Indeklima-mareridt i nyt trafiktårn: Ansatte gemmer sig under tæpper og pavillon

21. juli 2020 kl. 05:5226
Indeklima-mareridt i nyt trafiktårn: Ansatte gemmer sig under tæpper og pavillon
En havepavillion skal beskytte medarbejderne mod nedfalden puds, efter at klimaanlægget i loftet sprang læk med en større vandskade til følge. Illustration: Privat.
De ansatte i S-togs-kontrolcenteret må gemme sig under tæpper og en pavillon på grund af træk, kulde og nedfalden puds. Årsagen skal findes i mobile køleanlæg og et læk køleloft.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der blev fra ledelsen lagt vægt på netop et godt indeklima, da S-banens Drifts- og Informationscenter for tre år siden flyttede ind på 7. sal i det nybyggede Trafiktårn Øst over for Fisketorvet i København.

Men i praksis er det gået lige omvendt.

For lige siden indflytningen har der været problemer med det avancerede klimaanlæg i det store runde højloftede kontrolcenter, som har resulteret i træk og dårligt indeklima for trafiklederne og trafikinformationsmedarbejderne.

Det ene af to store mobile kølaanlæg, som medfører, at medarbejderne nu sidder i heftig træk. Illustration: Privat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemerne er nu kulmineret, efter klimaanlægget i foråret endeligt opgav ævret med en vandskade til følge. For tilsyneladende er det ikke lige til at reparere.

I stedet er der indsat to mobile køleanlæg. Resultat er, at der til enhver tid er lumre cirka 25 grader i kontrolcentret, men så meget træk, at medarbejderne må sidde under tæpper med kolde fingre, når de arbejder.

Samtidig har der i flere måneder været opsat et pavillontelt midt i lokalet for at beskytte trafikinformationsmedarbejderne mod nedfalden puds fra loftet grundet vandskaden.

»Det er gradvist blevet værre og værre. Man har bygget en flot bygning, som er funktionel og har fantastisk design. Men det virker som om, at man bare lader stå til, og ikke retter op på alle de fejl og mangler, som så kommer. Det er, som om tingene falder ned mellem to stole,« siger tillidsrepræsentant Jesper S. Christensen.

Fjernkøling sprang læk

Det er Banedanmark, som var bygherre på Trafiktårn Øst, hvor også Vejdirektoratets trafikstyrings- og informationsfaciliteter har til huse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med tiden skal også DSB's kontrolcenter for fjern- og regionalbanerne i øst flytte ind.

S-togs-kontrolcenteret spreder sig over et 750 kvadratmeter stort tværsnit af den cylinderformede bygning i dobbelt højde.

Lokalet temperaturstyres med fjernkøling, primært baseret på havvand. Det er den, som sprang læk i foråret.

Ifølge tillidsrepræsentanten er det kun S-banens kontrolcenter, som har oplevet de store indeklimaproblemer.

Det nye Trafiktårn Øst fik mange positive ord med på vejen, da det stod klart. Ikke mindst blev indeklimaet fremhævet igen og igen. Illustration: Banedanmark.

Medarbejderne har via samarbejdsudvalg og arbejdsmiljørepræsentant kæmpet forgæves for at få løst problemerne, som heldigvis ikke medfører sikkerhedsmæssige risici for selve togafviklingen.

»Men, som jeg også har sagt til min ledelse, kan vi jo stå i en situation, hvor indeklimaproblemerne bliver så store i bygningen, at vi ikke kan arbejde der. Og så kører der ingen S-tog, for så er det ikke muligt at sætte signalerne,« siger Jesper S. Christensen.

Styrelse lover omgående handling

Banedanmark skriver til Ingeniøren, at de har klaget til leverandøren af det defekte klimaanlæg, og at der nu pågår en syns- og skønsforretning, som skal afgøre, hvordan udbedringen skal foregå og hvem som skal betale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har konstateret, at kølemåtterne i vores køleloft lækker vand, og det betyder desværre, at klimaanlægget er ude af drift. Kølemåtterne er bygget til at være tætte i hele bygningens levetid, og derfor er det selvfølgelig ikke godt nok,« lyder det i skrivelsen fra Randi Skogstad, direktør for Infrastruktur i Banedanmark.

De to transportable klimaanlæg, som er blevet opsat, har den samme effekt som bygningens oprindelige klimaanlæg.

Men først i går, da Ingeniøren henvendte sig om klagerne over dårligt arbejdsmiljø, blev styrelsen opmærksom på, at de giver trækgener, skriver styrelsen. Derfor kommer der allerede i dag en ekspert ud for at se på problemet, lyder det.

»Vi tager sagen meget alvorlig, da indeklimaet naturligvis skal være i orden, og vi er meget opmærksomme på at finde en holdbar løsning,« lover Randi Skogstad, som oplyser, at bygningens drift, herunder indeklima, fremover er et fast punkt på møderne i Trafiktårnets Husudvalg.

»På den måde kan vi sikre, at der er en løbende dialog om udfordringerne med indeklimaet, så vi kan få dem løst,« lyder det infrastruktur-direktøren.

26 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
22. juli 2020 kl. 08:49

Hvorfor ? Det bruges andre steder i verden - f.eks. har (havde?) Hong Kong separat kredsløb til toiletskyl med havvand.

Et sanitær vandsystem med plastrør og simple afspæringsventiler, er relativt enkelt at få til at fungere med saltvand. I f. eks et Ifö Cera toilet er det eneste metal, i kontakl med skyllevandet, slangetilslutningen i forkromet messing.

En kølesystem må nødvendigvis rumme nogle varmevekslere/kølere i metal, og de eneste metaller der er egnet til saltvand er titanium og forskellige kobberlegeringer, begger relativt dyre. Dertil kommer en del styre-/termostatventiler. Almindelige Danfoss termostater, og radiatorer er ikke søvandsbestandige.

På skibe er det idag almindeligt med centralkøling, centrale pladevarmevekslere i titanium, køler ferskvand som cirkulerer i maskinrummet, for at køle de forskellige hoved- og hjælpemaskiner.

24
21. juli 2020 kl. 20:43

Ups. Selvfølgelig under køleloftets overfladetemperatur, ellers får man regnvejr indendøre

22
21. juli 2020 kl. 16:37

Willis Carrier, luftkonditioneringens fader, indså at det ikke er temperaturen målt med et termometer, der er afgørende for menneskers følelse af om det er behageligt eller for varmt, men den våde temperatur, som kan måles ved at trække en vædet "sok"omkring termometerets bulb og blæse luft henover.

Vi mennesker regulerer nemlig vores temperatur ved at udskille sved, som fordamper, og derved optager varme fra hudens overflade.

Derfor skal køling til komfortformål IKKE være så sensibel dvs så temperaturnedsættende som muligt, men bestå af en stor del latent, eller affugtende del, således at vores sved kan fordampe let.

Kølelofter bliver nødt til at yde 100% sensibel køling, da de eller vil dryppe af kondens, og derfor er man nødt til at affugte den indblæste friskluft, for at holde dens dugpunkt over køleloftets overfladetemperatur.

I praksis kan man ikke affugte nok, og er derfor nødsaget til at hæve køleloftets overfladetemperatur i stedet, netop når man har brug for at sænke den.

Klassisk luftkonditionering - "fancoils" - recirkulerer luften og kan principielt have en overfladetemperatur på kølefladen lige over frysepunktet, da de har indbygget drypbakke.

Med kombinationen af et ventilationsanlæg, der leverer den nødvendige mængde friskluft, som køles ned til en behagelig indblæsningstemperatur, og fancoils som leverer den yderligere køling, der er behov for, er det langt enklere at styre rummets temperatur og luftfugtighed.

Alle varmeudviklende apparater skal naturligvis køles direkte, som man gjorde med aktiehandlernes dealerborde før i tiden, hvor de adskillige skærme og PC'er pr dealer var indbygget i et møbel, der kunne køles voldsomt, uden at påvirke rummet omkring med støj og træk.

21
21. juli 2020 kl. 15:38

Igen og igen ser vi endeløse byggeskandaler på grund af en nærmest religiøs tro på teknologiske løsninger istedet for det der kendes og virker. Hvor svært kan det være at bygge et hus i ordentlige materialer og med opdelte rum jvf. behovene og vinduer som brugerne selv kan åbne og lukke ? - det er sket før i flere hundrede år. Og hvor svært kan det være at lægge et kompas på byggegrunden og så planllgge funktionerne således at solen ikke opheder uhensigtsmæssigt ? Og det er gammel viden, at ethvert vandbåret energisystem på et eller andet tidspunkt vil lække, og derfor IKKE skal sættes op over vandfølsomme funktioner, og det kan ikke være ukendt, at kolde overflader drypper i varme fugtige miljøer ! Nå: Arkitektfaget er ude i en endeløs deroute og ødelægger i disse år by efter by, godt støttet af RealDania, og bygningsingeniørerne har åbenbart opgivet at få indflydelse på noget som helst.

20
21. juli 2020 kl. 13:32

Hvis det er så kritisk - og du I øvrigt henviser til evt hemmelig placering af backup, så må der altså være et tredje kontrolrum i det tilfælde af at ét falder ud.

19
21. juli 2020 kl. 13:05

Ja det er fjernkølingscentralen der udnytter havvandet til køling, selve fjernkølingscentralen ligger i Tietgensgade. Der er flere fordele ved fjernkøling, der spares meget plads i bygningen, da der ikke ikke skal placeres et stort køleanlæg med køletårne mv. som også støjer, (Der skal blot placeres vekslere) og det er en meget klimavenlig løsning. Se mere på Hofor.dk

18
21. juli 2020 kl. 11:08

Så luk tårnet i Øst og få det renoveret. Alle funktioner må jo være dubleret i Vest, så dermed er Øst ikke kritisk.

Vest er taget i brug for 2 strækninger. Og alle medarbejdere, som kan håndtere S-tog er i København, så det er også svært at flytte et stedet sted hen, når der mangler folk. Men man kan bruge backup-stedet eller indrettet det i et midlertidige sted i København, hvor man evt. kan undvære den store overbliksskærm. Det nødvendige hardware er relativ standard.

16
21. juli 2020 kl. 10:38

Til journalisten: En pavillon beskytter ikke mod nedfalden puds, kun mod nedfaldende.

10
21. juli 2020 kl. 10:00

Havvand? Hvad havde man tænkt på?

Jeg tænker at havvandet bliver kørt gennem en veksler for at køle iltfattigt ferskvand der så cirkuleres rundt i byen i nedgravede rør og i bygninger.

Iltholdigt saltvand cirkuleret rundt i byen i nedgravede rør og inde i bygninger........ Det håber jeg ikke nogen har gjort.

9
21. juli 2020 kl. 09:56

Fint.

Så luk tårnet i Øst og få det renoveret. Alle funktioner må jo være dubleret i Vest, så dermed er Øst ikke kritisk.

6
21. juli 2020 kl. 09:19

Det gælder vel ikke specifikt for s-tog - kun for vejdirektoratet og fjerntog?

4
21. juli 2020 kl. 08:57

Nok er tidens velrenomerede arkitekter gode til det spektakulære, mens de sjusker med funktionalitet og materialer. Prøv at ta' og til Ingels 8-tallet, eller Nordhavnen, eller Bohrs Tårn osv. Flot ser det ud, men er i realiteten blot sminket slum, der er moden til nedrivning om en halv snes år. Men hva' fa'en: Når blot developere, arkitketer og investorer har fået sig en hurtig gevinst, så er "alle" tilfredse. Læs: Karsten Ifversens Kapitalen - Kvorning, Thau og Zerlangs København på lattergas - Når byen bliver banal samt Peter schultz Jørgensens Byernes jorder.

3
21. juli 2020 kl. 07:59

Storrumskontor på steroider.

Inspireret af Hollywoods fremstilling af kontrolcentret for raketopsendelser

Til alt held styrer de ikke vigtig infrastruktur, kun jernbaner og busser.

2
21. juli 2020 kl. 07:53

Havvand? Hvad havde man tænkt på? Hvad med passiv køling? Det bruges mange andre steder.

1
21. juli 2020 kl. 07:45

Det lyder på artiklen som om at denne bygning indeholder kontrolrum til stort set alt offentligt transport og til Vejdirektoratet, alle funktioner som er temmelig kritiske for samfundet

Hvis ikke det der ligger beredskabsplaner for alternativ drift, herunder alternative og midlertidige kontrolrum, så er det en fuldstændig absurd idé at samle alle disse funktioner et sted.

Hvad har man tænkt sig at gøre hvis bygningen er udsat for brand eller massiv vandskade?