Indisk biotek-iværksætter i opråb til Danmark: Lad os forløse jeres gode ideer

For ti år siden var biotekvirksomheder stort set ikke-eksisterende i Indien. Ingen kastede penge i branchen, og de offentlige midler gik til andre formål.

Sådan er det ikke længere. En fremsynet departementschef for bioteknologi, Maharaj Kishan Bhan, som er blevet kaldt indisk bioteks messias, har i løbet af få år fået biotek­industrien til at blomstre. Flere end 1.000 biotekselskaber er de seneste fem år dukket op på landkortet i primært Bangalore, Mumbai og Delhi.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Den udvikling bør danske virksomheder få øjnene op for, understreger Shrikumar Suryanarayan, der bl.a. er tidligere forskningsdirektør for Indiens største biotekselskab, Biocon, og hele sin karriere har arbejdet i topstillinger i krydsfeltet mellem forskning og erhvervsliv:

»Danmark har stærke kræfter inden for biotek, og Indien har en masse ivrige unge mennesker med god uddannelse. Man kan sige, at vi mangler gråt hår og erfaring, men har de unges energi. I Bangalore eksisterer der i dag 230 biotekvirksomheder, hvoraf de 200 er start­ups. Og der kommer flere til hver dag,« fortæller han.

Shrikumar Suryanarayan mener derfor, at biotek er det helt oplagte område, når det gælder partnerskaber mellem Danmark og Indien, og det gæstede han her i foråret tænke­tanken ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber – for at slå et slag for.

Han har et særligt forhold og kendskab til Danmark, da han i 15-20 år har arbejdet sammen med danske Novozymes, bl.a. gennem salg af enzymafdelingen i virksomheden Biocon, hvor Shrikumar Suryanarayan var udviklingsdirektør i næsten 25 år.

I dag er han direktør i biotekselskabet Sea6 Energy, som fokuserer på brug af tang som biomasse.

Prøv ideen af i Indien

»Danmark og Indien er meget forskellige, men vi har også vores lighedspunkter. Vi er begge optaget af sundhed for færre penge. I Danmark fordi sundhedsvæsnet skal spare – i Indien fordi mange simpelthen er fattige og ikke har en forsikring, så begge lande har brug for nye ideer,« understreger han.

»Danmark er et lille land, og hvis jeg havde en god idé til et stykke medicinsk udstyr, ville det blive et dyrt produkt, hvis jeg kun kunne sælge 100 stk. i Danmark. Mange ideer giver ikke mening på et marked med under 6 millioner mennesker. Har vi i stedet et samlet marked, hvor vi kan sælge 10.000 enheder, så kan vi måske få enhedsprisen ned på 1.000 kr., og så er det jo en anden snak, der også kan sænke priserne i det danske sundhedsvæsen,« siger han.

Han forestiller sig, at der på et givent projekt kunne sidde en person i Danmark for hver ti indere. Det ville betyde, at en dansker med en god idé, men ikke så mange opstartspenge, på en billig måde kan få prøvet ideen af, før den risikerer at ende i skrivebordsskuffen, eller før man er nødt til at frasælge et ellers solidt patent.

Han understreger dog, at det ikke blot skal handle om at få inderne til at arbejde billigt for en dansk forretning. Det skal være gunstigt for begge parter, for inderne vil også gerne bruge deres voksende penge­sum i biotek-industrien til egen nytte og gavn.

»De indiske unge er mere risikovillige end tidligere generationer, og de går ikke kun efter pengene – de vil gerne gøre en forskel,« siger Shrikumar Suryanarayan og fortsætter:

»I dag bliver mange it-opgaver outsourcet til Indien, og det kræver heller ikke det store setup for os. Men når det gælder biotek, har myndighederne og private investeret i indskud, ‘plug-and-play’-laboratorier og uddannelse – faktisk er der skudt 18 milliarder kroner i branchen gennem de seneste år,« siger han og understreger dermed, at der også skal være en forretning i det for inderne.

De unge vil gerne

Til gengæld, understreger han, slipper man for at skulle holde lange motivationstaler, for er ideen god, går det hele af sig selv. De unge vil gerne, og da statsejede fonde er skudt op, kan der hurtigt være en halv million kroner at hente til at føre gode ideer ud i livet, hvis man skriver en ansøgning. Og så har myndigheder også hyret rådgivere til specifikt at hjælpe nye biotek­selskaber på vej.

Dog, siger han, er det en god idé, hvis danske firmaer og startups selv melder sig på banen, for Danmark er ikke nødvendigvis specielt kendt i Indien. Men når han selv kigger rundt blandt de europæiske lande, slår det ham, at danske biotekvirksomheder er stærkt på banen og respekteret.

»For danskere kan Indien måske også virke som et land, der ligger meget langt væk, men levestandarden er stigende, og de unge har en god uddannelse. Vi skal have danskerne til at se på Indien som et marked og som en mulighed,« understreger han og fortsætter:

»Alle har travlt med at kigge over mod USA, men vi har lavere omkostninger, lignende familieværdier og en masse andre gode ting at byde på.«

Rigeligt med udfordringer

Og hvis det ikke lige handler om sundhedsteknologier, så har Indien rigeligt med andre udfordringer at tage fat på med de gode, unge kræfter.

Verden – herunder Indien – får brug for mere mad, så de resterende land- og vandressourcer vil gå i denne retning.

Samtidig vil inderne komme til at bruge mere brændstof, for den øgede levestandard vil også få olieforbruget til at stige voldsomt, forudser Shrikumar Suryanarayan.

Indiens olieforbrug ligger i dag på omkring 4 millioner tønder olie om dagen mod Danmarks 175.000 tønder. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit bruger næsten 5 liter olie om dagen, mens inderne højst bruger en halv liter. Men eftersom levestandarden i Indien er stigende, vil behovet for olie stige drastisk i Indien i de kommende år.

»Vi har høj befolkningstilvækst, og de unge vil gerne på ferie og have installeret aircondition. Vi kan sagtens påstå, at det er sundt at cykle, men det kommer ikke til at ske,« siger han.

»Det hele kræver olie, så snart skal vi måske bruge 40 millioner tønder om dagen, hvilket ikke er bæredygtigt, hvis vi også skal tænke på klimaet. Men her kan biotek også hjælpe,« vurderer han.

Selv interesserer han sig som nævnt for tang til brug for biomasse, og her har han kastet sig over en særlig tropisk tang, som skal gro i storskala langs de indiske kyster. Han ser dog mange mulige partnerskaber med danske virksomheder og var under sit besøg imponeret af blandt andet faciliteterne på DTU:

»Danmark har en høj koncentration af talent i verdensklasse inden for bioteknologi, og jeg kan sagtens se samarbejdsmuligheder omkring at konvertere tang til brugbare produkter, selv om selve planterne ikke kan gro i Danmarks kolde farvande,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten