Man kunne ønske at alle lande kunne samles omkring at udforske universet, for på den måde at få samlet viden, og til samlet at komme hurtigere ud i rummet.
Ole
Indien skal være det fjerde land i verden, som selv er i stand til at bygge raketter og rumfartøjer, der kan fragte mennesker sikkert uden for atmosfæren og ned på Jorden igen.
Landets rumfartsorganisation, Isro (Indian Space Research Organisation), beder den indiske regering om 13 milliarder kroner til at opsende en indisk astronaut i 2014 eller 2015. Før pengene kan bevilges, skal Indiens Space Commission, der ledes af premierminister Manmohan Singh, sige god for Isros nye femårsplan. Den beslutning ventes i løbet af året.
Formanden for Isro, G. Madhavan Nair, mener ikke, at Indien kan tåle at blive efterladt agterude i rumkapløbet med USA, Rusland og Kina, som i dag kan sende mennesker ud i rummet. Han henviser også til, at mennesker er nødvendige for at foretage nogle typer af videnskabelige forsøg.
Isro har allerede taget hul på arbejdet med at designe rumdragter og bygge simulationsfaciliteter til at afprøve udstyr og kapsler. Udviklingen er betalt af en foreløbig bevilling fra regeringen på 130 millioner kroner.
Indien vil bruge sin nuværende "Space Recovery Capsule" som basis for den bemandede rumkapsel. Space Recovery Capsule blev opsendt af PSLV-raket i januar sidste år.
Version 2 af landets anden raket, GSLV (Geosynchronous Satellite Launch Vehicle), skal bære kapslen ud i rummet. Det vil forkorte udviklingstiden i det bemandede program med fem år.
Inden Indien sender astronauter ud i rummet med sin nye rumkapsel, skal den afprøves i ubemandede versioner. Samtidig har landet indgået aftale med Rusland om at indiske astronauter kan komme til at flyve på en Soyuz-opsendelse inden for de kommende tre år.
Indiens første astronaut var Rakesh Sharma, der blev opsendte på Soyuz-T11 under det sovjetiske Interkosmos-program.
Indien forventer til sommer at opsende sin Chandrayaan-1-rumsonde, der fra et kredsløb om Månen skal kortlægge den overflade og sammensætning.
Isros forslag til ny femårsplan indeholder 70 rummissioner mod de seneste fem års blot 26. Missionerne bliver en kombination af satellitter til kommunikation, jordobservation, fjernundervisning, samt observatorier og sonder, der skal udforske solsystemet. Landet overvejer også at bygge kapsler, der kan kan bringe prøver og forsøg tilbage til Jorden.
Man kunne ønske at alle lande kunne samles omkring at udforske universet, for på den måde at få samlet viden, og til samlet at komme hurtigere ud i rummet.
Ole
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard