Indianermedicin kan få has på multiresistente bakterier

Indianermedicin kan få has på multiresistente bakterier

Stof fra en avokadoplante, der bliver brugt af chilenske indianere til at hele sår på huden, har vist sig at kunne hæmme resistente bakteriers forsvar mod antibiotika, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Et naturligt forekommende stof fra en chilensk regnskovsplante kan få traditionelle antibiotika til at virke på bakterier, der ellers er resistente over for behandlingen. Det har ph.d. Jes Gitz Holler fra Københavns Universitet fundet ud af i sit forskningsprojekt.

Han har undersøgt en bestemt resistensmekanisme i gule stafylokokker, der er den mest almindelige årsag til infektioner i operationssår, og har fundet ud af, at traditionelle antibiotika virker mod de resistente bakterier, hvis stoffet fra avokadoplanten gives i kombination med antibiotikummet.

Resistente bakterier er udstyret med en pumpefunktion i bakteriemembranen, en såkaldt effluxpumpe, der smider antibiotika ud igen, lige så snart det er trængt ind.

»Man skal se det som en kanal eller et hul gennem membranen på bakterien. Bakterierne har udnyttet det til at pumpe antibiotika ud af cellen, lige så snart det kommer ind, sådan at det aldrig når at virke. Og jo mere man forsøger at behandle infektionen med antibiotika, desto flere pumper danner bakterien,« forklarer Jes Gitz Holler.

Men stoffet fra den chilenske avokadoplante hæmmer pumpefunktionen, så bakteriernes forsvar mod medicinen bliver stoppet, og antibiotikummet kan få lov at virke. Præcis hvordan det foregår, ved Jes Gitz Holler dog ikke.

»Data fra forskningen peger mod, at stoffet sandsynligvis binder til pumpen og hæmmer den ved at blokere for den, så antibiotikummet ikke kan komme igennem. En anden mulighed er, at det gør det, der hedder kompetitiv hæmning, hvor det er mere sandsynligt, at pumpen pumper stoffet ud, end at antibiotikummet bliver pumpet ud,« forklarer han.

Han tilføjer, at stoffet desuden er meget potent i forhold til, hvad man ellers har set, sådan at der skal bruges en mindre koncentration af antibiotika i kombination med stoffet til at bekæmpe infektionerne.

Kendt indianermedicin

Den chilenske avokadoplantes blade bliver allerede brugt af Mapuche-indianerne i det centrale og sydlige Chile til at hele sår på huden. Stammen har lang tradition for naturmedicin, hvor op til 500 forskellige planter indgår. Og det er derfra, ideen til at undersøge plantens effekt i forhold til resistensmekanismen i gule stafylokokker kommer fra. Ideen var at teste, om indianernes behandling kunne overføres til vestlig medicin.

»Jeg fik hjælp af indianerne til at samle de planter, som de bruger til at behandle, hvis de har fået et sår på huden, der er blevet inficeret. Det er ud fra, at hvis indianernes medicin virker på sår på huden, så ved vi, at den fremherskende bakterie, der giver sår på huden, er stafylokokker,« siger Jes Gitz Holler.

Og ifølge Jes Gitz Holler er det en stor fordel at finde et stof, der kan gøre traditionelle antibiotika relevante over for resistente bakterier igen i stedet for at udvikle nye antibiotika til kamp mod bakterier.

»Der er mange typer af antibiotika, som bliver pumpet ud af bakterierne gennem pumpen, så ved at tilsætte stoffet kan man måske få ti kendte antibiotika til at virke igen. Og så er der jo en risiko for, at bakterierne også udvikler resistens over for nyudviklede antibiotika,« siger han.

Han vil dog ikke afvise, at bakterierne også kan udvikle resistens over for stoffet fra avokadoplanten på sigt, men opdagelsen kan måske også udvikles til et effektivt lægemiddel til bekæmpelse af stafylokokinfektionerne.

Der er ikke andre produkter på markedet, der benytter sig af den pumpehæmmende funktion, men flere andre lignende forskningsprojekter er i gang. Blandt andet koncentrerer et forskningsprojekt i USA sig også om planters virkning på samme resistente bakterier.

Kommentarer (10)