Indien kæmper for at komme til Mars før Kina
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Indien kæmper for at komme til Mars før Kina

Indien vil i år fokusere på udforskning af Mars, når landets første mission bliver sendt mod Mars til oktober.

Det kan være med til at starte et asiatisk kapløb, for opsendelsen ses som en udfordring af Kina, som inden for mange andre områder er Asiens førende rumnation.

Nu har Indien ambition om at komme i den absolutte elite af rumfartsnationer.

Indiens Mangalyaan-sonde er baseret på landets Chandrayaan-månesonde. Nu er al ferie for de ansatte suspenderet, så sonden kan blive klar til opsendelse i oktober. (Foto: ISRO) Illustration: ISRO

Den indiske rumsonde, Mangalyaan, der på hindi betyder 'Mars-fartøj', skal sendes op til oktober for at undersøge Mars' atmosfære.

Om planen kommer til at holde, er der tvivl om, for allerede inden den er kommet af sted, er der opstået problemer. For eksempel har den indiske rumforskningsorganisation, ISRO, i denne uge meddelt, at man må skære den videnskabelige last på rumsonden ned fra 25 til 15 kg.

Selv herefter er det tvivlsomt, om Indien kan få Mangalyaan klar til opsendelse, da den først blev godkendt sidste år, men de involverede afdelinger i ministerier og industri har sløjfet al ferie i bestræbelserne på at få rumsonden færdig.

Mars-sonden er i øvrigt en videreudvikling af Indiens Chandrayaan-månesonde.

Mangalyaan skal ifølge nyhedsbureauet Press Trust of India medbringe fem videnskabelige instrumenter med en samlet vægt på 14,5 kg. Instrumenterne er en methansensor, et infrarødt termisk spektrometer, et farvekamera, et alpha-fotometer samt en analysator til måling af sammensætningen af Mars' atmosfære.

Planen er at sende sonden op med den forbedrede PSLV-XL-raket. Mars-sonden skal efter ankomsten i oktober 2014 kredse i en elliptisk bane med en højde på mellem 370 og 80.000 kilometer over Mars' overflade.

Mangalyaans målinger skal suppleres med data fra Nasas Maven-sonde, der bliver sendt op til november. I 2016 opsender ESA og Rusland i fællesskab endnu en Mars-sonde, der skal levere flere data om atmosfæren. De forskellige sonder medbringer tilsammen 15 nye instrumenter til undersøgelse af Mars' atmosfære.

Ifølge James Clay Moltz, der er professor ved U.S. Naval Postgraduate School afdeling for internationale sikkerhedsforhold, bliver Månen og Mars den nye slagmark for asiatiske rumfartsnationer.

Han påpeger til Space Ref, at det indiske rumprogram har bevæget sig væk fra et ret anvendelsesorienteret program med jordobservationer, telemedicin og navigation, som kun skulle afhjælpe landets interne behov, til også at omfatte et decideret videnskabeligt program samt et militært rumprogram.

Kina mistede i 2011 deres første 115 kg tunge Mars-sonde, Yinghuo-1, da den gik tabt sammen med den russiske Mars-sonde Fobos, der strandede i kredsløb om Jorden og senere faldt ned.

Dokumentation

Artikel på Space Ref
Artikel på Space Daily

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske skulle Indien bruge lidt mere energi på at få styr på det meste elementære i deres land - Gaderne flyder med lort og frisk vand er kun for de mere velstillede.

  • 0
  • 0

Man kunne sige det samme om USA da de sendte deres 1. mand til månen, eller NU, men det er nu engang ik' det som artiklen omhandler. Hvis alle lande skulle sørge for at alle i deres land havde det godt, ville der ik' være tid og penge til forskning mm. Held og lykke med at ramme de rigtige taster KK!

P.S. Nævn en nation som kan lave diverse videnskabenlige forsøg, og fortæl mig så om de penge ik' kunne være blevet brugt bedre på befolkningen.

P.S.S. De billige point er registreret. ;)

  • 0
  • 0

Man kunne sige det samme om USA da de sendte deres 1. mand til månen, eller NU, men det er nu engang ik' det som artiklen omhandler. Hvis alle lande skulle sørge for at alle i deres land havde det godt, ville der ik' være tid og penge til forskning mm. Held og lykke med at ramme de rigtige taster KK!

P.S. Nævn en nation som kan lave diverse videnskabenlige forsøg, og fortæl mig så om de penge ik' kunne være blevet brugt bedre på befolkningen.

P.S.S. De billige point er registreret. ;)

Du scorede ingen points - men fremstiller dig selv som et fjols.

PS. Jeg har et princip og det aldrig at kommentere folks stavning - vi har mange ordblinde der ikke tør deltage i debatter rundt omkring fordi de er bange for at folk håner dem - den slags stupide bemærkninger giver automatisk en demokratisk underskud når ikke alle efter bedste evne har mulighed for at udtale sig men skal frygte at folk sviner dem til og ikke forholder sig til det de skriver.

Jeg vil notere mig at du er en af disse tåber der ikke evner at forholde dig til det skrevne men fortrækker at holde niveauet på Nationen!-niveau.

  • 0
  • 0

Selv efter en grundig granskning af dit indlæg, kan jeg kun finde et enkelt overflødigt e, så det er nok næppe det som Peer hentyder til - nok mere indholdet ;-)

Egentlig tror jeg at i er ret enige når det kommer til stykket. Indien er efterhånden blevet en stat der "kan selv" og det er så op til dem hvordan de vil bruge deres ressourcer - kloakker, rumraketter eller måske begge dele.

M

  • 0
  • 0

Måske skulle Indien bruge lidt mere energi på at få styr på det meste elementære i deres land - Gaderne flyder med lort og frisk vand er kun for de mere velstillede.

Du synes at have en fejlagtig opfattelse af økonomi som et nulsumspil. Forskning og teknologiudvikling er vel oftest med til at styrke en økonomi (så der bliver flere penge til kloakker og rent vand) .

Men selvfølgelig er der aktiviteter i et samfund, der højest kan siges at være neutrale, men oftest er økonomisk skadelige. Som f.eks. marketing, hvis formål er at gøre markedet uigennemsigtigt.

  • 0
  • 0

[quote]Måske skulle Indien bruge lidt mere energi på at få styr på det meste elementære i deres land - Gaderne flyder med lort og frisk vand er kun for de mere velstillede.

Du synes at have en fejlagtig opfattelse af økonomi som et nulsumspil. Forskning og teknologiudvikling er vel oftest med til at styrke en økonomi (så der bliver flere penge til kloakker og rent vand) .

Men selvfølgelig er der aktiviteter i et samfund, der højest kan siges at være neutrale, men oftest er økonomisk skadelige. Som f.eks. marketing, hvis formål er at gøre markedet uigennemsigtigt. [/quote]

Det er ikke et spørgsmål om nulsum eller det der ligner - men når ens befolkning lever i lort til halsen osv. så er det hverken atomvåben eller Marsrejser man bør bruge penge på.

  • 0
  • 0