Individuel føde: Sygehus vil skræddersy 3D-printede måltider
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Individuel føde: Sygehus vil skræddersy 3D-printede måltider

Teknologisk Institut har i et forsøg i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet testet 3D-printede gulerodsstjerner af på børnehavebørn. Illustration: Teknologisk Institut

I fremtiden vil sygehuspersonalet i højere grad end nu kunne sammensætte et måltid, der konsistensmæssigt er let at spise, og som er tilpasset patienter, der har et særligt ernæringsmæssigt behov. Løsningen er 3D-printede måltider.

Nu er Aalborg Universitetshospital sammen med Teknologisk Institut, Københavns og Aarhus universiteter, eksperter i 3D-printteknologi og to store fødevarevirksomheder gået sammen om at udvikle individuelt tilpassede måltider til hospitalspatienter med udgangspunkt i 3D-print og nyudviklede ingredienser.

Partnerskabet har sat 20 millioner kroner (heraf 14 millioner fra Innovationsfonden) af til over de næste fire år at udforske området og udvikle en prototype af en avanceret 3D-fødevareprinter og udvikle nye fødevarer og ingredienser til brug i hospitalskøkkener.

Fokus på kræft og neurologiske patienter

Man har især fokus på patienter med hoved- og halscancer og neurologiske patienter, da de har svært ved at spise almindelig mad, men samtidig har brug for god ernæring, ligesom det øger livskvaliteten at spise rigtig mad og ikke bare få flydende kost.

Læs også: Fremtidens fødevareeksport: Vælg en algoritme og 3D-print dansk mad

»Mange patienter er underernærede eller i risiko for at blive det, og i værste fald er der øget risiko for, at patienten dør. Vi forventer, at 3D-printet ernæring kan gøre det muligt at supplere den medicinske behandling med en personlig tilrettelagt ernæringsbehandling, der tager højde for individuelle behov for præferencer, næringsstoffer, vitaminer og mineraler, tekstur og konsistens,« siger forskningsansvarlig Marie Nerup Mortensen fra Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Hastigheden skal op

Teknologisk Institut har gennem nogle måneder arbejdet i det små med 3-printede fødevarer sammen med partnerskabet, og nu går man altså for alvor i gang med udviklingen af 3D-printede fødevarer.

Læs også: Fremtidens fødevare? Finner producerer protein af tynd luft og grøn energi

I en artikel i april fortalte seniorspecialist fra Teknologisk Institut Mia Fiilsøe Falkeborg til Ingeniøren, at hastigheden på 3D-printeren skal op, før det giver mening at anvende den til andet end sjov. For i et forsøg med 3D-printede gulerodsstjerner tog det otte minutter at printe én lille stjerne.

I forbindelse med Innovationsfondens støtte lægger man alligevel vægt på, at teknologien åbner for store perspektiver i den danske fødevareindustri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten