Indbygget brandslukker i lithium-ion batterier på vej

Illustration: Petr Kratochvil

Fremtidens lithium-ion batterier kan komme med indbygget brandsikring, hvis det står til forskere fra Standford Universitetet i Californien.

I en forskningsartikel i Science Advances fortæller de nemlig, hvordan de er i gang med at udvikle en ampul med brandhæmmende væske, der placeres inde i selv batteriet. Hvis batteriet bliver for varmt og batterivæsken bryder i brand, går der hul ind til det brandhæmmende væske, som slukker branden. Forskerne har tidligere prøvet med at tilsætte brandhæmmende væske direkte til batterivæsken, men det gik ud over batteriets egenskaber. Derfor har de nu indkapslet det i en ampul.

Ampullen er en aflang beholder med en polymeroverflade af PVDF-HFP, der består af elektrospunnede mikrofibre. I midten ligger den brandhæmmende væske i form af TPP, der er en klassisk fosfor-baseret brandhæmmer.

Illustration: Sciences Advances

Ved kontakt med batterivæsken i et lithium-ion batteri skaber brandhæmmeren frie radikaler som PO og PO2, som fanger de radikaler i form af H og HO fra den brændende væske.

Forsøg har vist, at brandhæmmeren slukker batteribrande på et halvt sekund og test med ampullen i kommercielle lithium-ion batterier viste, at deres ydeevne forblev upåvirket.

Helt i mål er forskerne dog ikke. Lækager i ampullen opstod efter cirka 360 genopladninger, og det sænkede batterilevetiden. Så arbejdet fortsætter i Californien.

Emner : Batterier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lyder som en rigtig god ide, men hvis det gør batteriet mere end 10% tungere mister man jo nærmest et par års udvikling i forhold til energitætheden.

Tænker bare ikke Tesla syndes ideen om et måske 30% tungere batteri er en super ide :) i en bærbar er det måske mindre relevant

http://www.teslarati.com/tesla-model-s-wei...

  • 1
  • 3

Det overrasker mig lidt.

Jeg troede egentlig ikke at luftens ilt havde meget at gøre med batterihaverier. F.eks. hjælper det vist ikke meget at dække en nedsmeltende Hoverboard med skum.

  • 1
  • 0

Helt enig.. Det der er problemet er ikke at der går brand i batterierne. Det er at det indre af batterierne bliver meget varm p.g.a. kortslutning inde i batteriet. Denne aktivitet kræver ikke adgang til ilt. Ampullens indhold vil ikke fjerne kortslutningen. Varmen omkring batteriet vil så få nogle at omgivelserne til at gå i brand hvis der er ilt til stede. Det kan måske begrænses

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten