Indlandsisen har nået point of no return

Det er indlandsisens enorme vægt, der skaber et stort pres på den fleksible is og formerne gletsjerne ude ved havet. Illustration: Bigstock/ Maridav

Et studie af forskere ved Ohio State University viser, at Indlandsisen på Grønland er smeltet til et niveau, hvor det ikke længere er muligt at genoprette isens tykkelse. Selv med målrettede, klimavenlige initiativer vil gletsjerne fortsætte med at smelte og udlede isen i havet.

Det viser et nyt studie, der er lavet af forskere ved Ohio State University

»Vi har passeret point of no return, men der er åbenlyst mere i vente. Overgangen fra en sund indlandsis til en ismængde, der hurtigt kollapser, sker ikke på en gang. Vi er faldet det første skridt ned ad stigen, men der er mange flere trin, før vi rammer hullet,« siger Ian Howat, der er medforfatter til studiet og professor ved Ohio State University til CNN

Ingen vej tilbage

Studiet er baseret på fire års satellitdata, der har målt forandringerne i Grønlands indlandsis. Efter årtusindeskiftet har forskerne erfaret, at indlandsisen smelter så hurtigt, at den nyfaldne sne ikke længere kan genskabe gletsjerne.

»Indlandsisen er nu på et nyt dynamisk stadie, der gør, at selvom vi kunne spole tiden tilbage og genskabe det klima, vi havde for 20 eller 30 år siden, så ville vi stadigvæk miste ismasserne relativt hurtigt,« siger Ian Howat til CNN.

Det er især synligt langs Grønlands kyster, hvor gletsjerne svinder ind. Ifølge Ian Howat er alle 200 gletsjere, der udgør hele Grønlands indlandsis, blevet mindre i observationsperioden.

Studiet viser, at siden år 2000 har gletsjerne mistet ca. 500 gigatons is hvert år. Det har betydet, at de største gletsjere i gennemsnit hver har mistet en strækning på 3 km.

Det er Ifølge Michalea King, der er den ledende forsker bag studiet og professor ved Ohio State University til Ohio State News

Den smeltende is tilskrives global opvarmning, hvor verdenshavene er blevet varmere. Gletsjerne, der ligger som indlandsisens ydre kant, bliver nemlig dannet ved frysning af vand, eller når indlandsisens enorme masse presser sneen sammen.

Før 2000 var der en lige stor sandsynlighed for, om indlandsisen ville forøge eller reducere sin masse. Med det nuværende klima i dag er forøgelsen noget, der sker én gang hvert 100 år. Illustration: Bigstock/Mathias_Berlin

Verdenshavene stiger

Grønlands samlede indlandsis fører hvert år mere end 280 milliarder tons smeltende is ud i havet, hvilket gør det til den største faktor i den globale stigning i verdenshavene, ifølge Michalea King

Den smeltende is øger verdens havoverflade med over en 1 millimeter om året, og det vil kun blive værre, hvis vi bevæger os længere ned ad stigens trin.

Det er estimeret, at havets overflade vil stige næsten en meter i slutningen af vores århundrede, hvilket vil have enorme følger for befolkninger, byer og landbrug i en lang række lande.

Ændrer jordens tyngdefelt

Tidligere på året skrev The Guardian, at Grønlands indlandsis havde hævet verdenshavenes vandstand med 2,2 millimeter på blot to måneder, efter at arktis blev udsat for en rekordhøje temperaturer sidste sommer.

Ifølge forskerne ved Ohio State University udgør selve måden, som isen smelter på også et problem. Det sker nemlig typisk i hurtige intervaller, der skaber en pludselig og uforudset stigning i vandstanden. Det gør det svært at forberede sig ordentligt på konsekvenserne.

Ifølge Michalea King har reduktionen i indlandsisen været så massiv de seneste år, at der kan måles forandringer i jordens tyngdefelt over Grønland.

Det er aldrig for sent

Selvom det formentligt at umuligt at genskabe den smeltede indlandsis på Grønland, så er det kun begyndelsen. Hvis vi lader klimaforandringerne fortsætte uhindret, så vil isen gradvist smelte hurtigere og hurtigere.

Ifølge Michalea King bærer studiet præg af mørke fund, men de kan bruges konstruktivt fremadrettet til at forme nye strategier.

»Det er altid en positiv ting at lære mere om gletsjernes miljø, fordi vi kan forbedre vores forudsigelser, når det handler om, hvor hurtigt ændringerne vil ske i fremtiden. Det vil kun gavne vores tilpasning. Jo mere vi ved, desto bedre kan vi forbedre os,« siger hun til Ohio State News.

Du kan finde Projektet ‘Dynamic ice loss from the Greenland Ice Sheet driven by sustained glacier retreat, der fik bevilget støttet af NASA her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og det svarer jo ganske godt til det årlige tab på 500 Gigaton, og med korrektion for den termiske udvidelse når vandet fordeles over de termiske zoner. Det giver godt en mm årligt fra den grønlandske indlandsis.

  • 3
  • 5

Prøv lige at læse indledningen til det skrift, du linker til - EN gang mere Bjarne, og sammenhold så budskabet i den med din "konklusion": Det ser indtil videre ikke ud til at 2020 bliver et usædvanligt år.

Hint: du kan ikke bruge VEJRET i 2020 til at konkludere noget om klimaet.

Kig i stedet selv på kurven på side 11, der i den grad visualiserer et accelererende massetab.

  • 16
  • 4

Hvorfor skriver de det ikke er for sent når det er point of no return? Det lyder lidt selvmodsigende. For mig er point of no return irreversibel, uanset hvad vi gør.

  • 10
  • 2

Det er ikke for sent, det er bare en smule sværre at redde, men der kommer en atomkrig om ca 10-15 år når Ivanka Trump bliver valgt som præsident. Atomkrigen nedkøler verdenen og opfylder Fimbulvinter-profetien fra Ragnarok!

  • 5
  • 14
2 280 Gigaton. Overflademassebalancen minus kælvningen, som er de 500 Gt. Overflademassebalancen er sædvanligvis positiv. Lidt under 400 Gt
  • 2
  • 14

"Ifølge Michalea King har reduktionen i indlandsisen været så massiv de seneste år, at der kan måles forandringer i jordens tyngdefelt over Grønland."

Er der nogen, der ved om tyngdefeltet er blevet større eller mindre? Jeg har tidligere læst, at mindre indlandsis ville få grundfjeldet til at hæve sig, hvilket ville betyde større tyngdefelt.

  • 1
  • 2

Er der nogen, der ved om tyngdefeltet er blevet større eller mindre? Jeg har tidligere læst, at mindre indlandsis ville få grundfjeldet til at hæve sig, hvilket ville betyde større tyngdefelt

Kunne være interessant at få belyst. 1. I hvilken højde ligger grundfjeldet med hensyn til havoverfladen? 2. Vil grundfjeldet hæve sig når al isen er smeltet? 3. Vil isen blive erstattet af vand, som har en højere vægtfylde end is?

  • 2
  • 2

Hvor har du læst det, hvis du altså kan huske det?

Det lyder kontraintuitivt (for mig)

Det er indviklet stof, så jeg ville ikke sætte mine sparepenge på nogle af udsagnene, medmindre alle forudsætninger var med om hvor der måles og relativt til hvad.

Normalt er det lettere at vurdere ændringer i potentialet og hvordan ækvi-potential fladerne vi bule lidt op og ned. P=-Sum(Gmi/ri), hvor ri er afstanden fra observatør til massen mi. Tyngdefeltet er så -gradienten af P.

  • 0
  • 4

"Ny forskning forudsiger, at afsmeltningen af den grønlandske indlandsis vil resultere i en stigning på mindst 10 cm i det globale havniveau omkring år 2100. Forskningen er baseret på analyser af næsten 30 års videnskabelige data om afsmeltning af den grønlandske indlandsis, og viser hvordan den grønlandske indlandsis reagerer på klimaforandringer."

https://www.dmi.dk/?id=1769

  • 5
  • 1

På et tidspunkt læste jeg at havstigningen ved afsmeltningen af indlandsiden vil blive mindre på den nordlige halvkugle, fordi vandet fordeler sig over hele kloden og derfor vil grundfjeldet stige mod nord.

Ikke at jeg tror det betyder noget.

  • 1
  • 0

Ikke at jeg tror det betyder noget.

Det er ikke fjeldet (jorden) umiddelbart, men isen trækker noget vand til sig, og når isen forsvinder fordeler vandet sig over resten af havet. Mindre is giver mere vand på den sydlige halvkugle. Vandstanden om Grønland vil vist falde når isen smelter.

  • 4
  • 3

Mindre is giver mere vand på den sydlige halvkugle. Vandstanden om Grønland vil vist falde når isen smelter.

Helt korrekt Svend. At du har fået ”nedadvendte” må tilskrives klimatæskeholdets uheldige indflydelse.

Hvis hele indlandsisen smeltede i Grønland, viser detaljerede simuleringer, at middelvandstanden i verdenshavene ville stige med 6,8 meter. Men ændringerne ville være ujævnt fordelt.

Således ville vandstanden stige med 9.4 m ved 175.6ºE, 60.0ºS (ca. midtvejs mellem New Zealand og Antarktis), mens vandstanden ville falde med 24,4 m ved 51.5ºW, 70.9ºN (ved Grønlands vestkyst), og eksempelvis ville vandstanden falde med ca. 7-8 m ved Island!

Deglaciation-Induced Spatially Variable Sea Level Change

  • 5
  • 1

??? Intet under at der florerer en masse Vidt forskellige tal for vandstanden, når det hele er smeltet, og at en del siger "Ka de no pass?" Kan vi få sandhedsvidnet Flemming Rasmussen til at bekræfte tallene?

Præv at læse artiklen der er refereret til. Under deres forudsætninger ser det da ud til at tallene passer. Og så kan du jo glæde dig over at vi kun får 4m havstigning hvis al is på Grønland smelter, og ikke 6.8m der ellers er vand til.

Hvis Antarktis smelter samtidig har vi naturligvis stadigvæk et lille 70m+ problem, men det er ikke sandsynligt at dette sker i laaang tid.

Den vigtigste konklusion i deres artikel er at der er en indbygget bias i brug af tidevandsmålinger p.g.a. manglende spatial fordeling. De satellitbaserede er lidt bedre, men har også bias på grund af manglende dækning af jorden.

  • 10
  • 0

Præv at læse artiklen der er refereret til. Under deres forudsætninger ser det da ud til at tallene passer. Og så kan du jo glæde dig over at vi kun får 4m havstigning hvis al is på Grønland smelter, og ikke 6.8m der ellers er vand til.

Kan det nu passe tænkte jeg, da jeg læste om det. Jeg lavede en meget grov model med isen anbragt i 5 kugler og regnede lidt på potentialeændringerne hvis de forsvandt, og jeg fik samme tendenser, så den er vist god nok.

Måske det også er derfor jeg ikke kan se en årlig variation i vandstand ved Island, som passer med afsmeltningen. Der var en fin variation men helt ude af takt med isen. Formodentlig vindmønstre og variation i barometertryk. En variation jeg også fandt for Danmark, med generelt højere vandstand om efteråret og lavest om foråret.

  • 2
  • 1

Jeg lavede en meget grov model med isen anbragt i 5 kugler og regnede lidt på potentialeændringerne hvis de forsvandt

Den Internationale Fysikolympiade for gymnasieelever blev i 2013 afholdt i Danmark.

Opgave 3 gik bl.a. ud på at beregne havniveau stigningerne ud fra en idealiseret model, både lokalt og globalt, hvis indlandsisen forsvandt. Opgaven kunne løses på to måder: ved potentialbetragtninger (den enkleste) eller ved kraftbetragtninger (mere kompliceret).

  • 1
  • 0

Ka de no pass?

Nogle af de forskere, som artiklen i Ing refererer til, har netop (20/8) offentliggjort en ny artikel med titlen Return to rapid ice loss in Greenland and record loss in 2019 detected by the GRACE-FO satellites.

Af artiklens fig. 1 fremgår det, at middelværdien af det årlige massetab af den grønlandske indlandsis i perioden 2003-2018 var 235 Gt/år.

Massen af indlandsisen skønnes at være 3.170.000 Gt.

Holder den nuværende tendens, vil Grønland derfor være isfri om ca. 13.500 år.

  • 3
  • 2

Jamen så må vi jo bare bede til (hvis vi tror, det hjælper)

Bed du bare løs, Flemming. I modsætning forlader jeg mig på IPCC og videnskaben og overlader tro, overtro og bønner til de selvbestaltede medlemmer af klimakirken.

Der ses ingen accelererende tendens i kurven på fig. 1, måske snarere tværtimod.

2019 stikker af, men et enkelt år er vejr og ikke klima, som du ofte selv har påpeget.

Med mit indlæg ville jeg perspektivere Ingeniørens alarmerende artikel, som indeholder en masse store tal, som det er svært at forholde sig til, og hvor udenforstående let kunne få det indtryk, at dommedag er nær.

Derfor bør nettoreduktionen af indlandsisen sættes i perspektiv, og isen (der er både afgang og tilvækst) forsvinder altså ikke lige med det samme.

Skulle massetabet mod forventning accelerere til det dobbelte, så vil Grønland stadig først være isfri om ca. 6.500 år.

  • 4
  • 2

Har det godt nok kun fra JP, men mon ikke man kan grave brevet frem et sted (har kun en telefon i den sigøjnervogn, jeg overnatter i ?) https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1233...

Men hvilken ironi!

Nogle nordiske forskere synes ikke at IPCC tager dem alvorligt nok og skriver et brev med den velkendte besked "We want you to panic"

Men modtageren af brevet hos IPCC er en fransk dame der blot maner nordboerne til besindelse og gør dem opmærksom på hvad proceduren er hvis de vil påvirke den kommende rapport.

Men udover sin post i IPCC er hun også atomchef hjemme i Frankrig, så man kunne jo få den tanke at hun har haft i baghovedet at hvis de nu gjorde ligesom i Frankrig deroppe nordpå, så ville klimaproblemet også være det mindre!

  • 3
  • 6

Nogle nordiske forskere synes ikke at IPCC tager dem alvorligt nok og skriver et brev med den velkendte besked "We want you to panic"

hvilket er interessant, da de erklærer, at IPCCs klimamodeller ikke er retvisende. I så fald bør de da foreslå en bedre model - i stdet for blot at fremsætte dette uforpligtende og noget luftige postulat:

Baseret på vægten af observationer, tendenser og tidligere variationer registreret i paleo-målinger mener vi, at denne vurdering af havniveau-stigningen er vildledende og mangler troværdighed

Derfor forekommer det helt rimeligt, at hovedforfatteren foreslår kritikerne at komme ind i kampen:

...og opfordrer brevskriverne til at deltage mere aktivt i IPCC-arbejdet

i stedet for blot at heppe fra sidelinien! ;)

  • 2
  • 6

Hej Dan Jensen

Præv at læse artiklen der er refereret til. Under deres forudsætninger ser det da ud til at tallene passer. Og så kan du jo glæde dig over at vi kun får 4m havstigning hvis al is på Grønland smelter, og ikke 6.8m der ellers er vand til.

Når isen smelter ved polerne vil vandet stiger ved ækvator både som følge af vandstandstigning, men også på grund maglende tyngde fra isen.

Da jordens rotationsmængde er konstant vil vinkelhastigheden hermed blive mindre og døgnet længere.

B-mennesker for klimaændringer.....

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten