Indendørs danmarkskort skal lette robottens vej rundt i offentlige bygninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Indendørs danmarkskort skal lette robottens vej rundt i offentlige bygninger

Illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Når du skal finde vej til et universitet, et sygehus eller til rådhuset i din kommune, så er det nemt at slå navigationen i bilen eller på din mobiltelefon til.

Men det er straks mere besværligt, når du skal finde vej indendørs i jagten på det rigtige kontor på DTU eller finde det lokale, der står på indkaldelsen til en undersøgelse på Rigshospitalets mange kringlede gange.

For mens vi Danmark har vi rigtig godt styr på vores udendørs landskab og adresser, så findes den viden ikke, når vi træder ind af hoveddøren til en bygning.

Inde i bygninger er rum, gange og døre i dag ikke registreret efter fælles standarder. De data, som findes om bygningers rum, er afhængige af, hvem der bruger bygningen og til hvad.

En analyse foretaget i samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), Energistyrelsen og KL peger imidlertid på, at der er tydelige tværoffentlige potentialer ved at fortsætte den fælles infrastruktur for offentlige geografiske data inde i bygninger.

Ved at lave en fælles infrastruktur for offentlige indendørs geografiske data kan man få et samlet dataoverblik af bygninger. Det giver mulighed for at udnytte bygningerne bedst muligt i forhold til at udnytte kapaciteten, for at øge energieffektivisering, for at planlægge renoveringsarbejder, og til hvis man som gæst skal finde rundt.

Læs også: Dansk software skal vise vej i indendørs navigation

Ikke effektiv til energibesparelser

Arbejdet med indendørs geografi er udsprunget af et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om at skabe åbne data om energiforsyning.

Men lidt overraskende er konklusionen, at der ikke er meget at hente ved at kortlægge offentlige bygninger indendørs på energifronten.

»Analysen viser dog også, at der p.t. er mange udfordringer med at knytte energirelevante data til steddata, og at en steddatabase derfor kun i begrænset omfang kan understøtte energieffektivisering. Aktuelt foregår energieffektiviseringsindsatser primært på bygningsniveau og kan derfor fint realiseres uden en steddatabase,« lyder konklusionen i analysen.

Selvom det kan lyde selvmodsigende, så vil en national steddatabase være for detaljeret til at kunne hente reelle gevinster på energieffektivisering.

»Når anvendelsespotentialet vurderes at være begrænset, skyldes det, at energieffektiviserende indsatser i praksis sjældent tager udgangspunkt i et så detaljeret niveau, som en steddatabase muliggør. Energieffektiviserende indsatser sker typisk på bygnings- og ikke på rumniveau, ligesom mange af de energirelevante data, som en steddatabase ville trække på, har en så lav grad af stedfæstelse (typisk på bygningsniveau), at udbyttet ville være begrænset.«

Det er dog ikke ensbetydende med, at ideen om et indendørs danmarkskort er helt tosset.

»En national steddatabase har et stort anvendelsespotentiale inden for en lang række andre områder, herunder eksempelvis indendørsnavigation og positionsbestemmelse, facility management, arealoptimering,bygningsvedligehold, styring og ledelsesinformation.«

Læs også: Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk

Stor efterspørgsel på indendørs vejviser

De fleste har nok prøvet at fare vild på gangene i en stor offentlig bygning. Det skete for undertegnede journalist, da jeg for nylig skulle besøge en iværksættervirksomhed på DTU. Jeg havde fået en præcis adresse, men det skulle vise sig ikke at være nok til faktisk at finde vej. Her er forklaringen, jeg fik på forhånd:

»Indgangen er ved Riccos kaffebar og kantinen. Men kontoret er overfor, og for at komme ind her, skal man ind ad Centrifugevej ude fra Akademivej. Du skal næsten ned i bunden af Centrifugevej og ind ad den sidste indgang i den lange gule bygning på venstre hånd. Når du kommer op af ståltrappen og ind gennem dørene kommer du ind i en lille gang, hvor der er indgang til hhv. herre og dametoiletterne. Her er også to aflåste døre til de gange, der fører videre ind i bygningen. Her skal du vente på at blive lukket ind.«

Det var ikke nemt at finde. Mens hvis DTU og andre offentlige institutioner havde kortlagt indersiden af deres bygninger, ville være det være nemmere at udvikle indendørs navigationsløsninger.

»Indendørsrutevisning, som vi kender det fra GPS-applikationer i det udendørs landskab, er særligt relevant i større bygningskomplekser med mange brugere, der ikke nødvendigvis har forhåndskendskab til bygningerne,« hedder det i analysen.

Mens indendørs navigation vil kunne fjerne almindeligt forvirrede gæster rundt omkring på gangene på landets universiteter og hospitaler, så er potentialet endnu større for beredskabet, lyder det i analysen.

»I forbindelse med ulykker, brande, naturkatastrofer, terror og andre krisesituationer har beredskabet brug for præcist kendskab til bygningers indre geografi. Jo mere detaljerede og opdaterede data, jo bedre kan de forberede og tilrettelægge deres indsats og lokalisere risikozoner, adgangszoner, installationer mv.«

På den længere bane vil en fælles infrastruktur gøre det nemmere at implementere selvkørende robotters vej igennem bygninger, eksempelvis hvis de automatisk kender til underlaget og ved, hvor der er trapper eller andre forhindringer.

Det kræver kun få klik på nettet, før du finder detaljerede udendørs kort over eksempelvis DTU i Lyngby. Det er straks sværere at finde indendørs kort. Illustration: Google

Læs også: Jysk robot skal servere apps på et sølvfad

Hvert rum får egen digital nøgle

En fælles infrastruktur betyder, at hvert rum, gang og dør skal have en unik autoritativ nøgle eller reference. Disse oplysninger skal opbevares i et samlet register, så de fremover kun skal opdateres én gang, hvis der sker ændringer med bygningen.

I første omgang er den tiltænkt i større offentlige bygninger. Den unikke nøgle anvendes til at knytte data eller oplysninger, der relaterer sig til det enkelte rum i en bygning. Det skal sikre, at data kan kombineres med hinanden, og at ændringer i en bygning kun skal registreres ét sted.

Opgaven er dog ikke ligetil, og i rapporten kan man læse, at det endnu er uvist, hvor gode de eksisterende data egentlig er.

»Der ikke er noget klart overblik over ”modenheden” af inputdata samlet set på landsplan, hvilket skal forstås som, i hvor stor udstrækning ejendomsejere kan levere data i en kvalitet, der er anvendelig til etableringen af en indendørssteddatabase.«

Næste skridt bliver at SDFE allerede i år arbejder videre med at etablere en pilottest af indendørs geografi med eksterne offentlige bygningsejere for at efterprøve omfanget af udfordringer og potentialer.

Sådan forestiller Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sig, at en kortlægning af en bygning indendørs kan se ud. Illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Læs også: Professor og byggeekspert: Byg digitalt og få bedre bygninger

Sensordata er ikke garanti for energibesparelser

At meget og detaljeret data ikke nødvendigvis resulterer i effektive besparelser er ikke ukendt. For mens mange moderne bygninger er spækket med sensorer og software, der skal gøre bygninger energieffektive, så bliver energiforbruget som hovedregel betydeligt højere end forventet i de intelligente bygninger. Det viser et studie af FN Byen, der blev indviet for godt fem år siden. Med en platinum LEED-certificering er netop FN Byen i topklasse som energieffektiv bygning, men i praksis har energiforbruget været det dobbelte af det beregnede.

»Ikke alene har de smarte bygninger et højere energiforbrug end beregnet. Jo mere smart, intelligent og energirigtigt, vi bygger, des større er forskellen på det beregnede og det faktiske energiforbrug. I stort set alle moderne energieffektive bygninger er man stødt på udfordringer. Et af kerneproblemerne er, at man har forsøgt at skrive menneskene ud af ligningen og ikke har været specifik nok omkring, hvad bygningen bruges til,« har energiantropolog Babette Peulicke Slott fra Teknologisk Institut tidligere fortalt Ingeniøren.

Læs også: Undervurderer energiforbruget: Intelligente bygninger er ikke kloge nok

Men selvom de smarte bygninger ikke altid holder, hvad de lover, skal man så absolut ikke lægge IoT-sensorer og software på hylden, lyder det fra Babette Peulicke Slott.

»Tag bare skoleområdet. Der er et enormt energitab via døre, der står åbne. Jeg har hørt om eksempler, hvor det viste sig, at pedellen brugte 37 timer om måneden på at gå en runde og lukke vinduer. Her kan en overvågning med sensorer og muligvis motorer, der kan lukke vinduerne, absolut være relevant,« siger hun.

Læs også: IoT-sensorer løber hurtigt tør for strøm

Flere universiteter på vej med indendørs navigation

Mens der endnu er lange udsigter til en fælles national indendørs steddatabase, så er flere universiteter, blandt andet DTU og RUC i gang med at udvikle indendørs navigationsløsninger. På DTU arbejder man på at rette de sidste fejl, før en løsning fra norske MazeMap for alvor bliver frigivet. Du kan dog allerede nu teste løsningen her, og se om du kan finde vej.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De fotografer der tager billeder for ejendomsmæglerne er ret gode til at give et hurtigt overblik.
De tager et 3D billede og noterer 3-4 mål på hvert rum. Så bliver det til en plantegning. Sensor placeringer og aktuator placeringer kan noteres og placeres efterfølgende på 3D-billedet.
Disse personer kan hurtigt levere de mest vigtige data til en større database.
Bygningsejeren ved ofte ikke helt hvad og hvordan, så det er bedre at få dem til at samle data.
Af hensyn til tyveri skal enkelte værdigenstande fades ud af billedet.

  • 0
  • 0

Det kan være et helvede at finde noget på f.eks. Aarhus universitetshospital, som er en gigantisk labyrint. Kan vi så få Supermarkederne til at følge trop og placere deres varer på et elektronisk kort, så er jeg meget gladere :)

  • 0
  • 0

Findes der ikke en internationals brugt standard for dette? Det er jo fjollet igen igen at opbygge et specielt dansk system, hvis der allerede findes noget, man direkte kan anvende.

  • 0
  • 0

En væsentlig faktor er vel stadig om man kan få GPS/GNSS til at virke pålideligt indendørs, eller om der bliver brug for andre måder/infrastruktur at lokalisere indendørs.

  • 1
  • 0

Er det smart, i en terror tid?

Ja, det er det.

Terrorister bruger også kort som fx Google Maps til at finde vej til deres mål. Skal vi stoppe for udendørs kortlægning? Terrorister kører i biler på veje. De bruger telefoner. Find selv på flere dagligdags ting der også gør det nemmere at værre terrorist.

Det er simpelthen for dumt at stoppe projekter der kan lette hverdagen for stort set alle mennesker med henvisning til en mikroskopisk terrortrussel.

  • 0
  • 1