Danmarks produktion af energi ændrer sig dramatisk i disse år, så ren vedvarende energi bliver trængt.
Mens politikerne diskuterer for og imod flere vindmøller, køber private danskere stort ind af nye træpillefyr, og kraftværker og fjernvarmeværker investerer massivt i nye ovne til at fyre med billigt træ og halm.
Allerede i 2013 indeholdt de importerede træpiller næsten lige så meget energi, som alle danske vindmøller tilsammen producerer. Dertil kommer fyring med træflis, hovedsageligt fra danske skove.
Lægges flis og piller sammen, fik Danmark 38 pct. mere energi fra træ end fra vindmøller, når man ser bort fra konverteringstab, viser Ingeniørens sammenstilling.
Etableringen af de mange træpillefyr og biomassekedler medfører, at der ikke bliver etableret de varmepumper, som skal udnytte strømmen fra vores vindmøller. I stedet sender vi strømmen billigt til udlandet i blæsevejr.
'Hovedet under armen'
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, betegner udviklingen som ‘hovedet under armen’ og peger på afgifterne som synderen. For et år siden droppede et politisk flertal at lægge afgift på biomasse. Strømmen bliver til gengæld hårdt beskattet.
»Vi er ved at låse os selv fast i en situation, hvor vores investeringer i sol og vind ikke bliver udnyttet godt nok. Vi brænder populært sagt mere og mere biomasse af, samtidig med at der er stigende mængder vedvarende energi i stikkontakterne,« siger han.
Ifølge en sammentælling, som Dansk Fjernvarme har foretaget for Ingeniøren, fyrer cirka 220 ud af landets 422 kraft- og varmeværker med biomasse i dag. Hertil kommer, at 75 værker har besluttet at skifte til biomasse.
Sidste år blev der derimod ikke etableret en eneste stor varmepumpe i et større forsyningssystem i Danmark, og der er heller ikke nogen på vej, fremhæver vicedirektør Kim Behnke:
»Flere fjernvarmeselskaber har haft viljen, og de har brugt dyre konsulenttimer på at udarbejde projekter. Men planerne falder til jorden, når de hører, at de både skal betale overskudsvarmeafgift og fuld elafgift af strømmen til varmepumpen.«
Der er ellers sat 55 millioner kroner af til at få varmepumper ind i fjernvarmesektoren.
»Problemet er ikke at skaffe penge til at købe en varmepumpe. Problemet er, at den giver underskud fra dag ét, når du tænder den,« siger Kim Behnke, der også ser udviklingen som et tab for samfundet:
»Vindkraften eksporteres nu billigt til Norge – også uden afgift. Det er helt skørt, for hvis strømmen blev brugt i Danmark, ville der selv med en lavere afgift komme et provenu i statskassen.«
Staten mister indtægter
Også i danske hjem taber varmepumper til træpiller. En ny analyse fra Energinet.dk viser, at der i dag er 173.000 træpillefyr i Danmark, og at det tal vil vokse til 348.000 de næste 20 år, hvis udviklingen fortsætter. Derimod kommer der kun 70.000 af de varmepumper, som udnytter vindmøllestrømmen, hvor det ifølge rapporten havde været smartest for samfundsøkonomien med hele 358.000 varmepumper og kun 38.000 træpillefyr.
»Vi havde en mistanke, men vi blev overraskede over, at modellen viste så tydelig en difference mellem træpillefyr og varmepumper,« siger energiplanlægger Rune Grandal fra Energinet.dk.
»Trenden er meget markant. Det er en udfordring for vores energiomstilling,« siger han.
Skiftet til de afgiftsfri træpiller betyder samtidig, at staten mister store indtægter og skal betale for at støtte elproduktion på basis af biomasse. For kraft- og varmeværkerne kan det samlet løbe op i over tre milliarder kroner, mens de private træpillefyr efterlader et hul på over en halv milliard kroner i statskassen.
