Indiske ingeniører skal reparere danske flaskehalse

Indiske ingeniører skal forhindre, at Danmarks mangel på folk, der kan regne, planlægge og bygge, rammer vores vækst.

Det foreslår Danmarks Eksportråd, som nu har oprettet en service i Indien, så danske virksomheder ikke skal oprette adskillige lokkende jobannoncer, før en ingeniør vil til jobsamtale.

»Et voksende antal udenlandske virksomheder benytter sig i stigende omfang af indiske ressourcer for at afhjælpe flaskehalse i egne ingeniør- og udviklingsafdelinger. Samtidig kan de accelerere produktudviklingen og komme hurtigere på markedet med deres produkter. Også danske virksomheder og brancher er ved at få øje på mulighederne,« siger Sune Kjeldsen leder af Danmarks Eksportråds handelskontor i Bangalore til DR Nyheder.

En af de virksomheder, der allerede har øjnet mulighederne i Indien, er FL Schmidt. Firmaets cementdivision i Indien beskæftiger 500 lokale ingeniører, og herfra varetager de 100 procent af salg og projekter i landet samt cirka 50 procent af ingeniøropgaverne på alle globale FL Schmidt-projekter.

»Jeg ser ikke nogle begrænsninger i typer af opgaver, der kan løses i Indien, og der er ikke forskel i kvaliteten af job udført i Indien eller Danmark, hvis man sikrer korrekt træning af sine medarbejdere,« siger Anders Bech, administrerende direktør for FLSmidth i Indien.

Lønningen af ingeniører i Indien stiger dog kraftigt. Med ekspresfart i forhold til de danske forhold. Men da der stadig er lang vej op til de danske lønninger, er FL Schmidt ikke bekymret.

»Vi har indtil videre ikke problemer med rekruttering af ingeniører. Det er korrekt, at lønningerne i Indien stiger relativt mere end i Danmark. Men man skal huske, at der er en faktor på mellem seks og ti i forskel på en indisk og en dansk ingeniørs løn. Får en dansk ingeniør fire procent i lønforhøjelse, vil man kunne betale mellem 24 og 40 procent mere i løn i Indien og stadig bevare den samme absolutte besparelse i arbejdsløn,« vurderer Anders Bech.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke hvor mange firmaer du kender Eric, men Suzlon har adskillige danske ingeniører ansat i Århus, og jeg tror ikke de lider nogen nød.

Det her er ikke et spørgsmål om lønpres fra Indien, man skal være særdeles naiv for at forestille sig at de opgaver der i dag løses i Danmark helt uden problemer kan sendes til Indien, og blive løst der med store besparelser til følge. Det er for mig at se helt naturligt at salg til Indien foretages i netop Indien, og at servicefunktioner og udvikling også kan placeres her, hvor man er tæt på kunderne. Men at tro at alle servicefunktioner kan flyttes derud er naivt, spørg bare softwarefirmaerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten