Indokina blev flyttet flere hundrede kilometer ved geologisk sammenstød

Halong-øerne er en del af Tonkin Bugten ved Vietnam. De er opstået for millioner af år siden som en konsekvens af Indiens sammenstød med Asien. Illustration: efired / Bigstock

Indiens sammenstød med Asien, for rundt regnet 40 millioner år siden, fik dramatiske konsekvenser. Det førte til dannelsen af de høje Himalayabjerge, men også i det nuværende Vietnam fik sammenstødet store konsekvenser. Hele Indokina blev klemt flere hundrede kilometer mod syd.

Det fremgår af en ny videnskabelig artikel i tidskriftet Tectonics fra danske og vietnamesiske forskere.

Seniorforsker Michael Bryld Wessel Fyhn fra Geus er artiklens førsteforfatter. Han forklarer til Ingeniøren, at den nye artikel bekræfter en teori fremsat af den franske geolog Paul Tapponnier for mere end 30 år siden, som blandt geologer har været anset som meget kontroversiel.

Tapponnier var fortaler for teorien om escape tectonics, som ikke har noget godt dansk ord, men som beskriver, at når kontinenter støder sammen, opstår der ikke kun bjerge langs sammenstødszonen, men store kontinentale fragmenter kan skubbes bort langs sammenstødszonen.

Svært puslespil

Via en lang række studier, der bl.a. har omfattet boringer af 500 meter dybe sedimentkerner i Vietnam i perioden 2003 til 2012, har den dansk-vietnamesiske forskningsgruppe fået samlet et puslespil af informationsbrikker, der viser, at Indokina blev skubbet bort på præcist denne måde langs Røde Flod Forkastningen, som forskergruppen har vist fortsætter fra land ud i havet.

Den seneste boring var været med til at bestemme, hvornår jordskorpen ud for Indokinas kyst blev revet i stykker. Dateringen er bl.a. sket ud fra et indhold af pollen-sporer og algefossiler, som er tidstypiske for perioden for omkring 30 mio. år siden

Når Tapponniers teori var kontroversiel, var det dels, fordi mange havde svært ved at fatte, at de geologiske kræfter var så stærke og kunne føre til noget sådant, og dels fordi det var vanskeligt at korrelere tektoniske deformationsmønstre på land og i havet, der kunne understøtte denne teori.

Forskningen har bl.a. bestået i at bestemme aldersrelationerne mellem den forsætning, som er sket langs Røde Flod Forkastningen på land, og deformationen i havet.

»Det har krævet en stor indsats i sammenstillingen af meget varierende geologiske informationer og datatyper. Men det var et stort øjeblik for os, da det blev klart, at der eksisterer en meget overbevisende alderssammenhæng, og vi derfor med stor sikkerhed kunne bekræfte den gamle geologisk teori om escape-tektonik,« siger Michael Bryld Wessel Fyhn, der fortsætter:

»Vi har vist, hvordan forskydningen af Indokina førte til, at undergrunden under det vestlige Sydkinesiske Hav og langs Indokinas rend blev revet i sønder i perioden for ca. 40-25 millioner år siden. Vores forskning peger også på, at for omkring 25 millioner år siden skete der et skift i Indokinas bevægelse, hvorved undergrunden langs Røde Flod Forkastningen hævedes mange kilometer op og dermed skabte grobund for dannelsen af de lange bjergrygge, som den Røde Flod i dag løber langs.«

I processen blev også dannet de smukke Halong-øer i Tonkin Bugten, som er kendt af mange, der har været på rejse i Vietnam.

Langvarigt samarbejde

De danske forskeres arbejde i Vietnam var oprindeligt del af at projekt, der havde til formål at uddanne vietnamesiske geologer og geofysikere inden for petroleumsgeologi bl.a. med henblik på at undersøge mulighederne for olie- og gasforekomster i Vietnams undergrund.

Det aktuelle forskningsprojekt er finansieret af vietnameserne selv gennem det statsejede olieselskab PetroVietnam.