund. De mange forbindelsesled vil kunne gøre os til et naturligt sted at anbringe
en børs for handel med gas præcis som det for eksempel er sket i Zeebrügge i Belgien, hvor mange gasledninger løber i land, siger han.
- Det vil være en klar fordel for gasbranchen og for hele regionen, siger han. n t Sådan så det ud, da Dong i 1983 anlagde den første gas-transmissionsledning på tværs af Danmark. (Arkivfoto) s Det norske skib Geograph er netop nu i gang med at tage
prøver og undersøge bundforholdene på linieføringen Danmark-Polen for Dong. Senere skal skibet undersøge havbunden nord for Fyn, hvor man eventuelt vil lægge en søledning til forstærkning af det danske transmissionsnet - i stedet for at lægge rørene på
land. (Foto: Bo Tornvig/Sputnik)