Importerede træpiller giver vindenergien baghjul
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Importerede træpiller giver vindenergien baghjul

Danmarks produktion af energi ændrer sig dramatisk i disse år, så ren vedvarende energi bliver trængt.

Mens politikerne diskuterer for og imod flere vindmøller, køber private danskere stort ind af nye træpillefyr, og kraftværker og fjernvarmeværker investerer massivt i nye ovne til at fyre med billigt træ og halm.

Allerede i 2013 indeholdt de importerede træpiller næsten lige så meget energi, som alle danske vindmøller tilsammen producerer. Dertil kommer fyring med træflis, hovedsageligt fra danske skove.

Lægges flis og piller sammen, fik Danmark 38 pct. mere energi fra træ end fra vindmøller, når man ser bort fra konverteringstab, viser Ingeniørens sammenstilling.

Etableringen af de mange træpillefyr og biomassekedler medfører, at der ikke bliver etableret de varmepumper, som skal udnytte strømmen fra vores vindmøller. I stedet sender vi strømmen billigt til udlandet i blæsevejr.

'Hovedet under armen'

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, betegner udviklingen som ‘hovedet under armen’ og peger på afgifterne som synderen. For et år siden droppede et politisk flertal at lægge afgift på biomasse. Strømmen bliver til gengæld hårdt beskattet.

»Vi er ved at låse os selv fast i en situation, hvor vores investeringer i sol og vind ikke bliver udnyttet godt nok. Vi brænder populært sagt mere og mere biomasse af, samtidig med at der er stigende mængder vedvarende energi i stikkontakterne,« siger han.

Ifølge en sammentælling, som Dansk Fjernvarme har foretaget for Ingeniøren, fyrer cirka 220 ud af landets 422 kraft- og varmeværker med biomasse i dag. Hertil kommer, at 75 værker har besluttet at skifte til biomasse.

Sidste år blev der derimod ikke etableret en eneste stor varmepumpe i et større forsyningssystem i Danmark, og der er heller ikke nogen på vej, fremhæver vicedirektør Kim Behnke:

»Flere fjernvarmeselskaber har haft viljen, og de har brugt dyre konsulenttimer på at udarbejde projekter. Men planerne falder til jorden, når de hører, at de både skal betale overskudsvarmeafgift og fuld elafgift af strømmen til varmepumpen.«

Der er ellers sat 55 millioner kroner af til at få varmepumper ind i fjernvarme­sektoren.

»Problemet er ikke at skaffe penge til at købe en varmepumpe. Problemet er, at den giver underskud fra dag ét, når du tænder den,« siger Kim Behnke, der også ser udviklingen som et tab for samfundet:

»Vindkraften eksporteres nu billigt til Norge – også uden afgift. Det er helt skørt, for hvis strømmen blev brugt i Danmark, ville der selv med en lavere afgift komme et provenu i statskassen.«

Staten mister indtægter

Også i danske hjem taber varmepumper til træpiller. En ny analyse fra Energinet.dk viser, at der i dag er 173.000 træpillefyr i Danmark, og at det tal vil vokse til 348.000 de næste 20 år, hvis udviklingen fortsætter. Derimod kommer der kun 70.000 af de varmepumper, som udnytter vindmøllestrømmen, hvor det ifølge rapporten havde været smartest for samfundsøkonomien med hele 358.000 varmepumper og kun 38.000 træpillefyr.

»Vi havde en mistanke, men vi blev overraskede over, at modellen viste så tydelig en difference mellem træpillefyr og varmepumper,« siger energiplanlægger Rune Grandal fra Energinet.dk.

»Trenden er meget markant. Det er en udfordring for vores energi­omstilling,« siger han.

Skiftet til de afgiftsfri træpiller betyder samtidig, at staten mister store indtægter og skal betale for at støtte elproduktion på basis af biomasse. For kraft- og varmeværkerne kan det samlet løbe op i over tre milliarder kroner, mens de private træpillefyr efterlader et hul på over en halv milliard kroner i statskassen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En typisk situation på energinet.dk er, at vi både importerer og eksporterer strøm fra/til Tyskland, Norge og Sverige. Produktionen fra vindmøller og solceller varierer, men produktionen fra kraftværker er næsten konstant.

Hvordan ved man, at det er vindmøllestrøm, der eksporteres, og ikke strømmen fra kraftværker?

  • 8
  • 1

Another threat to soil security relates to its role as a mass reservoir for carbon. Left unperturbed, soil can hold onto its stores of carbon for hundreds to thousands of years. The most recent estimates suggest that up to 2,300 gigatons of carbon are stored in the top three meters of the Earth's soil - more carbon than in all the world's plants and atmosphere combined. One gigaton is equal to a billion tons.

Read more at: http://phys.org/news/2015-05-human-depleti...

  • 4
  • 5

Citat: "Hvordan ved man, at det er vindmøllestrøm, der eksporteres, og ikke strømmen fra kraftværker?"

Den strøm vi får ud i stikkontakten vil alle dage være et "blandingsprodukt". Men så længe landets økonomer anskuer el-systemet som en marginal-betragtning, så vil de alle dage påstå, at det er "vindmøllestrøm" som eksporteres.

  • 17
  • 0

Hvordan ved man, at det er vindmøllestrøm, der eksporteres, og ikke strømmen fra kraftværker?


Jeg tror ikke folk har en generator tilsluttet deres pillefyr derhjemme, så det er nok til opvamrning af radiatorer. Men hvis de havde sat en varmepumpe til den opgave så ville det være vindmøllestrøm der brugtes til det.
Mange af de små decentrale varmeværker er det fjernvarme de producere, så igen hvis de satte en varmepumpe ind, skulle den bruge vindmøllestrøm, men det er nu biomasse. Overskudet af vindmøllestrøm må derfor eksporteres når det blæser meget og I ligger i jeres seng og sover.

  • 3
  • 0

...hvis folketinget vil have os til at bruge strøm istedet for andre energi-former til opvarmning.

Men flertallet i folketinget vil ikke undvære de penge, de opkræver på elregningen, og de penge er åbenbart vigtigere end "den grønne omstilling". Den tæller kun, når den kan bruges som begrundelse for at opkræve endnu flere penge til staten.

  • 22
  • 0

Jeg beklager debattører men meget af energien fra træpiller og træflis bliver brugt til opvarmning, og man skal have et rimeligt smalt vidensniveau inden for fysik hvis man mener at dette lige lader sig eksporter igennem udbyggede kabelføringer til udlandet. Vindmøller producerer primært strøm, dette kan vi eksporter igennem kablerne til udlandet og dette er selvfølgeligt også dette vi eksporter mest af.

  • 2
  • 8

Danmarks ensidige satsning på vindmøller bremser andre initiativer i energisektoren med den stramme afgiftspolitik. Den skaber en statisk virkelighed frem for en mere dynamisk, hvor der ville være bedre plads til dynamik og eksperimenter i hele landet.

  • 9
  • 6

Ja, det er da også utroligt irriterende, at den Danske stat ikke kan nyde det bedste af alle verdener, på samme tid.
For at opfylde målsætningen om CO2 besparelser til 2020 og 2030 er det vældig bekvemt at træpiller erstatter olie og gas ude hos forbrugerne, og kul inde på værkerne. Fint nok med det. Men det kan vel ikke overraske, at der så kommer til at mangle afgift indtægter fra samme olie, gas og kul. Og så er det da pokkers ubekvemt, at øvelsen også griber forstyrrende ind in den omhyggeligt tilrettelagt afgiftskarusel, hvor forbrugerne gennem PSO afgiften financierer DONG's opførelse af store vindmølleparker, hvorfra strømmen så skulle sendes tilbage til alle disse varmepumper, som forbrugerne skulle have købt. Varmepumperne er bare alt for dyre, og det kniber vel også med at holde en sund driftsøkonomi. Jeg sparkede gerne pillefyret ud den dag i morgen, til fordel for jordvarme, men det kan jo ikke hjælpe jeg skal hoste op med 150 af de lange. Lad os nu få en ordning, så borgere på landet kan få jordvarme til samme pris som tilslutningsafgiften til fjernvarmen. Så skal i bare se, hvordan målerne begynder at dreje rundt.

  • 16
  • 0

at man intet hører fra hylekoret imod privatinstallerede solceller, kontra samme på træpillesiden.
Tænk på alle de mistede afgifter staten/samfundet mister på ikke at have pålagt træpiller dette.

Og iøvrigt tåbelig energipolitik at give tilskud til grøn elproduktion, for herefter at eksportere den med samfundsøkonomiske tabt, fordi man fra politisk side har gjort der økonomisk urentabelt at benytte selvsamme strøm ibm varmeproduktion.

  • 10
  • 1

Det er ikke kun kraftvarmeværkerne der ikke kan udnytte varmepumper pga. de høje afgifter på både overskudvarmeafgift og fuld el-afgift. Mange større produktionsvirksomheder og supermarkeder kunne levere fjernvarme fra deres overskudvarme genereret fra diverse former for nedkøling. Men den varme genereret der er billigere at ventilere ud i fri luft.

  • 10
  • 0

i den ønskede retning: Lavere afgifter på vedvarende energi, eller højere afgifter / specialafgifter på træpiller og lignende - samt udstyr hertil.

Når situationens alvor er trængt ind gennem Borgens tykke mure, valget er vel overstået - og taburetterne indtaget - kan man jo begynde at gætte på, hvilken løsning en ny regering vil foretrække med 4 år tilbage til næste valg...

  • 6
  • 0

Hvorfor ses træpiller (biomasse) som et problem?
Det er jo også VE, om administreret korrekt.

  • 3
  • 2

Jeg fatter ikke hvorfor el-afgifterne er faste satser og ikke procentvise afgifter. Det gør jo, at strømmen for alle praktiske formål koster det samme døgnet rundt. Hvis afgiften derimod varierede med elprisen, så den var væsentligt billigere om natten så ville markedskræfterne hurtigt få flyttet energiforbrug derhen. Så ville der være noget ved at opvarme vandet og lade bilen op om natten.

  • 11
  • 0

Jeg beklager debattører men meget af energien fra træpiller og træflis bliver brugt til opvarmning, og man skal have et rimeligt smalt vidensniveau inden for fysik hvis man mener at dette lige lader sig eksporter igennem udbyggede kabelføringer til udlandet. Vindmøller producerer primært strøm, dette kan vi eksporter igennem kablerne til udlandet og dette er selvfølgeligt også dette vi eksporter mest af.


Træpillefyr hos enkelte privatforbrugere, ja.

For kraftvarmeværker kan de selvfølgelig have en ekstra biomasseovn, der kun producerer varme, men de fleste kraftvarmeværker kører combined cycle, dvs. at de producerer strøm fra brændslet som et bi-produkt, og benytter spildvarmen fra elproduktionen til at producere varme som hoved-produkt.

Samproduktion er det som gør at de kan opnå høj effektiv energiudnyttelse af brændslet, samt at økonomien bliver bedre.

  • 3
  • 0

Jeg skal varme et hus op i en zone hvor der er fjernvarme den faste pris og effektbetaling skal betales uanset hvilken løsning jeg vælger, så det udelades af sammenligningen:

Fjernvarme: 0,661 Kr/KWh
EL varme: 2,21 Kr/KWh
Varmepumpe: 0,552 Kr/KWh
Træpiller: 0,301 Kr/KWh

Der er vel ikke svært at forstå at man vælger træpiller?

Hvis EL afgiften fjernes (1,03kr/KWh) koster varmepumpen 0,295Kr/KWh

  • 18
  • 0

"For kraftvarmeværker kan de selvfølgelig have en ekstra biomasseovn, der kun producerer varme, men de fleste kraftvarmeværker kører combined cycle, dvs. at de producerer strøm fra brændslet som et bi-produkt, og benytter spildvarmen fra elproduktionen til at producere varme som hoved-produkt."

Og det ændrer hvad, ved hvad jeg skriver?

Folk skal jo bruge varme, også når det ikke blæser....

  • 0
  • 1

Som det også er nævnt i artiklen, er der den forskel på vind- samt solenergien og træpille-fyring, at de første to kan produceres uden større miljø- og sundhedsfarer, medens afbrænding af organisk stof altid er forbundet med produktionen af farlige stoffer. Når politikerne falder for forenklede opfattelser af, at træafbrænding skulle være en fordel for den globale klimabalance (selvom ca.20% af CO2-emisisonerne stammer fra netop denne kilde), slipper de også deres værktøjer til at gøre noget ved problemerne. Lille Danmark kan lukrere som en pirat på de endnu eksisterende billige leverancer af træpiller, men denne boom vil også briste en dag - og hvad så? Gøgeungen har indrettet sig fint og i øvrigt er omstillignen til et rationelt energisystem rykket længere ud i fremtiden med de deraf følgende højere omkostninger.
Advarsel: denne kritisk tanke egner sig ikke til valgkampen!
Ligesom det ikke nytter noget at pege på Goldman Sachs rolle som gøge-unge i det græske overbelånings-drama.

  • 7
  • 5

Brændeafgiften blev jo aflyst for at hjælpe DONG med deres store pillefår og var samtidig som heldig sidegevinst populært blandt vælgerne.

  • 4
  • 1

@Casper, nu har du vist ikke alle faktorer med i det regnestykke:
Fjernevarme kræver ingen eller næsten ingen vedligehold.
Varmepumpe heller ikke, men dyrt at etablere
El, for dyrt i drft men billigt at etablere.
Pillefyr, lidt dyrt at etablere, meget vedligehold, tit store problemer ved sommer drift, ydelsen er ofte langt mindre per kg piller end forventet, og det kræver ugentlig vedligehold og reservedele i ny og næ. Så jeg ville vælge varmepumpe elle fjernvarme.

  • 4
  • 1

Hvad er det da for noget vrøvl - hvis der er tale om en gøgeunge effekt på træpiller, så må der givetvis være tale om en parasiteffekt når det kommer til vindmøller. For vindmøller er parasitter på andre, selvrentable energikilder.

Den eneste grund til at vindenergi overhovedet er aktuelt er fordi vi voldssubdierer det som samfund på bekostning af andre energiformer. Vindenergi er en ganske udemærket energikilde, bortset fra at den er ALT for dyr. Hvis den ikke kan konkurrerer på markedsvilkår, så skal den ikke eksisterer. Det andet er planøkonomisk tåbelighed. Det bliver hermed en igle der suger krafter ud af alt og alle fordi vores energiregning forøges ganske ublu for at inflaterer politikeres grønne ego når de går ud og fortæller hvor meget energi vi kan få ud af varm luft... Men det er selvfølgelig varm luft de lever af, så det giver pludselig god mening.

Det er da også rent vrøvl at træafbrænding skulle bidrage med 20% af CO2 udledningen. Den eneste udledning der er fra træafbrænding er emmisionen til udvinding og transport af træet. Træet er fuldstændig CO2-neutralt. Ja det udleder CO2, men med mindre der er noget alverdens videnskabsfolk har overset i standardmodellen, så er det fysisk umuligt for træet at udlede mere CO2 end det har absorberet imens det voksede. Så så har vi i virkeligheden reduceret den skadelige virkning til partikeludledning ved afbrænding. Det er et problem i private hjem, men store industrianlæg er ganske gode til at styre deres forbrænding og røggasrensning til at undgå det...

  • 6
  • 5

Og det ændrer hvad, ved hvad jeg skriver?
Folk skal jo bruge varme, også når det ikke blæser....


Det ændrer på hele din svada om folks manglende forståelse af fysik, og at man ikke kan eksportere varme.

Kraftvarmeværkerne producerer el fra biomasse og har netop ofte samproduktion af el og varme. Medmindre de har en separat kedel til ren varmeproduktion skal de producere begge dele samtidig. Afhængig af virkningsgraderne, er el 30-50 % af produktionen på varmebunden produktion.

  • 1
  • 0

Jeg har solceller i sommerhuset og leverede i 2014 500 kWh mere til nettet end jeg brugte. Alligevel har jeg på min el regning, 120 kr. plus moms på 30 kr. til strøm indkøbt for at støtte Dong. Det vil sige, at det ikke er fordi jeg har brugt grøn strøm, men blot en afgift alle skal betale for at støtte de uøkonomiske vindmøller. Jeg har aldrig kunne forstå hvordan jeg som bor i Danamrk har haft gælde af miljø Svend og vores mange vindmøller. Det har kun betydet verdens højeste pris på el og en masse penge til Dong og andre der bygger vindmølleparker.

  • 3
  • 7

Nu ved jeg ikke hvilke krav der er til en større varmepumpe....

Jeg idriftsatte ihvertfald en varmepumpe med 5.000kW effekt i slutningen af 2014.

Den er dog ikke tilsluttet elnettet. Da det var en absorbtionsvarmepumpe. Drevet af damp.

Drivenergien er røggas fra en affaldsforbrænding.

De rammer sport on ifht det med afgifter. Det var en kæmpe faktor for at vælge damp som drivmiddel.

  • 3
  • 0

Hej Morten

Vindenergi er en ganske udemærket energikilde, bortset fra at den er ALT for dyr. Hvis den ikke kan konkurrerer på markedsvilkår, så skal den ikke eksisterer.

Vindenergi er ikke så dyr endda, men synes måske sådan, fordi de eksterne omkostninger ved alternativerne med afbrænding af diverse brændsler ikke medregnes. Tiderne skifter, prisen på vedvarende energi falder over en bred kam, og VE er helt sikkert kommet for at blive. I øvrigt vil vi i en ikke så fjern fremtid alle være bevidste om, at al energi, som ikke er bæredygtig og vedvarende, må betegnes som alternativ og midlertidig. Dvs vi kommer måske til at se tilbage på olie, kul og gas som alternativ energi, når vi (efter planen) i 2050 har 100% VE...

Træet er fuldstændig CO2-neutralt.

Så simpelt er det højst for et-årige afgrøder, men ikke for træ.

Om biomasse og CO2:

Her får Enhedslisten svar fra Energistyrelsen, som bekræfter, at energi fra biomasse udleder ca 10-15% mere CO2 end kul og ca dobbelt så meget som naturgas:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/polit...

Det er helt ligegyldigt, at CO2-udledningen stiger, hvis blot biomasse-produktionen optager den samme mængde CO2, men her tvivler ikke blot eksperterne, men i stigende grad også politikerne. CO2-neutraliteten afhænger nemlig ikke af fortiden, som man hidtil har brugt som den lette forklaring, men af fremtiden... Det er ret simpelt: verdens skove kan ikke opsuge den frigivne CO2 med fornøden hastighed. Ved stærk øget træfyring er der et tidsmæssigt efterslæb, som forøger CO2-indholdet i atmosfæren i årtier - sammenfaldende med at vi ønsker at knække CO2 kurven...

Her er et memorandum fra Jørgen Hemmingsen, som deltog i Catherine Richardsons klimarapport i 2011, vedr biomassens effekt på klimaet. Det er både velformuleret og interessant, hvis man vil gå lidt i dybden:
https://www.dropbox.com/s/yf5j4gosblh294a/...

Biomasse er fint, det skal bare bruges korrekt og med mådehold, for at vi kan betegne det som bæredygtigt for lille Danmark. Se evt Nils' udmærkede og aktuelle kommentarer på http://ing.dk/artikel/biomasse-blokerer-kl...

  • 4
  • 5

Hvis afgiften derimod varierede med elprisen,

ville det ikke ændre en tøddel. Det er en skrøne at elprisen varierer voldsomt. Hvis du går ind på www.emd.dk/el/ kan du se hvor lidt elprisen normalt varierer. I går svingede el-spot prisen mellem 8 øre og 19 øre. Den var billig fra midnat til kl. 06. Ud over produktionsprisen så skal der også betales for distribution og transmission. Disse omkostninger er helt uafhængige af selve elprisen. Man har politisk valgt at der betales for det svarende til forbrug. En varierende pris her ville være uhensigtsmæssigt. Leverandørerne af disse tjenester har brug for faste indkomster til at betale deres anlæg. Så kan vi vælge mellem at betale i forhold til vores forbrug, eller en fast pris. Det sidste kunne være afhængig af vores spidsforbrug, da det er spidsforbruget der dominerer omkostningen. Du ville ikke kunne variere din betaling for disse tjenester afhængigt af den produktionspris du betaler for el.

  • 1
  • 2

Vi snakker om at biomasse er CO2 neutral, men der frigives CO2 når vi brænder træ, præcis som når vi brænder kul. Kul er bare noget træ der har ligget meget længe i jorden. Det glemmer vi tit. Den der med at der bindes jo noget CO2 i de træer der så bliver plantet i stedet for 'holder ikke i byretten'. Det er behageligt for industrien at der findes noget der kan generere el-energi og for politikerne at tale om, at træ er CO2 neutralt, men det er nok en sandhed med modifikationer. Vi må nok erkende at Sol, Vand og Vind er noget bedre på det område. Tilbage er så hele vores skatte- og afgift cirkus, hvor nogen får nogle andre til at betale deres del af kagen.

  • 2
  • 4

Nu kan de nye målere måle hvornår i løbet af et døgn forbrugeren bruger strøm. Det giver en mulighed for at sænke prisen eller afgiften om natten. Det kan måske også være en mulighed at sælge strømmen billiger når det blæser. Men det bliver nok mest en fordel for dem der har installeret en varmepumpe i et gammelt utæt hus.

Ja det er måske en god ide at sænke afgiften på strøm. Men det kan jo nok blive nødvendigt at hæve afgiften et andet sted i stedet.

  • 1
  • 0

[quote]
Vi snakker om at biomasse er CO2 neutral, men der frigives CO2 når vi brænder træ, præcis som når vi brænder kul. Kul er bare noget træ der har ligget meget længe i jorden. Det glemmer vi tit. Den der med at der bindes jo noget CO2 i de træer der så bliver plantet i stedet for 'holder ikke i byretten'
[/quote

@Chris
Hvorfor mon vi nu igen skal have den debat.
Det er uomtvisteligt, at i alle de lande vi importer træ i nævneværdige mænger fra, der er skovarealet og træmassen stigende.

Og CO2'en fra træet ville alligevel ende samme sted, uanset om vi udnytter forbrændingsenergien eller ej. En del af det vil endda udvikle sig til atmosfæren som metan, og dermed give 20-25 gange så stor drivhuseffekt!

Alternativt er at lade skoven være. Og som det blev slået fast i en anden tråd for få dage siden, så vil den udlede lige præcis så meget mindre CO2 som den optager, når man ikke hjælper den med at give plads til nye træer ... og vi vil så bare IKKE få gavn af energien, når CO2'en udledes. ( tak til Søren Lund )

Så træ fra skove i omdrift ( som de danske skove eller de steder vi primært importerer træ fra ) ER CO2 neutralt.

  • 8
  • 2

Det er en fuldstændig uomtvistelighed at kulbalancen opretholdes. om der er tale om en et- eller flerårig cyklus, så er nettobalancen et nul på CO2 udledningen.

Selv en middelmådig forretningsmand ved at det er dårlig business at save den gren man sidder på. Derfor vil der altid ske nybeplantning af skovede områder - i hvert fald fra de områder vi får biomasse fra. Ergo opretholdes kulbalancen. Så hold nu op med det vrøvl om at biomasse ikke er CO2 neutralt!

Ang. Prisen på vindenergi, så er det jo ikke korrekt hvad du skriver. Den pris du betaler for energi afhænger jo af omkostningen for at lave den. Det er stort set kun VE der subsidieres igennem PSO netop fordi omkostningen er så høj. Vedvarende energi er muligvis fremtiden, men vind er ikke svaret. Det er en lappeløsning og noget som kræver backup. For at en energikilde er brugbar som grundlast, så skal den være pålidelig - og det er vind ikke. Vi har brug for et alternativ der kan levere kraft når der er brug for det, ikke når det tilfældigvis er tilgængelig. Det er fuldstændig tåbeligt at opfinde alle mulige lappeløsninger for at dække over et helt elementært problem med energiforsyningen.

Hvis vi alligevel vil subsidiere vedvarende energi, så brug dog pengene på en pålidelig energikilde! Jeg så langt hellere at mine PSO kroner gik til at udvikle Danmark som et foregangsland indenfor Thorium reaktorer eller blot konventionel fissionsenergi, da det er langt mere fornuftigt end vindenergi som aldrig bliver stabilt og derfor altid vil kræve backup, enten i form af batterier (som hverken er gratis, miljørigtigt eller særlig snedigt) eller ved at opfinde teknologi som slet ikke eksisterer idag.

Jeg betaler gerne PSO, hvis jeg føler vi rent faktisk får noget for pengene, men lige nu går pengene til at støtte en uholdbar teknologi og sælge billig energi ud af landet. Det er da fuldstændig hovedløst at betale leverandøren 1-2 kr pr kWh for at sælge det ud af landet til 5-10 øre!
Hvis vind energi er så smart og fornuftigt, så lad producenterne konkurrerer på markedsvilkår - det er blandt mange argumentet for ikke at støtte nuklear energi, hvorfor skal det samme så ikke være tilfældet for vind?!

  • 0
  • 4

et er en fuldstændig uomtvistelighed at kulbalancen opretholdes. om der er tale om en et- eller flerårig cyklus, så er nettobalancen et nul på CO2 udledningen.

Selv en middelmådig forretningsmand ved at det er dårlig business at save den gren man sidder på. Derfor vil der altid ske nybeplantning af skovede områder - i hvert fald fra de områder vi får biomasse fra. Ergo opretholdes kulbalancen. Så hold nu op med det vrøvl om at biomasse ikke er CO2 neutralt!

Selvfølgelig er biomasse og særlig træ ikke co2-neutral, og det er en uomtvistelig kendsgerning at forbruget af træmasse skal ikke stige særlig meget før det har katastrofale følgevirkninger.

se http://www.foresteurope.org/documentos/Fac...

Det samlede Europæiske skovareal som dækker 25 % af verdens skovarealer er omkring 1 Mia ha. Over de sidste 15 år har der været en nettotilvækst på 13 mio ha.

Men vigtigst den samlede lagrede co2/kulstof i træmassen er 53 gigaton og er steget med 2 Gigaton siden 1990.. Altså skoven kan lagre mere co2 når skoven får lov at vokse.

Og så har der årligt været en vedtilvækst i de Europæiske skove på 358 m3. Som er ca. 175 mio ton træ.

Dvs de Europæiske skove hvoraf de Russiske leverer broderparten af skovarealet leverer 700 Twh energi Det samlede Europiske energiforbrug er 19.100 Twh.

Eller hvis 25 % hele klodens skovareal som de Europæiske skal leverer co2-neutral træmasse så kan den træmasse som vil sige tilvæksten, som altså kan dække 4 % af det samlede Europæiske energiforbrug. Og det er vel at mærke når de Europiske skoves areal er vokset med hvad der svarer til Grækenlands areal!

  • 1
  • 3

Hvis vind energi er så smart og fornuftigt, så lad producenterne konkurrerer på markedsvilkår - det er blandt mange argumentet for ikke at støtte nuklear energi, hvorfor skal det samme så ikke være tilfældet for vind?!

  1. Der er jo ingen primære energienheder der leverer i forhold til efterspørgsel - undtagen hydro. Det hander imiodlertid om at lave et system der kan levere efter behov, og det kan solenergi være en del af (ligesom solenergi har skabt de fossile brændsler - men der er måske en tand for ekstrem lagringsmetode her og nu). Ved hjælp af backup (mage alternativer) og lagring (mange alternativer) kan solenergi udmærket levere dispatchable energi. Det er uafviseligt. Om det er økonomisk optimalt er en anden ting, men hvis fossilindustriens eksterne omkostninger bliver internaliseret er vind (i Danmark - hvor der er vind) eller sol (i Saudi - hvor der er sol) billigt. Meget billigere . Om akraft er (bliver) billigere end sol og vind er (og bliver) er muligt - men bemærk at du taler om thorium som slet er på markedet. Du aner ikke hvornår eller hvad det kommer til at koste. Derimod kan man konstatere at de akrafttyper der alleredere er salgsklar og godkendte ikke har mange investorers interesse. Der kommer jo snart noget der er meget bedre siger man. Luftkasteller er et udtryk der ligger ligefor. Vind og sol har en lang række fordele bl.a. forsyningssikkerhed som er uovertruffen over længere tidsrum, ingen forurening, gratis, ingen resourcekonflikter mht til primærresourcen. Oma. Du kan selv fortsætte. Eneste problem korttidslagring som følge af døgnets og årets variationer - og plads. Et problem som ingeniører og planlæggere ikke burde blive skræmt af. Det hænger bl.a. sammen med at omkring store lagringsteknologier er der næsten ingen eksisterende teknologisk kultur, det har jo ikke være nødvendigt når energien traditionelthar været leveret vha bunden energi (fossiler, uran), eneste positive egenskab ved fossiler - bortset fra at det netop et det det skaber utallige konflikter og krige.

Så mon ikke det vil kunne lade sig gøre at udvikle effektive lagringsteknologier i takt med at behovet opstår? Det er vel ikke i mod nogen naturlove?

  1. Mht til markedsvilkår så må du da være klar over efter at have taget part i debatten her og sikkert meget andet, at fossilindustrien nyder enorme markedsfordele, både som direkte og inditrekte støtte - tilsammen mellem 1 - 2 trillioner dollars om året - afhængigt af hvor meget man tager med. Alene subsidier og prisdumping udgør iflg IEA 550 milliarder dollars om året. Så hvad mener du med markedsvilkår? Prøver du ikke at være uhildet og objektiv? Eller mener du som Lomborg at støtte til VE skal væk og støtten til fossiler tier vi stille med.
  • 3
  • 0

Det er en fuldstændig uomtvistelighed at kulbalancen opretholdes. om der er tale om en et- eller flerårig cyklus, så er nettobalancen et nul på CO2 udledningen.

JA det er en uomvistelig kendsgerning at kul-balancen opretholdes hvis den årlige fældning, eller udtaget fra skoven, står i forhold til den samlede tilvækst i skoven. Og derfor er træ netop ikke bæredygtig når der forbruges de enorme mængder som man planlægger i Danmark.

Hvis træ fra skoven skal være bæredygtig og de danske skove skal være leverandør, så er der maks 4 Twh energi årligt, når halvdelen af den udtaget mængde træ går til industrien. Altså en energimængde lige over halvdelen af forbruget i Studstrupværket.

Eller Danmarks andel af de Europæiske vedmasser når skovene skal være i 'kulstof-balance': hvis det antages halvdelen af den årlige tilvækst går til industrien, så er der noget med 4 - 5 Twh årligt til energiformål. I 2013 er det danske forbrug af træ over 12 Twh og det Danske energiforbrug er i relation til de Europæiske skove ikke bæredygtig og det meget langt fra.

  • 0
  • 5

Hvis træ fra skoven skal være bæredygtig og de danske skove skal være leverandør, så er der maks 4 Twh energi årligt, når halvdelen af den udtaget mængde træ går til industrien. Altså en energimængde lige over halvdelen af forbruget i Studstrupværket.

Eller Danmarks andel af de Europæiske vedmasser når skovene skal være i 'kulstof-balance': hvis det antages halvdelen af den årlige tilvækst går til industrien, så er der noget med 4 - 5 Twh årligt til energiformål. I 2013 er det danske forbrug af træ over 12 Twh og det Danske energiforbrug er i relation til de Europæiske skove ikke bæredygtig og det meget langt fra.

@Niels
Hvis du ikke kommer igennem med dit vrøvl på den ene tråd, så prøver du tilsyneladende bare en anden tråd.
http://ing.dk/artikel/kronik-affaldsforbra...

  • 4
  • 0

Debatten om biomasse raser tit og ofte. Men faktisk laves der jo forsøg med den slags. På Djursland står eksempelvis en plantage med kæmpegran, som indtil videre i sin levetid har dannet 16 tons tørstof pr hektar pr år, siden den blev plantet. Den årlige tilvækst ligger pt. på omkring 25 tons tørstof om året...

Regner vi med et gennemsnit på 15 tons tørstod om året pr hektar, og laver vi tankeforsøget, hvor halvdelen af Danmarks 900.000 hektar sandet landbrugjord omlægges til hurtigtvoksende træ, så giver det en årlig tilvækst på 450.000*15 = 6750000 tons tørstof om året.

Brændværdien af træ er 19 GJ pr. tons tørstof, så i alt giver det en årlig varmemængde på 128 PJ brændværdi om året, eller omtrent det der er brug for af ekstra biomasse i et VE-baseret energisystem...

  • 4
  • 0

Hvis du ikke kommer igennem med dit vrøvl på den ene tråd, så prøver du tilsyneladende bare en anden tråd.
http://ing.dk/artikel/kronik-affaldsforbra...

Ku' du ikke bare forhold dig til fakta omkring skovens mulighed for at producere træ, som f.eks. dette se http://www.foresteurope.org/documentos/Fac...

At du ønsker at udvikle et energisystem som omsætter enorme mængder træ for at lave lunken vand til fjernvarmerør, kan kun kaldes uansvarlig i forhold til de pålidelige statistiske data der forelægger omkring skove i nærområdet til Danmark. En træmængde til at forsyne Danske fjernvarmerør, som kun lader sig frembringe når Danske energiindustrier går på rovdrift i verdens skove.

Hvis andre stor Europæiske økonomier som den Franske, Engelske og Tyske bare tilnærmelsesvis skulle gøre brug af de mængder træmasse den danske energiindustri sigter efter at bruge, så ville den Europæiske eller andre af verdens skove blive lagt ned på få år.

  • 1
  • 4

Så er alt jo som det plejer at være.
Du nægter at forholde dig til hvad andre linker til eller hvad universiteter og andre forskningsinstitutter publicerer.
Men lige nu behøver du bare kigge på indlægget fra Stig ovenover, for at se hvor usaglig dit seneste indlæg er

Hvem er det lige der er usaglig! 900.000 Ha landbrugsjord som efter drift af skoven og energiforbrug til at udtage og behandle træet mm inden det omsættes i 'energimaskinen' vel leverer en brugbar energimængde lige over 100 Pj eller under 1/6 af det danske energiforbrug.

Skoven skal med sikkerhed også gødes og gøre brug af kemikalier for at nå det udbytte som Stig redegør for.

Eller! Du lever som altid på en sky (langt) uden for pædagogisk rækkevidde.

  • 0
  • 6

Brændværdien af træ er 19 GJ pr. tons tørstof

Se http://ing.dk/sites/ing/files/traepiller-o... Alene de nuværende mængder som blev omsat i 2013 var lige under 3,5 mio ton eller 67 Pj.

Skal vi gætte på tabet af træmateriale i skoven når træet fældes som ikke endte som flis og dermed rådner og udleder co2, fældning, behandling, transport mm at der er brugt 80 Pj energi for at leverer 67 Pj i de danske energisystemer.

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Kraftværkerne og fjernvarmeværkerne (hold fast) bruger samlet 327 Pj energi i 13 for at producere 85 Pj el efter møllerne afsatte 40 Pj.

Sejle biomasse ind fra alverdens skove for at svine ressourcer bort som tilfældet det er, det er utilgiveligt.

  • 0
  • 4

@Flemming
Du har sikkert ret.
Men der var en anden Niels Hansen ( eller en anden del af en Niels Hansen ) som få indlæg før på denne tråd skrev:

JA det er en uomvistelig kendsgerning at kul-balancen opretholdes hvis den årlige fældning, eller udtaget fra skoven, står i forhold til den samlede tilvækst i skoven. Og derfor er træ netop ikke bæredygtig når der forbruges de enorme mængder som man planlægger i Danmark.

Og så øjnede jeg en lille chance for at fornuften var på vej.

  • 2
  • 0

Og så øjnede jeg en lille chance for at fornuften var på vej.

Ku' du ikke bare forhold dig til at der er ikke de enorme mængder biomasse til rådighed hvis andre lande i verden skulle gøre brug af det samme energisystem som det du planlægger i Danmark.

Alene den biomasse som omsættes i form af træpiller og flis i 2013 står på ingen måde mål med den mængde det danske energisystem kan tilkomme af verdens træressourcer.

Se http://www.skovdyrkerne.dk/omos/nyheder/ny...

De danske skove kan leverer omkring 4 Twh årligt ved den nuværende drift som vel kan øges med 50 % før man begynder at inddrage landbrugsjord og bruge gødning.

  • 0
  • 4

Og så øjnede jeg en lille chance for at fornuften var på vej.

Jakob.

Er de reelle forhold omkring co2 ikke snart ved at gå op for dig.. Forhold som også indirekte står i de mange rapporter du mener retfærdiggør et exorbitant overforbrug af træ i den danske fjernvarmeproduktion. Når de Europiske skove øger deres vedmasse, så bindes mere co2 som fremføres her i Forest Europe Facts se http://www.foresteurope.org/documentos/Fac... og lige præcis den øgede vedmasse som binder co2 den ønsker du at fælde og bringe til odense og nedlægge naturgasfyret og erstatte med fjernvarmerøret for at øge energiforbruget med minimum 20 % og dermed mere end fordoble co2-udledningen når træet udleder 25 % mere co2 end kul, og det dobbelte af naturgas.

  • 0
  • 5

Men Force tror du jo selvfølgelig heller ikke på.

Det må da være dig der ikke er enig med Force der står jo netop højt og larmende at skoven kan leverer 18 P/år (som passer med mine 6 Twh) se side 13.

Se i øvrigt side 8. Efter alle anstrengelserne og de enorme mængder biomasse der skal omsættes herunder ved at inddrage nye dyrkningsarealer til energipil energiafgrøder mm. så når man altså sølle 30 %vedvarende energi i 2020.

Hvad så med de sidste 70 %.

Og udviklingen går jo netop den modsatte vej. Kraftværkerne udfaser nu en reelt co2-neutral energikilde nemlig halm for at erstatte med træpiller importret fra udlandet hvor det co2-neutrale kan være meget tvivlsom.

  • 0
  • 5

@Niels Hansen

Lad os, til eksempel, antage, at jeg for 10 år siden fandt en træsort hvor ét træ efter 10 års vækst netop dækker mit årlige behov for brænde.
Jeg plantede derfor netop ét træ, og det har jeg gjort hvert år siden.
I år fællede jeg så det første træ jeg plantede, samtidig med jeg planter et nyt.
- Sådan vil jeg fortsætte hvert år fremover.

Vil du så, Niels, påstå der ikke er balance mellem den mængde CO2 som det fællede træ afgiver, og den mængde de stadigt voksende 10 træer optager, set over en vækstsæson?

  • 6
  • 0

Niels,

Den nuværende udnyttelse af biomasse (træ) til energi holder sig under tilvæksten både på dansk og europæisk plan, så din argumentation er ikke korrekt.

Det er muligt at anvende store mængder biomasse til energi uden at ødelægge økosystemernes stabilitet. Det kan faktisk lade sig gøre med det land og skovbrug vi har idag, se f.eks +10 mio tons planen http://curis.ku.dk/ws/files/44867884/Ti_mi...

Debatten omkring udledningen af CO2 fra biomasse løber desværre ofte af sporet fordi man sammenligner CO2 fra fossilt kulstof der kører i en cyklus som tager millioner af år med CO2 fra biogent kulstof som kører i en cyklus der varer fra dage til årtier. Husk på at skove ikke er statiske, biomassen vil altid blive omsat og dermed udlede CO2, hvadenten du bruger skoven eller ej. Problemstillingen er belyst her: http://ing.dk/artikel/kronik-bioenergianal...

  • 3
  • 0

Vil du så, Niels, påstå der ikke er balance mellem den mængde CO2 som det fællede træ afgiver, og den mængde de stadigt voksende 10 træer optager, set over en vækstsæson?

Det er da lige præcis det jeg skriver... Men den danske energiindustri planter ikke 10 træer, de planter 2 og henter så resten inde ved naboen.

Eller problemet er bare at i 13 brænder det danske energisystem 3,5 mio ton træ, som overvejende hentes i udlandet. De danske skove kan efter dit princip leverer 2 mio. ton årligt hvoraf den ene bruges i træindustrien. Man kan så optimere skovens drift og få produktionen op på 3 mio ton, hvor man så kan bruge 2 mio i energiindustrien.

SÅ kan du selvfølgelig hente andre landes træproduktion og lade den være bæredygtig, ved kun at aftage tilvæksten i disse landes skove. Men hvad skal så disse lande bruge til at blive fossilfrie.

  • 0
  • 6

Man fælder 1600 årige træer, i hele urskove, for at skaffe CO2 neutral brænsel til Danmark, med det resultat at jorden regner væk eller blæser væk. Og jorden samler sig i floderne og skaber store oversvømmelser.

Skovene kommer tilbage om 10.000 år når der er skabt et nyt jordlag på klipperne. Hvis træerne får fred til det.

Klimatilhængerne er miljøets fjender.

  • 0
  • 7

Per,

1600 år gammel urskov? Det er vist ikke korrekt. Hvor skulle se skove være. De skove som udnyttes er dyrkede skove, hvoraf en meget stor del er plantet efter 2 verdenskrig.

  • 4
  • 0

Den nuværende udnyttelse af biomasse (træ) til energi holder sig under tilvæksten både på dansk og europæisk plan, så din argumentation er ikke korrekt.

Hallo! Vi er jo kun lige begyndt at omsætte træ til varme og strøm. Det biomasseforbrug der er til varme og strøm i 2020 i Danmark, hvis andre nordeuropæiske lande med stort varmebehov gjorde brug af noget der bare var tilnærmelsesvis så 'biomassekrævende', det er der simpelthen ikke biomasse til. OG alle visioner om biofuel til transport, omlægning af industriens energiforbrug, det er en umulighed.

I 2013 er alene energiforbruget til varme (60 % af boligmassen) og strøm som møllerne ikke producerede i 2013 var astronomiske 290 Pj brændsler..

Tilvæksten i de Europæiske skove på 360 mio m3 årligt se www.foresteurope.org/documentos/Factsheet_... det rækker jo til ingenting overhovedet.

Der kan selvsagt laves meget i skoven og landbruget for at optimere driften og øge produktionen eller i forlængelse af 10 - mio-ton-planen http://curis.ku.dk/ws/files/44867884/Ti_mi... Men det
samlede forbrug i Danmark er over 600 Pj energi årligt hvor den sværeste energisektor at omlægge er transportsektoren, og alene industriens direkte procesenergiforbrug er over 100 Pj/år.

  • 0
  • 5

Niels,
Det har jo aldrig været på tale at biomasse skal udgøre mere end 20-30% af vores energiforbrug ca 150-200 pJ. En mængde vi for en stor del kan producere selv.
Her og nu er situationen at det er nødvendigt at udfase kul indenfor en kort tidshorisont. Derefter forventes forbruget af biomasse at falde i takt med at elnet og andre energiformer udbygges.
På sigt vil biomassen blive anvendt til tung transport samt fly og skibe.

  • 4
  • 0

Det har jo aldrig været på tale at biomasse skal udgøre mere end 20-30% af vores energiforbrug ca 150-200 pJ. En mængde vi for en stor del kan producere selv.
Her og nu er situationen at det er nødvendigt at udfase kul indenfor en kort tidshorisont. Derefter forventes forbruget af biomasse at falde i takt med at elnet og andre energiformer udbygges.
På sigt vil biomassen blive anvendt til tung transport samt fly og skibe.

Claus.

Nemlig! Altså biomasse til el og varme øger co2-udledningen når kul og halm udskiftes med træpiller. Træpiller som minimum udleder 25 % mere co2 end kul (og halm).. For det er nemlig det der sker når de amerikanske og Europæiske skove skal holde for, ved at levere til træpillefabrikkerne, så lægges hele skovarealer øde og genplantes måske. Hvis ikke der sker en genplantning er co2-udledningen katastrofal hvis der sker en genplantning forhaler man den genopbygning af kulstof i træmassen som er på vej i den nordlige skove.

Altså der flyttes mere kulstof i form af co2 op i atmosfæren.

Træpilleproduktion i USA og Østeuropa er ikke efter metoden hvor der 'udtøndes' i skoven det er hele og store skovområder som lægges ned.

Vi kan snakke igen om en 20 - 30 år når du har fået det her sat i system se http://curis.ku.dk/ws/files/44867884/Ti_mi...

  • 0
  • 5

Niels,
Det er simpelthen noget vrøvl. Træernes kulstof bliver altid frigivet til atmosfæren. Om du brænder træet og erstatter f.eks kul eller du lader det gå ud og rådne op, sker der i begge tilfælde en oxidation. Nettoresultatet er helt det samme, forskellen er at når du erstatter kul så akkumulerer du ikke mere CO2 i atmosfæren fordi du erstatter fossilt kulstof med biogent kulstof.
I USA er det plantager (ørkener) af fyrretræ som blev plantet for 20-30 år siden der anvendes. Oprindeligt blev plantagerne etableret med papirproduktion for øje, men så kom smartphones og ipads. Alternativet er at lade plantagerne stå, men da de er ensaldrende vil de være ustabile, og relativt hurtigt bryde sammen, hvorefter deres kulstof vil blive omsat og frigivet til atmosfæren.

  • 4
  • 0

Vi kan snakke igen om en 20 - 30 år ...

@Niels
Vil du love os, at vi ikke hører mere af dit vrøvl de næste 20-30 år, så sætter jeg gerne tid og sted :)

  • 5
  • 1

Det er simpelthen noget vrøvl. Træernes kulstof bliver altid frigivet til atmosfæren. Om du brænder træet og erstatter f.eks kul eller du lader det gå ud og rådne op, sker der i begge tilfælde en oxidation. Nettoresultatet er helt det samme, forskellen er at når du erstatter kul så akkumulerer du ikke mere CO2 i atmosfæren fordi du erstatter fossilt kulstof med biogent kulstof.
I USA er det plantager (ørkener) af fyrretræ som blev plantet for 20-30 år siden der anvendes. Oprindeligt blev plantagerne etableret med papirproduktion for øje, men så kom smartphones og ipads. Alternativet er at lade plantagerne stå, men da de er ensaldrende vil de være ustabile, og relativt hurtigt bryde sammen, hvorefter deres kulstof vil blive omsat og frigivet til atmosfæren.

Claus.

Det er simpelthen noget forkvaklet vrøvl.

De Amerikanske skove se http://www.fia.fs.fed.us/slides/major-tren... Fra side 7 se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... Væksten i produktion af træmasse i skovene i US giver mulighed for øget at høste træ fra skoven som sker fra 50-erne frem til ca. 87. Herefter fortsætter væksten i træproduktion i skovene (mere træmasse akkumuleres i skoven) mens fældningen aftager svagt. Når fældningen aftager i forhold til væksten som sker fra ca. 87 og frem, så øges forrådnelsen (frigivelse af co2) i skoven.

Så i forhold til den optimale reference, hvor der opbevares mest kulstof i de Amerikanske skove, så er det her den eneste mængde træmasse der kan udtages, denne se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... og netop den træmængde som ellers ville resulterer i dødelighed/forrådnelse og hverken mere eller mindre. Hvis der udtages mere træ vil det resulterer i at der flyttes kulstof fra skoven op i atmosfæren hvis træet brændes af.

Papirforbruget er netop stigende se http://www.forestindustries.fi/industry/pa... at det er faldende i vesten pga, øget skovning i asien, men det er kun til træressourcerne svinder ind i asien.

Papirforbruget er over de sidste 10 år faldet svagt i USA for at stabilisere sig over de seneste år se http://www.statista.com/statistics/252711/...

Der er en milevid forskel på en skovproduktion til gavntømmer, cellulosetræ, savværkstræ, spånpladetræ og gavntræ i det hele taget og så produktion af træpiller.

En normal skov i omdrift hvor nye planter gror sig store, her tyndes træet ud efter nogle år, og træet ender som cellulosetræ, brændselstræ eller spånpladetræ. Og der udtyndes efter flere år for til sidst er skoven 'granvoksen' og så fældes de sidste store træer. Under hele denne proces sker der en løbende sortering af det træ som udtages af skoven i forskellige kvaliteter til gavntræ, til cellulosetræ og spånpladetræ, og træ til energiformål. Denne produktionsform er i balance omkring kulstofkredsløbet.

Men netop træpilleproduktion som bliver eller er sat i system består af en stor fabrik i nærhed af gode vejforbindelser og navnlig jernbaneforbindelser som strækker sig ud store skovområder.

OG træ bliver bare fældet, fra en end af, af store effektive maskiner, og flere 100 ha er øde(lagt), og alt træ bliver omsat til træpiller. Og hvis ikke du erkender det sker og at det navnlig rykker markant ved kulstofbalancen netop fordi skoven ikke drives som en skov skal, for det bliver den ikke når det er industriel træpilleproduktion som er sat i system, så forstår du simpelthen ikke hvordan kommerciel skovdrift og en skovs økosystemer 'virker'...

  • 1
  • 5

Så tør øjnene og få dig et liv...

Ja ellers skulle du få pusset brillerne, og komme ned hvor realiteterne de forgår, for der investeres exorbitante milliardbeløb i netop teknologier som de næste 40 - 50 år, før de er afskreven, skal lægge beslag på dels biomasse og afskrivningsgrundlaget som fjernvarmebrugerne løbende betaler. Eller der er ikke basis for varmepumper og andre af dine luftkasteller for pengene er brugt til biomassekedler som skal forbruge biomasse som skal sejles ind fra langbortistand, som altså vil ske de næste mange mange år .

  • 0
  • 3

Niels,
Nej. Du blander æbler, pærer og citroner sammen. Skovdriften i set sydøstlige USA har, siden plantagerne blev etableret for 80-90 år siden, været baseret på renafdrifter og genplantning. Det er en stabil driftsform med en ca. 30 årig omdriftstid. Samtidig opretholder du en høj tilvækst og dermed fiksering af CO2. Forskellen ved at høste træet er at du flytter omsætningen af træet 10-15 år frem og derfor på kort sigt ser en CO2 puls. I en lidt længere tidshorisont 20-40 år) reduceres CO2 akkumuleringen i atmosfæren, da mængden af fossilt kulstof begrænses. Den store forskel er at biogent kulstof på kort sigt optages i økosystemerne igen, det fossile forbliver i årtusinder.

  • 2
  • 0

Nej. Du blander æbler, pærer og citroner sammen. Skovdriften i set sydøstlige USA har, siden plantagerne blev etableret for 80-90 år siden, været baseret på renafdrifter og genplantning. Det er en stabil driftsform med en ca. 30 årig omdriftstid. Samtidig opretholder du en høj tilvækst og dermed fiksering af CO2. Forskellen ved at høste træet er at du flytter omsætningen af træet 10-15 år frem og derfor på kort sigt ser en CO2 puls. I en lidt længere tidshorisont 20-40 år) reduceres CO2 akkumuleringen i atmosfæren, da mængden af fossilt kulstof begrænses. Den store forskel er at biogent kulstof på kort sigt optages i økosystemerne igen, det fossile forbliver i årtusinder.

Nej Claus. Du blander æbler og pærer, og forstår ikke hvordan skoven virker. EN normal skov som dyrkes til renafdrift er jo simpel kalkyle for at vide hvornår den skal fældes for at den ikke taber gavntræ. Og der er rigelig med efterspørgsels i USA til denne drift og det vil ske på kommercielle vilkår. Om end der er sket en stagnation af efterspørgslen på træ i USA så der sker en ophobning af træ i de Amerikanske skove. Hvis min overvejelser fra før holder stik så er det omkring 2 mia cf eller 56 mio m3 eller nul og nix..

Men det er alle de andre skove som nu er interessant fordi nu kan man bare kører ind med en stor skovmaskine og flå hele skoven ned og bringe træet til pillefabrikken enten som flis eller træstammer. Og det er lige præcis det marked som nu opstår når der skal sejles træpiller ind til danske kraftvarmeværker som skal lave lunken vand til fjernvarmerør..

  • 0
  • 5

Kan et træ skelne om CO2 molekylen lige ved dets blade, stammer fra en fossil- eller biomasse forbrænding?


Det er ikke på det tidspunkt, forskellen introduceres.

Forskellen introduceres, når vi vælger at hive de fossile brændsler op af jorden og brænde dem, så kulstoffet lukkes ud i kulstofkredsløbet.

Når først det nye kulstof er introduceret i kulstofkredsløbet, har det absolut ikke nogen relevans, om træerne kan kende forskel på de enkelte kulstofatomer og afgøre deres oprindelse.

  • 0
  • 0

Claus.

Vi er vel enig om at når de nordlige skove, havde en eller anden vedmasse for 50 år siden, så er det rigtig at denne er øget betydelig og dermed er der optage meget co2 som er lagret i skovens træmasse. Men på et tidspunkt så når skoven et mætningspunkt, og den øgede tilførsel af træmasse til skoven udmynter sig nu i at noget af træet på forskellig vis overgår til at rådne, som frigiver det lagrede kulstof som co2. Og hvis hensigten er at opbevare så meget kulstof i skoven som mulig i stedet for som co2 i atmosfæren, så er det netop den årlige tilvækst i skoven som resulterer i den forrådnelse som kan udtages af skoven , og ikke mere end denne træmængde, hvis hensigten er at opbevare mest mulig co2 i skovens træmasse og så lidt i atmosfæren som mulig. OG så er det relativ begrænset hvad der kan fældes af træ til energi.

OG man kan netop ikke som fjernvarmefolket siger: Nu er skovens vedmasse øget med 20 % over de seneste år, ergo kan vi fælde 20 % af vedmassen og træet er co2-neutral. Ja det er det måske nok i forhold til for 30 år siden, men så frigives den lagrede co2 som ikke er nødvendig, af hensyn til skovens ve og vel..

  • 1
  • 4

Vil du så, Niels, påstå der ikke er balance mellem den mængde CO2 som det fællede træ afgiver, og den mængde de stadigt voksende 10 træer optager, set over en vækstsæson?

Det er da lige præcis det jeg skriver... Men...


Men??? Her er der sq intet men, Niels!
- Dyrkning, udnyttelse og vedligehold, af træ (biomasse) over generationerne er fandeme CO2-neutralt, uanset om det foregår på min grund eller f.eks. i de nordamerikanske skove!!!!! ¥

Hvordan du både kan mene biomasse er CO2-neutral, og samtidig mene:

Selvfølgelig er biomasse og særlig træ ikke co2-neutral

Nærmer sig, i mine øjne, skizofreni!
- Er du, Niels Hansen, sikker på din guros validitet?

¥ Eneste isue er/kunne være, hvordan energiforbruget til høst, omsætning og transport af træer (biomasse) foregår. Fossil/VE.
- Hvis energien kommer fra VE, under en eller anden form, burde resultatet sammenlagt havne på 0 (nul).

  • 2
  • 1

Niels,
Nej igen. Træer vokser ikke med samme hastighed gennem deres levetid. En dyrket skov har en langt større tilvækst end en udyrket skov, skovdyrkning sigter netop mod at optimere tilvækst og/eller kvalitet. Det er derfor muligt at høste langt mere fikseret CO2 i en dyrket skov. Gamle skove optager netto ikke noget CO2.
Der er rigeligt med gavntræ, det er kun en mindre del af træerne der anvendes her til. Tyndingstræ og for småt dimensioneret træ blev tidligere brugt til papir nu kan det så anvendes til at fortrænge kul istedet. Plantagerne i det sydøstlige USA er anlagt og drevet med høj vedproduktion for øje. Det er hurtigvoksende træarter, som udfra et klimamæssigt synspunkt er gode til hurtigt at fortrænge kul.

  • 2
  • 0

John!

Det er jo lidt svært når du som Claus Feldy skal trækkes gennem sølet for at forstå de mest simple ting omkring et træs tilvækst, og det fordi man simpelthen har en nærmest religiøs tilgang til emnet.

Men vi prøver da.. Det er jo også lidt fornøjelig at sætte skvadderhoveder på plads.

Når du planter 2 træer som kræver 10 for at dit træforbrug er co2-neutral så bruger du dine naboers 8 træer i stedet for. Så er dit forbrug co2-neutral men det er dine naboers da ikke, fordi så må de fortsætte med olie og gas. Eller i analog til Danmark og USA så har vi et overforbrug af træ og er 'co2-neutrale' og i USA må de fortsætte med olie hvis deres skove ikke skal lide overlast.

Og det som slet ikke er gået op for dig og Claus det er: Hvis du reserverer et stykke jord til skov og skov som skal plantes for at lagre mest mulig co2 og dermed virke til at flytte co2 fra atmosfæren ind i træmassen som kulstof for at beskytte mod global opvarmning. SÅ skal du da ikke begynde at fælde træet, lige så snart det er moden til brændeovnen, men du skal lade det stå, til det når den maksimale vedmasse, og først da skal du begynde at høste træ til brændeovnen.

Eller de Europæiske skove se www.foresteurope.org/documentos/Factsheet_...

Når det forholder sig sådan at Studstrupværket omsætter 90 % kul og 10 % halm så vil træ udlede 35 % mere co2 når træ erstatter kul og halm i værket. Halm er reel co2-neutral når sommerens vækst optager den samme mængde co2 som afgives når halmen brændes.

Når der i de Europæiske skove er sket en forøgelse af træmassen med hele 358 mio m3 årligt over de sidste 15 år, så vil du da med din simple tankegang mene! Okay nu råder jeg over 358 mio m3 til min brændeovn og brændslet er co2-neutral.

Nej! For det første er en betydelig del af skovens vedtilvækst sket som følge af ny skov på et areal svarende til hele Grækenland. For det andet så har skovene overvejende formået simpelthen at lagre mere vedmasse ved at omsætte co2, eller der er simpelthen mere træmasse i de Europæiske skove.

Og det er lige præces denne forøget vedmasse i de Europæiske skove som reelt lagre co2. Vedmasse som et stærkt forøget forbruget af træ til energiindustrien vil lægge beslag på, og dermed flytte en lagret kulstofmængde op i atmosfæren som ellers ville blive i de Europæiske skoves træer.

Og derfor øger man udledningen af co2 fra Studstrupværket når kul og halm skiftes med træ.. Isoleret set, hvis danmark omlægger til biomasse, så har det ikke nogen betydning, men at vi sætter en standart som er så helt igennem tåbelig, er endog meget kritisabel, for sæt at andre lande fulgte efter.

  • 1
  • 4

Jeg kan anbefale dig flere kurser omkring skovdyrkning samt og træers og skoves fysiologi og økosystemer. Både jeg selv og mine kollegaer underviser i emnet :)

Se f.eks her: http://ign.ku.dk/uddannelser/

Claus.

NU er det jo ret gemene ting og det burde vel være let forstlige ting, uddannelse eller ej!

Hvis en skovs årlige tilvækst fjernes hvert år så er skoven i balance i kulstofmæssig henseende.

Men ved omlægning af driften eller ved simpel mangel på efterspørgelse af træ, så lagre skoven mere træ i skovens træer og dermed co2. Eller det man faktuel ser ske fra 50-erne til 80-erne i de amerikanske skove se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... En større vækst i vedtilvæksten end i den mængde som fældes, ergo skoven lagre mere kulstof. Det kan vel ikke være til diskussion.

Det kan vel heller ikke være til diskussion at når selve arealet til skoven udvides ved rejsning af ny skov, så er vedmassen parket i skoven, til skoven har nået sin fulde størrelse og indeholder maksimal vedmasse.

Et andet forhold som heller ikke burde være til Diskussion! Hvis der foregår en afdrift af 100 Ha russisk skov hvor der på hver ha er 100 M3 træ som omsættes til 5000 ton træpiller som afgiver 20.000 Mwh energi i Studstrupværket, og træet udleder 9600 ton co2.

Hvorimod det kul og halm som brændes i dag udleder kun 7000 ton co2. NU har man altså øget co2-udledningen over de 20 timer det tager at brænde træet af i værket med 2600 ton co2.

Når de 100 Ha i Rusland nu genplantes er den årlige vedtilvækst meget lav og i gennemsnit 1,2 M3/ha så inden de 9600 ton co2 er optaget af de nye træer i Rusland så går der rigtig mange år. Altså dels skal Atmosfæren indeholde de 2600 ton co2 og de 7000 ton i rigtig mange år før de nyplantede træer har neutraliseret den udledte co2 fra kraftværkets skorstene.

I dag bruger Danmark noget med 360 Pj brændsler årligt til den el-produktion som møllerne ikke afsætter og så varme i boligmassen (fjernvarme og individuel). OG denne energiproduktion skal være fossilfri i 2035 eller om 20 år og det eneste reelle redskab man har og som man nærmest stålsat sigter efter, det er biomasse angmas ved at omlægge de store kraftværker til træpiller og opstille fjernvarmekedler til biomasse og så udlægge flere og flere fjernvarmerør som skal forsynes fra disse kedler.

Eller der sker i dag en faktuel eksplosiv vækst i opstilling af biomassekedler og omlægning af de store kraftværker til træpiller, hvor et fældes træk er årelange afskrivningstider, eller energisystemer som skal forsynes med biomasse de næste mange mange år.

De mængder den danske energiindustri vil efterspørge om 10 år, det er enormt, hvis de store økonomier i Europa følger det Danske eksempel vil det bevirke uoprettelige skader på den Europæiske skov hvor der netop vil ske det som illustreret med de 100 ha Russisk skov.

  • 1
  • 4

Claus

Jeg håber da du erkender at når der i de Europæiske skover er sket en vedtilvækst på hele 358 mio m3 træ årligt som er sket fra 1992 til 2007 se www.foresteurope.org/documentos/Factsheet_...

Hvis der i perioden var sket et fældning af træ så ville denne mænge træ være fragået de 358 mio m3 og dermed ville den fældede mængde træ have frigivet co2 hvis træet brændes af. Eller hvis der årligt fra 1992 var fældet ekstra 50 mio m3 træ så ville denne mængde træ have udledt co2 og den årlige akkumulerede vedmængde var kun 308 mio m3. Og de 50 mio m3 har reelt udledt 25 % mere co2 end kul, hvis træet erstatter kul i et kraftværk..

Det eneste som kan retfærdiggøre en fældning til energiformål er når skoven når et mætningspunkt hvorfor noget af træet i skoven overgår til forrådnelse som sker når vedmassen er for stor. Men i den stand de Europæiske/Russiske skove er i, er det ret minimalt.

  • 1
  • 3

Når du planter 2 træer som kræver 10....

Jamen, dét gør jeg jo netop ikke, Niels! Tværtimod!!!
- Jeg bruger mit træ, ikke min nabos!! (Er du fatsvag, Niels?)

Jeg planter, i eksemplet, netop hvad der modsvarer mit forbrug!
- Jeg kunne jo sagtens plante langt, langt mere (der er plads på min grund) men, hvorfor skulle jeg det?

Det er dig, Niels, der ekstremt selvmodsigende påstår, at biomasse ikke er selvbærende/ VE!

  • 5
  • 0

Jamen, dét gør jeg jo netop ikke, Niels! Tværtimod!!!
- Jeg bruger mit træ, ikke min nabos!! (Er du fatsvag, Niels?)

Jeg planter, i eksemplet, netop hvad der modsvarer mit forbrug!
- Jeg kunne jo sagtens plante langt, langt mere (der er plads på min grund) men, hvorfor skulle jeg det?

Det er dig, Niels, der ekstremt selvmodsigende påstår, at biomasse ikke er selvbærende/ VE!

Jo men skrev du ikke at Danmarks træforbrug var VE selv når vi hentede træet i USA.

Du må da accepterer at hvis du til dit varmeforbrug som måske er 2000 L olie hvis det skal erstattes af træ fra din egnen skov på måske 1 ha. Så køber du et stykke jord af bondemanden som er din nabo og du planter træer og efter 20 år fælder du 1/10 af træet og det kan dække dit varmebehov.

Træet i din brændeovn udleder 8 ton co2 som træet ganske rigtig har optaget under opvæksten..

Hele din skov har nu optaget 80 ton co2.

Men min pointe er jo bare hvis du fortsatte med olie og lod træet stå i 100 år så ville skoven måske have optaget 400 ton co2 og dit co2-rengskab ville være langt bedre ved at fortsætte med olien.

  • 0
  • 4

Det er dig, Niels, der ekstremt selvmodsigende påstår, at biomasse ikke er selvbærende/ VE!


John

Jeg ved ikke lige hvad det er som går galt for dig, men det er virkelig så uhyggelig let tilgængelig stof.. Men det må nok som så mange andre ting være en religiøs indstilling som kobler alt tanke virksomhed fra. Desværre!

Men se http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279... i følge Skov og Naturstyrelsen, så er de danske skove virkelig udnyttet frem mod 1800 og er helt i bund og er under 100.000 ha. I dag er der 400.000 ha men langt fra fortidens skovarealer tilbage før 17-hundredetallet.

Vedtilvæksten i de Danske skove er 5 mio m3 årligt og der produceres 2 Mio m3 gavntømmer.

Men fordi der fældes mindre end skovens årlige tilvækst så opspares der træmasse i de Danske skove.

Og hvis man fældede mere af den opsparede træmasse og omsatte træet i et fjernvarmeværket så frigav man co2 og i stedet for at opspare kulstoffet i skovens træ.

Hvor svært kan det være!!!!

  • 1
  • 4

Træet i din brændeovn udleder 8 ton co2 som træet ganske rigtig har optaget under opvæksten..

Hele din skov har nu optaget 80 ton co2.

Men min pointe er jo bare hvis du fortsatte med olie og lod træet stå i 100 år så ville skoven måske have optaget 400 ton co2 og dit co2-rengskab ville være langt bedre ved at fortsætte med olien.

Jamen, det ændrer jo ikke ved at min skov er bæredygtig og CO2-neutral, over tid.

Jeg kan jo "bare" plante endnu en skov, og lade den vokse.
- Men, på sigt vil denne skov, når den er 'udvokset' og i balance, jo også afgive lige så meget CO2, som den optager.

  • 3
  • 0

Jamen, det ændrer jo ikke ved at min skov er bæredygtig og CO2-neutral, over tid.

Jeg kan jo "bare" plante endnu en skov, og lade den vokse.
- Men, på sigt vil denne skov, når den er 'udvokset' og i balance, jo også afgive lige så meget CO2, som den optager.

En anden mulighed var at stoppe med at brænde kul og gas, eller stoppe det orkie af svineri med ressourcer som foregår i dag og lade vores og verdens skove være i fred. Hvis alle de penge som er svinet bort til at bygge kul-kraftværer om til træpiller for at lave lunken vand til fjernvarmerør hvis disse kraftværker var nedlagt (så bruger de ikke kul) og pengene brugt på vindmøller og backup-kraftværker som kan starte og stoppe hurtigt og virkelig få noget ud af den biomasse og affald vi råder over i dag f.eks. sådan http://nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk.pdf dels kunne man få nogle ordentlige el-priser (mindre pso) fordi møllestrømmen ikke skal konkurrerer med fjernvarmeproduktions udbrugelige strømproduktion. En strømproduktion som er frembragt af træpiller som er sejlet ind fra Langbortistand og så kunne den biomasse vi dag råder over mere end rigelig producere den strøm møllerne og udlandet ikke afsætter.

Hvorfor skal vi svine næsten 280 Pj brændsler bort i 2013 for næsten ingen strøm at producere fra vores kraftværker. Og når vi i 2020 går på rovdrift i verdens skove så vil vi end ikke kunne erstatte hele den fossilenergi som skal bruges til landets el og varme og det langt fra.

  • 1
  • 5

Såfremt vindmøllerne var blevet dimensioneret rigtigt og opstillet korrekt, hvor det blæser - og ikke alle mulige andre steder, så ville der ikke være sådan et stort et økonomisk problem.

Hvis alle vindturbinerne var opstillet korrekt i forhold til vindmølleteknologiens teknologiske præstationsmuligheder og derfor alle var kommet op på 50% kapacittetsudnyttelse (kapacitetsfaktor) hen over året, så ville der slet ikke være brug for:

  • at sælge overskudsstrøm billigt, eller
  • at investere i overflødige varmepumper

Brugen af biomasse, som også er en ren og vedvarende teknologi, viser netop, at vindenergien er blevet u-økonomisk. Problemet skyldes, at man har forsøgt at hæve vindmøllestrømproduktionen i Danmark ved at opkræve afgifter (skatter) på EL for at give støtte til at opstille kapacitet. Man har ikke givet støtte til at fremme produktionen af EL fra vindmøller, kun til at opstille kapacitet og dermed investeringen i vindturbiner uanset, om turbinerne ville blive opført hvor det blæser eller ej. Derfor er vi endt med et vindmøllesystem på mindst 4500 MW installeret effekt, som næsten ikke producerer noget EL i dagligdagen. Det er kun i forbindelse med korte perioder med kraftigt blæsevejr, at vindmøllerne faktisk producerer deres EL. Men i de perioder, hvor de går i fuld last og producerer 4500 MW oven i den EL-produktion, som eventuelt sker i forvejen i Danmark, kan forbruget af EL i Danmark slet ikke absorbere vindmøllernes produktion. Derfor falder markedsprisen på EL til nær nul eller mindre, når vindmøllerne i Danmark for alvor producerer deres årsproduktion. Vindmølleejerne holder imidlertid skinnet på næsen fordi de henter deres indtægter fra støtten til den nominelle kapacitet, betalt af danske skatteydere (PSO afgifter på EL).

Hvis man har 4500 MW kapacitet installeret på vindturbinerne i Danmark, som desværre kun udnyttes med ca 25% i gennemsnit, bliver vindmøllestrømmen meget kostbar at producere, fordi der næsten ikke kan produceres noget på turbinerne hen over året. Til gengæld bliver markedsværdien af produktionen lav, fordi en stor del af strømmen faktisk produceres i de korte tidsrum, hvor det blæser over middelvind. Det viser sig nu konkret ved, at en stor del af den kostbare vindmøllestrøm nærmest må foræres væk til udlandet.

Hvis man havde planlagt de 4500 MW kapacitet rigtigt, således, at kapacitetsfaktoren blev mindst 50% på hver eneste turbine, ville strømmen blive halvt så billig at producere og PSO afgiften ville ikke have været nødvendig, i hvertfald ikke i det omfang den er vokset til. Markedsværdien af vindmøllernes produktion ville samtidigt have været noget højere. Det skyldes, at en langt større del af den samlede årsproduktion da ville komme fra turbinerne, når det blæser mindre end middelvind samt ved middelvind.

Man skal derfor ikke investere i varmepumper. Det giver ingen økonomisk mening at investere i varmepumper på kraftvarmeværkerne, når man netop kan udnytte biomassen økonomisk. Det forurener ikke - og dermed er biomassen et økonomisk rigtigt skridt hen mod co2-fri energiproduktion i Danmark. Hvorfor skulle man dog lade den produktion fortrænge af økonomiske vindmøllestrøm ved at investere i varmepumper?

Man skal istedet investere i, at gøre vindmøllesystemet økonomisk, således at den produktion kan fortrænge co2-forurenende energiproduktion. De mange millioner kan med fordel bruges til at gøre de eksisterende vindmøller økonomiske. Det kan man jo gøre ved:

(1) at sætte længere vinger på de eksisterende vindturbiner, der ikke når 50% i kapacitetsfaktor
(2) flytte eksisterende vindmøller, som ikke når en kapacitetsfaktor på 50% til steder, hvor det blæser
(3) kombinationer af ovennævnte. Eksempelvis at flytte 3MW V90 møller til steder med blæst og samtidigt udskifte generatoren til 2MW og bruge 3MW generatoren på nye havmøller eller eksisterende osv.

Det virker besynderligt at sagkundskaben i energiplanlægning i Aalborg vil ødelægge en meget økonomisk fremstilling af grøn energi ved biomasse og udskifte den med u-økonomisk vindmølleproduktion i form af varmepumper! Hvorfor ikke glæde sig over og anbefale:

A) At biomassen er co2 fri og økonomisk at bruge - og den fortrænger forurening
B) At vindturbinerne kan gøres økonomiske ved mindre investeringer - dermed fortrænge mere forureining

Samtidigt vil de danske forbrugere kunne spare PSO afgiften relativt hurtigt, for i fremtiden kan man jo producere dobbelt så meget EL per vindmølle, hvis man planlægger dem rigtigt og biomassen hjælper til at spare endnu mere.

  • 1
  • 2

Hvis alle vindturbinerne var opstillet korrekt i forhold til vindmølleteknologiens teknologiske præstationsmuligheder og derfor alle var kommet op på 50% kapacittetsudnyttelse (kapacitetsfaktor) hen over året, så ville der slet ikke være brug for:

at sælge overskudsstrøm billigt, eller    
at investere i overflødige varmepumper  

Brugen af biomasse, som også er en ren og vedvarende teknologi, viser netop, at vindenergien er blevet u-økonomisk. Problemet skyldes, at man har forsøgt at hæve vindmøllestrømproduktionen i Danmark ved at opkræve afgifter (skatter) på EL for at give støtte til at opstille kapacitet. Man har ikke givet støtte til at fremme produktionen af EL fra vindmøller, kun til at opstille kapacitet og dermed investeringen i vindturbiner uanset, om turbinerne ville blive opført hvor det blæser eller ej.

@Jens

For det første så gives støttes til møllerne netop som en forhøjet betaling for den strøm de producerer og ikke som et fast tilskud. Hvorefter dine konklusioner halter lidt..

Hvis møllerne virkelig producerede med en kapacitetsfaktor på 50 % så ville det da gøre fjernvarmeværkerne produktion endnu mere urentabel hvis altså værkerne skulle producere strøm hvorfra spildvarmen kan tilflyde fjernvarmenettet.. Og det ville da være endnu mere oplagt med varmepumper som nu overvejende kan trække på møllestrømmen som yder strøm i halvdelen af tiden.

  • 0
  • 3

Niels Hansen!

Jeg forstår slet ikke du fastholder, at træ (biomasse) ikke er bæredygtig/VE-energi (så længe det ikke er regnskove man fælder, og der er det ALDRIG til de danske ovne.)

Da du jo har givet mig ret i, at mit "haveeksempel" ér bæredygtigt, må vel al træ dyrket på denne måde/med dette formål, være bæredygtigt! :-)

  • 2
  • 1

Jeg forstår slet ikke du fastholder, at træ (biomasse) ikke er bæredygtig/VE-energi (så længe det ikke er regnskove man fælder, og der er det ALDRIG til de danske ovne.)

Da du jo har givet mig ret i, at mit "haveeksempel" ér bæredygtigt, må vel al træ dyrket på denne måde/med dette formål, være bæredygtigt! :-)

Hvis du skal dyrke en skov bæredygtig så skal du lade skoven vokse sig til det optimale 'trævolumen' så skal du udtage de træer som er ved at gå ud eller gå i forrådnelse, herunder skal du udtage den årlige tilvækst som skoven den yder ved altså at gå ind og fælde de træer som er mest hensigtsmæssig at fælde, af hensyn til skovens videre drift.

NU er skoven vokset sig stor og indeholder maksimal kulstoft og yder et årligt afkast af træ.

Dvs, Hvis det skal ske i de Russiske skove som har en meget ringe tilvækst med omkring 1,2 m3 årligt pr ha. Hvis de danske krafværker skal bruge 4 mio ton træpiller årligt, så skal der lægges beslag på 6,6 mio ha Russisk Skov. Det Samlede Danske Landbrugsareal er 2,6 mio ha, Og det Danske Skovareal er på 600.000 ha.

Træpillerne fra Danske skove ved en årligt tilvækst på 7 m3/ha så lægger de 4 mio ton træpiller beslag på 1,14 mio ha, eller det dobbelte af det Danske skovareal.

Altså total urealistisk at der er så stort et skovunderlag til at producere de omtalte piller der vil ske en udnyttelse af skove for at producere den store mængde.

Ps! Den samlede brændselsforbrug i 2013 til el og fjernvarme var 270 Pj de 4 ton indeholder 70 Pj.

Eller hvis man forstillede sig at hele brændselsforbruget kun til el og varme i 2013 skulle komme fra træpiller så skulle der bruges 15,5 mio ton og der skulle lægges beslag på 4,4 mio ha Dansk skov eller 25,8 mio ha Russisk skov.

  • 1
  • 3

"Hvor lang tid?"
Til hver en tid! Al tid!
Jeg har da vist, tidligere spurgt dig, om du er fatsvag, Niels!
- Måske dine sidste spørgsmål, reelt var svar? :-p ;-)

  • 1
  • 1

Til hver en tid! Al tid!

Ja du lever i en drømmeverden uden realitetsforbindelse overhovedet.

De 600.000 Ha dansk skov leverer maks 1 mio ton træpiller årligt, når der udtages gavntræ som bruges i industrien.

Den samlede årlige tilvækst i de Europæiske skove inkl den Russiske skovandel i Europa er 175 mio ton træ se www.foresteurope.org/documentos/Factsheet_... Det er hvad 25 % af verdens skovareal kan præsterer.

Hvis bare 15 % af Tyslands samlede energiforbrug skal komme fra træpiller lægger landet beslag på 110 mio ton træ årligt.

Enten har du ingen proportionssans overhovedet ellers mener du at Danmark skal massivt overforbrug af en sparsom ressource som på ingen måde står i forhold til det landets størrelse retfærdiggør.

  • 3
  • 2

"Hvor lang tid?"
Til hver en tid! Al tid!
Jeg har da vist, tidligere spurgt dig, om du er fatsvag, Niels!
- Måske dine sidste spørgsmål, reelt var svar? :-p ;-)

'

John

Du er simpelthen fuldstændig ude i hampen, du tror bare man hæmningsløst kan omsætte Flis/træpiller, og kalde det bæredygtigt. Men der er ikke mulighed for overhovedet at gøre udnyttelsen af træ bæredygtig i de mængder man planlægger at bruge i DK, med mindre man går uhæmmet på 'strandhugst' i andre landes kvote af biomasse.

Se https://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/Sep...

Se side 7. For hele EU planlægger man i 2020 at omsætte 4000 pj biomasse. I den sammenhæng er biomasse alt fra halm, affald, træ, afgasningsmateriale til biogas osv.

Det samlede energiforbrug i EU er 70.000 Pj/år.

Så forholdsmæssigt bruger danmark 700 Pj energi årligt eller 1 % af EU's samlede energiforbrug.

Danmark (og er kun lige kommet i gang) omsætter allerede nu 3,5 mio ton træ årligt eller 67 Pj eller 10 % af vores energiforbrug kommer allerende nu fra træ, og oveni bruger vi andre former for biomasse som halm og affald mm. Herunder sejler vi exorbitante mængder affald ind fra Langbortistand og fra fjerne himmelstrøg. Ressourcer som vi hæmningsløst brænder af!!!

Og det eddermaneme ikke bæredygtigt! Det er derimod noget svineri.

  • 1
  • 3

der er ikke mulighed for overhovedet at gøre udnyttelsen af træ bæredygtig i de mængder man planlægger at bruge i DK, med mindre man går uhæmmet på 'strandhugst' i andre landes kvote af biomasse

Er det da ikke hujende ligegyldigt nøjagtigt hvor de enkelte træpiller kommer fra?
Om det så er fra min grund, min nabos eller fra Bennys, i Rinkene sogn?
Sålænge plantes flere træer end der fældes, ér det vedvarende og bæredygtig energi!

Jeg vil give dig ret så langt, Niels, at transporten, som i dag foregår via olie/fossil energi, så er det ikke bæredygtigt. Men, hvis det sejles med sejlskib, med eltog der kører på vind eller solceller osv. Så ér det sq vedvarende, hele vejen!

Desuden; Selv om vi udnytter en stor mængde træ, fra både de Nordamerikanske, de russiske og europæiske skove, vokser de netto, fortsat år til år!
- Så længe de gør dét, er der mulighed for at øge udnyttelsen. Dvs. længe endnu!

  • 2
  • 1

Nyere forskning peger på at skovdrift med fokus på bevaring af gammelskov er mere "klimasmart", end de traditionelle beregninger som anpriser plantagedrift, viser.

Årsagen er at træernes samspil med andre organismer i jordbunden lagrer meget store mængder kulstof, ihvertfald i de boreale skovøkosystemer:

Det er så noget med 7 m3/ha/år, af en skov som er bæredygtig efter princippet. Hvis Studstrupværket skulle omlægges helt til træpiller lægger det beslag på den årlig tilvækst af træ fra 95 ha skov i timen, 16000 Ha om ugen, 68000 Ha om måneden eller 820.000 ha om året.

Det Danske skovareal er 600.000 Ha.

  • 0
  • 4

Virkelig noget vås!!!

Men hvis det nuværende forbrug af træ skulle være bæredygtig og produceres fra ældre skove hvor kun tilvæksten udtages af skoven så skal der ved en gennemsnit årlig produktion på 7 m3, så vil bare det nuværende træforbrug lægge beslag på 1 mio ha.

  • 0
  • 5

Ja og jeg ville da gerne have den nemmere opvarmning - men huset skal nu engang være egnet til de lave fremløbstemp.

Jeg kan se at man selv i Sverige ser at folk er begyndt at kombinere deres varmepumper med pillefyr, for at få hold i varmeregningen.

  • 0
  • 0

Fotosyntesen producerer hvert år ca. 130 mia tons biomasse. En tilsvarende mængde omsættes og frigives til atmosfæren som CO2. Godt 20% af den årlige tilvækst på 130 mia tons svarer i runde tal til det globale energiforbrug.
P.t. bruger vi ca. 2% af den årlige tilvækst til energi. Følger man IPCC's scenarier vil vi skulle øge andelen af biomasse anvendt til energi til 3,5-4% af den årlige tilvækst. Det vil være oplagt i så høj grad som muligt at anvende eksisterende land- og skovbrug til den øgede anvendelse af biomasse.

  • 5
  • 0

Fotosyntesen producerer hvert år ca. 130 mia tons biomasse. En tilsvarende mængde omsættes og frigives til atmosfæren som CO2. Godt 20% af den årlige tilvækst på 130 mia tons svarer i runde tal til det globale energiforbrug.
P.t. bruger vi ca. 2% af den årlige tilvækst til energi. Følger man IPCC's scenarier vil vi skulle øge andelen af biomasse anvendt til energi til 3,5-4% af den årlige tilvækst. Det vil være oplagt i så høj grad som muligt at anvende eksisterende land- og skovbrug til den øgede anvendelse af biomasse.

Jordens 'skygger' for solens energioutput ved altså at lade strålerne omsættes på jorden med noget med 800.000 Twh energi om dagen.

http://nhsoft.dk/work/FG26/Maj/PepkeForRes...

Til sammenligning er den daglige tilvækst i de Europæiske skove 1,7 Twh eller 600 twh/år eller 3 % af det samlede Europiske forbrug.

Det ser ud til syntetiske brændstoffer baseret på elektrolyse, at det mange år ud i fremtiden vil være endog meget (for) dyrt.

Særlig i forlængelse af side 7 i omtalte redegørelse om verdens skove, så er det ikke i skovene vedens 'akkumulerbar' energiforsyning skal komme fra, som skal virke som supplement til varierende produktioner som f.eks. vindenergi.

Det er netop de andre produktioner som alger, vegetation i bred forstand, landbrugets produktioner som biogas, halm osv.

Eller med andre ord Danmark udviser allerede nu et voldsomt overforbrug af træ, som på inden måde står mål med det skovareal som er til rådighed.

  • 0
  • 5

Eller med andre ord Danmark udviser allerede nu et voldsomt overforbrug af træ, som på inden måde står mål med det skovareal som er til rådighed.

Kun 60 % af vedtilvæksten i Europa udnyttes. I Rusland er det kun 34 %. I Nordamerika 80 %.
Der er altså overhovedet ingen problemer i at udnytte biomassen fra disse områder i større omfang.

  • 3
  • 1

Kun 60 % af vedtilvæksten i Europa udnyttes. I Rusland er det kun 34 %. I Nordamerika 80 %.
Der er altså overhovedet ingen problemer i at udnytte biomassen fra disse områder i større omfang.

@Jakob

Du mener altså den vedtilvækst i Europa (som ikke udnyttes) som netop kun kan tilskrives nyplantning af skov, at denne ekstra vedtilvækst skal fældes og brændes af. F.eks med hele 13 mio ha fra 1993 til 2007 se http://nhsoft.dk/work/FG26/Maj/PepkeForRes... at denne træmængde som kan tilskrives den nye skov, skal resolut fældes og omsættes i fjernvarmeværker i Danmark. Det er for at sige de mildt, det er simpelthen noget svineri.

  • 0
  • 4

Du mener altså den vedtilvækst i Europa (som ikke udnyttes) som netop kun kan tilskrives nyplantning af skov, at denne ekstra vedtilvækst skal fældes og brændes af. F.eks med hele 13 mio ha fra 1993 til 2007 se http://nhsoft.dk/work/FG26/Maj/PepkeForRes... at denne træmængde som kan tilskrives den nye skov, skal resolut fældes og omsættes i fjernvarmeværker i Danmark. Det er for at sige de mildt, det er simpelthen noget svineri.

@Niels
Hvad der er svineri, har andre debattører vist så rigeligt dokumenteret. Forstå det må du selv !

Men du kunne jo f.eks. starte med at læse hele dit udmærkede link.
Så du også nåede til konklusionerne f.eks.:
"Wood is the major renewable energy source in Europe"

  • 3
  • 0

Men du kunne jo f.eks. starte med at læse hele dit udmærkede link.
Så du også nåede til konklusionerne f.eks.:
"Wood is the major renewable energy source in Europe"

Læser du overhovedet nogle af alle de links du fremkommer med. F.eks. https://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/Sep... Det kan da godt være træ er en betydelig fornyelige energikilde i Europa, men slet slet ikke i forhold til i de enorme mængder danmark allerede nu forbruger og som de følgende år skal forøges massivt.

De Danske skove kan ved fuld produktion leverer noget med 18 Pj. Allerede nu forbruges der over 60 Pj energi fra træ, eller et voldsomt overforbrug i forhold til landets egne skoves 'kapacitet'.

De Danske og Europæiske skove kan overhovedet ikke leverer de enorme mængder som det danske energisystem efterspørger, hvis den katastrofe skulle indtræffe, at andre lande i Europa gjorde brug af et energisystem som er så ressourcekrævende i forhold til skovens produktionsevne som det Danske.

  • 1
  • 4

Der er altså overhovedet ingen problemer i at udnytte biomassen fra disse områder i større omfang.

Er der undersøgelser som dokumentere at Biodivastiteten overhovedet ikke påvirkes at det - ekstra -energiudtag som menesket nu er i gang med at udføre ved øget udnyttelse af biomasse, herunder skov?
Jeg forestiller mig at skov der får lov til at passe sig selv bliver mere mangfoldigt mht dyre, insekt og planteliv. Vil man i og omkring en sådan skov opleve flere sjældne sommerfugle end man gør i den nuværende overudnyttede danske natur?

Et andet senarie kunne være at fælde skoven, genplante og lagre det fældede træ - fx i træhuse. Det vil ikke være gratis men medvirke til at udtage det CO2 fra atmosfæren som vi har tilført via fossil afbrænding. Måske er det den billigste metode til at få nedbragt CO2 niveauet selvom der er en række problemstillinger: Brand, tyverrig og hærværk.

  • 0
  • 2

De Danske skove kan ved fuld produktion leverer noget med 18 Pj. Allerede nu forbruges der over 60 Pj energi fra træ, eller et voldsomt overforbrug i forhold til landets egne skoves 'kapacitet'.

De Danske og Europæiske skove kan overhovedet ikke leverer de enorme mængder som det danske energisystem efterspørger, hvis den katastrofe skulle indtræffe, at andre lande i Europa gjorde brug af et energisystem som er så ressourcekrævende i forhold til skovens produktionsevne som det Danske.

@Niels
Du nægter - som altid - at høre efter hvad andre oplyser dig om. Og fastholder at kun dine egne forudsætninger kan være rigtige.
Derfor er du også uenig med ALLE andre, også mht. biomasse.
Men det uudnyttede biomassepotentiale er alene for Danmark opgjort til 125 PJ - og det er CO2 neutralt !
Og faktisk kan hele EU lige nå målene for 2020 med egne biomasse ressourcer.
http://www.danskenergi.dk/~/media/Uddannel...

  • 2
  • 0

Du nægter - som altid - at høre efter hvad andre oplyser dig om. Og fastholder at kun dine egne forudsætninger kan være rigtige.
Derfor er du også uenig med ALLE andre, også mht. biomasse.
Men det uudnyttede biomassepotentiale er alene for Danmark opgjort til 125 PJ - og det er CO2 neutralt !
Og faktisk kan hele EU lige nå målene for 2020 med egne biomasse ressourcer.

Ja hvis EU kan nå sine mål med 4000Pj fra biomasse inkl. affald, hvorfor er det så du mener Danmark skal 'ha' lov' til et så voldsomt overforbrug af den lettet biomasse, nemlig den hvor man går ud og fælder skoven og banker den i træpiller. Eller hvorfor skal danmark udskifte en reel co2-neutral ressource som halm i vores kraftværker, hvor den udledede co2 med sikkerhed optages året efter. Hvorfor skal vi udskifte halm med træ importeret fra Langbortistand, når der foregår skovrydning her angmass, når træ reelt udleder dobbelt så meget co2 som kul, som er tilfældet når den skov som fældes er langt over 50 år om at 'genoptage' co2-en som træet udledte fra det Danske kraftvarmeværks skorsten.

Hvorfor skal Danmark lægge beslag på 10 gange så meget af den lette biomasse, som træ er fra store skovarealer, som bare lægges ned, og fravælge de mere besværlige som halm, energipil, den 'våde biomasse'. Hvorfor skal vi reelt fravælge halm til fordel fra træ fra verdens skove.

  • 0
  • 4

Hvorfor skal Danmark lægge beslag på 10 gange så meget af den lette biomasse, som træ er fra store skovarealer, som bare lægges ned, og fravælge de mere besværlige som halm, energipil, den 'våde biomasse'. Hvorfor skal vi reelt fravælge halm til fordel fra træ fra verdens skove.

0 -1 

Halm bliver forurenet når det regner med markopsprøjt ,der indeholder clor som ødelægger rigtige kraftværkskedler.
I fjernvarmefyr med det skidt.

  • 3
  • 1

Ja hvis EU kan nå sine mål med 4000Pj fra biomasse inkl. affald, hvorfor er det så du mener Danmark skal 'ha' lov' til et så voldsomt overforbrug af den lettet biomasse, nemlig den hvor man går ud og fælder skoven og banker den i træpiller. Eller hvorfor skal danmark udskifte en reel co2-neutral ressource som halm i vores kraftværker, hvor den udledede co2 med sikkerhed optages året efter. Hvorfor skal vi udskifte halm med træ importeret fra Langbortistand, når der foregår skovrydning her angmass, når træ reelt udleder dobbelt så meget co2 som kul, som er tilfældet når den skov som fældes er langt over 50 år om at 'genoptage' co2-en som træet udledte fra det Danske kraftvarmeværks skorsten.

Hvorfor skal Danmark lægge beslag på 10 gange så meget af den lette biomasse, som træ er fra store skovarealer, som bare lægges ned, og fravælge de mere besværlige som halm, energipil, den 'våde biomasse'. Hvorfor skal vi reelt fravælge halm til fordel fra træ fra verdens skove.

@Niels
Hvis du gad læse dine egne og andres link (og forstod dem) så ville du opdage at det danske landbrug kan levere 5 gange så meget biomasse som i 2012, og det danske skovbrug kan levere 3 gange så meget biomasse som i 2012.
I alt 161 PJ uudnyttet biomassepotentiale, som er helt og holdent CO2 neutralt.
Og også halm udnyttes i større grad. Øster Hurup, Borup, St. merløse, Vejen, Hals og ikke mindst Århus er nogen af de steder, hvorder de seneste år er bygget eller bygges halmværker.
http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...

  • 3
  • 0

Hvis du gad læse dine egne og andres link (og forstod dem) så ville du opdage at det danske landbrug kan levere 5 gange så meget biomasse som i 2012, og det danske skovbrug kan levere 3 gange så meget biomasse som i 2012.

Hvorfor er det så energiindustrien fravælger landbrugets produktioner for at erstatte den med energi til varme- og kraftværker med træpiller og flis, som det sker i stor stil..

I alt 161 PJ uudnyttet biomassepotentiale, som er helt og holdent CO2 neutralt.
Og også halm udnyttes i større grad. Øster Hurup, Borup, St. merløse, Vejen, Hals og ikke mindst Århus er nogen af de steder, hvorder de seneste år er bygget eller bygges halmværker.
http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...

Mere og mere halm udfases på de centrale værker fordi halm ikke kan brændes sammen med træpiller men lader sig kun brænde sammen med kul.

Samlet falder forbruget af halm når mere og mere energi kommer fra træpiller. Dette er tilfældet selv om mindre fjernvarmeværker overgår til at bruge halm.

Det er givet rigtig med de 161 Pj. Men hvorfor er det så der skal importeres over 100 Pj træpiller som er tilfældet om få år, når der i de 161 Pj er under 20 Pj fra de danske skove.

  • 0
  • 4

Niels,

Halm kan såmænd sagtens brændes sammen med træpiller, ligesom man brænder det samen med kul. Problemet med halm er det høje indhold af alkalisalte og silicater, det giver mere tæring og aflejringer, så det kræver en anden kedeltype end den den der anvendes til træ.
P.t. er udfordringen at man skal væk fra kul, og der er træ et godt alternativ i en overgangsfase. Halm og andre affalds og rest biomasser fra landbruget er mere velegnede til f.eks biobrændsler som der er behov i transportsektoren.

  • 5
  • 0

Samlet falder forbruget af halm når mere og mere energi kommer fra træpiller. Dette er tilfældet selv om mindre fjernvarmeværker overgår til at bruge halm.

@Niels
Det er direkte usandt. Forbruget af halm er stigende
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/ved...
Og hvis du havde læst mit tidligere link, så ville du vide at der p.t. ved Århus bygges landets største halmværk.

I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne.

  • 5
  • 0

Det er direkte usandt. Forbruget af halm er stigende
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/ved...
Og hvis du havde læst mit tidligere link, så ville du vide at der p.t. ved Århus bygges landets største halmværk.

Nej! Når træpiller og flis er fuld indfaset om få år i de store centrale kraftværker så nedlægges forbruget af halm, fordi det kan ikke brændes sammen med træ, men kun med kul. Men det er til næste år Studstrup overgår til træ og nedlægger derfor forbruget af halm.

  • 0
  • 5

Nej! Når træpiller og flis er fuld indfaset om få år i de store centrale kraftværker så nedlægges forbruget af halm, fordi det kan ikke brændes sammen med træ, men kun med kul. Men det er til næste år Studstrup overgår til træ og nedlægger derfor forbruget af halm.

@Niels
Nu ved vi jo, at du ikke læser andres link's. Men hvis du havde gjort det, så ville du vide at man med nedlæggelsen af Studstrup fjerner et forbrug på ca. 100.000 ton halm om året.
MEN samtidig bygger man nyt halmværk med et forventet årligt forbrug på ca. 240.000 ton halm.
http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...

Hvad er mest Hr Hansen ?
100.000 ton eller 240.000 ton ?
I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne

  • 5
  • 0

Det kan du finde f.eks. i Energistyrelsens årlige statistik
http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-...
For at finde den præcise stigning, så husk at graddagekorrigere

Side 12 i Energistatistik.pdf:
Hvis man beregner energiproduktionprocenten fordelt på brændsler i forhold til den samlede energiproduktion er halm vigende fra 2010 og frem.

2010 139.905 3.968 2,84%
2013 125.088 2.620 2,09%

Har ikke graddagekorrigeret.
Får du det til noget andet?

  • 1
  • 1

Hvad er mest Hr Hansen ?
100.000 ton eller 240.000 ton ?

JA et kraftværk kan lige opsamlede et årligt nedgang i halmforbruget på 250.000 ton (som forudsætter værket kører fuld load alle årets timer, og på sædvanlig fjernvarmevis sviner brændsler bort når der ikke er brug for strøm, men der er brug for varme) se http://nhsoft.dk/work/FG26/Maj/thl%2012022...

Endsted værket lukker i 2013, flere og flere halmværker fravælger halm som nu Hadsten og Hinnerup osv.

Alene situationen for DONGs værker er katastrofal i forhold til forbruget af halm, fordi der omlægges til træ angmass.

  • 0
  • 5

Ovenstående angår el eksl. fjernvarme:

På side 3:

Stigning i forbruget af vedvarende energi
Forbruget af vedvarende energi voksede fra 180 PJ i
2012 til 187 PJ i 2013, svarende til en stigning på 3,4%.
Udviklingen kan forklares ved stigninger i forbruget af
træaffald, halm, vindkraft og sol samt et fald i forbruget
af geotermi og skovflis i konverteringssektoren.

  • 1
  • 0

JA et kraftværk kan lige opsamlede et årligt nedgang i halmforbruget på 250.000 ton (som forudsætter værket kører fuld load alle årets timer, og på sædvanlig fjernvarmevis sviner brændsler bort når der ikke er brug for strøm, men der er brug for varme) se http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esr...

Endsted værket lukker i 2013, flere og flere halmværker fravælger halm som nu Hadsten og Hinnerup osv.

Alene situationen for DONGs værker er katastrofal i forhold til forbruget af halm, fordi der omlægges til træ angmass.

@Niels
Energistyrelsens statistik taler et endog meget tydeligt sprog
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/ved...

Halm anvendt til elproduktion fordelt efter brændsel: 795 % stigning siden 90'erne
Eller el fra vedvarende energi: andelen fra halm er steget med 764 % siden 90'erne
Fjernvarmeproduktion efter brændsel: halm er steget med 150 % siden 90'erne

I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne.
F.eks. Også dit udsagn om

Nej! Når træpiller og flis er fuld indfaset om få år i de store centrale kraftværker så nedlægges forbruget af halm, fordi det kan ikke brændes sammen med træ, men kun med kul.

Når du netop i et link har fået oplyst at der anvendes op til 50 % anden type biomasse, sammen med halm.

  • 3
  • 0

Side 12 i Energistatistik.pdf:
Hvis man beregner energiproduktionprocenten fordelt på brændsler i forhold til den samlede energiproduktion er halm vigende fra 2010 og frem.

2010 139.905 3.968 2,84%
2013 125.088 2.620 2,09%

Har ikke graddagekorrigeret.
Får du det til noget andet?

@Bo
Det med at graddagekorrigere har ikke den store mening, når du kigger halm til elproduktion.
Men kigger du et par sider længere finder du halm til fjernvarme.
Og her er mængden i samme periode fra 2010 til 2013 steget fra 9260 TJ til 10782 TJ

  • 2
  • 0

Endsted værket lukker i 2013, flere og flere halmværker fravælger halm som nu Hadsten og Hinnerup osv.

Niels - til gengæld har Aabenraa fjv. bygget ny halmcentral:

"I oktober 2013 stopper samarbejdet med DONG og Enstedværket, og byggeriet af et halmfyret anlæg påbegyndes på Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk.

Det nye anlæg er på 3 x 12 MW og det forventes at kunne starte op i september 2014 og være i fuld drift fra november samme år.

Ved fuldlast, vil der være et halmforbrug på ca. 220 tons, hvilket svarer til ca. 20 lastbiler pr. døgn."

  • 2
  • 0

Energistyrelsens statistik taler et endog meget tydeligt sprog

Det helt tydelige sprog er at Studstrup med 120.000 ton/år, Amager og Enstedværket med 210.000 ton stopper eller er stoppet med at bruge halm. Havd der sker på Avedøre omkring halm vides ikke med sikkerhed.

Men under alle omstændigheder lægger det fast at 330.000 ton er eller bliver taget ud af drift.

Halm anvendt til elproduktion fordelt efter brændsel: 795 % stigning siden 90'erne

Ja! FOrdi folketinget pålagde Elsam at undersøge muligheden for at bruge halm som så skete sammen med DTU. Efter det viser sig mulig at bruge halm sammen med kul i de centrale værker opleves selvsagt en eksplosiv stigning i forbruget af halm til el.

Fjernvarmeproduktion efter brændsel: halm er steget med 150 % siden 90'erne

Ja meget kritisabel. Det brændsel skulle selvsagt være brugt til en brugbar el-produktion, når der er brug for strøm og ikke til lunken vand til fjernvarmerør.

I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne.
F.eks. Også dit udsagn om

I betragtning af hvor meget du blander dig i debatten er det rystende hvor meget/lidt du ved om området.

Når du netop i et link har fået oplyst at der anvendes op til 50 % anden type biomasse, sammen med halm.

Det er direkte forkert! De store centrale ældre kulkraftværker kan ikke brænde halm sammen med træ. Avedøre kan brænde halm selvstændig pga. nogle overhedere som Vølund lavede specielt til værket. Eller alle gamle kulkedler skal brænde halm sammen med kul.

  • 0
  • 5

Det er direkte forkert! De store centrale ældre kulkraftværker kan ikke brænde halm sammen med træ. Avedøre kan brænde halm selvstændig pga. nogle overhedere som Vølund lavede specielt til værket. Eller alle gamle kulkedler skal brænde halm sammen med kul.

@Niels
Nu er vi hvor vi har været så mange gange før.
Du lever i din egen verden og svarer ud fra hvad der passer ind i din dagsorden.
Alle vi andre debatterer brug af biomasse i halmkedler, som der jo er linket til et par gange før. ( selvom du ikke læser andres link's)
http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...
Men som du selv erkender kan Avedøre 2. Og det kan Fyns Værket også, og Lisbjerg ved Århus kommer til at kunne.
Landets nuværende 2 største halmblokke kan altså også bruge biomasse og den kommende største halmblok ved Lisbjerg bliver bygget til det.
Hvad er det du ikke forstår ?
Dit udsagn er jo direkte usandt, og tilmed er der linket til dokumentation flere gange før i debatten, så du burde ikke kunne undgå at vide det.

I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne.

  • 3
  • 0

Nu er vi hvor vi har været så mange gange før.
Du lever i din egen verden og svarer ud fra hvad der passer ind i din dagsorden.
Alle vi andre debatterer brug af biomasse i halmkedler, som der jo er linket til et par gange før. ( selvom du ikke læser andres link's)
http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...

NU debatterer vi at alle de centrale kraftværker omlægger kul til træpiller eller træ som er tilfældet for Avedøre, Amager, Studstrup, Skærbæk og de værker som som bruger halm udfaser halm eller simpelthen lukker, som Enstedværket.

Og Situationen for udvikling af forbruget af træpiller og træ er denne se http://ing.dk/sites/ing/files/traepiller-o... og det er vel at mærke før Skærbæk, Studstrup, Amagerværkets ombygninger er færdig, hvorefter landets samlede forbrug af træ vil stige eksplosivt.

I forlængelse af Dansk Halm redegørelse til Erhvervs og Vækst udvalget se http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/eru/... så er situationen den at der er eller bliver lukket ned for et årligt forbrug af halm for 320.000 ton og det forventes at kraftværket i Lisbjerg vil forbruge 170.000 ton. Samlet har branchen oplevet et fald i brugen af halm på 14 % over de seneste år.

Du fremfører med andre ord påstande som ikke er funderet i virkeligheden eller det sædvanlige fordrejning af virkligheden.

Landets nuværende 2 største halmblokke kan altså også bruge biomasse og den kommende største halmblok ved Lisbjerg bliver bygget til det.
Hvad er det du ikke forstår ?
Dit udsagn er jo direkte usandt, og tilmed er der linket til dokumentation flere gange før i debatten, så du burde ikke kunne undgå at vide det.

Der er eller bliver snart udfaset halm svarende til et årligt forbrug på 320.000 ton fordi ældre kul-kraftværker kan ikke brænde halm sammen med træ.

Kan du bare ikke accepterer det forhold eller evne du ikke at forstå det.

En gang til! Forbruget af halm er eller bliver faldende fordi gamle kul-kraftværker kan ikke omsætte halm sammen med træ. Eller den væsentligste grund til at forbruget af halm falder er at de centrale kraftværker skifter kul ud med træ, og derfor udfaser halm

  • 0
  • 5

og det forventes at kraftværket i Lisbjerg vil forbruge 170.000 ton.

Niels - 240.000 tons

http://www.maskinbladet.dk/artikel/lysner-...

Der er eller bliver snart udfaset halm svarende til et årligt forbrug på 320.000 ton fordi ældre kul-kraftværker kan ikke brænde halm sammen med træ.

Kan du bare ikke accepterer det forhold eller evne du ikke at forstå det.

En gang til! Forbruget af halm er eller bliver faldende fordi gamle kul-kraftværker kan ikke omsætte halm sammen med træ. Eller den væsentligste grund til at forbruget af halm falder er at de centrale kraftværker skifter kul ud med træ, og derfor udfaser halm

Så er det da godt at Danske Halmleverandører ikke ser så sort på det i flg. de seneste udsagn i Maskinbladet

http://www.maskinbladet.dk/artikel/lysner-...

På godt jysk: Ikk' så ring endda

  • 3
  • 0

Niels - til gengæld har Aabenraa fjv. bygget ny halmcentral:

"I oktober 2013 stopper samarbejdet med DONG og Enstedværket, og byggeriet af et halmfyret anlæg påbegyndes på Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk.

Nu er det jo ikke i sig selv noget mål at opstille halmkedler for bare at bruge halmen.

Vi er i gang med et orkie af svineri med brandbart materiale, hvor vi løbende omsætter mere og mere brandbart for at lave fjernvarme, og det af de få ressourcer vi råder som som er fossilfrie. Det går simpelthen ikke, at opstille anlæg som skal virke mange år ud i fremtiden før de er afskreven og dermed lægge beslag på brændsler i mange år ud i fremtiden. De få brændsler vi har, skal reserveres til transport, industrien og så til en el-produktion som yder absolut maksimal el af de forbrugte brændsler når el-produktionen kun foregår når der er behov for strøm..

  • 0
  • 4

NU debatterer vi at alle de centrale kraftværker omlægger kul til træpiller eller træ som er tilfældet for Avedøre, Amager, Studstrup, Skærbæk og de værker som som bruger halm udfaser halm eller simpelthen lukker, som Enstedværket.

@Niels
Du debatterer ! Alle andre tager udgangspunkt i den aktuelle debat.
Og som du allerede har haft mulighed for at se (hvis du læste andres indlæg) så erstattes Enstedværket med et nyt halmfyret værk ved Åbenrå Fjernvarme.

I forlængelse af Dansk Halm redegørelse til Erhvervs og Vækst udvalget se http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/eru/... så er situationen den at der er eller bliver lukket ned for et årligt forbrug af halm for 320.000 ton og det forventes at kraftværket i Lisbjerg vil forbruge 170.000 ton. Samlet har branchen oplevet et fald i brugen af halm på 14 % over de seneste år.

Energistyrelsens officielle statistik er jo tidligere fremlagt her i debatten (men du læser jo ikke andres link's) og heraf fremgår tydeligt en stigning i halmforbruget.
Og halmleverandørernes brancheforening kan jo næppe siges at være helt "upartisk"
Men jeg forventede vel ikke andet fra din side, da du jo mange før har hævdet at Energistyrelsen tager fejl.

Der er eller bliver snart udfaset halm svarende til et årligt forbrug på 320.000 ton fordi ældre kul-kraftværker kan ikke brænde halm sammen med træ.

Kan du bare ikke accepterer det forhold eller evne du ikke at forstå det.

Du har tidligere fået henvisning til nye halmværker i Øster Hurup, Borup, St. merløse, Vejen, Hals og ikke mindst Århus.
Hertil kan så lægges f.eks. Åbenrå, Billund, Stenstrup, Gl. Havdrup, Solrød,
Fakta er at iflg. Energistyrelsens statistik er halmforbruget ikke er faldende. Hvis det ikke passer ind i din dagsorden i dag, så vil det jo ikke være første gang at du benægter fakta.

I betragtning af hvor gerne du blander dig i debatter, så er det forbavsende hvor lidt du ved om emnerne.

  • 2
  • 0

Du debatterer ! Alle andre tager udgangspunkt i den aktuelle debat.
Og som du allerede har haft mulighed for at se (hvis du læste andres indlæg) så erstattes Enstedværket med et nyt halmfyret værk ved Åbenrå Fjernvarme.

Stadig vi udskifter kul og halm i de centrale kulkraftværker med træ og øger co2-udledningen ret betydelig.

Hvad er det du mener at dette forhold har at gøre med at der opstilles en halmkedel i Åbenrå, når vi samlet set reducere halmforbruget.

Energistyrelsens officielle statistik er jo tidligere fremlagt her i debatten (men du læser jo ikke andres link's) og heraf fremgår tydeligt en stigning i halmforbruget.
Og halmleverandørernes brancheforening kan jo næppe siges at være helt "upartisk"
Men jeg forventede vel ikke andet fra din side, da du jo mange før har hævdet at Energistyrelsen tager fejl.

NU er du jo nød til at forholde dig til Energistyrelsens officielle tal, men dem tror du vel heller ikke på. Fra den seneste energistatistik for 2013 se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... Og for 2013 det er jo vel at mærke inkl Amagerværkets forbrug af halm, værket som lukker ned i 2013. Værket brugte 80- 90.000 ton/år. Landets samlede halmforbrug topper i 2010 med 23 Pj og var i 2013 20 Pj. 80.000 ton halm indeholder 1,2 Pj.

Energistatistik 2013 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Du har tidligere fået henvisning til nye halmværker i Øster Hurup, Borup, St. merløse, Vejen, Hals og ikke mindst Århus.
Hertil kan så lægges f.eks. Åbenrå, Billund, Stenstrup, Gl. Havdrup, Solrød,
Fakta er at iflg. Energistyrelsens statistik er halmforbruget ikke er faldende. Hvis det ikke passer ind i din dagsorden i dag, så vil det jo ikke være første gang at du benægter fakta.

Jeg kan ikke se andet end at det er en katastrofe af svine co2-frie ressourcer bort på den måde ved bare at brænde det af. Halm og træ skal ikke svines bort på den måde, men skal gemmes til transport, procesenergi i industrien og indsættes til el-produktion når der er behov for strøm. Herunder at der laves mange halmkedler, hvad det ændre ved det forhold at vi udskifter kul og halm med træ og øger co2-udledningen massivt fra kraftværksskorstenene på de centrale værker, det kan jeg ikke rigtig se .

  • 0
  • 3

Niels - 240.000 tons

http://www.maskinbladet.dk/artikel/lysner-...

Værket har en indfyret effekt på 110 Mw som giver et årligt forbrug på 960.000 Mwh som svarer til 240.000 ton halm. For det første så har sådan et kraftværk ikke en oppetid over 90 %, og mon Århus kan aftage fuld effekt i sommermånderne, når der arbejdes med andre spildvarmeprojekter i byen f.eks. fra oliemøllen på Århus havn.

Så de 170.000 ton er nu nok ikke helt ved siden af.

  • 0
  • 4

SÅ kunne man med fordel have installeret individuelle naturgasfyr....

Hvis man vil have en dobbelt så høj varmepris og en CO2 emission på ca 200 gram/kWh - men hvem er så tosset ?

  • 1
  • 0

Hvis man vil have en dobbelt så høj varmepris og en CO2 emission på ca 200 gram/kWh - men hvem er så tosset ?

Træpiller afsætter 600 G/Kwh co2 hvis en Baltisk eller Russisk Skov nedlægges for produktion af træpllen og der plantes nye træer. En co2-udledning som er tilfældet indtil skoven efter 70 - 100 år er fuld voksen. Så det havde været bedre at lade halmen forblive i de centrale kraftværker sammen med kul. Kul sammen med 10 % halm udleder det halve co2 af træpiller som kommer fra skove som nedlægges.

Den samfundsøkonomiske beregning skal tage udgangspunkt i priser uden afgift for gassens vedkommende, når der sammenlignes med halm uden afgift. Men som sædvanlig sætter du jo dine egne forudsætninger.

  • 0
  • 4

Træpiller afsætter 600 G/Kwh co2 hvis en Baltisk eller Russisk Skov nedlægges for produktion af træpllen og der plantes nye træer. En co2-udledning som er tilfældet indtil skoven efter 70 - 100 år er fuld voksen. Så det havde været bedre at lade halmen forblive i de centrale kraftværker sammen med kul. Kul sammen med 10 % halm udleder det halve co2 af træpiller som kommer fra skove som nedlægges.

@Niels
Det er et halmværk der sammenlignes med Hr Hansen.
Men bortset fra det så importerer Danmark kun træ fra lande, hvor skovene er i vækst.
Og træ er CO2 neutralt uanset dit sædvanlige vrøvl, som stort hver eneste debattør efterhånden har forsøgt at forklare dig ( har du fået tilmeldt dig en uddannelse på Københavns Universitet ? )

Den samfundsøkonomiske beregning skal tage udgangspunkt i priser uden afgift for gassens vedkommende, når der sammenlignes med halm uden afgift. Men som sædvanlig sætter du jo dine egne forudsætninger.

Det er ikke dig der sætter forudsætningerne.
De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger er fastlagt af Energistyrelsen.
http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivn...
Og så vil individuelle gasfyr være cirka dobbelt så dyre at Varme op med i forhold til halmbaseret fjernvarme fra Åbenrå-Rødekro Fjernvarme.
http://www.aabenraa-fjernvarme.dk/oekonomi...
Og halm er jo som bekendt også CO2 neutralt.

  • 2
  • 1

Hvis man vil have en dobbelt så høj varmepris og en CO2 emission på ca 200 gram/kWh - men hvem er så tosset ?

Det er da også en minimal co2udledning i forhold til fjernvarme.

I 2013 se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

I 2013 afsætter møllerne samlet 40 Pj af et samlet el-forbrug på 112 Pj. Inkl tab i nettet og en smule el fra udlandet afsætter de danske værker 80 Pj.

Samlet bruges der 287 Pj brændsler i kraftværker og fjernvarmeværkerne.

Og navnlig pga. af alle de træpiller der importeres er den samlede andel af vedvarende brændsler hele 126 Pj.

Ved effektive kraftværker som kun producerer den strøm der er brug for, herefter vil 126 Pj biomasse ikke kræve særlig meget ekstra fossilenergi for at producere 80 Pj el i effektive kraftværker.

Men ud over de 126 Pj biomasse/vedvarende brændsler, forbruges hele 161 Pj naturgas og kul, fordi der skal ydes fjernvarme.

Eller hvis den biomasse landet rådede over i 2013 var omsat til el i effektive kraftværker som kun yder den strøm som er der er behov for, så ville hele landets el-produktion næsten være fossilfri, når møllerne afsatte lidt over 1/3 af behovet.

  • 0
  • 4

Det fyger med tal og priser og omkostninger på kryds og tværs.

Jeg har kigget lidt i Energistyrelsens 2013 statistik – for at blive lidt klogere på, hvordan det er gået for hhv. halm og træpiller indtil nu.

Den registrerede afsætning af halm til energiformål toppede (foreløbigt) med ialt godt 338.000 tons i 2010. Afsætningen faldt til 265.000 tons i 2012 og steg lidt igen til 299.000 tons i 2013. Så Niels Hansen har faktisk lidt ret – lige på det punkt.

Tallene for produktion og import af træpiller ser således ud: I 2010, 42.000 og 484.000 tons, i 2012 31.000 og 555.000 tons, og i 2013, 31.000 og 565.000 tons. Altså: Importen stiger og den indenlandske produktion falder/stagnerer.

Anvendelse af halm: De centrale kraftværker aftog 150.000 tons i 2010, men kun 107.000 tons i 2013, et fald på 28%. De decentrale værker aftog også mindre halm i 2013 end i 2010, 52.000 mod 46.000 tons, et fald på 10%. Til gengæld aftog FV-værkerne 5% mere halm i 2013 end i 2010, 75.200 mod 71.400 tons. Halmfyr i enfamiliehuse aftog ca. 42.000 tons halm i både 2010 og 2013.

Anvendelse af træpiller: De centrale kraftværker aftog 360.000 tons i 2013, mod 266.000 tons i 2010, mens FV-værkerne aftog 41.000 tons i 2013 mod 50.000 tons i 2010. Enfamiliehusene aftog 161.000 tons i 2013, mod 177.000 tons i 2010. Altså: Stigningen som følge af udfasning af individuelle oliefyr er endnu ikke slået igennem.

  • 2
  • 2

Niels - du vil jo kun høre/ læse hvad du selv mener. De 240.000 tons er også oplyst her: http://ing.dk/artikel/aarhus-bygger-danmar...

110 Mw som er den indfyrende effekt i 8760 timer er 960.000 Mwh og 1 Kg halm indeholder 4 Kwh så det er 240.000 ton.

Det lyder meget usædvanlig at et kraftværk ikke har uheld eller skal lukkes ned for service, eftersyn mm.. Normalt kører kraftværker ikke med en oppetid over 90 %

Herunder er halmkraftværket nabo til Affaldsforbrændingen i Lisbjerg hvor der også produceres varme i sommerhalvåret, så mon værket kan afsætte maksimal effekt i sommerhalvåret, når forbruget er vigende til, Århus.

Oliemøllen? Nu kender jeg anlægget og virksomheden indefra - tror nok nærmere den er på vej til at blive udflaget end der kommer yderligere investeringer

Ikke desto mindre har Viegand & Maagøe lavet en gennemgang af fabrikken for Århus Vand som er nabo til fabrikken med Rensningsanlægget Marselisborg som skal udvides ret kraftigt, og man undersøgte synergerne med den biogas der skal produceres fra rensningsanlægget som også kunne komme til at afsætte fjernvarme, afhængig af hvordan projektet udrulles..

Herunder er der andre spildvarmeprojekter i byen...

  • 0
  • 3

@Mads
Forbruget for alle brændsler bør sættes i forhold til graddagene
10/11 4144
11/12 3631
12/13 4052
13/14 3357
Der er med andre ord, nok en grund til at forbruget toppede i 2010.

  • 1
  • 0

@Mads
Forbruget for alle brændsler bør sættes i forhold til graddagene
10/11 4144
11/12 3631
12/13 4052
13/14 3357
Der er med andre ord, nok en grund til at forbruget toppede i 2010.

Og så skal man nok mht. halm også tænke på at i 2011/2012 var der store problemer med mangel på halm pga. en meget våd høst/efterår i 2011. Hvilket fik flere værker til at bruge større mængder af alternative biomasser for i det hele taget at have nok brændsel.
Energistatistikken er altså følsom over for udsving i både vejrforhold og forsyningsforhold og bør derfor ses over en længere årrække for at give en retvisende tendens

  • 1
  • 0
  • 0
  • 4

Jakob, kan du bestemme dig? Til Bo Z sagde du længere oppe i debatten, at graddag-korrektioner ikke har den store mening, når man kigger på halm til elproduktion. Det er jeg enig i. Men nu siger du til mig, at det høje antal graddage for 2010/11 nok er grunden til, at halmforbruget toppede i 2010.

Ja, der er svingninger, både på tilførsels- og afsætningssiden, som følge af vejrlig, der påvirker både kvantitet og kvalitet af den halm, som bjerges, og selvfølgelig opvarmningsbehovet. Men når halmforbruget på de centrale anlæg er faldet med næsten 50.000 tons fra 2010 til 2013, så må det være hovedforklaringen på, at det samlede halmforbrug er faldet med næsten 40.000 tons. Og det er de importerede træpiller, som har taget førertrøjen på.

  • 0
  • 1

Jakob, kan du bestemme dig? Til Bo Z sagde du længere oppe i debatten, at graddag-korrektioner ikke har den store mening, når man kigger på halm til elproduktion. Det er jeg enig i. Men nu siger du til mig, at det høje antal graddage for 2010/11 nok er grunden til, at halmforbruget toppede i 2010.

@Mads
Nu må du ikke blive lige som Niels Hansen, der kun læser det han gider.
Jeg skrev faktisk for næsten et døgn siden at graddagekorrektion ikke havde den store betydning ved halm til elproduktion.
Men det har det selvfølgelig ved varmeproduktion.
Lige så vel som mangel på halm fra høsten 2011, selvfølgelig vil have en betydning på forbruget.

  • 1
  • 0

Nu må du ikke blive lige som Niels Hansen, der kun læser det han gider.

Jakob! Ku' du ikke bare for en gangs skyld læse og forstå i forelagte tal og statistikker rigtig og forholde dig til virkeligheden, som er: I 2013 kunne den biomasse inkl affald som det Danske energisystem omsatte, næsten producerer den strøm landet havde brug for i effektive kraftværker, når møllerne afsætte lidt over 1/3 af el-behovet. Derimod ender vi med et eksplosivt overforbrug af energi som overvejende kommer fra kul fordi der der skal ydes fjernvarme.

Hvordan er det dig mulig at konkludere andet end at fjernvarme afstedkommer en endog meget betydelig miljøbelastning i relation til at det netop er fjernvarmesystemet som bevirker alt det kul som skal brændes. Et overforbrug som ikke er nødvendigt..

  • 0
  • 4

Jakob! Ku' du ikke bare for en gangs skyld læse og forstå i forelagte tal og statistikker rigtig og forholde dig til virkeligheden, som er: I 2013 kunne den biomasse inkl affald som det Danske energisystem omsatte, næsten producerer den strøm landet havde brug for i effektive kraftværker, når møllerne afsætte lidt over 1/3 af el-behovet. Derimod ender vi med et eksplosivt overforbrug af energi som overvejende kommer fra kul fordi der der skal ydes fjernvarme.

Hvordan er det dig mulig at konkludere andet end at fjernvarme afstedkommer en endog meget betydelig miljøbelastning i relation til at det netop er fjernvarmesystemet som bevirker alt det kul som skal brændes. Et overforbrug som ikke er nødvendigt..

@Niels
Af Energistyrelsens Statistik for 2013 fremgår af side 38:
"De korrigerede CO2-emissioner fra energiforbrug faldt i 2013 med 3,8% til 42,3 mio. ton. Sammenlignet med 1990 har der været et fald på 31,0%."
Men som sædvanlig siger du vel så bare, at du har ret og Energistyrelsen tager fejl ?

  • 2
  • 1

Jeg skrev faktisk for næsten et døgn siden at graddagekorrektion ikke havde den store betydning ved halm til elproduktion.


Grænserne er jo på det punkt lidt udviskede på grund af samproduktionen af el og varme.

Fynsværkets elproducerende halmkedel er f.eks. kun i drift i fyringssæsonen, så vidt jeg ved. Dermed vil et lavt antal graddage muligvis også reducere det årlige antal driftstimer for denne kedel, hvis reduktionen i antal graddage hænger sammen med en sen start eller tidlig slutning på fyringssæsonen.

  • 2
  • 0

Det må jeg have overset. Kan du ikke lige udpege hvor?

JA du har sikkert overset noget!

Men vi er nogle der ser de store problemer der er ved at dyrke store mængder biomasse bæredygtigt og få energisysetmet og industrien til at virke sammen med denne produktion som f.eks. erfaringerne fra Canada viser lidt omkring. Vi mener at energisystemet allerede nu skal omstilles denne denne bæredygtige produktion, som altså ikke indebær at man importerer ekstreme mængder træpiller fra verdens lande som lægger beslag på enorme skovarealer, og så i øvrigt udfaser en af de lidt mere problematiske biomasser nemlig halm.

  • 1
  • 2

@Jakob
Hvis man kigger på side 20 i Energistatistik 2013, kan man få et indtryk af størrelsesordenen af graddag-korrektionerne på bl.a. VE-brændselsforbruget. Det drejer sig om max. plus/minus 3-4 procent i årene fra 1980 til 2013.

Altså: Graddag-korrektioner på den del af halmforbruget, der aftages af fjernvarmeværker kan dermed slet ikke udligne tendensen til fald i halmforbruget på de centrale kraftvarmeværker.

  • 0
  • 2

Niels - hvad er problemet ved at udfase en problematisk biomasse?

Det er sku' da et problem, at der bruges flere milliarder på at bygge en specifik del af energisystemet om til at bruge en ressource, som overhovedet ikke forekommer i de mængder (træ). Men derimod et energisystem som mange år frem i tiden skal lægge beslag på denne træressource, fordi de bekostelige anlæg skal afskrives.

Se 11 hvad det danske 'landskab' kan præsterer af afgrøder se https://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/Sep... Der er overhovedet ikke basis for de enorme mængder træpiller, der er derimod mange andre bæredygtige energikilder som man altså bare fravælger, fordi det er 'lettere' at fælde noget udenlandsk skov og trykket denne skov i træpiller og sejle pillerne til DK.

Forholdsmæssigt har man dels lagt sig fast på at bruge meget træ og i praksis til fjernvarmeforsyningen og alle de andre energiafgrøder kan så ikke komme ind og forsyne denne del af energiforsyningen i mange år frem i tiden, simpelthen fordi de systemer som skal brænde træet, de er mange år om at afskrives..

  • 0
  • 3

Altså: Graddag-korrektioner på den del af halmforbruget, der aftages af fjernvarmeværker kan dermed slet ikke udligne tendensen til fald i halmforbruget på de centrale kraftvarmeværker.

Nej graddage har ingen betydning. Det har det derimod at Enstedværket er lukket, Amagerværket stopper i 2013 med at bruge halm og endelig stopper Studstrup i År med halm. Herefter er der kun Fynsværket og Avedøre der bruger halm. Fynsværket brugte i 13 150.000 ton.

  • 0
  • 2

Det har det derimod at Enstedværket er lukket, Amagerværket stopper i 2013 med at bruge halm og endelig stopper Studstrup i År med halm.

Niels - hvem skulle have betalt regningen for IKKE at holde liv i de ulønsomme blokke? DONG er IKKE idioter og der foreligger business-cases for at bevare begge/ aflive

Eks. vis Ensted blok 2 var ikke stand-alone, da den havde brug for blok 3 til at overhede dampen - ellers el-effektiviteten for lav til at være rentabel.

Og en ombygning af blok2 kedlen til ren halm-drift ville ganske enkelt være for dyr

  • ekstra omkostninger til personale for at holde an kraftværkskedel i drift i f.t. en halmkedel til fjv. der kan klares remote
  • 1
  • 0

Nej graddage har ingen betydning. Det har det derimod at Enstedværket er lukket, Amagerværket stopper i 2013 med at bruge halm og endelig stopper Studstrup i År med halm. Herefter er der kun Fynsværket og Avedøre der bruger halm. Fynsværket brugte i 13 150.000 ton.

@Niels
Nu vil du så også forsøge at benægte de fysiske love. ( ikke at det forbavser mig )
Men 15 % lavere varmeforbrug end normalt, betyder alt andet lige også 15 % lavere brænselsforbrug.
http://www.eof.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/gra...

  • 1
  • 0

Niels - er du skizofren?

Som jeg ser det så ville mange af DONG's værker være lukket hvis ikke det var for fjernvarmebehovet, og de ville ikke have omsat de enorme mængder træ. Værkerne ville være lukket fordi strømbehovet er vigende.. Eller det er ene og alene fordi byerne værkerne de lægger ved, vil betale for at bygge værkerne om til træ. OG situationen er herefter efterfølgende at værkerne brænder træ, og netop ikke for at producere strøm, men ene og alene for at producere fjernvarme. Så mener jeg man skulle have lukket dem og fundet en anden løsningen på varmeforsyningen f.eks. installerer olie- eller gasfyr i boligerne, for at mindske co2-udledningen.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten