Indregning af biomassens udledning gør en dansk kilowatttime mere end dobbelt så sort

Illustration: Nostal6ie/BigStock

CO2-udledningerne fra biomasse regnes ikke med i den danske energiproduktion, men hvis den gjorde, ville en dansk kilowatttime være mere end dobbelt så sort.

Det fremgår af et ministersvar til Folketinget.

Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om, hvor mange gram CO2 der ville være i en gennemsnitlig dansk kilowatttime såfremt udledningen fra skorstene fra biomasseanlæg og biogasanlæg medregnes.

Ministeren henviser i sit svar til den danske elnetsystemoperatør, Energinet, som årligt opgør den såkaldte CO2-intensitet i en dansk kilowatttime. Et tal, der altså normalt ikke indeholder bidraget fra biomasse.

»Den gennemsnitlige CO2-udledning pr. kWh elektricitet produceret i Danmark i 2019 er 135 gram CO2/kWh, som det tidligere er oplyst [...] Hvis den CO2, der udsendes fra skorstenen ved afbrænding af biomasse og biogas, medregnes, vil den gennemsnitlige CO2-udledning pr. kWh elektricitet produceret i Danmark i 2019 øges til 286 gram CO2/kWh (efter transmissionstab),« oplyser Energinet i svaret.

Brutto CO2-udledningen fra danske kraftværker er altså mere end dobbelt så stor, som Energinets årlige miljørapport viser. Den seneste af slagsen blev ellers præsenteret i en pressemeddelelse med overskriften: ‘Dansk elproduktion slog i 2019 ny grøn rekord – laveste CO2-udledning nogensinde’.

Energinet opgør CO2-intensiteten i strømmen i henhold til FN-konventioner, der tilsiger, at CO2-udledninger fra biomasse, der afbrændes til energiformål ikke tæller med under afbrænding, men ved skovningen af eksempelvis træbiomasse og tilskrives det land, hvor biomassen stammer fra.

»Hvis udledninger fra afbrænding af biomasse tælles med i både arealsektoren og energisektoren, vil der være tale om dobbelttælling,« påpeger ministeren i sit svar.
I 2018 var 37 procent af den biomasse, der blev brugt til energiformål i Danmark importeret og optræder derfor ikke i nogen danske klimaregnskaber, uagtet at CO2’en er steget op af en dansk skorsten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Foreningen Af Danske Elbilsejeres Facebook gruppe diskuterede vi livstids CO2 udledning fra Fossil- kontra Elbiler.

Da foreslog jeg at anvende 260 g/CO2 /kWh, istedet for Energinets daværende midlertidige tal på 145g. Men jeg endte med at sammenlignede diesel bilen direkte med el-bilen med nedenstående argumentation:

'Jeg har afstået fra egne korrektioner fordi:

  • Fossil bilens CO2 udledning er undervurderet fordi brændtoffets upstrøm CO2 ikke indgår
  • El-bilens CO2 udledning er undervurderet, fordi Energinet.dk's deklaration på 145 g CO2 / kWh betragter 13% Biomasse som grøn energi. At importeret træflis og træpiller HØSTET FRA EKSISTERENDE SKOV er bæredygtigt, kan der stilles stor tvivl ved.

Træflis er sikkert bæredygigt over 95 år, men ikke på den korte bane. Jeg har selv i anden sammenhæng flyttet 13% biomasse over til fossil siden og så er CO2 udledningen per kWh i 2019 istedet 260 g /kWh.'

De 13% skulle være andelen fra langvarie kulstofkredsløb .

De 95 år kommer omtrent herfra: https://publications.jrc.ec.europa.eu/repo...

Blind høne . . . . .

  • 8
  • 17

Sandheden kan anskues fra mange vinkler. Man kan jo også se på, at træ der rådner, udsender både CO2 og metan, hvor det tilnærmelsesvis kun optog CO2, da det groede. At træ i gennemsnit udsender 86% CO2 og 14% metan (CH4), når det rådner. De 14% CH4 er ca. 10 gange værre drivhusgas end CO2. (på molekylebasis). Rådnegassen fra træet giver altså en drivhuseffekt på 86% fra CO2 og 140% fra CH4, eller i alt 226% CO2-ækvivalenter. Om tallet er lige præcis 226% er nok ikke så vigtigt. Budskabet er, at træ, der rådner, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede. Så når der alligevel fældes træer til konstruktionstræ, møbler etc. så er det vigtigt at restprodukterne bliver genbrugt. Vi skal gøre det klart, at hver gang vi indsamler noget træ fra skoven og bruger det til energiformål i stedet for fossilt brændsel, og i stedet for at det rådner, så sparer vi klimaet for drivhusgasser. Her på Ing.dk har vi tidligere fået at vide at: De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 % De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 % De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 % (Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab) Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.

  • 34
  • 9

Hvis du regner CO2-balance for ét træ, kommer du nok til at "låne" CO2 af træet i 60 - 90 år. Men hvis du regner skov som korn og skover den årlige tilfækst i et skovstykke, så er skovstykkets kulstofindhold konstant, og der sker ikke nogen netto CO2-udledning fra din afbrænding af flis. Og ministeren har jo ret: Hvis Sverrig eksporterer træ til Danmark, regnes skovningen som CO2-udledning i Sverrig - og så skal det da ikke også regnes med i Danmark. Hvis Sverrigs samlede vedindhold i deres skove bevares, er træet en CO2-neutral ressource - uanset hvor den anvenddes. Men til enhver grænsekrydsende handel, hører et CO2-regnskab - og der er man nødt til at forholde sig til vedtagne konventioner. Det er Ebberød Bank, hvis hvert land laver egne regler for CO2-regnskab. Uhæmmet brug af træflis fra lande, der har negativ skovbalance er et problem - men jf. konventionen skal nedgangen i skovenes kulstoflager regnes med i skovningslandets CO2-udledning.

  • 20
  • 2

Sandheden er at metanudledning fra skove i produktion er lig NUL fra forrådnelse, eller der er ikke noget træ som bør bruges til energiformål for at hindre forrådnelse. Skandinaviske og Europæiske produktionsskove der leverer træ til træindustrier, oplever en løbende omdrift af skovene og intent træ får lov at gå i forrådense, når skovene er i god produktionsstand som de Europæiske skove er.

Den fraktion af træ som udtages af skoven til forsyning af træindustrien afføder restprodukter af træ. Denne restfraktion opstår i skoven ved fældning og fra selve produktionen ved industrierne (savsmul, bark og brændselsflis). Og i praksis aftager industrien selv disse restfraktioner til en tørrerifunktion som træindustrien har. Eller restfraktionen af spildtræ fra selve industriproudktionen og fra fældning af træet i skoven, afgiver en meget lille del træ til energiformål (når træindustrien har aftaget sin del), hvis altså skovene kun var drevet med forsyning af industrierne behov for øje.

I Danmark er den årlige hugst 4,3 mio. M3 og over halvdelen anvendes til energi, når omkring 2 mio. m3 anvendes i træindustrien. 2 mio. M2 gavntræ til industrien vil typisk yderligere afføde 200.000 - 400.000 m3 resttræ ved skovning, udtømming og rester fra produktionen ved de danske træindustrier, som kunne komme i spil til energiformål.

I dag overproducerer de danske skove altså med omkring 2 mio. M3 som går til energiformål. Træ som kunne forblive i skovene i stedet for at omsættes til energi . Og hvor den normale skovedrift som udtager 2,2 - 2,4 mio M3 årligt til industriens behov sikre at intet træ ligger og rådner i skove.

Eller en total misforståelse, dels at træet til energi er co2-neutral, da det er en merfældning, som på ingen måde har nogen indflydelse på industriens behov. Eller en merfældning af de 2 mio. m3, som kun sker fordi der er behov for energi. At denne merfældning til energi er nødvendig for at eliminere en forrådnelse er totalt forkert. Fældningen til træindustrien sikre en løbende omdrift af skoven, som sikre at der ikke sker nogen forrådnelse af gammelt træ i skoven.

Eller hvis ikke de danske skove skulle levere 2 mio. m3 træ til energiformål, så ville industrien kunne forsynes og så ville nettoopbygningen af vedmasse andrage hele 2 mio. m3 i skovene og atmosfæren ville spares for intent mindre end 1 mio. ton co2 årligt. I øvrigt en energimændge som den halm som ligger og rådner på landbrugets marker kunne erstatte. Halm som er reel co2-neutral..

  • 6
  • 19

En virksomhed som Novopan producerer 510.000 m3 spånplader årligt ved at bruge 550.000 ton træ. Bark og retsproduktioner bliver bla. til spaunum og til 120.000 ton træ som medgår via forbrænding til tørreiprocessen hos Novopan.

NU importerer Novopan en stor del spildtræ fra tyskland som er byggeaffald som ender som brændsel til tørreriprocessen hos Novopan, og er altså en del af de 550.000 ton træ fabrikken forbruger.

Hvis man ser på en skovdrift hvor der fældes 1 mio. m3 årligt, hvor Novopan opnår træ til produktionen fra denne 1 mio. m3 træ. Så vil typisk 300.000 m3 ende som egentlig gavntræ fra et savværk, når der tilføres savværket 600.000 M3. Flisen og savsmuldet fra savværket vil Novopan aftage og betale det samme eller en bedre pris end for energiflis. Udtømming fra skoven og stammer af en ringe kvalitet 400.000 M3 vil Novopan opkøbe til spånpladeproduktionen og overskuddet fra dette træ fra produktionen ved Novopan som kan brændes, vil Novopan selv brænde til at tørre træ. Alt det træ som i dag ender som brænde og brændselsflis fra de danske skove kan Novopan aftage og det ersatter importeret træ og spånpladeproduktionen kan betale prisen.

Eller hele produktionscykluseen ved Novopan udviser et egentlig underskud af brændsler, når fabrikken kan aftage ALT træ fra skoven. .

Hele Novopans produktion aftager ca 50 % af alt det træ der udtages af de danske skove til industriel produktion.

  • 5
  • 10

Det giver vel heller ikke mening at bruge kvalitets træ til fremstilling af brændselspiller.

Når der fældes et stort træ med 2 m2 træmasse så indeholder det 4 MWh energi og udleder 1700 kg co2 når det afbrændes.

Hvis det træ kan stå i yderligere 50 år før det vælter så optager det yderligere 500 kg co2 og når det vælter så indeholder det 2200 kg co2 og træet kan hentes (så det ikke går i forrådnelse) og brændes af i et kraftværk til den tid.

Hvis det fældes nu så pumpes de 1700 kg co2 op i atmosfæren og der optages ikke de 500 kg co2 de næste 50 år men måske 100 kg fra det nye træ som plantes.

  • 7
  • 15

Kulstof fra træ er hentet/lånt fra luftens CO2 og muligvis noget fra jorden.

Uanset hvor træets kulstof kommer fra, er der ved udledning af kulstoffet fx i form af CO2, netto ikke udledt noget til atmosfæren (biosfæren). Kulstoffet er jo hovedsageligt lånt fra atmosfæren (biosfæren).

-

Hvis træets kulstof er blevet anvendt til fx huse eller ikke fældet, er kulstoffet fjernet i mange årtier fra atmosfæren. (Kulstof negativt i mange årtier; lånt fra atmosfæren i mange årtier)

-

Fossilt kulstof i fx kul, olie og gas fra depoter under jorden, bidrager til øget CO2 i atmosfæren ved afbrænding. Det er noget "svineri". (Kulstof positivt)

  • 8
  • 4

Uanset hvor træets kulstof kommer fra, er der ved udledning af kulstoffet fx i form af CO2, netto ikke udledt noget til atmosfæren (biosfæren). Kulstoffet er jo hovedsageligt lånt fra atmosfæren (biosfæren).

Selv om co2 er lånt fra atmosfæren, så har vi et problem med for meget co2 i atmosfæren fra afbrænding af fossiler, og en af de få virkelig effektive redskaber vi har til at udtage co2 fra atmosfæren, er skovenes fotosyntese sammen med opbygning af vedmasse i skovene.

Hvis man kun udtog den nødvendige mængde træ til træindustrien fra de danske skove, så ville der blive fældet omkring 2,4 mio. m3 og den samlede vedmasse i skovene ville øges med 4 mio. m3 årligt og de 4 mio. ville binde lige under 2 mio. ton co2 årligt. Som det er i dag, så udtages 2 mio. m3 til at brænde af, og der bindes derfor kun 1 mio. m3 co2 i de danske skove når vedmassen øges med omkring 2 mio. m3 årligt.

Altså hvis træet fjernes fra skoven for at brænde det af, så flyttes træets kulstof op i atmosfæren som co2 i stedet for at vedblive i skovens vedmasse som kulstof.

Eller hvis ikke de Svenske skove skulle levere træ til energiformål, så ville den årlige vedtilvækst være langt større og mere co2 ville udtages af atmosfæren og ophobes i skovenes træmasse i stedet for som co2 i atmosfæren som er resultatet når træet brændes af http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi...

  • 6
  • 9

Svar på:

Selv om co2 er lånt fra atmosfæren, så har vi et problem med for meget co2 i atmosfæren fra afbrænding af fossiler, og en af de få virkelig effektive redskaber vi har til at udtage co2 fra atmosfæren, er skovenes fotosyntese sammen med opbygning af vedmasse i skovene.

Hej Niels

Langt det største CO2-nettobidrag til atmosfæren pt, er fra afbrænding af fossilt kulstof i fx kul, olie og gas fra depoter under jorden.

Hvis det fossile CO2-bidrag var nul, ville atmosfærens CO2-indhold "race" nedad, da der bliver optaget en del mere CO2 fra atmosfæren, end der tilføres naturligt.

31 marts 2012, videnskab.dk: Det globale kulstofkredsløb er i ubalance: Citat: "... Men som man kan se til højre på figur 3.1, er der en ikke ubetydelig proces, der tilfører atmosfæren CO2. Det er den menneskeskabte afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Denne udledning af CO2 til atmosfæren er på 5,5 gigatons om året. Det er noget mere end de naturlige processer på landjorden og i oceanerne kan modvirke, og det forklarer hvorfor indholdet af CO2 i atmosfæren er stadigt stigende, i dette regnestykke med 2,3 (5,5-0,2-2,0) gigatons om året. Prøver fra iskerneboringer viser da også, at atmosfærens indhold af CO2 ikke har været højere de sidste 20 millioner år af Jordens historie. ..."

Hvis de fossile brændstoffers kulstofudledning (i form af CO2) blev nul, ville 2,2 gigatons kulstof blive fjernet fra atmosfæren om året.

  • 14
  • 0

Glenn

Det er jo fuldstændig rigtig. Men nu har vi jo et problem med at stoppe denne afbrænding. OG et af de simple værktøjer vi har er at lade en del af skovens tilvækst forblive i skoven i stedet for at brænde den af.

Californiens roadmap for fossilfri stat i 2030 hvor vedmasseopbygning står for over 1/4 af co2'reduktionen når man så fortsætter det fossile energiforbrug som skovenes vedmasseopbygning så kompenserer ved at udtage co2 fra atmosfæren se https://www.youtube.com/watch?v=nYtm-wZduk...

  • 1
  • 9

Hej Glenn Ja netop forgasning eller pyrolyseforbrænding af halm og tilbageførsel af kulstof-koksen til landbrugsjorden (som omtales i videoen fra Californien) er et kulstofkredsløb som virkelig trækker kulstof ud af atmosfæren og lagre den i landbrugsjorden som også øger jordkvaliteten.

  • 4
  • 1

Svar på:

Det er jo fuldstændig rigtig. Men nu har vi jo et problem med at stoppe denne afbrænding. OG et af de simple værktøjer vi har er at lade en del af skovens tilvækst forblive i skoven i stedet for at brænde den af.

Hej Niels

Det findes langt bedre (hurtigere) måder at "begrave" kulstof fra atmosfæren på:

Lav syntetisk brændstof.

Lav en dårlig forbrænding af overskuddet af verdens syntetiske brændstof, der skaber sod, (hvis muligt: trækul). (men brug varmen til noget godt - og rens afgasningen)

Smid denne sod og trækul i for enden af Amazonfloden eller andre større flodmundinger. Men det er vigtigt at soden og trækullet bliver i flodsedimentet.

University of Southern California (2008, July 22). Amazon River Powers Tropical Ocean's Carbon Sink. ScienceDaily: Citat: "... Nutrients from the Amazon River spread well beyond the continental shelf and drive carbon capture in the deep ocean. This new finding does not change estimates of the oceans' total carbon uptake, but it reveals the surprisingly large role of tropical oceans and major rivers. ..."

  • 1
  • 2

Det ville være ret tåbeligt at hælde biochar i floder da det er meget jordforbedrende. (Halveringstid i alm. jord omkring 1000 år) Brugen af biochar som jordforbedring førte til jordtypen "Terra Preta" som stadig kan findes i Sydamerika og er den menneskabte forklaringen på den blomstrende indianske civilisation før Europæerne kom til Sydamerika. Hvis vi begynder at forgasse de 2 mio. ton. halm vi hvert år formulder som erstatning for importeret biomasse er vi godt på vej. Er iøvrigt enig i, at den nuværende praksis med import af træ fra hele kloden er tosset. Når vi nu har frasagt os A-kraft, må vi satse på mere vind og sol. Det er påfaldende, at på de varme og solrige dage vil lige har haft, har der været et ret højt CO2 aftryk på vores elforbrug. (Se www.energinet.dk og spol tilbage til hedebølgen) Vi kunne med fordel have 5-10 gange så meget solenergi installeret i DK, da produktionen ofte er ude af fase med produktionen fra vindmøller. Der er masser af ledige tage men måske mange ejere der er bange for at blive røvrendt af regelændringer når de har investeret i god tro….

  • 7
  • 2

Alt det grønne optager CO2 og frigiver ilt. Korn, græs, bøgetræer og alger i havet. Det vil sige, vi skal sørge for, at så stor en del af kloden er grøn så meget af tiden som muligt. Græs er vist den afgrøde, der binder mest CO2 herhjemme, fordi det har den længste vækstsæson med fuldt vegetationsdække. Korn er ikke nær så godt, fordi det kun dækker jorden i et par måneder. En skovs bladmosaik dækker arealet fint - men væksten starter senere end for græs. Jo, men i foråret er der en vældig frodig underskov i løvskoven. Hvad er det så, der er så specielt med træ? Jo, det gror i mange år, og vedmassen stiger år for år - dog således at vedtilvæksten er lille de første ca. 10 år, så er den høj i en del år, for at flade ud, når skoven er udvokset efter 50 - 120 år alt efter træsort. Selv om et bøgetræ kan vokse i 300 år, betyder det ikke, at skoven har tilvækst så længe. Færre, større træers baldareal dækker stadig arealet, når de store har kvalt de mindre. Men hvis udtyndingen sker ved skovning, kan noget af træet lagres i møbler og huse i et par generationer, og spåner, bark og savværksaffald kan anvendes til brændsel. Skovdrift går ud på, at få mest muligt gavntræ ud af skoven på lang sigt. Ligesom halm er affald fra kornproduktion er grene, savsmuld etc. affald fra skovdrift. En del af biomasseproduktion i skovene er løvet, som omsættes i skovbunden - ligesom produktionen i landbruget omsættes hver sæson. Når der plantes skov, hvor der før var 1-årige vækster (plantet eller naturlige) begynder en oplagning af CO2 og den står på i 50 - 100 år, men så er den i balance med skovning eller nedbrydning af døde træer. Dvs. at vi kan fjerne CO2 fra atmosfæren ved at plante ny skov - hvert år! Så stiger landets skoves CO2-lager, som det er tilfældet i Danmark, Europa og Nordamerika jf. trådens 2. indlæg - fra Jakob. Så hvorfor planter vi ikke mange flere træer i på torve, erhvervsområder, som parker, omkring landsbyer og i midterrabatter - og i haven? Kun når der netto fjernes skov fra et land giver skovning anledning til øget CO2-indhold i atmosfæren.

  • 6
  • 0

Jeg har engang regnet på, hvor meget skov, der skal til for at reducere vores CO2-udledning fra de nuværende 47 mio. tons/år til målet på 22 mio. tons i 2030. Grantræer i vækst optager ca. 15 t CO2/(ha x år) - og det gør de i ca. 50 år, til skoven er udvokset. Dermed skal 167.000 ha landbrugsjord tilplantes - det er ca. 4 % af landet - men vist inden for det mål der er sat for skovrejsning? Det vil give en respit på 30 - 40 år til at finde andre måder at erstatte fossilerne.

  • 5
  • 2

Jo, men Niels det træ ville jo ikke blive i skoven. Når skoven har nået en vis vedmængde pr. areal, er den i balance, og henfald af gamle træer til CO2 vil svare til tilvæksten af nye og deres CO2-optag. Hvis vedmassen blev ved med at stige, voksede træerne jo ind i himlen i en naturskov.

  • 13
  • 0

Når vi nu snakker biomasse og biochar - hvad er så den bedste energi-afgrøde som giver træbiomasse i danmark?

Grunden til mit spørgsmål: Kiggede på en grund med en del skov for ikke så længe siden, og overveje om ikke Tesla skulle lade på træet og varme om vinteren skulle komme fra en AllPowerLabs mini CHP-enhed - sådan bare et for sjov projekt.

Derres Powerpallet er dog vokset sig alt for stor: www.allpowerlabs.com

PP30 video: https://youtu.be/nj-XwGVW9Sk

Nuvel det ville nok ikke gøre de nærmeste naboer glade...... Så er der de mere hjemmebyggede varianter: https://youtu.be/L67QyhfvAwY

  • 1
  • 0

Peter Madsen: " hvor meget skov, der skal til for at reducere vores CO2-udledning"

Lidt ordkløveri måske, men alligevel: Skov reducere ikke vores udledning af CO2, den kan oplagre og afhængig af skovens størrelse, kan du (ifølge nogen få aflad til) fortsat udledning af fossilt CO2. Det holder ikke i længden = skruen uden ende! Der er kun en løsning: (Voldsom) reducering af forbruget af fossilt kulstof og forbrænding i det hele taget.

  • 7
  • 2

og afhængig af skovens størrelse, kan du (ifølge nogen få aflad til) fortsat udledning af fossilt CO2.

Jeg ved godt, at du allerede ved det her (det kan jeg udlede af det, du skriver om skruen uden ende), men det er så vigtigt, at det fortjener præcisering/fremhævning:

Ved at øge mængden af skov for evigt, kan du få aflad for en engangsudledning af fossilt CO2, svarende til den øgning, du har foretaget.

Så man kan ikke fortsat udlede fossilt CO2, blot fordi man har plantet mere skov. Hvis man vælger den vej, er man nødt til vedblivende at plante mere og mere skov for at følge med den fortsatte fossile CO2-udledning, selv hvis denne ikke er stigende.

  • 13
  • 0

Nu lander snakken meget på CO2 balance, men biobrændsler har et andet problem og det handler om arealer. Effekten i skovafbrænding er 0,1 - 0,25 W/m2 Og hvad betyder det? Det betyder at 1 m2 skov best case kan levere (8760/1000 * 0,25) 2,19 kWh/år. Skal man bruge 2.500 kWh til sin elbil om året (15.000 km) skal der brændes 1.150 m2 skov af. Altså et system med pænt dårlig virkningsgrad. Brutto energiforbrug pr. indbygger i DK var 2018 135 GJ = 37.500 kWh = 1,7 ha skov pr. dansker. Det er mere end 2 x danmarks areal hvis hele vores energiforbrug skulle dækkes ved afbrænding af skov.

  • 7
  • 3

Jo, men Niels det træ ville jo ikke blive i skoven.

Det går da fint, og det vil tage mange år før skoven er 'fuld' af træ! Hvis man lader være med at fælde træ i skoven, så bliver træet i skoven, og så tilser man at træer der vælter tages ud af skoven, så træet ikke går i forrådnelse. OG den løbende drift af skoven, når der udtages træ til industrien gør at de store og velvoksne træer udnyttes, samtidig med at den løbende drift tager hensyn til at vedmassen i skoven øges. .

I forlængelse af undersøgelserne fra Californien, så kan skovene opbygge uendelig meget vedmasse og for staten forventes det at skovene kan optage 1/3 af statens co2-udledning i 50 år fremadrettet inden skovene har nået den maksimale lagerede vedmasse. Dette samtidg med at skovene leverede den nødvendige træleverance til industrien.. Men der blev så ikke brændt træ af til energi, fremadrettet..

  • 1
  • 7

Da det her buskads uden for Holstebro sidste efterår blev lagt ned, blev der 30 - 35 m3 flis til Måbjergværkets kedler http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... nu er der sået græs.

De 25 - 30 ton co2 træet har afgivet ved forbrænding, havde det ikke være bedre om træet var forblevet hvor det var, og kulstoffet var derved blevet i træet i stedet for som CO2 i atmosfæren. OG arealet kunne fremadrettet været drevet så det virkelig opbyggede vedmasse ved at plante nye træer sammen med det bestående.

  • 1
  • 6

Det er gammelkendt viden at biomasse danner CO2 når det afbrændes. Det nye er måske at det medfører en fordobling af udledningen fra elproduktionen. Det kunne i samme omgang være interessant, hvor meget stigningen ville være for varmeproduktionen med samme beregning.

De fordelingstal der bruges er noget teoretiske, da de baseres på et elkraftværk der begynder at lave fjernvarme. Det er ikke virkeligheden mere, da de kraftværker der opføres nu er beregnet til både at lave el og fjernvarme, hvis de overhovedet laver el.

  • 5
  • 7

Enig, men jeg synes, jeg skriver det. Plant en granskiv, og den oplagrer 15 t co2 pr. År og pr. Ha i 50 år. Efter den tid er skoven i co2-balance, og den årlige oplagring stopper. Men i 50 år optages co2 hvert år., så man tjener tid til at omstille fra fossilerne.

  • 1
  • 1

Udfordringen er at få os alle til at ændre livsstil. At sætte tæring efter næring. Og så sfl. at få 1%-erne til at "æde" omstillingen. Og ja, det sker desværre ikke i den verden vi lever i pt. Men hvis forudsigelserne holder stik, så giver det helt sig selv indenfor en generation.

  • 3
  • 8

Svar på:

Udfordringen er at få os alle til at ændre livsstil. At sætte tæring efter næring. Og så sfl. at få 1%-erne til at "æde" omstillingen. Og ja, det sker desværre ikke i den verden vi lever i pt. Men hvis forudsigelserne holder stik, så giver det helt sig selv indenfor en generation.

Hej Carl-Erik

Amish levestil - eller vindturbiner, solceller, energilagring og fusionsreaktorer a la Wendelstein 7-X?: Citat: "...Late 2021[24] (planned) OP2 (steady-state operation?) ..."

16.03.2020, innovations-report.com: Wendelstein 7-X fusion device at Greifswald to be upgraded: Citat: "... The next round of the stepwise expansion of the Wendelstein 7-X fusion device at Max Planck Institute for Plasma Physics (IPP) at Greifswald is in full swing. Water-cooled inner cladding of the plasma vessel will make the facility suitable for higher heating power and longer plasma pulses. ... Whereas most of the wall protection components were previously operated uncooled, large sections of the wall will be water-cooled starting with the next round of experiments: “This will then enable Wendelstein 7-X to generate plasma pulses lasting up to 30 minutes”, states Professor Bosch. ... In the high-performance experiments planned, the new water-cooled divertor plates, which replace the previous uncooled ones, are designed to withstand a load of up to ten megawatts per square metre – like a space shuttle re-entering the Earth’s atmosphere. ..."

  • 2
  • 2

Du skal sandelig ikke vente 50 år. Det virker, når træerne er i god vækst. Men i mit indlæg nr. 18 har der indsneget sig en fejl: Den korrekte udregning er: 1 ha tilplantet med gran akkumulerer 15 tons CO2/år. Danmark skal nedberinge CO2-belastningen med 25 mio. tons CO2 om året senest i 2030. Hvis 40 % af Dk. plantes til med skov nu, kan den netop optage 25 mio. tons CO2 om året, så længe træerne er i god vækst - og det er ca. 50 år for gran. 40 % er 2/3 af landbrugsjorden. (Baldur foreslog at tilplante al landbrugsjord) Men det betyder, at vi med blot dette ene indgreb kan nå 70 %'s målet. Så mangler vi selvfølgelig at fjerne de sidste 30 %. Og når træerne er udvoksede om 50 år, skal også andre tiltag sørge for nedbringelse af CO2-udledningen med de 25 mio. tons.

  • 4
  • 2

Skal man bruge 2.500 kWh til sin elbil om året (15.000 km) skal der brændes 1.150 m2 skov af.

Min grund er 1800 kvm. Men derudover vil jeg naturligvis hovedsageligt bruge solceller og batterilager, så træet kun skal supplere når der i en længere periode ikke er nok lys. Primært nogle få måneder om vinteren.

På samfundsniveau kan vi gøre det samme, bortset fra at vi her også har vindmøller og norsk vandkraft til at nedbringe behovet for biomasse. Vi kunne sagtens omlægge nogle få procent landbrugsjord til energipil og blive selvforsynende. Det kan Niels ikke have nogen indvendinger imod?

  • 7
  • 0

men ved skovningen af eksempelvis træbiomasse og tilskrives det land, hvor biomassen stammer fra.

Hvad så hvis man udskiber det som tømmer, tæller det så også som CO2 udledning? I så tilfælde er der gode muligheder for omgåelse.

Men foreløbigt er problemet vel at de lande der udskiber, er rimeligt ligeglade med CO2.

  • 3
  • 3

Det kan du ikke bruge som argument, andet der sker en graddagekorrektion. Hvilket burde være "børnelærdom" for folk i energisektoren.

Sludder!

Når energistyrelsen opgør brændselsforbruget til varmeproduktionen så er det, det officielle forbrug af brændsler til fjernvarmeprodution.

Tager man så posterne i tabellen side 17 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser... for det faktiske forbrug af brændsler og vægter efter den udledning der kommer ud af skorstene fra de forskellige brændsler fra det samlede danske energisystem, som knytter sig til fjernvarmeproduktionen.. Så ser det sådan ud for 2018 se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

  • 2
  • 6

Sludder!

Når energistyrelsen opgør brændselsforbruget til varmeproduktionen så er det, det officielle forbrug af brændsler til fjernvarmeprodution.

@ Niels

Nu forsøger du igen at benægte fakta. Vil du med nogen rimelighed sammenligne brændselsforbruget, så er du nød til at tage hensyn til hvor koldt/varmt året har været. Det burde ikke være nødvendigt at forklare, men at alligevel synes at være det - siger en del ?

  • 3
  • 3

@ Niels

Nu forsøger du igen at benægte fakta. Vil du med nogen rimelighed sammenligne brændselsforbruget, så er du nød til at tage hensyn til hvor koldt/varmt året har været. Det burde ikke være nødvendigt at forklare, men at alligevel synes at være det - siger en del ?

Fjernvarmeværkerne har indberettet hvor meget varme de har leveret til nettet og hvordan varmen er produceret og det har Energistyrelsen så samlet i statistikken for 2018. Andet og mere er der ikke i det.

  • 4
  • 5

Når nu banen er kridtet op sådan at biomasse belaster CO2 regnskabet i det land den bliver fældet i, og medlemslandene konkurrerer indbyrdes om først at blive CO2 neutrale, så kan det vel ikke undre noget at Danmark har valgt politisk at fortrængene kullene med importeret biomasse. Skal bogføringsloven så laves om ? Muligvis, når bare ikke nogen tror, det forhindrer træer i at blive fældet og ende på verdensmarkedet som flis og træpiller. Vi kan endda gå tilbage til kullene, som nogen glødende kan argumenteret for, er mindre klimabelastende end træ. Argumentet består dog ikke lakmusprøven. Kul og olie er solenergi lagret i plantemateriale. Gendannelsestiden er ca 20.000.000 år. Træ er solenergi lageret i plantemateriale, og gendannelsestiden er 20-40 år

  • 3
  • 1

Argumentet består dog ikke lakmusprøven. Kul og olie er solenergi lagret i plantemateriale. Gendannelsestiden er ca 20.000.000 år. Træ er solenergi lageret i plantemateriale, og gendannelsestiden er 20-40 år

Det er jo en fuld og hel mangel på indsigt i de fatiske forhold. Om et kulstofatom har været 20.000.000 år i jordskorpen i en olie- eller kullomme eller det har været 40 år i en træstamme er da fuldstændig underordnet. Det som tæller er, hvor meget kommer der ud af skorstenen når energibæren brændes af, og hvad er resultatet vedr. antallet af co2-molekyler i atmosfæren.

  • 2
  • 10

Ja, det lyder ellers besnærende. Man kan jo heller ikke drive en virksomhed med ballance i budgettet, ved udelukkende at fokusere på udgift siden. Du er nødt til også at se på indtægterne. Og det er et faktum at cyklustiden er så meget kortere for træ, at det er let for enhver at indse neutraliteten. Den mængde CO2 der frigives ved afbrænding (eller ved at træet ligge og rådner i skovbunden) optages med det samme igen, møllen kører så at sige konstant og om 20-40 år har vi nyt træ til at stoppe igennem flishuggeren.

  • 5
  • 0

Ja, det lyder ellers besnærende. Man kan jo heller ikke drive en virksomhed med ballance i budgettet, ved udelukkende at fokusere på udgift siden. Du er nødt til også at se på indtægterne. Og det er et faktum at cyklustiden er så meget kortere for træ, at det er let for enhver at indse neutraliteten. Den mængde CO2 der frigives ved afbrænding (eller ved at træet ligge og rådner i skovbunden) optages med det samme igen, møllen kører så at sige konstant og om 20-40 år har vi nyt træ til at stoppe igennem flishuggeren.

Hvis man tager bio 4 på amagerværket, så omsatte det noget med 5 Twh kul før det blev ombygget til træ. Kul som udledte 1,9 Mio. ton co2 årligt, og værket producerede en stor produktion af strøm.

Nu bygges det om til træ, og værket aftager nu 1,5 mio. træ årligt og yder den halve strømkapacitet så andre kraftværker må supplere, når der er mangel på strøm. Men nu udleder de 1,5 mio. ton træ årligt 2,6 mio. ton co2. Men her holder historien jo ikke. For man har eksplicit i f.eks. de Baltiske skove medvirket til netto at øge fældning af træ og dermed reducere skovenes volumen af vedmasse og nok så vigtig arealet af trækroner og dermed træernes evne til at optage co2 via fotosyntese reduceres.

Så det er dobbelt skidt for det første flyttes der mere co2 op i atmosfæren ved at fælde træet og brænde det af, for skovens even til at opsuge co2 via fotosyntes reduceres tilmed dramatisk også.

Men nok så vigtig så har man ødelagt Bio4 så det ingen strøm yder men meget varme og andre fossile værker må så producere den strøm Amagerværket nu ikke kan producere.

Eller fuldstændig rigtig man kan ikke drive en virksomhed med ubalance i buggetterne. Og det er præcis det man gør ved at bruge atmosfæren som skraldespand for energiindustriens co2 når de brænder det uden sammenligning værste brændsel af, nemlig træ, som udleder 25 % mere co2 end kul og det dobbelte af naturgas.

  • 3
  • 8

Og det er et faktum at cyklustiden er så meget kortere for træ, at det er let for enhver at indse neutraliteten.

For cyklustiden for halm og energipil er det til at forstå neutraliteten. Men i det aller første indlæg i denne tråd, nævnte jeg cyklustider på 95 år for skovdrift og så er neutraliteten ikke god - vi vil jo reducere CO2 udledningn over en kort årrække!

De gennemsnitlige omtrent 95 år er herfra:

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repo...

  • 2
  • 3

For cyklustiden for halm og energipil er det til at forstå neutraliteten. Men i det aller første indlæg i denne tråd, nævnte jeg cyklustider på 95 år for skovdrift og så er neutraliteten ikke god - vi vil jo reducere CO2 udledningn over en kort årrække!

Det alt overskyggende forhold som der ikke vægtes for, er at der er et kulstofdepot funderet i voksne træer, som ydermere har en store evne til fotosyntese, ganske simpelthen fordi træerne har en stor trækrone. Når disse træer lægges ned og det opsparede kulstof frigives til atmosfæren (via en fliskedel) som co2 er det katastrofalt. Men yderligere så forsvinder de stor trækroner og træernes evne til maskimal fotosyntes forsvinder også. De store træer erstattes af nye små træer, som de efterfølgende 40 - 50 år har en mikroskopisk fotosyntese i forhold til de store træer som blev fældet.

Og det er lige præcis det som er sagens kerne, hvis skovene blev drevet med opsparing af vedmasse for øje, hvor man i langt højere grad udtynder skove i vækst, planter løbende nye træer mellem de voskne træ og udtager voksne træer når de har nået deres maksimum. Og ved den form for skovdrift hvor industrien opnår det træ de behøver så vil der ske en voldsom opsparing af vedmasse i skovene de næste mange år.

  • 2
  • 9

Tak til INGENIØREN for den skarpe analyse – DER er jo her tale om et sandt gennembrud i forståelsen af klimaforandringerne. Nøgleordet er BRUTTOEMISSION. Kunne INGENIØREN ikke prøve at forklare hvad bruttoemission betyder, og forklare hvilken indflydelse bruttoemission fra biomasse isoleret set har på klimaet? Særligt interessant er det, hvis INGENIØREN kunne forklare hvilken relevans bruttoemissions fra energiudnyttelse affaldsprodukter, har for klimaet, f.eks. affald/overskud fra fødevareproduktion, savsmuld, gylle, spildevandsslam osv. Hvad sker der med de klimabelastende emissioner, hvis ikke fødevareaffald, gylle mm. køres igennem et biogasanlæg? Hvor kommer planternes CO2 optag ind i billedet, hvis man kan fokuserer på skorstenen med skyklapper på?

HVIS bruttoemissionen vitterligt er den relevante faktor ift. klimabelastningen, så må i gang med at kontrollere og reducere bruttoemissionen ude i naturen, der jo er helt enorm - værst er det for urørt skov og natur, hvor der udsendes enorme mængder CO2 fra forrådnelse. Det vil også være en oplagt opgave for Danmarks Statistik at beregne og føre regnskab med bruttoemission fra naturen.

  • 5
  • 3

I Sverige eller i Stockholm var Bofors i 1985, 2 -3 år om at lave denne 25 MW varmepumpe som køler havvand i byen http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Varmepumper i Sverige se https://www.yumpu.com/en/document/read/215...

Varmepumper er oplagt til at reducere forbruget af flis.

Problemet er at disse varmepumper ikke umiddelbart kan anvendes i dag pga. de bruger CFC gasser.

Men her Teknologisk Instituts http://xqw.dk/a2020/50%20MW%20Isobutan.pdf beregninger af en multstage kompressoropstilling i en varmepumpeopstilling ved Isobutan som yder 50 MW hvor alle tryktab, varmetab mm. er udregnet for en realistisk opstilling som optager dampe i en varmeveksler.

Ved fordampning -2,5 C opvarmning af fjernvarmevand fra 40 til 70 C yder varmepumpen cop 4,16. Selv om der er tab i den el-motor som skal drive varmepumpen, der skal pumpestrøm til de vandpumper som skal pumpe vand gennem fordampervekslerne så vil en samlet opstilling minimum kunne konkurrere med de gamle Svenske varmepumpeanlæg ved CFC.

DTI' varmebalance på en 50 MW varmepumpe der er opbygget omkring en multistagekompressor som denne se http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi...

Hvorfor kan fjernvarmeindustrien ikke finde ud af at lave disse store anlæg som der er så stor behov for, som villle overflødiggøre alle de fliskedler, når f.eks. Bofors kunne for 40 år siden i Sverige, når vel at mærke de grundlæggende køletekniske energibalancer er i ornden f.eks. omkring Isobutan som kølemiddel. Isobutan som er et fuldstændig hamløs kølemiddel.

  • 2
  • 8

31 august 2020, videnskab.dk: Forskere: Træfældning kan også gavne klimaet: Citat: "... Men det behøver ikke være en klimabelastning at fælde træer og bruge dem som supplement til sol og vind i energiforsyningen, hvis de dyrkes rigtigt, viser skovforskning. Tværtimod. Såkaldte produktionsskove kan under de rette omstændigheder ligefrem suge CO2 ud af atmosfæren. Hør blot her: Lidt udenfor Vejle dyrker en tidligere professor en skov med henblik på, at den både skal levere biomasse og samtidig optage større mængder CO2, end den ville gøre, hvis træerne ikke blev fældet. ... Fidusen er at holde skoven ung ved løbende at plante nye træer, mens de gamle bliver fældet og brugt til biomasse, tømmer eller andet materiale. ... Det skyldes, at skove optager mere CO2, end afbrændingen af dem udleder, hvis de dyrkes rigtigt. ... Men idéen om at anlægge flere klimaoptimerede produktionsskove bliver ofte mødt med skepsis. »Vi er oppe mod en mur: Politikere og mange andre mennesker forstår ikke, hvor meget man kan påvirke skovens CO2 optag med sin dyrkning,« siger Palle Madsen. ..."

  • 6
  • 0

Nemlig. Og lige præcis det modsatte af de centificater som danske varmeværker skal efterleve: uanset hvor meget man fælder så er alt i orden bare man planter nye træer.

I fuldstændig modstrid til Niels Hansens mærkelige opfattelse, så anvendes der i Danmark primært certifiseringer efter FSC® og PEFC™ ordningerne. De to ordninger stiller forskellige krav til driften af skovene og følger forskellige metoder til kontrol f.eks. : Fremme af naturnær skovdrift Beskyttelse af områder med særlig høj naturværdi Sikring af gamle træer og dødt ved i skoven Hensyn til fortidsminder Minimering af evt. miljømæssige belastninger Regler for anvendelse af gødning og sprøjtemidler

Forest Europe har defineret bæredygtig skovdrift som: “Forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne, vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke er skyld i ødelæggelse af andre økosystemer.”

  • 7
  • 1

De danske skove leverer årligt 4,3 mio. m3 træ, herunder lidt over halvdelen til energi.

Citat fra https://arbejderen.dk/indland/baltiske-ngo... : Og den estiske trælobby Timber Estonia og direktøren for en af Estlands største skovspekulanter, Graanul Invest, kræver, at de får lov til at skove 15 millioner kubikmeter skov hvért år.

Når omtalte certificater tillader at træet sendes gennem de danske ovne - ja boller fra koberg!!!

Skovareal i DK: 621.000 Ha

Skovareal i Estland: 2 mio. Ha. Så er det meget at et firma ønsker at udtage 15 mio. m3 årligt som selvsagt vil reducere vedmassen i de estiske skove massivt og flytte træets kulstof op i atmosfæren som co2.

  • 1
  • 5

Skovareal i Estland: 2 mio. Ha. Så er det meget at et firma ønsker at udtage 15 mio. m3 årligt som selvsagt vil reducere vedmassen i de estiske skove massivt og flytte træets kulstof op i atmosfæren som co2.

@ Niels

De estiske skove vokser i øjeblikket med cirka 16 millioner kubikmeter årligt, mens der kun fældes cirka 11-12 millioner kubikmeter. Så der er altså ikke tale om at reducere.

  • 8
  • 0

De estiske skove vokser i øjeblikket med cirka 16 millioner kubikmeter årligt, mens der kun fældes cirka 11-12 millioner kubikmeter. Så der er altså ikke tale om at reducere.

Forholdsmæssigt det samme svineri som i danmark hvor skovens årlige tilvækst er 6,2 mio. m3 og der udtages 4,3 mio. m3 og heraf udtages over 2,2 mio. m3 til energi som kunne have blevet i skoven og have akkumuleret kulstof fra minimum 1 mio. ton co2 som nu i stedet for er i atmosfæren og virker til øget drivhuseffekt. Hvorefter skovene kun havde leveret 2,1 mio. m3 til industrien og den årlige vedopbygning i de Danske skove havde været 4,1 mio m3..

  • 0
  • 10

Hvorfor er det OK at udtage træ til industrien men ikke til energi? Ville det ikke være meget bedre hvis vi helt undlod at bruge træet, så der årligt akkumuleredes 6.2 mio m3 i Danmark? Så kunne vi jo bare bruge jerndragere og plasticmøbler istedet...

Det vil helt sikkert samlet give en reduktion af co2-udledningen, når jern og plast skal produceres. (ironi kan forekomme)

Det vil derimod give en megastor co2-reduktionsgevinst, hvis fjernvarmeværkerne når de fravælger træ, valgte store varmepumper http://xqw.dk/a2020/50%20MW%20Isobutan.pdf når varmepumperne forbruger den strøm som nu kan produceres fra de møller som ikke skal stå stille. Og den varme varmepumperne producerer kræver så ikke flis, og træet kan forblive i skoven i stedet for at vedmassens kulstof er i atmosfæren som co2.

VEd en installationspris på 5 mio./MW for varmepumpen og 5000 driftstimer så taler vi om varme til 150 - 170 kr/MWh afhæng i temperatur på fjernvarmevandet og dermed cop. Altså betydelig billigere end flisvarme. Det er ganske simpelt et spørgsmål om vilje.

  • 0
  • 6

VEd en installationspris på 5 mio./MW og 5000 driftstimer så taler vi om varme til 150 - 170 kr/MWh afhæng i temperatur på fjernvarmevandet og dermed cop. Altså betydelig billigere end flisvarme. Det er ganske simpelt et spørgsmål om vilje.

@ Niels

Du lever fuldt og helt i din egen verden. Nok derfor at du intet har fået udrettet. Alle fjernvarmeselskaber og andre optimerer hele tiden driften. Og er der en løsning der er konkurrencedygtig, så vælger de den. Det du nok allerede har glemt er den seneste afgiftsændring, som gjorde det mere attraktivt at bruge store varmepumper. Det du måske også har glemt er de manglende erfaringer med store varmepumper med de drivmidler der er godkendt i dag. For slet ikke at tale om temperatursætning og hydraulisk kapacitet i fjernvarmenet.

  • 3
  • 0

Du lever fuldt og helt i din egen verden. Nok derfor at du intet har fået udrettet. Alle fjernvarmeselskaber og andre optimerer hele tiden driften. Og er der en løsning der er konkurrencedygtig, så vælger de den. Det du nok allerede har glemt er den seneste afgiftsændring, som gjorde det mere attraktivt at bruge store varmepumper. Det du måske også har glemt er de manglende erfaringer med store varmepumper med de drivmidler der er godkendt i dag. For slet ikke at tale om temperatursætning og hydraulisk kapacitet i fjernvarmenet.

Jammen Future Energy har jo tilbudt at lave en 400 MW varmepumpe i Odense som sammen med et kraftværksanlæg opbygget efter princippet her se http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpi... samlet kan yde 700 MW fjernvarme til Odense og derved yde hele fjernvarmebehovet i Odense.

Vi er indforstået med at Fjernvarme Fyn videreføre dette projekt https://www.fjernvarmefyn.dk/slut-med-kul-... Vi har tilbudt Fjernvarme Fyn at levere hele ODenses varme til 160 kr/MWh og gartnernes varme til 75 kr/MWh. som selv om Fjernvarme Fyn har investeret 1 Mia. i fliskedler el-patroner mm. som herefter kommer til at stå stille, når Future Energy' anlæg overtager hele leverancen til Odense og til Gartnerne, så falder varmeprisen til Odense.

160 kr/MWh til Odense og 75 kr/MWh til gartnerne vil give en prisreduktion på 15 - 20 % for slutbrugerne i Odense, selv om der lige er investeret 1 mia.

Vores projekt brænder kun den nuværende mængde halm og affald. Og der sker en reduktion af flisforbruget med ca. 100.000 ton/år som i dag brændes i Dalumanlægget som vores anlæg ikke skal brænde for at yde 2,7 TWh/år fjernvarme når den ovejende del af varmen kommer fra varmepumperne og via det termiske lager overvejende kun overskudsstrøm. Fjernvarme Fyn' projekt skal brænde den nuværende mængde halm, affald og yderligre 200.000 ton træ årligt.

Når vi får grønt lys af Fjernvarme Fyn og Odense kommune så afholder vi alle omkostninger til de nødvendige forundersøgelser og efter 3 - 4 mdr. er vi klar til at lave anlægget og vi laver de endelige kontrakter med Odense og vi har den nødvendige finansiering klar til det samlede projekt til 7 mia.

Anlægget vil sammen med møller i nettet yde 10 % af hele danmarks strømforbrug. Anlægget kan yde 500 MW el i 7 dage uden vind via energien i det termiske lager, når det er fuld opladet.

Som sagt venter vi bare på grønt lys fra Fjernvarme Fyn på at vi kan levere varmen og reducere varmeprisen til ODense, når fjernvarmen er reel bæredygtig, når der ikke skal brændes træ.

Fuldstændig risikofrit for Fjernvarme FYn at accpetere vores tilbud. Fjernvarme Fyn fortsætter med det projekt de har gang i og vi leverer bare varmen så billig at fjernvarmeudgiften til Odenses varmekunder den falder selv om Fjernvarme Fyn investerer 1 mia. i fliskedler mm.

  • 0
  • 4

Future Energy har ligesom Niels Hansen intet brugbart præsteret, hvilket jo også er kommet til udtryk i mange tidligere debatter.

NU var det jo mig der sommeren 2016 fik koncernledelsen ved Siemens i München i forlængelse af dette projekt i Brande se http://xqw.dk/z2020/Brande.pdf og noget tilsvarende til Frederikshavn til via Siemens i Danmark på en møde med ledelsen for Dansk Fjernvarme med Kim Behnke juli måned 2016 til at bekende, at Siemens ville udvikle de nødvendige systemer efter min opskrift og understøtte implementeringen på det Danske marked at varmepumpesystemerne som dette se http://xqw.dk/a2020/50%20MW%20Isobutan.pdf og nu efter jeg for egen regning har fået Teknoloisk til at regne energibalancen ud på en realistisk opstilling med trykfald, ventiler, realistisk effektivitet på kompressorhjulene, så er det virkelig banebrydende positive cop'er der kan pæsteres fra disse anlæg ved isobutan som kølemiddel, når det er meget store anlæg.

6 mdr. efter meddeler siemens at de kan ikke yde yderligere salgs og projektberegning og Brande vælger så det her bras som selvfølgelig viser sig ikke at virke se http://xqw.dk/x2019/Work/Brande.pdf og Frederikshavn noget tilsvarende og nu er leverandøren gået i Betalingsstandsning pga. anlæggene er overslogt og kan langt fra yde det de skal se https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Hvordan det er mulig for branchen at overse forholdet vedr. projektet til Brande med halmkraftværket fra 2015 - 16: at et halmkraftværk koster 35 mio. pr MW (el) og yder 27 % el af halmen og resten procesdamp som kunne yde procesenergi til virksomhederne KMC, AKM og Biomar i Brande og spildvarmen er fossil- og afgiftsfri efter virksomhederne og varmepumper som er opbygget med direkte træk via dampturbine (som Siemens ville påtage sig at udvikle) og der ydes fjernvarme. Når halm koster 140 kr/MWh og drift og vedligehold koster 45 kr/MWh. Hvordan er det mulig for branchen at overse forholdet, at virksomhederne minimum kunne få deres omkostning til el og processenergi halveret, når den fossile løsning fravælges (el og naturgas), når fjernvarmen leveres ved byerne til 170 - 190 kr/MWh for hele leverancen. DONG, Siemens og landmændene stod klar til FInansiering.

Og præcis på samme måde som jeg nu kan skaffe 7 mia. og få en ledende multinational energikoncern (ikke Siemens) til at lave projektet til Odense, så skal det da stoppes med søgte undskyldninger, præcis som i Brande. I Brande hvor Future Energy i øvrigt for 3 uger siden for egen regning har tilbudt Ikast Brande kommune at genoplive dette unikke projekt med halmkraftværket på fabrikkerne i Brande hvor vi afholder alle omkostninger til forbrojekter, under den forudsætning at når forprojektet, udført af et anderkendt ingeniørfirma, har vist at projektet kan levere alt varme til fjernvarmebyerne til under 150 kr/MWh så skal kommunen og fjernvarmebyerne også forpligte sig til at aftage varmen fra projektet, som vi ejer og vi finder hele finanseringen. Vi overtager så dette tåbelige projekt og nedlægger det http://xqw.dk/x2019/Work/Brande.pdf og bruger varmepumperne på industrierne og holder fjernvarmebrugerne og kommunen skadesløs, vedr. fadæsen.

Men hvis Niels Hansen ikke kan lave noget der virker, så er det da uden risiko for Fjernvarme Fyn at lade ham prøve at lave et projekt som kan reducere varmeprisen hos forbrugerne med 15 - 20 % i Odense når der ikke skal brændes træ, når han gør alt for egen regning, han selv finder de 7 mia, eller præcis som i Brande i 2016..

Eller hvordan kan Fjernvarme Fyn nægte en producent som vil producere strøm og metanol og som har et billigt spildprodukt som er fjernvarme som han altså vil sælge til igennemsnit 150 kr/MWh som er billigere end fjernvarme Fyn kan producere det til. Før producenten går igang med at lave sit anlæg så ønsker han en aftale med Fjernvarme Fyn om at levere den billige varme, hvordan kan man nægte ham det??

  • 0
  • 4

Future Energy har ligesom Niels Hansen intet brugbart præsteret,

Nu er det jo en af verdens allerstørste multinationale energikoncerner, som har påtaget sig at ville lave anlægget i Odense efter NIels Hansens opkrift, og koncernen tager den fulde EPC-kontrakt på hele anlægget . En koncern som har mange langt større energiprojekter på referanceliste, som vi iøvrigt har fortalt Fjernvarme Fyn og herunder at vi betaler alle omkostninger til undersøgelse af alle forhold vedr. projektets gennemførsel. Vi skal bare have et forhåndstilsagn om at vi kan afsætte varmen når vi reducerer varmeprisen til Odenses brugere med 15 - 20 % selv efter Fjernvarme Fyn investerer 1 mia. i fliskedel, el-kedel, naturgas på Blok 7 osv. som herefter kommer til at stå stille, når vores anlæg leverer alt varme til Odense uden at brænde træ.

  • 0
  • 5

For at opnå en træstørrelse som egner sig til gavntræ, planter man mange planter pr. ha. Det gør man for at lukke for lys til konkurrerende vækster og for at opnå højdevækst og tynde grene (som giver små knaster) og dermed sikrer, at veddet efterfølgende kan bruges til gavntræ. For at sikre en kontinuerlig vækst er det nødvendigt løbende at fjerne nogle at planterne. Her fjerner man typisk de misdannede i forbindelse med at man sikrer plads til videre vækst hos de træer, som står tilbage. Der tyndes mange gange i en bevoksnings levetid - ellers opnår man aldrig at få de dimensioner, som giver den bedste afsætningspris, når bevoksningen tyndes de sidste gange - og til sidst afdrives før genplantning eller efter at have etableret ny kultur via selvsåning.

Træer vokser ikke med samme tilvækst i hele deres levetid - og træer kan reelt blive for store til at egne sig som gavntræ. De skal jo ikke blive større, end at de med det normalt brugte maskineri kan håndteres og skæres op.

Der vil i en normalt dyrket skov i hele skovens levetid være enstort set optimal vækst og dermed også et maksimalt optag af CO2. Står træerne for tæt, vil tilvæksten blive fordelt på alt for mange træer, som bliver høje og relativt for tynde, hvilket dels mindsker tilvæksten og dels øger risikoen for stormfald væsentligt. Ved stormfald vil en alt for stor del af veddet gå tabt for brug som gavntræ - både fordi stammerne kan være knækkede eller beskadigede og dels fordi der efter store stormfald kommer langt mere træ på markedet end der er brug for eller mulighed for at oparbejde, inden kvaliteten er forringet, så det ikke længere egner sig til andet end flis.

Udtyndingstræ som ikke egner sig til gavntræ, kan jo kun anvendes til energiformål, hvis ikke det bare skal ligge tilbage og blive omsat til CO2 igen - uden mellemliggende udnyttelse - hvilken gavn har CO2-optaget så gjort?

Der er i EU til stadighed større tilvækst end forbrug, så der bliver konstant opsparet mere træ i skovene. Det må så også betyde, at der vil være temmelig meget træ, som reelt bliver omsat uden at det opsparede CO2 indhold bliver udnyttet. Er det hensigtsmæssigt, hvis det kunne have erstattet fossile brændsler?

Problematikken for skovbruget adskiller sig ikke på nogen måde fra landbruget, hvor halm opsamles til energiformål eller pløjes ned (efter anvendelse som strøelse). Hvis halm pløjes ned - uden mellemliggende, gavnlig anvendelse - er den opsamlede CO2 spildt, medmindre man betragter den som gavnlig i forhold til at sikre et nødvendigt muldlag. Med den meget lange omdrift i skovbruget er muld ikke et problem her. Ca. en tredjedel af den opsamlede CO2 i skoven sidder i løvet, som fældes og omsættes løbende (det gælder også for de stedsegrønne arter).

Så længe vi stadig bruger fossile brændsler i vores energiforsyning, bør det ikke være et problem at bruge træ som energikilde - uanset at det udleder CO2 i forbindelse med udnyttelsen. Den opsamlede CO2 biver jo under alle omstændigheder udledt igen (i det mindste langt det meste af den).

  • 4
  • 1

Udtyndingstræ eller det såkaldte 3-metertræ kan i mange tilfælde bruges som savværkstræ. Men ellers bruges træet som papirtræ eller spånpladetræ. Der er på ingen måde noget grund til at brænde det træ af.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis skoven drives med akkumulering af vedmasse for øje, så kan skoven de næste mange år akkumulere enorme mængder vedmasse og langt langt mere end det vi ser i dag. Ved at brænde fossil energi og lade så meget som mulig vedmasse blive i skoven, så er atmosfæren den helt store vinder mht. co2. Eller hvis valget står mellem at brænde træ og fossilenergi så må valget blive fossilerne da f.eks. Naturgas kun udleder det halve co2 af træ.

Men i praksis har biomasse været valget og fjernvarmebranchen valgte den nemme løsning i stedet for at se til varmepumper. Analyse af Svenske http://nhsoft.dk/a2018/work1/Michael%20Nyg...

  • 0
  • 5

Det var måske også værd at se på CO2 udledning fra biler der kører på benzin med alkohol. Alkohol udleder formodentlig noget i retning af 300 til 400g CO2 pr kWh, hvor benzin udleder ca 250g/kWh.

  • 0
  • 3

Spånplader fremstilles i dag med stadig mindre brug af virgin træmasse. Den er erstattet med genbrugstræ. Papir fremstilles i dag i vid udstrækning af genanvendte fibre - altså brugt papir. Genanvendelse giver altså betydeligt mindre behov for anvendelse af træ fra skovene. Det er bl.a. derfor, at der til stadighed opspares træ i skovene. Er det så en fordel? Nej egentlig ikke. Det har flere negative konsekvenser, nemlig, at skoven ikke optager så meget CO2,som hvis den var optimalt drevet - og fordi en større del af træet ikke udnyttes, men dør i skoven og der omsættes til CO2 - uden udnyttelse til energifremstilling og derfor - set i forhold til klimaeffekten - spildt. At dødt træ i skoven så kan give større biodiversitet er en anden sag, men til det formål kræves nok ikke så meget træ, som der reelt er tale om. Og så kan biodiversitet opnås på flere måder - herunder aktiv skovdyrkning med netop dette sigte. Dvs. flere træarter i kulturerne, lysåbne arealer i skovene, hvor græs og urter kan gro, flere våde arealer med mose og eng osv. Problemet er blot, at aktiv forvaltning af skovene, hvor der også tages hensyn til biodiversiteten, giver udgifter - det gør urørt skov ikke umiddelbart. Derfor vælges denne løsning uanset, at den reelt ikke er tilnærmelsesvist så effektiv til formålet. Aktiv dyrket skov har tillige den fordel, at der kommer gavntræ ud af det, så vi ikke behøver at importere så meget af dette. At naturgas kun udleder den halve mængde CO2 beror på regnemåden: Hvis træet ikke brændes udledes 90 % af CO2 indholdet uden at blive udnyttet, så ved udnyttelse skal man kun regne med de resterende 10 % som er merudledningen ved afbrænding i stedet for naturlig omsætning. Hvis man er meget optimistisk og regner med 100 % udledning ved naturlig omsætning, vil det jo være helt uden ekstra udledning at brænde træet - og så er det rent faktisk CO2 neutralt. Helt CO2 neutralt er det nok ikke, men transportudgifter m. opstår jo ikke kun ved brug af træ. Når vi køber kul i Kina løber der vist også ret store udgifter på til udvinding og transport. Naturgas er vist heller ikke uden udgifter til udvinding og transport (der ligger enorme CO2 forbrug i opbygning af platforme og transmissionsnet), så der er mange forhold at tage med i beregningerne, hvis man vil sammenligne energiformerne. Man kan ikke nøjes med at se på den direkte udledning i forbindelse med anvendelsen. Temmelig meget at det træ, som anvendes til energiformål er jo i sig selv affald - det gælder savsmuld og flis fra skaller og affaldstræ fra savværkerne, spåner fra snedkerierne mv. Er der en bedre måde at afskaffe det på end at energiudnytte det? Næppe.

  • 4
  • 0

SE

se også dette:

Climate alarmists claim human CO2 emissions cause dangerous climate change. They believe a warmer planet causes bad things to happen. Therefore, they say, we must severely reduce human CO2 emissions to save the planet. They say it is a “climate emergency.” Their problem is they have not checked the science. Science shows there is no reason to restrict our CO2 emissions. The United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) climate alarmist theory is wrong because it assumes nature treats human CO2 differently than it treats natural CO2. This is impossible because human and natural CO2 molecules are identical...

https://edberry.com/blog/climate/climate-p...

  • 1
  • 7

....i USA der er CO2 frie, men private, udkonkurreres af cracking gasfyrede kraftværker der fodres med billig gas men som må siges at levere ret meget CO2 til atmosfæren.

Paradokset er, at de der politisk vil fjerne CO2 udledninger, fordi de er bange for klima ændringer som GW vil medføre , er mere bange for Akraft, som endnu ikke har dræbt flere på 60 år, end der dræbes i den danske trafik årligt

  • 1
  • 4

Der er ingen tvivl om, at vi udleder alt for meget CO2 - og naturligvis må det have en effekt. Der er altså heller ingen tvivl om, at vi skal begrænse vores aktiviteter og omlægge vores forbrug, så vi ad den vej nedsætter vores belastning af atmosfæren med CO2. Problemet er de mange ugennemtænkte løsninger - og de mange diskussioner om rigtigt og forkert, som typisk males op i sort / hvidt. Vi har brug for energi, men kan uden videre (i et vist omfang) begrænse os via sund fornuft og almindelig omtanke. Det betyder blandt andet, at vi skal sørge for at udnytte de energiressourcer, som vi allerede har og ikke udnytter i et omfang, som kan forsvares. Det gælder f.eks. affald! Så længe vi deponerer enorme mængder energirigt affald til omsætning uden mellemliggende energiudnyttelse, er det nærmest direkte tåbeligt at nedlægge affaldsforbrændingsanlæg. I stedet bør der etableres mange flere, hvor der er reel mulighed for det. Altså hvor der er et fjernvarmenet, så varmen kan udnyttes. Der vil næppe være problemer med at udnytte el-energien, men affaldsforbrænding er kun en god idé, når man kan udnytte begge veje til afsætning af energien. Og det er faktisk forbløffende få steder de muligheder er til stede. Derfor er det også så mærkeligt, at man i Danmark bliver enige om at nedlægge forbrændingsanlæg i stedet for at satse på at renovere og udbygge dem. Der findes ingen bedre måde at udnytte affaldets energi end den som benyttes på danske anlæg. Og der er brændsel nok til de næste 100 år - uanset, hvor meget vi sorterer ud til genanvendelse. Bl.a. fordi store andele af det udsorterede ikke reelt kan genanvendes på anden måde end ved energi-genvinding. Simpelt hen fordi kvaliteten er for ringe, og fordi de indsamlede mængder slet ikke kan afsættes. Det gælder allerede nu for blandet papir og pap (i andre lande), og for plast - og vil meget snart også blive et problem for tekstiler og drikkevarekartoner.

Uanset at affald også har et midre indhold med fossil oprindelse, er affald et godt brændsel - og udnyttelse til energiformål helt oplagt, så længe der er så meget, som deponeres eller afsættes uden dokumentation for reel materialegenanvendelse.

Og det gælder naturligvis træ i form af piller eller flis. Træ gror og optager CO2. Kun en del af denne produktion kan gemmes ud over træets levetid i form at anvendt gavntræ i bygninger, møbler mv. Og anvendt træ kan i mange tilfælde genanvendes, men ender i sidste ende med energiudnyttelse - måske udskudt i 100 år, men ofte langt hurtigere som fibermaterialerne papir og pap. Udnytter vi ikke spildet til energiformål, vil den opsparede CO2 alligevel blive frigivet - derfor er denne energikilde CO2 neutral i forhold til så mange andre - særligt de fossile, der jo blot kan blive i lagrene i undergrunden. Det kan træ, halm mv. jo ikke!

  • 2
  • 1

skal vi brænde vort affald og danne el og varme. Men kun det affald der ikke kan genanvendes, fordi det er anvendt forkert.

Det er forkert at anvende plastik til indkøbsposer. Min familie anvender Harald Nyborg indkøbsposer til 5 kr. stykket. De er lavet af lærred og holder i snit 6-7 år.

Derimod er det smart at købe papvin som bællevin, da det sparer fremstillingen af 4 glasflasker.

Og en gennemgang af hvorledes man kunne decimere plast i unyttig plastemballage, som det der forkommer i byggemarkeder, som fem møtrikker i en emballage, der skal kasseres når man kommer hjem.

  • 1
  • 2

Og en gennemgang af hvorledes man kunne decimere plast i unyttig plastemballage, som det der forkommer i byggemarkeder, som fem møtrikker i en emballage, der skal kasseres når man kommer hjem.

Det er helt sindsygt med unødvendig mængde plast embalage, som der gøres brug af nu om dage. Jeg købte en kniv i det lokale byggemarked for nogle uger siden, kniven med ekstra klinger indpakket i noget der kunne ligne polycarbonat sammensvejst hele vejen rundt. Jeg prøvede først i al forsigtighed at rive plasten, det kunne ikke lade sig gøre og da det var en kniv talen var om og jeg havde set mig sur på indpakningen, så kom det ikke på tale at bruge en anden kniv til at skære indpakningen op med. Lagde så kniven ud på bordkanten og så med al kraft at trykke plastindpakningen ned, så der kunne rives et hul i, det medførte så at skæftet på kniven knækkede, uden at der så meget som kom en revne i plasten, der stod jeg så med en knækket kniv i langt stærkere indpakning, hvad fan... giver det af mening ? :-( Kniven var tænkt som værktøj til at skære anden idiotisk indpakning op med.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten