Indsend spyt, få svar på kræft, musikalitet og Alzheimer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Indsend spyt, få svar på kræft, musikalitet og Alzheimer

I dag starter en ny DNA-analysetjeneste, rettet mod privatpersoner i Europa. Folk, der gerne vil vide noget om deres potentielle sygdomme, om særlige arveanlæg eller noget om slægtens bevægelser i Europa gennem århundreder, kan nu indsende en simpel spytprøve og få den undersøgt.

For eksempel kan man få oplyst, om man har absolut gehør (altså kan bestemme en tonehøjde præcist, red.), hvilket 14 procent af os har mulighed for - eller om man kan tåle laktose. Statistikken viser, at 19 procent af os har Alzheimers sygdom i familien, mens 67 procent af os har kræfttilfælde i familien.

Undersøgelsen, som sker hos firmaet 23andMe, varer 4-6 uger og omfatter mere end en halv million datapunkter fra arvematerialet i spyttet. Derpå kan man med en adgangskode læse sine resultater på firmaets webside, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Firmaet startede i USA i november 2007 - og fik øjeblikkelig stor succes.

»Vi har fået overvældende interesse for vores tjeneste også uden for USA. Derfor tilbyder vi den nu også i Canada og Europa. Vi håber, at vi kan fortsætte med at ekspandere globalt i fremtiden,« siger den ene af de to initiativtagere, Linda Avey. Partner hedder Anne Wojcicki.

Navnet 23andMe skal associere til menneskets 23 genpar.

Tjenesten er foreløbig blot en "rå" kortlægning af indsenderens arveanlæg. Firmaet 23andMe foretager ingen tolkninger af de enkelte resultater, så det skal kunden selv sørge for at få gjort hos en specialist.

Og her opstår problemerne, for det er netop fortolkningen, der er det vigtige i sådan en undersøgelse.

Professor Niels Tommerup, klinik for medicinsk genetik ved Panum Instituttet, siger:

»Det er fuldstændig absurd. Det er virkelig problematisk at tilbyde sådan en service helt ud i det blå. Jeg er ikke i tvivl om, at firmaet er i stand til at udføre gentesten rigtigt. Enhver kan nærmest foretage en såkaldt genotypning. Det kræver kun lidt specialviden og et laboratorium. Men at give folk sådan et resultat i hånden uden at sikre, at de får den rette rådgivning, er helt forkert og uetisk. Det risikerer at give unødvendige bekymringer."

For ganske vist er der simple arveegenskaber, der kan fastslås præcist, såsom intolerance over for laktose eller alkohol. Eller om man er bærer af anlægget for cystisk fibrose. Men størstedelen af de genvarianter, der dukker op i undersøgelsesresultatet, ved man absolut ingenting om og kan ikke mene noget fornuftigt om.

»Hvis det gælder risici for bestemte sygdomme, så skal man også teste forældrene. Og hvis man finder bestemte genvariationer, så skal man bestemme, om folk skal screenes videre. Nogle varianter vil få folk til at sige: Gud, jeg dør i morgen. Men det er ikke sikkert. Nogle af sådanne bekymringer vil være berettigede, men ingen kan løse dem,« siger han.

Prisen for en undersøgelse af en dansker hos 23andMe er 999 dollars plus 45 dollars til forsendelse. Firmaet advarer om, at man ikke skal indsende spytprøver af sine små børn, da testen ikke er optimeret til det formål.

Dokumentation

Firmaet 23andMe’s hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

God pointe om tolkning og forståelse af resultater. Dårlig pointe om etikken og potentiel angst hos brugeren.
Grundholdningen, at de akademiske autoriteter alene kan håndtere den nøgne sandhed er utidssvarende og enfoldig. Vi "menige" borgere er voksne mennesker som må antages at kunne håndtere dette helt på linie med dødsfald i familien, krige og terror m.m.m.
At være bekymret om noget konkret, såsom en bestemt risiko i livet, gør os i stand til at handle fornuftigt og velovervejet. Bekymringer uden reel grund kaldtes en gang for neuroser, og det er vel næppe et acceptabelt alternativ.

  • 0
  • 0

Jeg læser det nu ikke som om menigmand fratages evnen til at håndtere sandheden. Det jeg læser af artiklen er at det er en ret lille del af test resultatet der siger noget endegyldigt. Resten er blot indikatorer som er meningsløse uden yderligere tests (af f.eks forældre osv.), og at det derfor - uden grundig viden i tolkning af sådanne tests - let kan tolkes som værende den endegyldige sandhed. Det er derfor særdeles uheldigdigt at sådanne resultater videregives uden en grundig forklaring/tolkning.

Og ellers er jeg helt enig. Det må være et grundkrav til en hvilken som helst samfundsborger at kunne tage stilling - og rent faktisk at gøre det - til en given sandhed. Man kan så diskutere begrebet sandhed, men det er vist en helt anden diskusion... ;-)

Mvh Rasmus Kjeldsen

  • 0
  • 0

Jeg synes også det er udtryk for en meget formynderisk holdning. Det kan jo fx være at ens forældre eller anden familie får lavet den samme test og så kan man jo sætte sig net og studere resultaterne sammen.

Og nogen af os kan trods alt nok tænke selv, og sætte os tilstrækkeligt ind i sagerne til at lave en rimelig tolkning.
Måske har firmaet bag testen noget materiale, der kan hjælpe, eller måske kan brugerne lave en wiki.

Og det er jo ikke fordi lægerne ellers holder sig tilbage for at give os indikatorer, der burde tolkes.

Fx. BMI-indexet, siger det så meget uden at kende en masse andre forhold.

Sundhedsstyrelsen siger, at jeg må drikke 21 genstande om ugen, uden at de på nogen måde har tolket min sundhedstilstand, gener, eller størrelse.

Hvis jeg tager min temperatur, med mit eget termometer uden at der er en læge til stede, får jeg heller ikke et endegyldigt resultat. Men derfor kan et termometer jo være praktisk alligevel. Og hvis jeg bare har lyst til at kende min temperatur, hvad er der så galt i det?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten