Indonesiens ulykke skyldes efterskælv fra kæmpe-tsunami i 2004

De helt store jordskælv ryster undergrunden så kraftigt, at det kan anes i årevis efter. Således var det jordskælv, der ramte Indonesien tidligere på ugen, et af flere meget store efterskælv efter den store flodbølge, der ramte bl.a. Thailand i julen 2004 og tog livet af flere hundredetusinde mennesker.

Det forklarer Trine Dahl-Jensen, geofysiker og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

»Vi har set en længere serie af jordskælv efter megajordskælvet i 2004. Det tager lang tid for jorden at falde til ro, når der er blevet flyttet på den, og det er det, vi stadig ser,« siger hun.

Tilbage i 2004 var havbunden massivt presset af nye skorpedannelser, som løbende blev forsøgt skubbet ind under blandt andet Sumatra, som ligger i en subduktionszone, hvor de tektoniske plader møder hinanden. Når der så kommer pres på skorperykket, flytter havbunden sig op eller ned. Og sker det forholdsvis tæt på overfladen, skubbes alt havvandet ligeledes op og forsøger at udjævne sig ved at sende bølger i alle retninger.

Tsunamivarsel afblæst igen

I 2004 var det et jordskælv, der målte 9,1 på Richter-skalaen, der sendte kæmpebølger fra det Indiske Ocean ind mod kysterne. Forkastningen i havbunden var hele 1200 kilometer lang, fandt forskningsskibe efterfølgende ud af.

Dette var langt fra tilfældet mandag, hvor skælvet 'kun' blev målt til 7,7 og var mere lokalt. Men fordi det var et overfladenært skælv, dvs. 20 km under vandets overflade, valgte man den sikre udvej og udsendte et tsunamivarsel. Også for ikke at stå fuldstændig hjælpeløs som i 2004, da der endnu ikke blev varslet om tsunamier i det Indiske Ocean.

»Selv om vi kan varsle, har vi endnu ikke denne enorme erfaring i, hvornår en tsunami går hen og bliver rigtig stor. Men omkring det Indiske Ocean lærte man på den trælse måde i 2004, at varslingerne er nødvendige alligevel. Dog tager det lidt tid at nå ud med dem, så dem, der bor tæt på, når ikke at blive varslet,« siger Trine Dahl-Jensen om de ca. 40 dræbte og nogle hundrede savnede efter mandagens skælv.

Varslen mandag blev også hurtigt afblæst igen, da der var tale om en lokal tsunami, der ikke bredte sig så langt ud over det Indiske Ocean, som det var tilfældet i 2004. Bulen på havoverfladen har formentlig højst været 10-50 centimeter høj, hvilket på de nærmest liggende småøer har betydet bølger på op mod tre meter, ifølge øjenberetninger fra de lokale.

Derimod er der blot målt en forhøjet vandstand på 20-30 cm ved de faste målestationer, der ligger nogle hundrede kilometer fra selve epicentret, tæt på havnene i lavt vand. Allerede her er tsunamien faldet så meget, at der ikke disse steder er stor risiko ved bølgerne.

Ingen sammenhæng til vulkanudbrud

Hvor lang tid fremover Indonesien og landene i nærheden vil være plaget af efterskælv, tør Trine Dahl-Jensen ikke spå om. Det er et område, hvor der sker meget ved de tektoniske plader, så selv om 2004-bølgerne ebber ud, vil der fortsat være aktivitet under Sumatra.

»Der kommer ganske givet mere i området, det er der slet ikke noget at rafle om. Der vil også komme flere store jordskælv, men hvor hurtigt de så klinger af, ved jeg ikke,« siger hun.

Indonesien er samtidig plaget af et vulkanudbrud i disse dage fra øen Java, men Trine Dahl-Jensen afviser, at skælvene forud for udbruddet har noget at gøre med den lille tsunami ved Sumatra. De to områder ligger simpelthen for langt væk fra hinanden.

Men også her var der tale om en stærkt øget seismografisk aktivitet i form af flere end 600 registrerede jordskælv, som var optakten til tirsdagens vulkanudbrud. Tidligt om morgenen begyndte vulkanen Merapi til at spy aske ud over landsbyboerne på skråningen, hvilket foreløbig har kostet mindst 25 mennesker livet foruden en række husdyr.

Få forklaringen på vulkanudbrud her

En vulkanolog har i den forbindelse sagt til BBC, at dette formentligt blot er begyndelsen til et større udbrud, men at vulkaner er uforudsigelige, så hvornår og hvor meget er ikke til at sige.

Dokumentation

Artikel i BBC om vulkanen