Inden finanslov: Politikere bakker op om nyt havforskningsskib
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Inden finanslov: Politikere bakker op om nyt havforskningsskib

Illustration: Line Reeh

Der er behov for at få lagt en plan, som sikrer, at Danmark også i fremtiden kan have et oceangående havforskningsskib, som kan bidrage til klimaforskningen og den danske tilstedeværelse i arktis.

Sådan lyder det fra flere forskningsordførere på Christiansborg, som reaktion på, at Danmarks eneste nuværende havforskningsskib ved navn Dana IV nærmer sig pensionsalderen.

Læs også: Forskningsskibet Dana vil næppe bestå 'syn': »Det er på mange måder forældet«

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl, der er forskningsordfører for Dansk Folkeparti er pengene til Danas afløser »nødt til at blive fundet« allerede på den kommende finanslov.

»Det vil være dumt, hvis Danmark ender med at stå uden et oceangående havforskningsskib. Både i forhold til klimaforskningen og tilstedeværelsen på Arktis har vi nogle interesser, som vi bør varetage,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Danmark i toppen af havforskning

Forskningsskibets ejer, DTU Aqua, har gjort opmærksom på, at Dana er forældet, og at skibet næppe klarer det næste klassesyn uden »uforholdsmæssigt store investeringer«.

Det har fået flere danske havforskere til at udtrykke bekymring over situationen. De har påpeget, at det vil få konsekvenser for forskningen og for den danske tilstedeværelse på arktis, hvis der ikke findes en afløser til det næsten 40 år gamle skib.

Hos Venstre mener forskningsordfører Ulla Tørnæs også, at der inden længe er behov for at finde et nyt oceangående havforskningsskib.

»Venstre bakker op om, at vi får mulighed for at være med i den internationale top, når det drejer sig om havforskning. Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er, at vi får bygget et nyt fartøj. Om det så er lige nu og hvordan det skal finansieres, det har jeg ikke haft mulighed for at se nærmere på,« siger hun.

Forskningsordfører fra Det Radikale Venstre, Stinus Lindgreen pointerer også, at der skal findes en løsning.

»Præcis hvordan løsningen skal se ud, ligger ikke fast, men vi bakker det op, fordi det er vigtigt for både klima, miljø og biodiversitet og andre forskningsopgaver,« siger han.

Regeringen har ikke taget stilling

Socialdemokratiets forskningsordfører Kasper Sand Kjær pointerer, at partiet stadig er i gang med at undersøge nødvendigheden af et nyt skib.

»Vi er ved at blive klogere på, hvilke behov der er for et nyt skib. Det gælder både i forhold til forskningen, men det kan også være i forhold til andre opgaver såsom territorial overvågning,« siger han.

Også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har gjort opmærksom på, at hun er bekendt med, at Dana er »ved at være udtjent«, men at hun endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til behovet og prioriteringen af et nyt havforskningsskib.

Om DTU Aqua får penge til Danas efterfølger eller ej bliver afgjort, når finansloven er på plads senere på året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark virker som en lille put land på Europa kortet. Og derfor er der ikke behøv for nogen nyere skibe hertil, set fra en mindre viden / belært person.

Sandheden er noget helt andet.
Grundloven siger noget særligt.
Trump og USA interessere for Grønland siger noget andet.
Dansk og USA klima og energi politik siger noget andet.
Den danske ansøgning om "Nordpolen ć dateret 2007 giver svar på de mange forskellige spørgsmål der findes og let til. Lige nu er Danmark den 3. Største nation i NATO og FN / UN. Bliver ansøgningen af 2007 godkendt med blot 50 % af det samlede areal, da vil Danmark være det ultimative største land på jordbesidende arealer og kyst strækninger. Da har vi vitterligt behov for en opdatering på alt der skal bruges til den type af opgaver som DANA udføre, vi kommer da til at skal bruge ikke mindre end hele 2. - 3. stk. Forskningsskibe til at må sejle i minimum 2,5 - 3 meter tyk pak is. Alt i mens Dana kan fortsat bruges i de sydlige del af Rigsfælless Skabet Danmark alt der befinder sig mellem 66° nordlige bredegred og 53° nordlig breddegrad.

Forskerne kan udvide vores viden omkring hvad der findes af både godt og ondt. De kan give eleverne mulighed for at komme ud på Dana i lokal omgivelser, giver inspiration til unge mennesker og de 2. - 3. nye forsknings skibe med suverænitets hævdelse se dommen af 5. April 1933. Og dens indhold samt konklusion.
Da ja da er der vitterligt behov for minimum et nyt Dana skib.

  • 11
  • 0

Et nyt forskningsskib skal opfylde hele ønskelisten og lidt til. Højeste isklasse naturligvis og helst med et agterparti, der er udformet som stævnen på en isbryder, som skibet udnytter, når det sejler 'baglæns' i isfyldte farvande. Denne type kaldes for Double Acting Ships (DAS) og denne type bør DTU Aqua overveje.

  • 6
  • 0

I betragtning af hvor mange universiteter vi har i Danmark, var det vel ikke umuligt, at disse i fællesskab splejsede sammen til opgaven og lagde ejerskabet og adkomsten til skibet i et fælleselskab ?
I forhold til opgaven er hvert enkelt universitet vel for lille, men samlet er der rigelige naturvidenskabelige midler at disponere over.
Dertil kommer, at et universitetsejet skibsprojekt uden tvivl vil kunne få fondsmidler til hjælp, medens fonde normalt er endog meget tilbageholdne med at hjælpe et direkte statsejet projekt.
Det er vel bl.a. den slags videnskabelige hard-wear universiteterne får deres penge til, så politikerne bør ganske simpelt forlange at de løser opgaven - også økonomisk.

  • 2
  • 2

Nu kan man jo designe et helt nyt skib, og der vil ikke være ende på ønskerne.

Kunne man ikke istedet lave en **klon af "Lauge Koch" **- det seneste inspektionsskib ?
https://da.wikipedia.org/wiki/P572_Lauge_Koch
Uden kanon og lignende, naturligvis.

Dette skib er samme størrelse, kan rumme 43 mand, hvoraf den nødvendige besætning er en del. Velegnet til Arktisk sejlads.
Måske virker HELO dæk som en en overdrivelse, men et fartøj som måske også skal sejle i 30-40 år ?
Og så kan der stå adskillige laboratorie-containere på et HELO-dæk - bare beslag i dækket og lidt el+vvs tilslutning
RIB er indlysende.

Hvorfor opfinde en ny konstruktion ?

  • 3
  • 2

Knud Rasmussen-klassen ser fin ud. Der er dog behov for at kunne bruge dybhavs-trawl, og der er krav om at minimere den støj som skibet sender ud i havet mens der laves videnskabelige undersøgelser.

Jeg ved ikke hvordan Knud Rasmussen-klassen passer til de krav, men det ved dem som skal rådgive forhåbentligt...

  • 0
  • 1

Ideen er ude mærket, men skibet skulle forlænges , så der blev plads til yderligere 5 X 20 fods container på agterdækket.
Kanonen på fordækket er monteret i en standflex container, så den plads skulle bare bevares, så var derplads til et 10 m2 Kølerum under fordækket, da standflex containerposition er udstyret med elektricitets-, ventilations-, kommunikations-, vand- og dataforbindelser .
Så kunne man have både køkken, bad og sovefaciliteter til 20 M/K samt forsknings og kontor faciliteter på agterdækket.
På agterdækket er der også en containerposition somkunne bruges til udtag af elektricitets-, ventilations-, kommunikations-, vand- og dataforbindelser til forsknings området .
Hvis man beholder de 2 standflex containerposition kan skibet optages i flåden og bruges som patrulje fartæj i de perioder hvor der ikke forskes.
En ren Win- Win for både forskerne ogforsvaret

http://forsvaret.dk/sitecollectiondocument...-if-_endelig_version.pdf

https://da.wikipedia.org/wiki/Knud_Rasmuss...

https://da.wikipedia.org/wiki/StanFlex

  • 4
  • 4

Det kan være rasende dyrt at renovere/opgradere et ældre skib, og resultatet kan trods omk være mindre godt end nybyg.
Der skal måske nok også tænkes i nye baner mht. motor og brændsel, tung fuelolie som forsvaret bruger er ikke længere moderne.

Mange af ideerne mht. flex-skibene kan sikkert med fordel overføres.

  • 2
  • 0

Skibs klassen dure ikke.
Den vil svare til en ny Tatianik, da den ikke er bygget til pak is med tykkelse på over 2 meter.

Der findes alt for mange beretninger og historie om skibe der er gået tabt, pga. de ej var dimensioneret korrekt efter de reelle forhold.

  • 2
  • 3

Hvilken is - klasseficering har båden?
Er det A2 eller er det +AA 1

Der er meget strikse regler på is-klasseficering efter Hans Hedetoft forlis.
Antallet af sove pladser er perfekt, for at det kan virke perfekt mv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten