Indien affyrer sin hidtil største rumraket med rumkapsel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Indien affyrer sin hidtil største rumraket med rumkapsel

Indien har store ambitioner inden for rumfart. Natten til torsdag testede landet sin hidtil kraftigste rumraket, Geosynchronous Satellite Launch Vehicle (GSLV) Mark III, der skal gøre det muligt at sende fire tons tunge kommunikationssatellitter helt op i den geostationære bane om Jorden.

Raketten kan også bruges til at sende astronauter i kredsløb om Jorden, og opsendelsen blev også brugt til at teste rumkapslen Care. Rumkapslen blev dog ikke sendt i kredsløb om Jorden i denne første test, hvor det mest handlede om at teste kapslens varmeskjold og dens faldskærme.

Sådan så det ud, da GSLV-MkIII løftede sig mod himlen. (Foto: ISRO) Illustration: ISRO

Fem et halvt minut efter take-off blev kapslen separeret fra raketten ved en højde på cirka 126 kilometer og med en hastighed på 5.300 m/s. Herefter faldt fredeligt ned i Det Indiske Ocean ved hjælp af faldskærme.

Læs også: Upålidelig raket forsinker Indiens første bemandede rumfærd

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er den nye raket en del af Indiens satsning på at få en større del af det globale marked for opsendelser af satellitter. Dette marked har en værdi af 300 milliarder dollars årligt.

»Det kraftfulde fartøj vil forandre vores skæbne i forhold til at placere forskellige rumfartøjer i kommunikationskredsløb,« siger S. Somnath, der er projektleder på det nye GSLV-fartøj.

Indiens premierminister, Narendra Modi, arbejder på at udvikle landets 50 år gamle rumprogram, og parlamentet har forøget budgetterne for rumforskning med 50 procent til næsten én milliard dollars.

Læs også: Indien kæmper for at komme til Mars før Kina

Ambitionerne er dog hæmmet af, at der har manglet udstyr til at teste alle de ting, der er sat penge af til, så det er svært at afvikle forskningsmissionerne. Mellem 2007 og 2012 blev kun godt halvdelen af de 60 planlagte missioner til virkelighed, viser regeringens egne tal.

Kilde Reuters
Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu må du lige forstå, kære Niels Abildgaard at ulandsstøtte i verdensklassen er Danmarks image. Derfor giver vi stadig, indirekte, ulandsstøtte til både Indien og Pakistan, som begge producerer atomvåben. Ved hjælp af danske skattekroner. Sammen med alle de MIA. vi drysser ud over Afrika og Mellemøsten hvert eneste år, til yderligere våbenindkøb. Så kom ikke og foreslå at vi skal have ulandsstøtte. Det går slet ikke. Det vil ødelægge nattesøvnen hos en hel del FT-politikere.

  • 1
  • 2

Nu må du lige forstå, kære Niels Abildgaard at ulandsstøtte i verdensklassen er Danmarks image. Derfor giver vi stadig, indirekte, ulandsstøtte til både Indien og Pakistan, som begge producerer atomvåben. Ved hjælp af danske skattekroner. Sammen med alle de MIA. vi drysser ud over Afrika og Mellemøsten hvert eneste år, til yderligere våbenindkøb. Så kom ikke og foreslå at vi skal have ulandsstøtte. Det går slet ikke. Det vil ødelægge nattesøvnen hos en hel del FT-politikere.

  • 3
  • 2

Jeg synes at kunne huske at Indien har annonceret at de ikke længere ønsker at modtage dansk ulandsbistand, og det gjorde de tilsyneladende allerede i 2004 http://www.b.dk/danmark/indien-takker-nej-...

Så vidt jeg kan se på Danidas sider og i deres årsrapport, har Indien ikke modtaget humanitær bistand i 2013 og 2014. Der kører dog et udviklingsprojekt som ser ud til at være i samarbejde med Danmission med et 2013 budget på 1,55 mio.

Indien er heller et såkaldt prioritetsland.

Tillykke til Indien!

  • 3
  • 0

Tak til Kim Bach for datoen.
Ulandsbistanden forsatte uformindsket da IC4 tog formøblingsopgaven op nogenlunde samtidig.
Mon vi kan få det anerkendt i EF og FN ?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten