Indisk rumsonde drøner succesfuldt mod Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Indisk rumsonde drøner succesfuldt mod Månen

Indiens opsendte her til morgen deres første rumsonde, Chandrayaan-1, med en PSLV-C11 raket fra Satish Dhawan-rumcenteret i Sriharikota på Indiens sydøstlige kyst.

Opsendelsen fandt sted kl. 02.52 dansk tid onsdag og PSLV-raketten anbragte rumsonden i en overførelsesbane omkring Jorden 19 minutter efter starten.

Opsendelsen er et stort boost til Indiens rumprogram og et nyt skridt i det spirende asiatiske rumkapløb, hvor også Kina og Japan kæmper med.

Indiens først rumsonde Chandrayaan-1 Blev opsendt her til morgen. (Foto: ISRO) Illustration: ISRO

Missionen har kostet Indien over 480 millioner kroner og opsendelsen blev sendt direkte på de fleste indiske TV-kanaler.

Indiens premierminister Manmohan Singh udtalte efter opsendelsen, at landets videnskabsfolk igen har gjort Indien stolt, og at hele landet hylder dem. Lederen af den indiske rumforskningsorganisation ISRO, Madhavan Nair, kaldte opsendelsen for et historisk øjeblik for Indien.

Chandrayaan-1 skal tilbringe to år i kredsløb om Månen for at kortlægge dens topografiske overflade og forekomster af mineraler. Dermed håber forskerne at komme nærmere en forklaring på Månens oprindelse og udvikling - og på, hvordan Solsystemet har udviklet sig.

Rumsonden forventes at nå i kredsløb om Månen indenfor 15 dage. Under mission skal der sendes en lille sonde ned på Månens overflade.
Chandrayaan-1 er den første rumsonde, som ISRO sender ud i rummet.

ISRO blev grundlagt i 1969, og opsendte sin første satellit i 1975. Siden da har Indien udviklet en række jordobservations-, vejr- og kommunikationssatellitter. Hidtil har man kun sendt satellitter i kredsløb om Jorden.

Chandrayaan-1 vejer 1,4 ton, hvoraf de 440 kilo er brændstof. Den medbringer 11 videnskabelige instrumenter og har to solpaneler.
Formålet med satellitten er, ud over at udforske Månen, også at udvikle Indiens teknologiske formåen samt anspore nye generationer af ingeniører og forskere i Indien.

ESA har bygget og levere tre instrumenter til Chandrayaan-1. Herudover har Bulgarien leveret et videnskabeligt instrument og Nasa to.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"og at hele landet hylder dem."

Hørte jeg ham ikke sige, mener ellers jeg har set og hørt alt på både Hindi og Punjabi.

Men ellers flot gået af Indien.

Mvh

Inderen

  • 0
  • 0

Hele landet plejer at hylde forskerne i vore to lande når en raket flyver langt ;-)

Flot klaret af jer! :-)

Mvh.

Pakistaneren

  • 0
  • 0