Indien sætter solceller på togene

Illustration: Anil Kumar Chhatri Indian Railways

Det indiske svar på BaneDanmark, Indian Railways, har lanceret et soldrevet tog, der skal køre på en 20 kilometer lang strækning mellem stationerne Safdarjung og Farukh Nagar i Delhi.

Toget er blevet udstyret med 16 solpaneler på hver af de seks vogne , der er tilsluttet et batteri med backup-strøm til 72 timer. Godt nok ikke til maskinen, men panelerne skal efter planen producere 7200 kW årligt til lys, aircondition og andet elforbrug om bord. Selve toget er en soldrevet såkaldt DEMU (Diesel Electric Multiple Unit) med 1600 hk. Den årlige besparelse på diesel vil ifølge Indian Railways blive 21.000 liter om året pr. vogn.

I den kommende tid vil yderligere 50 vogne blive udstyret med solpaneler og sat i drift. Som en start vil vognene blive brugt på pendlerruter, men det er meningen, at vognene senere hen også skal sættes ind på langdistanceruter.

Det skriver Global Construction Review.

Indian Railways planlægger at installere 1 GW solenergi og 130 MW vindenergi hen over de næste fem år. Halvdelen skal bruges på at drifte togstationer, og den anden halvdel skal bruges på at drive togene.

Andre foranstaltninger for at gøre Indian Railways mere bæredygtig omfatter blandt andet skift til LED-belysning, opsamlet regnvand og plantning af 50 millioner træer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg gætter at levetiden på de paneler er væsenligt nedsat når de bliver udsat for de vibrationer der må være på et tog, derudover har toget en højere vægt med panelerne og batterier der må lede til større diesel forbrug. Jeg er super optimisk omkring grøn omstilling og godter mig når der spares kulbrinter, men det der ligner cargo cult science, projektet må stamme fra marketing og ikke fra engineering.

Kan vi ikke få Ingeniørens journalister på en let efteruddannelse, så de kan finde ud af hvornår man bruger kW og kWh, eller måske bare droppe kWh som enhed for energi på avisen og tage J(oule) i stedet. Eventuelt kunne vi få en ingeniør kollega til at proof reade tal og enheder inden man sætter artiklen til public. /rantoff

  • 11
  • 4

Mon ikke de jævnligt lader deres 72-timers batteri op fra nettet? Olieforbruget til denne elproduktion har de i så fald nok glemt at modregne.

  • 1
  • 0

Ja det er vel rundt regnet en udnyttelsesgrad på 3% så de har potentiale. Og at Indisk jernbane er et svar på BaneDanmark tror jeg ikke på for de havde jernbane langt før BaneDanmark og er ca: 100x større. Det var Britterne der byggede de første jernbaner i Indien. "Det indiske svar på BaneDanmark, Indian Railways"

  • 3
  • 1

Scenariet af indiske tog giver os billeder . . . . Oplagt med solceller på taget, men - - hvor skal passagererne så sidde?

:-)

  • 29
  • 3

Hej Claus

Jeg så efter fakta på forskellige kilder for at tjekke tallene. Det samme have Independent: The 7,200kw of energy created each year by the solar panels will be used to power internal lights, fans and other electrical systems on the train coaches. Each solar-panelled coach will reportedly offset carbon emissions by nine tonnes a year, which is expected to save around 21,000 litres of diesel.

Indian Railways har ikke mere præcise tal. Så jeg kan vælge helt at slette tallet eller kvalificere det med jeres beregninger.

mvh Henrik Heide Webredaktør

  • 7
  • 6

Det er en af de sløjere artikler jeg har læst i sommer . Blottet for naturlig skepsis og sund fornuft at kalde det "soldrevene tog". At "drive et togsæt" med 16 solpaneler er så absurd at det ikke kan beskrives. Selv AC'en kan panelerne næppe følge med.

"7200 kw årligt" siger det hele. Hvis man droppede "i timen" ved hastighedsangivelser ville de fleste tage sig til hovedet; men det er åbenbart OK når man taler om energi.

"Selve toget er en soldrevet såkaldt DEMU (Diesel Electric Multiple Unit) med 1600 HK". Den dieselmotor kan vel producere 7200 kwh på mindre end en dag.Mon de bruger 21 tons brændstof på den manøvre, i øvrigt.

"Andre foranstaltninger for at gøre Indian Railways mere bæredygtig .... plantning af 50 millioner træer." Skal træerne op på taget sammen med vindmøllerne, monstro? Sikke'n gimmick - det kan ikke være mange medier der bærer den videre i den form Ing har valgt...

Soldrevet, my foot.

  • 12
  • 4

Hej Claus

Det bliver understreget i artiklen, at panelerne netop ikke driver maskinen.

Træerne er en del af den overordnede plan for bæredygtighed. Vi så ingen grund til at understrege, at træerne ikke skal op på toget. Det er ikke ualmindeligt, at firmaer iværksætter bæredygtige initiativer som ikke ligger i direkte forlængelse af deres generelle produktion.

Hvis du har beregninger der kan forbedre artiklen - og en tone der kan forbedre stemningen - vil de blive vel modtaget.

mvh Henrik Heide Webredaktør

  • 11
  • 4

Andre foranstaltninger for at gøre Indian Railways mere bæredygtig

Øverst til højre på højre billede ser man faktisk at der på perronen står en lygtepæl eller lignende med et solpanel monteret på toppen. Indien(s jernbaner) har jo masser at steder hvor solpaneler vil give mere mening end på en rystende togvogn.

Samme billede viser f.eks. et halvtag, der lige så godt kunne være lavet med solpaneler.

  • 0
  • 0

Hvis 7200Kw(h?) årligt produceret på sol, kan spare 21.000 l diesel, må de godt nok have en katastrofal dårlig udnyttelse af dieselolien...

Må være 7200 kwh=16 paneler pr vogn, X 56 vogne, som de mener kan spare 21.000Ltr. diesel samlet

"Each solar-panelled coach will reportedly offset carbon emissions by nine tonnes a year, which is expected to save around 21,000 litres of diesel."? Måske et par ord er "faldet ud" på et tidspunkt

  • 2
  • 0

Selv om jeg er enig med flere debatører om at det er en dårligt researched artikel, så kan tallene godt hænge sammen:

21.000 liter Diesel a' 9,7KWh/l =203.700 KWh

De 7200 KW skal nok være 7200KWh/år fordelt over 2700 solskinds timer per år =2,67KWh/vogn der er 12 paneler på hver vogn (se videoen der er ikke 16 paneler på hver vogn!) = 216W/panel hvilket ikke er urealistisk, hvert panel kan godt være større end 1 m^2!

216W per panel med 12 paneler på 6 vogne = 15,6KWh/vogntog gange 2700 solskinstimer = 42.120KWh/år

42.120/203.700 = 20,68% udnyttelgrad på diselolien, lyder heller ikke helt urealistisk.

--Palle

  • 10
  • 0

Jeg gætter at levetiden på de paneler er væsenligt nedsat når de bliver udsat for de vibrationer der må være på et tog

En fantastisk mulighed for at få afprøvet paneler i en mobil applikation - det bliver svært at finde noget, der ryster mere end et indisk tog, formoder jeg.

derudover har toget en højere vægt med panelerne og batterier der må lede til større diesel forbrug

Panelerne vejer nok et sted mellem 200 og 300 kg/vogn, hvilket næppe har nogen praktisk betydning - det fremgår ikke af artiklen, om der er installeret flere batterier end normalt. Faktisk kunne man forestille sig, at solpanelerne skal aflaste backupbatterierne ved maskinnedbrud, hvor det under indiske forhold er meget nødvendigt med aircondition; mens solen skinner.

  • 3
  • 0

Udledt af debatten her, har debatten i Indien sikkert været endnu mere heftig, så er det dejligt at se det, trods alt endte med solceller og en bæredygtigheds plan/håb. Og mon ikke der nok vil vise sig et lille plus på energi regnskabet.

  • 1
  • 0

”producere 7200 kw årligt” Kunne ”Ingeniøren” da ikke arrangere et lille kursus, der ville give Ingeniørens journalister mulighed for at skelne mellem kW og KWh, mellem effekt og energi? Ville ”Ingeniøren” betale mine rejseomkostninger skulle jeg gerne stille mig gratis til rådighed.

Menes der 7200 kWh per år, og regnes der med effektivt 3600 solskinstimer per år, bliver gennemsnitseffekten 2 kW. Per vogn. I dagtimerne. Det lyder ikke af meget til at drive et airconditionanlæg til en indisk togvogn, men er selvfølgelig bedre end ingenting.

Et menneske i hvile udvikler ca. 100 W, så 2 kW svarer til 20 menneskers varmeudvikling. Luftskiftet skal være ikke under 3 m³/per person/per time. For 20 mennesker altså 60 m³/time. Og luften skal afkøles fra f.eks. 35°C til 25°C. Lufts varmefylde er ca. 0,8 kJ/K/m³, hvilket giver et kølebehov på 60100,8 kJ/h svarende til 0,13 KW.

Så vidt jeg er underrettet, er der normalt en hel del mere end 20 passagerer i en indisk togvogn. Desuden må der jo også være en del varmeledning udefra og ind i togvognen. Regner vi med 60 mennesker i en togvogn bliver kølebehovet altså 2,13*6 = 12,7 kW exclusive varmeledning. Et air condition anlæg kan sættes til en COP værdi på ca. 6. Så de 2 kW rækker altså til en køleeffekt på 12 kW.

Dette er næppe nok til opnåelse af et behageligt indeklima.

Dieselolie har en nedre brændværdi på 36,9 MJ/l, en vægtfylde på 0,84 og dagsprisen i Rotterdam er 440 $/ton. Regner vi med at dieselmotoren + elgenerator i lokomotiver har en virkningsgrad på 40%, lader det sig udregne, at de 7200 kWh svarer til en dieseloliemængde på 1756 liter, hvilket ville koste 4109 kr. Eller hvis man sætter vi virkningsgraden til 30 %, bliver det 2341 liter/år svarende til 5479 kr/år. Så artiklens 21.000 liter forekommer gådefulde.

Jeg ved ikke, hvad det koster at montere, drive og afskrive de omtalte solceller, men mit gæt er, at det vil være en elendig forretning, og at det i stedet for at behage grønne ignoranter og fanatikere ville være langt mere rationelt for inderne at købe endnu flere russiske atomkraftværker.

”Indian Railways planlægger at installere 1 GW solenergi og 130 MW vindenergi henover de næste fem år. Halvdelen skal bruges på at drifte togstationer, og den anden halvdel skal bruges på at drive togene.”

Den sproglige armod i ovenstående sætning er forstemmende. I hvert fald har jeg svært ved forestille mig, hvordan man ”Installerer solenergi og vindenergi”.

Man kan installere solcelle- og vindmøllekapacitet. Og hvis man er en smule grundig samtidig angive den forventede kapacitetsudnyttelse. Hvis man er hæderlig oven i købet i sammenlignelige enheder. Dvs. ikke som vindmølleindustrien foretrækker det, at opgive den installerede effekt i kW og ydelsen i MWh/år, så man kan sløre hvor lidt man får for pengene.

Og hvad menes der med at ”drifte” en togstation?

Deler Ingeniørens redaktion 68 generationens ideal om et sprog, hvor den indviede læser blot sådan lissom nogenlunde omtrent kan forstå hvad der menes?

  • 5
  • 3

Det er vel mere at betragte som et reklame stunt. Jeg tænker på alle de virksomheder, som bruger outsourcing i een eller anden grad. De får nu en lidt bedre samvittighed , da de jo indirekte medvirker til at forbedre kloden via dette indiske "grønne" tiltag.

Ligesom ing. dk checker virksomhederne måske ikke disse indiske tiltag så grundigt.

  • 0
  • 0

OK solceller duer ikke i Danmark, men hvad med at sætte vindmøller på vores tog :-)

  • 0
  • 6

Jeg gætter at levetiden på de paneler er væsenligt nedsat når de bliver udsat for de vibrationer der må være på et tog, derudover har toget en højere vægt med panelerne og batterier der må lede til større diesel forbrug.

Batterier? Jeg går ud fra toget bruger strømmen til fremdrift, ikke til lagring.

Men argumentet om solcellernes vægt slog mig også. Det må der kunne regnes på.

Desuden er teknikken jo kun anvendelig på ikke-elektriske strækninger, hvilket kan være et argument imod elektrificering, hvilket jo ikke er særligt gavnligt for miljøet.

  • 0
  • 6

Det er tilladt at søge yderligere information. Følger man det link jeg havde i mit sidste svar kan man læse at solcellerne sider på vogne med ventilatorer til køling ikke aircondition. http://economictimes.indiatimes.com/indust...

Man kan få et overblik over togstammen på billede nr. to i denne artikel hvor der også ses en togstamme med Mærsk containere. :-) http://www.financialexpress.com/economy/in...

Vi er ikke de eneste som ikke kan finde ud af om det er en god ide, det debatteres også på indiske sider som her: http://www.thebetterindia.com/108599/india...

Der er sket meget med indiske tog siden jeg rejste rund i Indien for 20 år siden. Nederst i det første link beskrive at ud over 1. 2. og 3. klasse AC kommer nu også en economy AC hvor man ikke behøver at have et tæppe på for at holde varmen da der er 25 C. - Vognen med solceller var som nævnt ikke med AC men blot med vifter.

Jeg har ikke kunne finde ud af om de med solcelle og batteriløsningen her spare en generator i motorvognen og vedligehold af den.

  • 3
  • 0

Hvad skal man med vifter i et tog? Togets bevægelse burde dog gøre det let at få ventilation inde i togvognene?

  • 1
  • 2

Der er varmt og fugtigt i Indien og der er gennerelt rigtigt mange mennesker.

Togene køre ikke så stærkt og gør relativt mange og lange stop. Men jo som jeg husker, havde de tog, jeg kørte med ikke vinduer kun tremmer for åbningerne. De nye her med solceller har vinduer, der kan åbnes.

Mumbai til Bangalore er jf google 983 km og tager "kun" 23 timer og 35 min. Altså ca 42 km/t i gennemsnit.

  • 0
  • 0

Et hurtigt opslag på Google afslører følgende.....

Klippet fra www.railnews.in... The IISc estimated that the annual power yield in a solar rail coach will be between 6,820 and 7,452 kWh. This would result in an annual saving of 1,862 litre of reduction in diesel consumption per coach per annum. It would also decrease CO2 emission of around 4.5-4.9 tonnes. The study estimated that if all the 63,511 coaches under operation are accounted for and considering the Railways employ 20 coaches on average in a train, the solar rail coaches could generate 433,145,020 kWh of electricity per year. This would save 108,476,788 litres of diesel in a year. The total CO2 emission reduction would then stand at 2,88,339 tons. The move would save the Railways a lot of money and help in achieve its climate and energy goals.

Link til hele artiklen her: http://www.railnews.in/railways-expected-t...

  • 1
  • 0

Det eneste miljømæssige fornuftige tiltag, beskrevet i artiklen, er planen m at plante 50 milioner træer. Hvis de dropper PR stuntet med solceller, og planter 60 milioner træer i stedet, har de uden tvivl gjort mere for et grønt miljø i Indien.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten