Indiske Chandrayaan-1 er gået i kredsløb om Månen

Lørdag affyrede Indiens første rumsonde, Chandrayaan-1, i 817 sekunder sine styremotor, som er drevet af flydende brændstof. Det har sendt rumsonden ind i en oval parkeringsbane omkring Månen med en afstand til overfladen, som varierer mellem 503 og 7.500 kilometer.

Herfra vil rumsonden gradvist blive skubbet ind i sin endelige bane med en højde på 100 kilometer over Måneoverfladen.
Hele manøvren styres fra den indiske rumfartsorganisation ISRO's kontrolcenter i Bangalore.

Siden opsendelsen den 22. oktober med en indisk PSLV-raket fra Indiens Satish Dhawan- rumcenter, har Chandrayaan-1 affyret sine styremotorer fem gange for at hæve banen og sende den af sted imod Månen.

Et udsnit af Jorden fotograferet i 9.000 kilometers højde af fra Chandrayaan-1’s kamera. (Foto: ISRO) Illustration: ISRO

I slutningen af oktober blev rumsondens kamera også tændt, og tog en serie sort-hvide billeder af Jordens overflade, mens rumsonden var på vej bort. De resterende videnskabelige instrumenter vil blive tændt og afprøvet i løbet af november måned. Herefter er Chandrayaan-1 klar til sin planlagte to år lange primære mission i kredsløb om Månen.

Den 15. november vil Chandrayaan-1 frigive sin 30 kilo tunge nedslagssonde og sendt ud i en selvmordmission mod Månens overflade. Turen ned til overfladen vil tage en halv time og undervejs vil der blive sendt billeder, højdeinformation og spektraldata tilbage til Jorden via modersonden.

Chandrayaan-1 er Indiens svar på, at både Japan og Kina sidste år opsendte rumsonder til Månen. Begge disse fartøjer, Kaguya og Chang'e-1, befinder sig stadig i kredsløb om Månen og indsamler data.

Til forskel fra Japan og Kina, som helt selv udviklede deres Månesonder, så har Indiens inviteret en lang række lande til at deltage med videnskabelige eksperimenter. ESA har bygget og levere tre instrumenter til Chandrayaan-1. Herudover har Bulgarien leveret et videnskabeligt instrument og Nasa to.

Chandrayaan-1 vejer 1,4 ton, hvoraf de 440 kilo er brændstof. Den medbringer 11 videnskabelige instrumenter og har to solpaneler. Formålet med satellitten er, ud over at udforske Månen, også at udvikle Indiens teknologiske formåen samt anspore nye generationer af ingeniører og forskere i Indien.

Chandrayaan-1 skal blandt andet kortlægge Månens topografiske overflade og forekomster af mineraler. Dermed håber forskerne at komme nærmere en forklaring på Månens oprindelse og udvikling - og på, hvordan Solsystemet har udviklet sig.

Dokumentation

ISRO om Chandrayaan-1

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det undrer mig stadig at man kan vise billeder fra Mars, der viser sporene fra de små biler, de har kørende der, men ikke har været i stand til nogensinde at vise det mindste spor af Apollo efterladenskaberne. De biler de havde med på månen var en hel del større, og sporene er vel næppe blevet slettet af "månevinden" :)

  • 0
  • 0

Ja, det undrer mig stadig at man kan vise billeder fra Mars, der viser sporene fra de små biler, de har kørende der, men ikke har været i stand til nogensinde at vise det mindste spor af Apollo efterladenskaberne. De biler de havde med på månen var en hel del større, og sporene er vel næppe blevet slettet af "månevinden" :)

Har man de billeder fra Mars som du omtaler? Har du evt et link?

Mvh Morten

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten