Indisk tegnestue skubber arkitekten i baggrunden

Et af Studio Mumbais huse, ‘Copper House II’, beliggende i Chondi i den indiske delstat Maharashtra. (Foto: Studio Mumbai)

Ny udstilling på DAC viser, hvordan tegnestuen Studio Mumbai har gjort sig bemærket med udstrakt brug af håndværkere – og foreslår, hvordan metoden kan benyttes i en dansk kontekst.

Da den indiske arkitekt Bijoy Jain kom tilbage til Indien efter at have arbejdet og uddannet sig i USA, måtte han konstatere, at han næppe kunne arbejde i Indien, som han havde gjort det i USA. Håndværkerne forstod ganske enkelt ikke de tegninger, han lavede.

Efter en tid med stor frustration valgte Bijoy Jain på sin tegnestue Studio Mumbai at komme håndværkerne i møde. I stedet for at lære dem at afkode modeller og skitser begyndte han at tage udgangspunkt i deres håndværk. Og med tiden er håndværkerne kommet til at fylde mere end arkitekterne, så Studio Mumbai nu har ni håndværkere ansat for hver arkitekt.

Det er der kommet nogle bemærkelsesværdige huse ud af, og det er en af grundene til, at Studio Mumbai nu er blevet opdaget i Vesten. Tegnestuen var repræsenteret på Venedig Biennalen for et par år siden, og sidste år kuraterede arkitekturcentret i Bordeaux, Arc en Rêve, en udstilling om den indiske tegnestue – og den udstilling er netop åbnet på Dansk Arkitekturcenter (DAC) i København.

Modeller 1:1

Man kan næsten dufte Indien, idet man træder ind i udstillingen. Modeller i tjære og teak og andre eksotiske træsorter sender tankerne til det gigantiske land i øst og giver et godt fingerpeg om, hvad denne arbejdsproces handler om: at tage udgangspunkt i materialerne og i håndværket.

Maison Pali Hill i Mumbai. (Foto: Studio Mumbai)

Da Studio Mumbai skulle tegne et hus til en større familie i Kashid syd for Mumbai, var det derfor brøndgraveren, der kom til at bestemme, hvor huset skulle ligge. Uden brug af måleinstrumenter, kun med brug af sin intuition og års erfaring med at lokalisere ferskvand, fandt han en ferskvandskilde kun 20 meter fra havet. På grund af havvandets massefylde samles ferskvand i undergrunden, så arkitekterne besluttede sig for at lave et underjordisk kammer, hvor man også kunne bade.

Hos Studio Mumbai skal mennesket tilpasse sig naturen – ikke omvendt. Derfor rydder de ikke en grund for bevoksning først, men laver modeller i 1:1 for at se, hvordan bygningen kan tilpasse sig grunden bedst.

Prototypen bliver lavet som en træramme, der dækkes med Agronet, dvs. billig presenning brugt i landbruget. På udstillingen kan man se små modeller, der giver en idé om, hvordan de store ser ud. Her er også et andet eksempel på en model, der næsten er lavet 1:1. Den er konstrueret af bambus og føjet sammen med bomuldssnor og forstærket med mudder. Dermed behøver håndværkerne ikke rive modellen ned igen bagefter. Det arbejde tager monsunregnen sig af.

Mest til lille skala

Studio Mumbais arbejdsmetode svarer til den måde, arkitekter og håndværkere arbejdede på før industrialiseringen, og der er næppe mange ingeniører involveret. Arbejdsmetoden egner sig til de opgaver, Studio Mumbai hidtil har haft, nemlig private huse. I de senere år har Studio Mumbai fået vind i sejlene og har opgaver i blandt andet Kina, hvor de nu skal tegne et højhus. Her er det næppe muligt at lave en 1:1-model først. Hvordan Studio Mumbai vil overføre arbejdsmetoderne til større skala står hen i det uvisse.

Men den indiske tegnestues metoder kan dog overføres til danske forhold. Udstillingen har også et lille bud på hvordan. Det står udenfor og er blevet kaldt ‘generisk bocelle’. I samarbejde med Københavns Tømrerlaug, Fiberline Composite og KHR Arkitekter afprøver elever fra Kunstakademiets Arkitektskole og Københavns Tekniske skole, hvordan fiberkomposit og tekstil kan anvendes som byggematerialer. Ideen er at tage nye materialer i anvendelse i tæt samarbejde mellem arkitekter og håndværkere.

Den generiske bocelle, der vil være cirka 20 m2 stor, er tænkt som et forslag til en studiebolig. I løbet af de næste par måneder, hvor man kan se udstillingen om Studio Mumbai, vil projektet langsomt tage form med vægge, tag og indbo.

’Studio Mumbai – imellem solen og månen’ kan ses indtil 6. marts 2016. Læs mere på dac.dk.

Kommentarer (2)

Jeg har altså lidt svært ved at se fidusen her. Ja måske hvis håndværkerlønnen var 1/3-del. Det er da derfor man i de vestlige lande har taget 3D tegneprogrammerne til sig. Alle forstår det og det er meget billigere.

  • 0
  • 0

Det skal vel ses som at det er den som har erfaring med at udføre arbejdet, designer grundkonstruktionen således at huset får den bedste placering, den bedste måde at opføre det på, de bedste materialer i forhold til opgaven - mens arkitekten giver det sidste specielle touch som gør huset unikt.

Det kan jeg godt se en økonomisk fordel i, så længe det drejer sig om at opføre det bedste unikke hus til prisen. Hvis vi snakker typehuse, er det en helt anden sag...

  • 0
  • 0