Jeg har næppe tidligere set så mange stavefejl i 2 artikler. Næsten samtlige steder hvor der må være tale om STIGER er der skrevet STIER. STIGER benyttes oftest til lodrette bevægelser STIER benyttes til vandrette bevægelser
Anders Brosbøl, indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, kan prise sig nogenlunde lykkelig efter gårsdagens brand i multihallen Gigantium. Der var aldrig fare for menneskeliv, og de indvendige skader er også begrænsede.
Det scenarium havde været helt, helt anderledes, hvis bygningen havde været isoleret med et plastmateriale i stedet for den stenuld, som nu holdt flammerne fra bygningens indre. Så havde Aalborg sandsynligvis stået helt uden kultur- og idrætscenter i dag.
»Med plastisolering havde vi haft minimale chancer for at redde bygningen,« siger Anders Brosbøl, der har en masteruddannelse i brandsikkerhed.
Plastisolering er kommet i fokus efter branden i højhuset Grenfell Tower i London, hvor mindst 80 mennesker mistede livet. Her løb ilden hele vejen rundt om bygningen via den overtændte plastisolering.
I forsamlingslokaler som en sportshal er det ikke tilladt at benytte brandbar isolering i Danmark. Når diskussionen alligevel er relevant, så skyldes det, at plastisolering gerne må benyttes på blandt andet industri- og lagerbygninger og på boliger, så længe de ikke er højere, end brandvæsnets stiger kan nå.
Men lad os lige vende tilbage til branden i Gigantium, som ifølge en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi blev startet af en ukrudtsbrænder.
Ilden løb under den ydre regnskærm, som på Gigantium bestod af stålplader. Inde under pladerne var et hulrum til at bortlede fugt. Herefter kom vindskærmen, og det var den, der gik ild i. Herefter opstod der, hvad Anders Brosbøl betegner som en skorstenseffekt, hvor ilden bliver suget opad.
»Ilden brænder lystigt bag stålpladerne, og det er ikke særlig nemt at håndtere, for de er vanskelige at komme ind bagved,« siger han.
I praksis måtte brandfolkene skære stålfacaden op med store skæreskiver for at kunne slukke ilden.
»Jo større og højere bygningen er, jo mere komplekst bliver det,« konstaterer Anders Brosbøl, hvis brandfolk balancerede med stålpladerne i 25 meters højde fra stigevogne.
Mens stenulden forhindrede branden i at sprede sig ind gennem facaden, så gjorde skorstenseffekten, at der også gik ild i taget. Stykker af det dumpede ned i hallen, men her kunne de småbrande, som opstod, hurtigt slukkes af røgdykkere.
Det begrænsede de indvendige skader, så Gigantium håber at kunne åbne igen allerede i løbet af sommeren.
Sådan var det ikke gået, hvis isoleringen havde været af plast, sådan som det er lovligt at opføre andre typer af bygninger i Danmark.
»Ilden udvikler sig eksplosivt stærkt, hvis først den får fat i selve konstruktionen. Så havde det brændt helt vildt på den indvendige side. Når først en bygning er overtændt, kan vi ikke sende røgdykkere ind,« konstaterer Anders Brosbøl.
Han lægger også vægt på, at han som indsatsleder vidste, at et forsamlingssted som en multihal ikke kan have brandbar isolering, så han derfor med det samme og uden frygt for mandskabet kunne sende folk ind og evakuere brugerne.
»Især ved pladekonstruktioner er det afgørende, at der ikke er brandbar isolering, hvis man vil værdisikre en bygning,« siger Anders Brosbøl.
Imidlertid er langt det mest udbredte, at der også sidder en plade uden på facader med plastisolering. I Grenfell Tower indeholdt selve den yderste sandwich-plade endda en kerne af polyethylen.
Anders Brosbøl lægger heller ikke skjul på sin bekymring for plastisolering, der som hovedregel er både billigere og lettere at arbejde med end stenuld.
I Danmark har vi ganske vist funktionsbestemt brandkrav, som skal sikre, at konstruktionen forsinker brandspredning, uanset hvilke materialer der er brugt. Men, påpeger indsatslederen fra Aalborg, mange steder sker der renovering, om- og tilbygning i ét væk, der gør det vanskeligt at bevare overblikket over, hvordan ilden vil brede sig.
Jeg har næppe tidligere set så mange stavefejl i 2 artikler. Næsten samtlige steder hvor der må være tale om STIGER er der skrevet STIER. STIGER benyttes oftest til lodrette bevægelser STIER benyttes til vandrette bevægelser
Jeg mangler en snit tegning af facaden. Er der ikke brugt vindgips uden på isoleringen? Hvad er det så lige der kan brænde imellem jern og gips? Afstandslister?
Jeg læser det som at det var vindpappen der gik ild i.
i bagklogskab, burde der så være designet huller i stålfacader til brandslukning?
Hovedårsagen er at alt for mange tror at ukrudtet skal brændes væk, når det kun skal blancheres. Desuden er tidspunktet forkert valgt og mangler afstand til bygninger. Det samme skete for en trælast i Måløv. Så er brug af kemi at foretrække, det fordrer i det mindste et certifikat af brugeren.
Ja, det er noget møg. Håber, at jeg har fået rettet i det mindste den fejl nu.
Normalt er det mere effektivt at sende journalisten en mail end at skrive her i debatten.
Var besparelsen med de billige stålplader vs murstensvæg, stor nok til at betale for de opståede brand skader?
Javist jeg anderkender at den var "påsat" men det kunne jo ligeså godt have været en affaldscontainer der var sat ild til af nogle lømler.
Begge scenarier ville mursten/beton mure jo være ret ligeglade med!
Hovedårsagen er at alt for mange tror at ukrudtet skal brændes væk, når det kun skal blancheres. Desuden er tidspunktet forkert valgt og mangler afstand til bygninger. Det samme skete for en trælast i Måløv. Så er brug af kemi at foretrække, det fordrer i det mindste et certifikat af brugeren.
Man burde måske forbyde ukrudtsbrændere. Der er dampbaserede systemer man kan bruge istedet.
Man burde måske forbyde ukrudtsbrændere. Der er dampbaserede systemer man kan bruge istedet.
Vi kan i hvertfald overveje om store bygninger må bygges på en måde så de kan antændes af en mindre bunke blade.
Man burde måske forbyde ukrudtsbrændere. Der er dampbaserede systemer man kan bruge istedet.
Ja især når folk ikke har forstået, hvordan de skal bruges. Men gasbrænderne bruges jo også til andet (de større af dem), så det er nok ikke vejen frem.
Hovedårsagen er at alt for mange tror at ukrudtet skal brændes væk, når det kun skal blancheres.
Dette kan ikke siges tit nok. Desværre.
Re: Hvordan?
Man burde måske forbyde ukrudtsbrændere. Der er dampbaserede systemer man kan bruge istedet.
Ja især når folk ikke har forstået, hvordan de skal bruges. Men gasbrænderne bruges jo også til andet (de større af dem), så det er nok ikke vejen frem.
Hvorfor skal det ukrudt overhovedet fjernes? En le kunne vel tage toppen af det!
Hvorfor skal det ukrudt overhovedet fjernes? En le kunne vel tage toppen af det!
Det er nok svært op ad en bygning, mur eller hegn/rækværk.
Man burde måske forbyde ukrudtsbrændere. Der er dampbaserede systemer man kan bruge istedet.
Ja især når folk ikke har forstået, hvordan de skal bruges. Men gasbrænderne bruges jo også til andet (de større af dem), så det er nok ikke vejen frem.
Hovedårsagen er at alt for mange tror at ukrudtet skal brændes væk, når det kun skal blancheres.
Dette kan ikke siges tit nok. Desværre.
Nu skyldes brandens omfang jo ikke en ukrudtbrænder, men at vellønnede og veluddannede arkitekter og bygningsingeniører har opført en bygning der alt for nemt kunne antændes af en håndfuld visne blade der lå langs soklen.
Blade langs bygningsokler er ikke ligefrem noget nyt naturen har fundet på.
Disse blade kunne ligeså godt være antændt af et henkastet cigaretskod eller glasskår der virker som forstørrelsesglas.
Men nu var det heldigvis en havemand med en gasbrænder, som også alarmerede med det samme. Havde det været et cigaretskod kunne det snildt være gået halve og hele timer før branden blev opdaget.
Det kan godt være, at du mener, det er mere effektivt at skrive direkte til journalisten (som iøvrigt enhver kan kalde sig); men så gør man jo ikke andre læsere opmærksomme på, at mange skribenter faktisk er elendige til det skrevne danske sprog. DU lærte noget, og læserne lærte, at de, der kalder sig journalister ikke er ufejlbarlige.
Det er da nemt med le at komme helt tæt på og helt ned til jorden.
Husk hvæssestenen.
Det er nok svært op ad en bygning, mur eller hegn/rækværk.
Der er alternative, ret miljø-skånsomme løsninger: https://www.hd2412.dk/weed-wiper http://www.blaneyagri.com/machinery/weed-w... http://grassworksmanufacturing.com/grasswo...
Den meget kraftige sorte røgudvikling og den hurtige spredning af flammerne tyder på, at der var plast tilstede baseret på en aromatisk monomer. Måske har man ekstraisoleret med plastskum nogle steder? Det er desuden usandsynligt, at en ukrudtsbrænder, der har strejfet bygningens metalbeklædning kan starte så voldsom en brand, hvis materialet indenfor er stenuld, der jo ikke kan brænde.
i bagklogskab, burde der så være designet huller i stålfacader til brandslukning?
I bagklogskabens klare lys burde brandvæsnet havde nogle spyd som lufthavne har med indbygget dysser.
Men hvor dyrt/besværligt vil det være at etablere og vedligeholde et sprinkleranlæg på toppen af facader der har beklædninger der skaber hulrum ?
M
Stålpladerne er monteret på et træskelet. Det boligblok jeg bor i har også stålplader på facaden. De er monteret på et træskelet med stenuld i hulrummene. Vi havde en facadebrand for nogle år siden, der var startet af en ukrudtsbrænder.
Ja, men træ har ikke den kraftige sodende røg! Branden involverede desuden især en sidebygning og gavl.
Ja, men træ har ikke den kraftige sodende røg! Branden involverede desuden især en sidebygning og gavl.
Kan der have været en plastbaseret coating på stålpladerne?
Tvivler på at en tynd coating vil være nok.
På billedet i artiklen ses, at træskelettet og stenulden i høj grad er intakt ved efterslukningen. Der må have været noget andet meget brandbart mellem stålfacaden og træskelettet. Røgen på billedet er ikke sort, som den er på tidligere billeder af branden, så der er på dette sene tidspunkt intet tilbage i de afsvedne område af det meget brændbare og sodende ukendte materiale.
Jeg synes forsat, at det er usandsynligt, at ukrudtsbrænderen kan virke gennem en intakt stålplade, som er så stærk, at brandfolkene må skære pladerne i stykker for at komme til. Brænderen er vel ikke brugt som skærebrænder?
Måske var der noget brændbart skumplast placeret i overgangen mellem jord og fundament/væg skjult af ukrudtet, som brænderen har ramt?
Jeg synes forsat, at det er usandsynligt, at ukrudtsbrænderen kan virke gennem en intakt stålplade, som er så stærk, at brandfolkene må skære pladerne i stykker for at komme til.
Stålpladerne er monteret på et træskelet. Det boligblok jeg bor i har også stålplader på facaden. De er monteret på et træskelet med stenuld i hulrummene. Vi havde en facadebrand for nogle år siden, der var startet af en ukrudtsbrænder.
Forstår ikke hvordan plastisolering hører sammen med dette tværtimod. Som det beskrives, kunne det lyde som om, at ukrudtbrænderen har har antændt en vindspærre af banevare, der har kunne fungere som en lunte i facaden og trække branden rundt. Hvis der skal rettes opmærksomhed et sted, bør det vel ud over varmt arbejde, være mod denne vindspærre og facadeopbygningen. Havde facaden været bygget op med plastisolering, havde der været et materiale i facaden, der skulle kunne beskytte bagvedliggende isolering i længere tid end det højst sandsynligt blev påvirket af en ukrutsbrænder og facaden var aldrig blevet antændt. Og hvorfor skulle man ikke kunne bygge en multihal med plastisolering?
Jesper Poulsen , jeg har set din bemærkning, men kan du fortælle mig, hvordan en ukrudtsbrænder kan antænde noget træ, der er beskyttet af en massiv jernplade? Massivt træ er iøvrigt ikke så let at antænde.
Enten var jernpladen skadet eller der har været noget brændbart, der ikke var beskyttet af jernpladen, fx i overgangen mellem jernplade og jord eller vindspærre, som nævnes ovenfor.
På billedet i artiklen kan man se, at træskelettet kun er brændt overfladisk. Der må være noget andet, der var skyld i brandens hurtige udvikling i starten og den kraftige sorte røg.
Vi venter spændt på en grundig undersøgelse. Da hele bygnings komplekset ikke er brændt ned, må det være let at opklare bygningens svage punkter brandmæssigt.
Jesper Poulsen , jeg har set din bemærkning, men kan du fortælle mig, hvordan en ukrudtsbrænder kan antænde noget træ, der er beskyttet af en massiv jernplade?
Jernpladen stopper et sted og det er næppe under jorden, når der er tale om facadebeklædning.
Forstår ikke hvordan plastisolering hører sammen med dette tværtimod.
Ikke forstået.
Noget tyder på at du stoppede ved overskriften.
Jernpladen stopper et sted og det er næppe under jorden, når der er tale om facadebeklædning.
Hvad er der så, når jernpladen stopper? Dette er mit point. mellem jernpladen og træskelettet med stenuld er der et hulrum. Det kan der næppe være, hvor jernpladen stopper. Du må let kunne finde ud af det ved at kigge på din egen boligblok, hvis den er bygget på samme måde? Hvordan er fundamentet?
Det kan godt være, at du mener, det er mere effektivt at skrive direkte til journalisten (som iøvrigt enhver kan kalde sig); men så gør man jo ikke andre læsere opmærksomme på, at mange skribenter faktisk er elendige til det skrevne danske sprog. DU lærte noget, og læserne lærte, at de, der kalder sig journalister ikke er ufejlbarlige.
Der er vist ikke den store risiko for at nogen tror det. Eller at andre er det.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard